Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

16. Kvalitetskrav og krav til udledning af visse farlige stoffer

16.1 Baggrunden for bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996
16.2 Udledninger omfattet af bekendtgørelse nr. 921
16.3 Grundlag for fastsættelse af krav til udledninger
16.3.1 Nationalt og amtsligt fastsatte kvalitetskrav
16.3.2 Hvornår skal der fastsættes nye kvalitetskrav?
16.3.3 Fagligt grundlag for fastsættelse af kvalitetskrav
16.3.4 Kvalitetskrav til grupper af stoffer
16.4 Fastsættelse af krav til udledning
16.4.1 Opfyldelse af kravet om den bedste, tilgængelige teknik og kvalitetskravet (Den kombinerede fremgangsmåde)
16.4.2 Initialfortynding
16.4.3 Afgrænsning af et spildevandsnærområde
16.4.4 I forvejen forekommende stofkoncentrationer i vandområdet
16.4.5 Ingen øget forurening af vandområderne
16.4.6 Mængdebetragtning
16.5 Fastsættelse af kontrolvilkår
16.6 Revision af eksisterende udledningstilladelser
16.7 Klageadgang
16.8 Kommende revision af bilag 2 til bekendtgørelse nr. 921

16.1 Baggrunden for bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet er en implementering af EU-bestemmelser. Med bekendtgørelsen implementeres således Rådets Direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 om forurening forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, også betegnet som direktiv for det akvatiske miljø.

16.2 Udledninger omfattet af bekendtgørelse nr. 921

Tilladelser meddelt efter lovens kapitel 4 og 5 til udledning af spildevand, der indeholder stoffer omfattet af bilag 1 eller 2 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet, skal reguleres efter bestemmelserne i samme bekendtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2.

Som udgangspunkt omfatter bekendtgørelsens bilag 1 samtlige farlige stoffer. Med hensyn til en beskrivelse af hvad der forstås ved et farligt stof, skal henvises til Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 250, 1994, side 12, om kriterier for liste 2 stoffer.

16.3 Grundlag for fastsættelse af krav til udledninger

Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 tager udgangspunkt i, at udledning af de farlige stoffer, som er omfattet af bekendtgørelsen, skal begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste, tilgængelige teknik. Dertil kommer, at det for enhver udledning også skal sikres, at kvalitetskrav for det vandområde, hvortil der udledes, kan overholdes.

En udledning må desuden hverken direkte eller indirekte forøge forureningen af vandløb, søer eller havet. Dette betyder, at udledningens forureningspåvirkning skal vurderes både for lokalområdet omkring udledningen og i relation til forureningen af mere fjerntliggende vandområder.

16.3.1 Nationalt og amtsligt fastsatte kvalitetskrav

Nationalt gældende kvalitetskrav for vandmiljøet er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2. Bilaget indeholder konkrete kvalitetskrav for vandkvaliteten.

Meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand forudsætter imidlertid, at der fastsættes vilkår for udledningen efter bekendtgørelsens § 6. Sådanne vilkår skal baseres på, at der efter § 3, stk. 1 er fastsat kvalitetskrav for det modtagende vandområde, eller at der i mangel heraf bliver fastsat kvalitetskrav i forbindelse udledningstilladelsen.

I mangel af nationalt gældende kvalitetskrav for stoffer omfattet af bilag 1 forudsættes det således, at amtsrådet selv fastsætter kvalitetskrav for de pågældende stoffer som grundlag for fastsættelse af vilkår for udledningen jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, og som beskrevet i § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

Bekendtgørelsen åbner mulighed for en bred forståelse af begrebet kvalitetskrav, idet amtsrådet har mulighed for ikke alene at fastsætte kvalitetskrav for vand, men også kvalitetskrav i relation til sediment, planter og dyr. På indeværende tidspunkt findes der dog kun et begrænset data- og erfaringsgrundlag til at kunne fastsætte kvalitetskrav for andet end vand.

Nye kvalitetskrav fastsat i forbindelse med en udledningstilladelse skal ifølge bekendtgørelsens § 5 indarbejdes i den førstkommende revision af regionplanens retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.

Et kvalitetskrav er efter bekendtgørelsen bindende for administrationen af udledningstilladelser uanset om en værdi er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2 eller fastsat af et amtsråd i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Miljøstyrelsen skelner mellem begreberne kvalitetskriterium og kvalitetskrav. Et kvalitetskriterie danner grundlag for at vurdere, under hvilke koncentrationer i vandmiljøet det kan forventes, at der ikke sker en påvirkning af økosystemets funktion og struktur i relation til det enkelte stof. Fastsættelsen af kvalitetskriteriet er alene baseret på en faglig vurdering af oplysninger om det enkelte stofs økotoksikologiske egenskaber, det vil sige stoffets skæbne og effekt i relation til toksicitet, nedbrydelighed og evne til at bioakkumulere.

