Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 415. Tømningsordninger for bundfældningstanke og samletanke m.v.15.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser Formål Baggrunden for at indføre obligatoriske kommunale tømningsordninger er, at afløbsinstallationernes renseeffektivitet hænger nøje sammen med en tilstrækkelig hyppig tømning. Med en obligatorisk tømningsordning sikres det endvidere, at bortskaffelsen af slam/ spildevand sker på en forsvarlig måde. Desuden vil der som led i en kommunal tømningsordning kunne lokaliseres fejl og mangler ved tankene, således at disse kan udbedres. 15.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelserI lovens § 19, stk. 2 angives, at beholdere, indeholdende stoffer der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse må nedgraves i jorden. Efter lovens § 19, stk. 5 kan ministeren fastsætte nærmere regler for meddelelse af tilladelse. Dette er sket i bekendtgørelsens kapitel 15 Kommunalbestyrelsen har efter bekendtgørelsens kapitel 15 bemyndigelsen til at etablere obligatoriske tømningsordninger for bundfældningstanke, samletanke m.v. I bekendtgørelsen er der fastsat administrative retningslinier for etablering og drift af kommunale tømningsordninger for afløbsinstallationer. Disse afløbsinstallationer er:
Tilførsel af slam, spildevand m.v. til renseanlæg kræver en tilladelse af kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3. Visse stoffer bør ikke tilføres renseanlæg, og kemisk slam fra industrielle virksomheder bør kun tilledes, efter at der er sket en konkret vurdering af spildevandets karakter og renseanlæggets egnethed til behandling af spildevandet. 15.2 Tømningsordning for samletanke m.v.Efter bekendtgørelsens § 44, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i hele eller dele af kommunen skal gennemføres en tømningsordning. Reglerne for tømningsordningen i kommunen fastsættes i et tømningsregulativ, jf. bekendtgørelsens § 48, stk. 2. 15.2.1 Generelt om samletanke Hvad er en samletank? Ved samletanke forstås traditionelt samletanke for husspildevand, det vil sige tanke, hvor hele eller dele af husspildevandet opsamles. Før miljøbeskyttelsesloven indførelse opsamlede samletanke i mange tilfælde kun toiletspildevandet, mens det grå spildevand enten blev udledt eller nedsivet. Ved etablering af nye samletanke omfatter samletanksløsninger typisk alt husspildevand fra en eller flere husstande. Med hensyn til indretning og godkendelse af samletanke henvises til kapitel 14. Traditionelt omfatter tømningsordninger for samletanke almindelige samletanke, men der må i de kommende år forudses et større behov for tømningsordninger for restprodukter fra grønne spildevandsløsninger. Ved grønne spildevandsløsninger forstås her multtoiletter, separationstoiletter m.v. 15.2.2 Samletanke m.v. omfattet af kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen For anlæg, hvor der er indgået en kontrakt mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen om medlemskab af kloakforsyningen efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., er det efter bekendtgørelsens § 44, stk. 2 kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for tømning af samletanken. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at tanken skal være omfattet af den kommunale tømningsordning for samletanke. Ved kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen skal kommunalbestyrelsen varetage etablering, drift og vedligeholdelse af samletanke. Tømning efter anmodning Når der er behov for tømning af samletanken, tømmer kommunen tanken efter grundejerens anmodning. Efter bekendtgørelsens § 44, stk. 4 fastsætter kommunalbestyrelsen i regulativet for tømning nærmere retningslinier for procedurer ved tømning. 15.3 Tømningsordning for bundfældningstankeKommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 45, stk. 1 bestemme, at der i hele eller dele af kommunen skal gennemføres en fælles tømningsordning for slam m.v. fra bundfældningstanke. Reglerne for tømningsordningen i kommunen fastsættes i et tømningsregulativ. 