Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

18. Administrative bestemmelser og bestemmelser om klageadgang

18.1 Administrative bestemmelser
18.2 Klage og søgsmål
18.2.1 Klageadgang
18.2.2 Miljøklagenævnet

18.1 Administrative bestemmelser

Når en kommunalbestyrelse eller et amtsråd træffer en afgørelse efter bekendtgørelsen, skal myndigheden påse, at de administrative bestemmelser i lovens kapitel 10 er overholdt.

Lovens kapitel 10 indeholder en række administrative bestemmelser, der i et vist omfang beskriver den fremgangsmåde og de retssikkerhedshensyn myndighederne skal iagttage, når myndighederne træffer afgørelse efter loven.

Bestemmelserne i lovens kapitel 10 suppleres af forvaltningslovens almindelige regler om udformning af afgørelser - herunder forvaltningslovens regler om partshøring, klagevejledning og begrundelse af forvaltningsakter.

For afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen om regulering af spildevandsafledning kan særligt fremhæves følgende administrative bestemmelser, myndighederne skal efterkomme.

En afgørelse efter bekendtgørelsen skal meddeles skriftligt til adressaten samt øvrige klageberettigede personer, organisationer eller myndigheder samt de myndigheder, der har været inddraget i sagens behandling eksempelvis i forbindelse med udtalelser i sagen, jf. lovens § 74.

Afgørelser, der kan påklages, skal endvidere indeholde en fyldestgørende klagevejledning, hvoraf det fremgår, at afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøstyrelsen. Hvis afgørelsen ikke kan påklages skal dette ligeledes fremgå af afgørelsen.

Endelig skal afgørelsen indeholde oplysninger om klagefristens udløb og søgsmålsfrist til domstolene.

Efter lovens § 75 skal alle afgørelser om påbud og forbud efter loven eller regler udstedt i medfør af denne forhåndsvarsles. For spildevandsreguleringen er dette særligt relevant for påbud efter lovens § 30, men også afgørelser efter lovens § 20 om tilbagekaldelse af § 19-tilladelser til afledning af spildevand ved nedsivning m.v., må anses som omfattet af kravet om forvarsling.

Forhåndsvarslingen eller underretningen efter lovens § 75, stk. 1, skal ske skriftligt til adressaten for påbudet eller forbudet. og skal indeholde oplysninger om retten til aktindsigt og retten til at udtale sig efter reglerne i forvaltningsloven.

Forhåndsvarslingen skal endvidere udformes som en "agterskrivelse" - dvs. en skrivelse, hvori afgørelsen, myndigheden agter at træffe, skitseres.

Forhåndsvarslingen kan efter lovens § 75, stk. 2, 1. punktum undlades, såfremt en øjeblikkelig afgørelse er nødvendig.

Ved siden af lovens § 75 gælder forvaltningslovens almindelige regler om partshøring - særligt forvaltningslovens § 19.

For yderligere vejledning om forhåndsvarsling af påbud og forbud henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

18.2 Klage og søgsmål

For klager over afgørelser truffet efter bekendtgørelsen gælder bestemmelserne i lovens kapitel 11 om klage og søgsmål og kapitel 12 om Miljøklagenævnet.

18.2.1 Klageadgang

Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen, med mindre andet fremgår af bekendtgørelsens bestemmelser.

Efter lovens § 93 er klagefristen 4 uger fra den dag afgørelsen, påbudet eller beslutning kan anses for meddelt. Hvis beslutningen er offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen dog først fra offentliggørelsen.

Klagen skal indsendes skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed fremsender herefter umiddelbart efter klagefristens udløb klagen vedlagt sagens akter og materiale, der er lagt til grund for myndighedens afgørelse til Miljøstyrelsen, jf. lovens § 94.

En klage over et påbud eller et forbud har efter lovens § 95 som udgangspunkt opsættende virkning.

Dette gælder dog ikke, hvis den myndighed, der som 1. instans har meddelt påbudet eller forbudet, i påbudet eller forbudet har fastsat, at forbudet eller påbudet af særlige grunde skal efterkommes straks, jf. lovens § 78.

En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter bekendtgørelsen har ikke opsættende virkning, efter lovens § 96.

Hvis en tilladelse udnyttes før klagefristens udløb eller før den pågældende tilladelse m.v. er behandlet af klagemyndigheden, sker dette på pågældendes eget ansvar, og indebærer ingen indskrænkninger i klagemyndighedens ret til at ændre, ophæve tilladelsen, godkendelsen eller dispensationen m.v.

Af lovens §§ 98-100 fremgår, hvem der kan klage over afgørelser efter bekendtgørelsen.

Som udgangspunkt er afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, klageberettiget. Endvidere kan amtsrådet påklage kommunalbestyrelsens afgørelser og vice versa.

Endvidere gælder det, at embedslægen kan påklage myndighedernes afgørelser, der er truffet i henhold til eller med hjemmel i lovens kapitel 3-5 - og altså således også afgørelser der er truffet i henhold til spildevandsbekendtgørelsen.

Alle afgørelser efter bekendtgørelsen kan efter lovens § 101 indbringes for domstolene. Efter lovens § 101 skal sagen være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsens meddelelse til adressaten eller offentliggørelse i aviser m.v.

18.2.2 Miljøklagenævnet

Miljøstyrelsens eller ministerens afgørelser efter kapitel 4 og 5 kan inden for 4 uger fra afgørelsen er meddelt, påklages til Miljøklagenævnet, jf. lovens § 103, stk. 1, nr. 2 og § 108 sammenholdt med lovens § 93.

Efter lovens § 103, stk. 1, nr. 2 er det en yderligere betingelse for påklage, at afgørelsen kan betragtes som større eller principiel.

Efter lovens § 103, stk. 2, afgør Miljøklagenævnet selv spørgsmål om nævnets kompetence.

Påklage af Miljøstyrelsens afgørelser fremsendes direkte til Miljøklagenævnet.

En klage over et forbud eller et påbud, som Miljøklagenævnet optager til behandling, har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet eller der efter lovens § 78, stk. 2, er truffet bestemmelse om, at påbudet eller forbudet ikke skal have opsættende virkning.