Fastsættelsen af et kvalitetskrav skal tage udgangspunkt i et kvalitetskriterium. Kvalitetskravet vil i mange tilfælde være lig kvalitetskriteriet, men særlige beskyttelseshensyn, f.eks. hvis der er udpeget et nationalt naturbeskyttelsesområde efter naturbeskyttelseslovens § 3, kan betyde, at kvalitetskravet for vandområdet afviger herfra.

Miljøstyrelsen har i enkelte tilfælde bistået amtskommuner med at tilvejebringe et grundlag for fastsættelse af kvalitetskrav for stoffer, som ikke er medtaget i bekendtgørelsens bilag 2. Dette grundlag er meddelt i form af kvalitetskriterier. Disse kvalitetskriterier kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på Internettet.

16.3.2 Hvornår skal der fastsættes nye kvalitetskrav?

Denne vejledning omhandler egentlige udledninger af spildevand, men det skal præciseres, at bekendtgørelsen nr. 921 også omfatter tilførsler af stoffer fra andre kilder end deciderede punktkilder (renseanlæg og særskilte udledninger) f.eks. omfattes også udsivning fra affalds- og restprodukt depoter, og bolværker af imprægneret træ. Det fremgår af de EU-domstolsafgørelser i sager, som EU Kommissionen har forfulgt om direktivets implementering, at sådanne udledninger er omfattet. Der er endda også optræk til en domsafgørelse, som siger, at nedfald fra en konkret luftemission også vil være omfattet.

Miljøstyrelsen finder, at fastsættelsen af kvalitetskrav for stoffer omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, forudsættes, når der er tale om en væsentlig udledning, det være sig en særskilt udledning eller en udledning fra et kommunalt renseanlæg. Om udledningen betragtes som væsentlig, skal ses i sammenhæng med om der vil ske en påvirkning af vandkvaliteten i det modtagende vandområde. De udledte stofkoncentrationer, stofmængder og stoffets persistens skal indgå i en sådan vurdering. En sondering kunne tage udgangspunkt i, om stofkoncentrationerne i spildevandet ligger på niveau med kvalitetskravene for vandmiljøet eller derover.

For særskilte udledninger fra industrivirksomheder betyder dette, at der skal fastsættes kvalitetskrav og meddeles udlederkrav for udledninger af stoffer omfattet af bilag 1.

Det er dog ikke hensigten, at amtsrådet i alle tilfælde skal fastsætte kvalitetskrav som grundlag for en vurdering af ethvert stof, der er omfattet af bilag 1, og som potentielt kunne tænkes at blive udledt med spildevandet fra en industrivirksomhed. For sporstoffer og andre stoffer, som på grund af deres anvendelsesmåde på virksomheden vurderes at blive udledt på et koncentrationsniveau i selve spildevandsudledningen, der ligger under niveauet for kvalitetskravene, kan vurderingen af vilkårsfastsættelse i relation til udledningen som udgangspunkt gennemføres uden fastsættelse af kvalitetskrav.

På grundlag af diverse overvågningsresultater vurderer Miljøstyrelsen, at kvalitetskravene, som er opført i bekendtgørelsens bilag 2, i dag forventes at være opfyldt for et gennemsnitligt betragtet velfungerende, kommunalt renseanlæg.

Det betyder, at der skal fastsættes kvalitetskrav for stoffer omfattet af bilag 1, når en udledning fra et kommunalt renseanlæg afviger fra, hvad der normalt må forventes for et sådant anlæg.

Hvis udledningen fra et renseanlæg i væsentlig grad er præget af et eller flere stoffer, der kan henføres til specifikke tilledninger fra industrier, må den samlede udledning betegnes som atypisk for et kommunalt renseanlæg. Udover eventuelle krav, der måtte stilles i relation til industritilslutningen til det kommunale anlæg, skal der i disse atypiske tilfælde for det pågældende renseanlæg også i nødvendigt omfang fastsættes kvalitetskrav og efterfølgende udlederkrav for den endelige udledning fra renseanlægget af stoffer omfattet af bilag 1.

Dette betyder også, at en egentlig fastsættelse af et kvalitetskrav til et stof kan undgås i de situationer, hvor en vurdering indikerer, at et potentielt vandkvalitetskriterium/kvalitetskrav for det pågældende stof ville ligge på et niveau, der er væsentlig højere end den forventede maksimale koncentration af stoffet i udledningen. Vurderingen kan for eksempel være baseret på et økotoksikologisk datagrundlag med effektkoncentrationer af et stof samt en høj applikationsfaktor (større end 1.000).