15.3.1 Generelt om bundfældningstanke Ved bundfældningstanke forstås septiktanke, trix-tanke (emscherbrønde) og flerkammertanke, hvor der foregår en simpel mekanisk rensning af spildevandet. Bundfældningstanke har til formål at fjerne bundfældelige stoffer og flydestoffer fra spildevandet, før det ledes til videre behandling eller udledes. Det tilbageholdte stof (slam) skal opbevares, og der vil ske en vis nedbrydning af stoffet, indtil tanken tømmes. Nye fabriksfremstillede bundfældningstanke for 1-2 husstande (op til 10 PE) skal være af VA godkendt fabrikat, (By- og Boligministeriets godkendelsesordning for Vand- og Afløbsinstallationer). VA godkendelse kan ske på 3 måder. Den første metode omfatter, at der skal udføres en teoretisk beregning af tanken, der skal være i overensstemmelse med forskrifterne i DS 440. Den anden metode omfatter en funktionstest af tanken, og endelig er der mulighed for at anvende testresultater fra den svenske ordning, der svarer til en dansk VA godkendelse. Bundfældningstanke opbygget på stedet skal godkendes af kommunen. Udformning af bundfældningstanke er nærmere beskrevet i DS 440 "Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning". For bundfældningstanke anvendt i forbindelse med etablering af nedsivningsanlæg, biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg på op til 30 PE henvises til Miljøstyrelsens vejledninger om de nævnte lavteknologiske løsninger, nr. 1-3, 1999. 15.3.2 Ejendomme omfattet af tømningsordning for bundfældningstanke Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 45 stk. 1 bestemme hvorvidt en tømningsordning for bundfældningstanke skal omfatte hele eller kun dele af kommunen. Ejere af ejendomme, beliggende indenfor et område, der er omfattet af en tømningsordning er forpligtet til at gøre brug af ordningen. Argumenterne for at lave en tømningsordning, der kun dækker dele af kommunen, skal være miljømæssigt begrundet, f.eks. hensyn til særligt følsomme vandområder. Herunder må også regnes forskel i tæthed af ukloakerede bebyggelser med udledninger, hvor behovet for en tømningsordning vil være størst i områder med størst bebyggelsestæthed. Områder med en obligatorisk kommunal tømningsordning skal så vidt muligt være geografisk sammenhængende, der kan altså ikke undtages/inddrages enklaver/enkelte ejendomme i ordningen. Der kan ligeledes ikke skelnes mellem ejendommes karakter, helårsboliger eller sommerhuse. 15.3.3 Bundfældningstanke omfattet af kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen For anlæg, hvor der er indgået en kontrakt mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen om medlemskab af kloakforsyningen efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., er det kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for tømning af bundfældningstanken, jf. bekendtgørelsens § 45, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at tanken skal være omfattet af den kommunale tømningsordning. Kommunalbestyrelsens forpligtelse omfatter udelukkende tømning af tankene, mens omkostninger til etablering og vedligeholdelse af tanken påhviler grundejeren. 15.4 Tømningsordning for øvrige afløbsinstallationerKommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 46 fastsætte obligatoriske kommunale tømningsordninger for øvrige afløbsinstallationer, herunder særligt fedtudskillere og sandfang. Reglerne for tømningsordningen i kommunen fastsættes i et tømningsregulativ, jf. bekendtgørelsens § 48, stk.2. 15.4.1 Tømningsordning for fedtudskillere og sandfang Hvor bør der være fedtudskillere? Fedtudskillere kræves hovedsageligt på afløb, hvor spildevandet har et særligt højt fedtindhold. Dette kan være:
Formålet med at etablere fedtudskillere er for det første at undgå fedtaflejringer i afløbssystemer og undgå slid på pumper og øvrige mekaniske dele i afløbssystemet. For det andet kan et højt fedtindhold i spildevandet medføre driftsproblemer på renseanlæg. Hvor bør der være sandfang? Sandfang etableres på afløbssystemer til afvanding af tag- og overfladevand fra befæstede arealer. Der er typisk 2 formål med at etablere sandfang. For det første for at undgå at sand udledes til vandløb og søer og for det andet for at undgå at sandet slider unødigt på pumper og andre mekaniske dele i spildevandssystemet. Sandfang vil dog typisk være kommunale og dermed en del af kloakforsyningens almindelige drift. Der kan dog også være behov for sandfang på udløb fra mindre private virksomheder, eksempelvis vaskepladser. 15.4.2 Tømning af olie- benzinudskillere Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald fastsætter regler for affaldsprodukter fra olie- og benzinudskillere, herunder om tømning af disse installationer. 