Størrelsen af applikationsfaktoren er afhængig af, hvor godt et datagrundlag, der er til stede. Jo dårligere et datagrundlag, jo større en applikationsfaktor er nødvendig i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Der skal desuden tages hensyn til i forvejen forekommende stofkoncentrationer i vandområdet. Såfremt andre miljøhensyn og bestemmelser ikke betinger andet, kan et eventuelt udlederkrav for det pågældende stof derefter fastsættes alene på dette grundlag i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Udledninger af tag- og overfladevand fra befæstede arealer sker med varierende mængder og afløbstid. Disse udledninger vil kun sjældent have en varighed på mere end 1 døgn. Desuden vil risikoen for påvirkning af de modtagende vandområder være størst i starten af en regnhændelse, idet koncentrationerne af stoffer her vil være størst og fortyndingen i det modtagende vandområde mindst. Denne situation vil altså være kortvarig, måske ½ - 1 time.

Kvalitetskrav fastsættes for at give en beskyttelse af vandområder overfor en langtidsvirkning fra udledninger. Det vil sige, at vurderingen af, om kvalitetskravet kan opfyldes, skal ske for længere tidsperioder, end det normalt er aktuelt for regnhændelser. Ved længere regnhændelser vil koncentrationerne endvidere være relativt lave og fortyndingen desuden høj.

Ud fra disse betragtninger vurderes det almindeligvis ikke at være nødvendigt at basere fastsættelsen af udledervilkår for udledninger af tag- og overfladevand fra befæstede arealer på kvalitetskrav fastsat efter bekendtgørelse nr. 921. Fastsættelsen af udledervilkår skal imidlertid sikre, at udledningerne ikke forårsager akut giftvirkning i vandområdet. Vilkår for disse udledninger vil derfor typisk være begrænset til krav til begrænsning af den hydrauliske belastning, funktionskrav til sandfang, olie/benzinudskiller, bassin m.m.

For udledninger af tag- og overfladevand fra befæstede arealer, der er udsat for særlig belastning (nedfald eller tab af stoffer fra konkrete kilder), bør der imidlertid foretages en konkret vurdering af, om fastsættelsen af udledervilkår skal baseres på kvalitetskrav. Dette kunne f.eks. være skrotpladser, påfyldningsområder m.v.

Man kan forestille sig, at andre situationer, f.eks. udledning af meget flygtige stoffer, kan berettige til at fastsætte udlederkrav for visse miljøfarlige stoffer i overensstemmelse med bekendtgørelsen uden, at der for inden er fastsat et kvalitetskrav for det pågældende stof. En forudsætning for dette er, at det sker på baggrund af en konkret vurdering af forholdene.

16.3.3 Fagligt grundlag for fastsættelse af kvalitetskrav

At amtsrådet skal fastsætte et kvalitetskrav efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3 indebærer, at amtsrådet også skal etablere det nødvendige grundlag herfor, herunder fastsættelse af kvalitetskriterier i det omfang, disse ikke i forvejen er fastsat.

Amtet kan i forbindelse med behandlingen af en udledningstilladelse kræve, at ansøgeren oplyser de nødvendige data for de udledte stoffer. Det vil først og fremmest være data for kronisk toksicitet (NOEC) eller i mangel heraf akut toksicitet(LC₅₀), samt oplysninger om bioakkumulerbarhed og nedbrydelighed.

Anvisning fra Miljøstyrelsen i henhold til § 3, stk. 3 omfatter i den forbindelse anvisning af metoder, fremgangsmåder, omfang af datagrundlag og behov for dokumentation, som vil være en forudsætning for amtsrådets fastsættelse af et kvalitetskriterium. Amtsrådet kan imidlertid ikke generelt forvente, at Miljøstyrelsen alene på anmodning herom kan påtage sig at vurdere konkrete miljøfarlige stoffer og fastsætte kvalitetskriterier.

I Miljøstyrelsens publikation Miljøprojekt nr. 250 (1994) om "Økotoksikologiske kvalitetskriterier for overfladevand" er der angivet en metode for fastsættelse af kvalitetskriterier for overfladevand og sediment. Miljøstyrelsen har selv anvendt denne metode ved fastsættelse af kvalitetskravene i bekendtgørelsens bilag 2.

Ved udarbejdelse af kvalitetskriterier skal der anvendes en strategi for datasøgning, som også indeholder en evaluering af datakvaliteten. I TemaNord, 1995:581 "Environmental Hazard Clasification" er der peget på en række datakilder og en trinvis strategi for datasøgning, hvor søgningen kan udvides i fire trin, afhængig af om der er fundet tilstrækkelig data. Strategien for søgning af data følges i TemaNord rapporten af et klassificeringssystem til vurdering af kvalitet af data, som afhænger af om data er tilvejebragt efter standardiseret metode.

Opmærksomheden skal endvidere henledes på, at flere datakilder er og vil blive tilgængelige via Internettet. For eksempel er den væsentligste økotoksikologiske database for enkelt stoffers effekter på akvatiske organismer tilgængelig på US-EPA (den amerikanske miljøstyrelse)’s internet adresse http://www.epa.gov/medicotx/ecotox_home.htm.

TemaNord, 1995:581 "Environmental Hazard Clasification" indeholder endvidere informationer om fortolkning af økotoksikologiske data, især med hensyn til fortolkning af økotoksikologiske data for svært opløselige stoffer, og andre test for bionedbrydelighed end test for letbionedbrydelighed. I mangel af effekt-data beskriver Tema Nord også en beregningsmetode til at estimere disse oplysninger - (QSAR-methods (Quantitative Structure Activity Relationships).

På trods af at vejledningen i TemaNord sigter mod klassificering og mærkning af stoffer for deres miljøfare, kan søgnings- og fortolkningsprincipperne med fordel anvendes som hjælp ved udarbejdelse af vandkvalitetskriterier.

Det kommende EU-direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ("Vandrammedirektivet") vil desuden fastlægge en procedure for at fastlægge vandkvalitetskrav. Denne procedure skal som minimum følges efter en kommende implementering af direktivet i dansk lovgivning. Proceduren, som den fremgår af forslaget til direktivet, er i store træk sammenfaldende med den metode, som Miljøstyrelsen hidtil har anvendt.

16.3.4 Kvalitetskrav til grupper af stoffer

I bekendtgørelsens bilag 2 er fastsat et generelt kvalitetskrav til polyaromatiske carbonhydrider (PAH’er) på 0,001 µg/l. Dette kvalitetskrav er ment som et krav til enkelte PAH’er og altså ikke til en sum af PAH’er. Kvalitetskravet er fastsat udfra data for de PAH’er, der er mest kritiske i relation til miljøfarlighed (især 3,4-benzopyren og 3,4-benzofluoranthen). Kvalitetskravet på 0,001 µg/l kan derfor anvendes som et generelt krav for enkeltstoffer og derved sikre miljøet, selv i forhold til det mest kritiske PAH.

Amtsrådet kan dog for et specifikt PAH fastsætte et kvalitetskrav, der afviger fra bekendtgørelsens generelle krav om 0,001 µg/l. Dette skal i så fald ske på baggrund af konkret viden om det enkelte PAH og efter proceduren, der fremgår af bekendtgørelsens § 3.

16.4 Fastsættelse af krav til udledning

For vandområdet i umiddelbar nærhed af udledningen foreskriver bekendtgørelsen, at en række konkrete krav skal kunne opfyldes. Væsentligt er i den forbindelse opfyldelsen af fastsatte kvalitetskrav.

Efter bekendtgørelsens § 1 skal udledning af stoffer omfattet af bekendtgørelsen begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste, tilgængelige teknik.

Bekendtgørelsens § 6 skal i den forbindelse forstås således, at det skal vurderes, hvorvidt et udlederkrav fastsat på grundlag af anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik kan føre til opfyldelse af kvalitetskravene i vandområdet lokalt omkring udledningen, eller om kravene til udledningen bør skærpes for at kunne opfylde et kvalitetskrav.

Dvs. at man kombinerer to velkendte strategier: fastsættelse af udlederkrav på baggrund af den bedste, tilgængelige teknik og fastsættelse af udlederkrav på baggrund af et kvalitetskrav. Den af de to strategier, der fører til det strengeste udlederkrav, skal ifølge bekendtgørelsen anvendes. Denne metode at fastsætte udlederkrav på kaldes "den kombinerede fremgangsmåde " (eng. "the combined approach") og er en af hjørnestenene i EU-direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening ("IPPC-direktivet"), der regulerer de større industrielle virksomheder. Den kombinerede fremgangsmåde bliver også en hjørnesten i det kommende EU-direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ("Vandrammedirektivet").

Såfremt udledningen baseret på anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik resulterer i koncentrationsniveauer i vandområdet, der er lavere end kvalitetskravet, angiver den højere kravværdi derfor ikke et grundlag for at kunne "fylde op". Udlederkravet skal i så fald fastsættes ud fra, hvad der er opnåeligt ud fra anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik. Det vil ikke i dette tilfælde være acceptabelt at regne baglæns fra kvalitetskrav til fastsættelse af udlederkrav.

Medfører anvendelsen af den bedste, tilgængelige teknik derimod ikke umiddelbart opfyldelse af kvalitetskravene, skal bekendtgørelsens § 6, stk. 3, forstås således, at såfremt der ikke i forbindelse med et amts regionplanlægning er fastsat et spildevandsnærområde i relation til de konkrete miljøfarlige stoffer, som ønskes udledt, skal kvalitetskravene, som fastsat i bilag 2 eller som fastsat af amtet, være opfyldt umiddelbart efter initialfortyndingen.