15.5 Tømningshyppighed15.5.1 Generelt Kommunalbestyrelsen har generelt efter bekendtgørelsens § 47 bemyndigelse til at fastsætte differentieret tømningshyppighed afhængigt af den enkelte bundfældningstanks, afløbsinstallations eller lignende størrelse, udformning og/eller belastning. 15.5.2 Tømningshyppighed for samletanke m.v. Samletanke skal generelt tømmes efter behov, dvs. når de er fyldte. Kommunen fastsætter i tømningsregulativet de nærmere procedurer for tømning af tankene. Efter bekendtgørelsens § 44, stk. 4 skal den, der er ansvarlig for tømning af tanken, typisk grundejeren, anmode kommunalbestyrelsen om tømning. Kommunalbestyrelsen fastsætter frist for, hvornår og hvordan dette skal meddeles kommunen. For samletanke omfattet af kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen skal ejeren af anlægget efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser anmode om tømning af tanken, jf. bekendtgørelsens § 44, stk. 5. 15.5.3 Tømningshyppighed for bundfældningstanke Kommunalbestyrelsen fastsætter i regulativet retningslinier for hyppighed af tømning af bundfældningstanke. Behovet for tømning af bundfældningstanke afhænger primært af tankens belastning set i forhold til tankens størrelse og af tankens udformning (antallet af kamre). De ældste og mindste bundfældningstanke har et volumen på omkring 1 m3. Nyere tanke har et volumen, der er ca. dobbelt så stort eller mere. Er der tale om tanke med 2 eller flere kamre, er tankens evne til at tilbageholde forurenende stoffer væsentlig bedre end for en 1-kammer tank med samme belastning/volumen. Den optimale tømningsfrekvens vil derfor være en tømningsfrekvens, der fastsættes på baggrund af ovennævnte forhold. Retningsliner for tømningshyppighed I tabel 15.1 er angivet retningslinier for tømningshyppighed som funktion af belastning, volumen og udformning af bundfældningstankene. Da forholdene og forudsætningerne varierer meget dels mellem forskellige geografiske områder, dels indenfor det enkelte område, vil der i praksis ofte ikke være nogen økonomisk fordel ved at indføre tømningsordninger med differentierede tømningshyppigheder. Årsagen er, at disse vil kræve øget administration og mere kørsel. I disse tilfælde kan man fastsætte en ensartet tømningshyppighed for hele eller geografisk afgrænsede områder af kommunen, baseret på den tankstørrelse og -udformning samt de belastningsforhold (f.eks. hvis der er tale om et sommerhusområde), der er dominerende for området. Inspektion Inden der iværksættes differentierede tømningsordninger, er det nødvendigt at fremskaffe den nødvendige viden om tankenes belastningsforhold m.v. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at der det første år foretages tømning af alle tanke en gang, og at der foretages inspektion i forbindelse hermed. Tabel 15.1. Vejledende retningslinier for tømningshyppighed for bundfældningstanke
Belastningen og tømningshyppighed er baseret på antallet af fastboende personer. I sommerhuse kan påregnes tømningshyppigheder svarende til halvdelen af den, der er angivet for helårsbeboelser. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter tømningshyppighed for de enkelte bundfældningstanke, jf. bekendtgørelsens § 47. 15.5.4 Tømningshyppighed for øvrige afløbsinstallationer Tømningshyppigheden for øvrige afløbsinstallationer fastsættes efter behov. Det er kommunalbestyrelsen, der i tømningsregulativet fastsætter tømningshyppigheden. 15.6 Administration af tømningsordningKommunalbestyrelsen er ansvarlig for administration af tømningsordning. Kommunen skal efter bekendtgørelsens § 48, stk. 1, også forestå ordningen, men dette er dog ikke til hinder for, at kommunen kan udlicitere ordningen. Der skal altid udarbejdes et regulativ for tømningsordninger. Tømningsordninger skal, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., hvile i sig selv, og der skal derfor foreligge særskilte regnskaber for hver type tømningsordning. Regulativer udarbejdes individuelt for:
Ved etablering af en tømningsordning skal dette offentliggøres i de lokale aviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. 15.7 KlageadgangIngen klageadgang Kommunalbestyrelsens afgørelser om tømningsordninger efter bekendtgørelsens kapitel 15, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 49. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||