I det omfang der i forbindelse med et amts regionplanlægning er fastsat et spildevandsnærområde i relation til de konkrete miljøfarlige stoffer, skal de fastsatte kvalitetskrav være opfyldt ved nærområdets afgrænsning og altså ikke umiddelbart efter initialfortyndingen.

Amtet skal også sikre, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at der intet sted inden for nærområdet forekommer koncentrationer efter initialfortynding, der kan forårsage akut giftvirkning, og at udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffet i nærområdets sediment, bløddyr, skaldyr eller fisk. Det skal i den forbindelse bemærkes, at koncentrationerne, hvor der kan forekomme henholdsvis akut og kronisk toksicitet, sædvanligvis er forskellige. Niveauet for akut giftvirkning kan i de fleste tilfælde regnes 10 - 20 gange højere end kvalitetskravet. Endelig skal amtet sikre, at udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr.

16.4.2 Initialfortynding

Ved fastsættelse af vilkårene i en udledningstilladelse skal amtsrådet som krævet i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, tage udgangspunkt i udledningens initialfortynding.

Initialfortyndingen defineres som den fortynding, der forårsages af, at spildevandsstrålens impuls (produktet af spildevandsstrømmens masseflux og hastighed) eller vægtfyldeforskel i forhold til det omgivende vand skaber turbulente strømninger, der giver en vis første (initial) fortynding i vandområdet ved udledningspunktet. Initialfortyndingen er ophørt, når spildevandsstrålen har tabt så meget impuls på grund af modstanden fra det omgivende vand, at hastigheden i strålen i forhold til dette bliver nul. (ref. Miljøprojekt nr. 260, 1994,"Industrispildevands miljøfarlighed")

For en mere detaljeret beskrivelse af fortyndingsaspekter henvises til Miljøprojekt nr. 188, 1992, "Økotoksikologisk vurdering af industrispildevand".

Definitionen af initialfortynding er imidlertid ikke særlig operationel og anvendelig i praksis. I langt de fleste tilfælde har spildevandsudledninger kun en relativt lille impuls, og fortynding af spildevandsstrålen som følge af spildevandsstrømmens impuls får kun lille betydning. Fortyndingsforholdene bør imidlertid vurderes i det enkelte tilfælde.

Ved direkte udledning til et større vandområde kan amtsrådet i praksis, hvor videngrundlaget ikke er bedre, som udgangspunkt regne med en initialfortynding på en faktor 10. Med et vist kendskab til de lokale udløbsforhold og udløbsarrangementet kan skønnet dog kvalificeres. Ved et åbent vandområde med stor opblanding kan det skønnes højere, og ved udledninger til små vandløb kan det skønnes lavere. Et sådant skøn skal også sættes i relation til den vandmængde, der skal udledes.

Et andet aspekt er, at en egentlig fastsættelse af en større initialfortynding ikke vil være aktuel i de tilfælde, hvor anvendelsen af den bedste, tilgængelig teknik som udgangspunkt for fastsættelse af udledervilkår medfører skærpede udlederkrav i forhold til opfyldelsen af kvalitetskravene. I så fald får initialfortyndingen ikke betydning for kravfastsættelsen.

Ved udledning til mindre vandløb må der ofte ses bort fra en potentiel initialfortyndning på grund af lav median minimumsvandføring i vandløbene, dvs. at koncentrationen i selve udledningen skal svare til kvalitetskravet, for at dette kan opfyldes for vandløbet.

16.4.3 Afgrænsning af et spildevandsnærområde

Kvalitetskravene forudsættes opfyldt tæt på udledningen, men en vurdering af miljøpåvirkningerne i nærområdet over for mulighederne for at begrænse udledningen kan også danne grundlag for en beslutning om amtsrådet skal afgrænse og fastlægge et spildevandsnærområde. I denne vurdering skal det også indgå, om der er andre udledninger, som direkte har indflydelse på, om et kvalitetskrav kan opfyldes.

Amtsrådet må foretage en beregning eller vurdering af, om kvalitetskravene for de relevante stoffer kan overholdes i forbindelse med en udledning efter anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik.

Hvis kvalitetskravene ikke kan overholdes umiddelbart efter initialfortyndingen, bør amtsrådet overveje, om der i regionplanen skal udlægges et spildevandsnærområde omkring udledningen med hensyn til de involverede stoffer, eller om kvalitetskravene fastholdes overholdt efter initialfortyndingen med deraf følgende skærpede krav til nedbringelse af koncentrationerne i udledningen.

Spørgsmålet om udlægning af nærområde kontra skærpelse af udlederkrav bør afgøres efter overvejelse af på den ene side de tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe koncentrationerne i udledningen og på den anden side de miljømæssige konsekvenser af udledningen. Herunder skal der tages hensyn til den påvirkning af vandmiljøet, der i øvrigt sker og "de facto" accepteres med hensyn til de pågældende stoffer til vandområdet. Såfremt amtsrådet beslutter at udlægge et spildevandsnærområde, forudsætter dette en udstrækning, som sikrer, at kvalitetskravene opfyldes ved nærområdets afgrænsning, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

16.4.4 I forvejen forekommende stofkoncentrationer i vandområdet

Amtsrådet skal i forbindelse med fastsættelse af udlederkrav tage udgangspunkt i de stofkoncentrationer, der i forvejen forekommer i vandområdet, og den aktuelle belastning fra andre kilder, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Dette gælder såvel ved vurderingen af forventede koncentrationer efter initialfortyndingen som ved vurderingen af, om et fastsat kvalitetskrav er opfyldt ved et eventuelt spildevandsnærområdes afgrænsning.

Idet kompetencen til at fastsætte udlederkrav ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 er udlagt til amtsrådet, må amtet afgøre hvilken dokumentation, der er nødvendig med henblik på at opfylde bekendtgørelsens krav. Amtsrådet må derfor i den enkelte sag afgøre, om vilkår kan fastsættes på det foreliggende grundlag evt. suppleret med diverse beregninger, eller om der er behov for supplerende undersøgelser eller oplysninger.

Amtsrådet skal i den forbindelse være opmærksom på, at EU Kommissionen i konkrete sager, hvor der er rejst påstand om krænkelse af direktivet om det akvatiske miljø, har lagt vægt på, at der i sagerne er skabt sikkerhed for, at det resulterende koncentrationsniveau efter udledningen kan opfylde kvalitetskravene.

16.4.5 Ingen øget forurening af vandområderne

Ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 1, skal amtet ved meddelelse af tilladelse til udledning sikre, at det i intet tilfælde gøres muligt direkte eller indirekte at forøge forureningen af vandløb, søer eller havet med de i bilag 1 opførte stoffer.

En vurdering af, hvorvidt en udledning indirekte vil føre til forøget forurening i andre vandområder end lokalområdet, vil ofte være vanskelig.

For det første kan de fastsatte kvalitetskrav ikke anvendes i denne sammenhæng, idet kvalitetskravene ikke er udtryk for et generelt, godt beskyttelsesniveau, men alene er et værktøj, der kan anvendes i direkte relation til regulering af udledninger. Indvirkning fra andre påvirkninger vil desuden bidrage til det samlede forureningsbillede.

For det andet vurderer Miljøstyrelsen, at den nuværende viden om forekomst, skæbne og effekt af de enkelte stoffer i vandmiljøet generelt ikke er tilstrækkeligt til at kunne skabe sikkerhed for, at en udledning ikke fører til øget forurening.

Amtet skal her bemærke sig, at der i bekendtgørelsens § 9, stk. 2 er givet en definition på begrebet "forurening", der giver en mere snæver forståelse af "forurening", end den almindelige danske forståelse af samme begreb.

Definitionen i § 9, stk. 2 lyder således:

"Ved forurening i stk. 1 forstås: af mennesker direkte eller indirekte foretaget tilførsel af stoffer eller energi til vandmiljøet, med så skadelige virkninger til følge, at den menneskelige sundhed bringes i fare, levende ressourcer og akvatiske økosystemer skades, rekreative værdier forringes, eller, at der lægges hindringer i vejen for anden retmæssig anvendelse af vandet."

Der skal gøres opmærksom på de langsigtede nationale målsætninger for reduktion og udfasning af udledninger af miljøfremmede stoffer. Dette omfatter en grundlæggende forpligtelse i direktivet for det akvatiske miljø til at træffe foranstaltninger for at eliminere forurening af vandområderne med farlige stoffer, som hører til under direktivets liste I og at formindske forureningen med stoffer, der hører under direktivets liste II - jf. bekendtgørelsens bilag 1. Endvidere har Danmark indgået internationale aftaler om beskyttelse af havmiljøet ved en progressiv reduktion af udledninger af miljøfarlige stoffer med sigte på at bringe disse til ophør i år 2020.

På den baggrund finder Miljøstyrelsen, at vurderingen af, om en udledning giver anledning til indirekte forurening - især i marine områder, grundlæggende bør baseres på en helhedsbetragtning af den samlede udledning og tilførsel af et stof til vandmiljøet inden for et større område. Andet vidensgrundlag kan dog også danne grundlag for en vurdering. En konklusion om, at bekendtgørelsens § 9 stk. 1 kan opfyldes, bør ikke accepteres, hvis det ikke kan sandsynliggøres på grundlag af udviklingen i den samlede udledning.

Opfyldelse af bekendtgørelsens § 9 stk. 1 kan således tilgodeses ved at redegøre for, at den samlede udledning fra direkte kilder, fra kilder i det hydrologiske opland og fra atmosfærisk deposition til et større vandområde ikke stiger som følge af en konkret tilladelse til en udledning. For de miljøfarlige stoffer, som omfattes af forpligtelserne til reduktion og ophør af udledninger, bør en reduktion af den samlede udledning til det aktuelle område imidlertid kunne sandsynliggøres. Vurderingerne bør ideelt set i begge situationer baseres på den tidsmæssige udvikling i den samlede udledning fra samtlige kilder over en regionplan periode.

Grundlaget for at kunne opstille en opgørelse til brug for vurderingen af udviklingen af den samlede udledning af et konkret stof vil i mange tilfælde være begrænset. Dog vil grundlaget med tiden forbedres blandt andet i takt med de resultater, som tilvejebringes under det nationale overvågningsprogram NOVA.

Et acceptabelt udgangspunktet for vurdering af dokumentationen kan være en sammenstilling af information om udledningernes størrelse fra 1). eksisterende udledningstilladelser, 2). foreliggende resultater fra egenkontrol og amtsrådets tilsyn samt 3). anden konkret viden om tilførsler af stoffer til vandområderne, som amtsrådet måtte være i besiddelse af.

Da vurderinger i relation til opfyldelse af bekendtgørelsens § 9 stk.1 primært skal gennemføres på et overordnet niveau, har det mindre betydning, om der for vurderingen i en konkret sag foreligger et fuldstændigt kendskab til udledning og tilførsler fra samtlige eksisterende kilder, før vurderingen kan gennemføres.

16.4.6 Mængdebetragtning

Selv om stofkoncentrationen i en udledning er så lille, at der ikke nødvendigvis er behov for at fastsætte et kvalitetskrav, kan der alligevel være behov for at stille udlederkrav til udledningen som følge af de udledte stofmængder, jf. ovenstående afsnit om vurdering af indirekte forurening.

16.5 Fastsættelse af kontrolvilkår

I bekendtgørelsens § 7 er præciseret hvilke vilkår, amtet skal stille ved tilladelse til udledning af miljøfremmede stoffer. Der skal stilles krav til:

1. den største tilladte koncentration af stoffet i udledningen,
2. den gennemsnitlige tilladte koncentration i en eller flere nærmere angivne perioder,
3. den største tilladte mængde af stoffet i udledningen i en eller flere nærmere angivne perioder, og
4. egenkontrol.

Der lægges op til, at forskellige kombinationer af udlederkrav med tilhørende egenkontrol kan benyttes, idet amtsrådet (i samarbejde med den pågældende ansøger) kan fastlægge de udlederkrav med tilhørende egenkontrol, der er mest hensigtsmæssige i det enkelte tilfælde. Der er således ikke lagt op til ens kontrolkrav til alle udledninger, men krav tilpasset de lokale forhold. Samtlige fire krav til vilkårsfastsættelse skal dog være opfyldt.

Krav til udledninger fastsættes ud fra hensyn til akut eller kronisk effekt eller hensyn til bioakkumulering.

Akut effekt imødegås ved fastsættelse af krav til maksimal koncentration (svarende til punkt (1)) og krav til maksimal vandmængde (typisk sekundvandmængde, timevandmængde eller døgnvandmængde). Ved kombination af disse to krav vil der indirekte være fastsat krav til stofmængde i den valgte periode (svarende til punkt (3)).

Kroniske effekter imødegås ved at fastsætte krav til gennemsnitlig koncentration over en vis periode (f.eks. døgn, flere døgn, måned) (svarende til punkt (2)) og krav til maksimale vandmængder. Ved kombination af disse to krav vil der indirekte være fastsat krav til stofmængde i den valgte periode (svarende til punkt (3)).

Uacceptabel akkumulering, dvs. ophobning af stoffer, i sedimenter eller i dyr og planter, imødegås ved at fastsætte krav til stofmængde over en længere periode, typisk et år (svarende til punkt (3)). Afhængig af måden hvorpå dette kræves kontrolleret vil punkt (1) eller (2) også kunne være opfyldt.

Udlederkrav vil skulle fastsættes ud fra det af de 3 hensyn, der er mest kritisk for det modtagende vandområde. Krav fastsat for den mest kritiske situation vil i praksis kunne overflødiggøre kontrolvilkår for de 2 øvrige hensyn, eller også vil disse hensyn kunne være dækket ind under det mest kritiske krav.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kontrolvilkår baseret på et statistisk grundlag, som f.eks. Dansk Standard nr. 2399 "Afløbskontrol, Statistisk beregning af afløbsdata", kan anvendes ved vilkårsfastsættelse i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 7. Det skal dog bemærkes, at en kontrolregel efter Dansk Standard forudsætter en vis prøvefrekvens.

Med hensyn til egenkontrol (4) menes her f.eks. prøvetagningsfrekvens, prøveudtagningsmetode, detektionsgrænser, rapporteringsfrekvens og analysemetode.

16.6 Revision af eksisterende udledningstilladelser

Ifølge bekendtgørelsens § 10 skal amtet træffe foranstaltninger til sikring af, at vilkår i eksisterende udledningstilladelser bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Med den nuværende regulering af industrielle udledninger efter miljøbeskyttelsesloven vurderer Miljøstyrelsen, at der generelt er sket den nødvendige regulering af udledning af miljøfremmede stoffer. Det må derfor bero på en konkret vurdering af den enkelte industris karakter, om der er behov for en revision af udledningstilladelsen. Dette omfatter også kommunale renseanlæg med særskilt industribelastning, idet det er Miljøstyrelsens vurdering, at hovedparten af de allerede meddelte tilladelser for kommunale renseanlæg vil være i overensstemmelse med bekendtgørelsen ud fra den begrundelse, at det aktuelle indhold af miljøfarlige stoffer i udledningerne ligger på den sikre side af et potentielt kvalitetskrav for vandområdet.

Udledningstilladelser, der i dag specifikt indeholder krav til visse stoffer, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 921, skal i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 10 revurderes med henblik på at bestemme, om kvalitetskravene er overholdt og om nødvendigt ajourføres i form af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30.

Amtsrådet er derimod ikke forpligtet til at revurdere en udledningstilladelse, der ikke indeholder krav til særlige stoffer, med mindre der enten er mistanke om, at disse stoffer tilføres vandmiljøet i mængder eller koncentrationer ud over, hvad der er normalt for den pågældende udledning, eller mistanke, om at kvalitetskravene for vandmiljøet ikke er overholdt.

Det skal bemærkes, at det gælder for de 17 såkaldte Liste I stoffer, som i bekendtgørelsens bilag 2 er mærket "c", at tilladelser til udledning skal tidsbegrænses, så tilladelserne hvert fjerde år kan tages op til fornyet overvejelse, jf. de fire bekendtgørelser, som er angivet i bekendtgørelsens § 8.

Med det kommende EU-direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ("Vandrammedirektivet") forventes der ligeledes at blive stillet krav om, at allerede meddelte udledningstilladelser jævnligt skal tages op til revision og om nødvendigt ajourføres.

Såfremt et kvalitetskrav for et vandområde medfører, at der er behov for en revision af en virksomheds udledningstilladelse, og denne virksomhed har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er en sådan revision ikke omfattet af den almindelige 8 års retsbeskyttelse på virksomhedens miljøgodkendelse. Dette skyldes, at kvalitetskrav som fastsættes som følge af Rådets Direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 og bekendtgørelse nr. 921 til enhver tid skal respekteres, og det kan derfor ikke udskydes at fastsætte udlederkrav, der skal overholdes for at respektere kvalitetskrav, svarende til virksomhedernes godkendelsesperiode.

16.7 Klageadgang

En udledningstilladelse fastsat efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 kan påklages til Miljøstyrelsen inden for 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen, jf. lovens §§ 91 og 93.

I forbindelse med klagen over udledningstilladelsen bør klageren gøre opmærksom på, om det er det generelle kvalitetskrav for vandområdet, der ligger til grund for fastsættelsen af den konkrete udledningstilladelse, som klagerne mener er forkert fastsat, eller om det er beregningen på grundlag af kvalitetskravene, som klageren mener er forkert. I begge tilfælde bør dokumentation for klagerens opfattelse vedlægges klagen.

Skønt kvalitetskravet er et generelt krav og således ikke en del af den konkrete afgørelse, vil Miljøstyrelsen alligevel undersøge om kvalitetskravet skulle være forkert fastsat på baggrund af målsætningerne for området og vandområdets tilstand.

Kvalitetskravet skal senest offentliggøres i forbindelse med førstkommende regionplans retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandområderne, jf. bekendtgørelsens § 5. Kvalitetskravene er her genstand for klage efter reglerne i lov om planlægning.

Såfremt amtsrådet i forbindelse med behandlingen af en konkret udledningstilladelse skal fastsætte et nyt kvalitetskrav, og i den forbindelse vurderer at dette krav vil få indflydelse på andre udledninger m.v., kan amtsrådet udarbejde et tillæg til regionplan for et sådant kvalitetskrav. Herved gives andre parter med interesse i fastsættelse af et kvalitetskrav mulighed for at kommentere eller gøre indsigelse mod fastsættelsen af et sådant kvalitetskrav.

16.8 Kommende revision af bilag 2 til bekendtgørelse nr. 921

Kvalitetskravene i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 er fastsat ud fra det eksisterende videngrundlag om påvirkning af vandmiljøet, økosystemer m.v. Da erfaringer med fastsættelse og anvendelse af kvalitetskrav p.t. er begrænset, forventes der en løbende opdatering af kvalitetskravene. Som eksempel vil bilaget med tiden kunne udvides med kvalitetskrav for langt flere enkelte polyaromatiske carbonhydrider (PAH’er).