Virksomhedernes udførende miljøaktiviteter.

En af virksomhederne har flere miljømærkelicenser, som giver virksomheden ret til at anvende miljømærkelogoet på de produkter, der har opnået miljømærkelicens. En virksomhed er ved at søge miljømærket og en virksomhed overvejer miljømærkning.

Alle virksomhederne har udarbejdet miljøredegørelser eller miljørapportering om miljøindsatsen. For at blive registreret efter EMAS skal virksomheden jævnligt udarbejde miljøredegørelser. Miljøredegørelserne har til formål at informere offentligheden om virksomhedens miljøforhold. For tre af virksomhederne lever miljøredegørelserne op til kravene i EMAS-forordningen.

En af virksomhederne skal udarbejde en "miljørapport" til miljømyndighederne vedrørende virksomhedens miljøforhold. Miljørapporten er offentlig tilgængelig, dog med undtagelse af oplysninger, der er fortrolige af konkurrencemæssige hensyn. Virksomheden har indarbejdet miljømærkekriterierne i miljørapporten, hvorfor rapporten også sendes til det kompetente organ som dokumentation for, at virksomheden opfylder miljømærkekriterierne.

En af virksomhederne har udarbejdet en miljøvaredeklaration, som indeholder en beskrivelse af produktets livscyklus og opgør de væsentlige, totale ressourceforbrug og emissioner for et gennemsnitligt produkt indenfor den pågældende varegruppe. Opgørelsen er baseret på data indhentet fra leverandører/producenter, litteraturstudier og virksomhedens egne data. En anden virksomhed har overvejet at benytte sig af miljøvaredeklarationer.

En af virksomhederne har udarbejdet en miljømappe til brug for undervisning. Mappen indeholder en række hæfter, der beskriver de enkelte processer og forarbejdningsled samt væsentlige kemikalier. Mappen anvendes blandt andet ved rundvisninger af skoleklasser og øvrige besøgende.

I dette afsnit beskrives, i hvilket omfang virksomhederne har inddraget arbejdsmiljø i deres miljøaktiviteter.

Alle virksomheder opfatter arbejdsmiljø som en integreret del af virksomhedens øvrige kvalitets- og miljøstyringsarbejde og mener ikke det er muligt eller hensigtmæssigt at adskille det indre- og det ydre miljø. To af virksomhederne har integreret arbejdsmiljø i virksomhedens kvalitetsstyringssystem sammen med miljøstyringselementer. En virksomhed har gennem miljøarbejdet fået opbygget et tæt og frugtbart samarbejde med Arbejdstilsynet (At) og Bedriftsundhedstjenesten (BST), som blandt andet har hjulpet virksomheden med at udarbejde arbejdspladsvurderinger.

En af virksomhederne mener, at det ville være svært at standardisere arbejdsmiljøarbejdet, da det er svært at "måle" på arbejdsmiljøet. Dette skyldes, at virksomheden opfatter arbejdsmiljøproblemer som værende mere diffuse og "flydende" end miljøproblemer. En anden virksomhed efterlyste klare definitioner i miljømærkekriterierne for, hvorledes arbejdsmiljø kan inddrages. Virksomheden påpegede dog, at der gives mulighed for at arbejde med arbejdsmiljø indenfor miljømærkets rammer.

To af de interviewede virksomheder har som følge af miljøstyringsarbejdet fået øget dialog og forståelse mellem medarbejderne og ledelsen. For den ene virksomhed har miljøstyringssystemet ikke blot haft en gavnlig effekt på den interne kommunikation, men også bidraget til at lette den administrative styring af organisationen. Ved at have udarbejdet skriftlige procedurer for styring mv. er det sikret, at beslutninger bliver fulgt op, hvilket har givet større tilfredshed blandt medarbejderne.

3.4 Opsamling

De fire interviewede virksomheder er en lille, to mellemstore og en stor virksomhed. Alle virksomheder er slutproducenter. To af virksomhederne fungerer også som leverandører. Virksomhederne er både lager- og ordreproducerende. To af virksomhederne indgår i koncerner.

To af virksomhederne har et certificeret miljøstyringssystem. Den ene af disse er EMAS-registreret. De to andre virksomheder, der begge har et certificeret kvalitetsstyringssystem, har indført elementer til et miljøstyringssystem. Den ene af disse arbejder på at blive miljøcertificeret snarest.

Tre af de fire virksomheder har gennemført en systematisk miljøgennemgang, og to af disse virksomheder har anvendt massebalancer i forbindelse med miljøgennemgangen. To af virksomhederne anvender miljøgennemgang i forbindelse med deres miljøstyringssystem. En virksomhed anvender massebalancer i forbindelse med dokumentation for miljømærkekriterier.

Alle virksomhederne har i større eller mindre grad udarbejdet procedurer i forbindelse med miljøstyring eller miljømærkning. Alle virksomheder foretager testning enten for at styre selve driften og/eller for at vurdere om virksomhedernes produkter lever op til fastsatte krav og normer. Dette sker af hensyn til dokumentation både i forbindelse med miljømærkning og miljøstyring. To af virksomhederne anvender leverandørtests og -data som en del af deres dokumentation.

Alle virksomheder har iværksat forskellige kurser med henblik på uddannelse af medarbejdere og flere af virksomhederne har udarbejdet instrukser til medarbejderne om håndtering af forskellige situationer. Dette er sket i forbindelse med både miljøstyring og miljømærkning.

En virksomhed har - i forbindelse med miljømærkning - erfaring med at arbejde med allokering af produktionsflowet.

Flere af virksomhederne har gjort sig overvejelser vedrørende information til brugere/købere af virksomhedens produkt(er). En af virksomhederne har erfaring med at søge miljømærke, og en virksomhed har erfaringer med at udarbejde dokumentation med henblik på ansøgning om miljømærke. En virksomhed har udarbejdet en miljøvaredeklaration for en del af sine produkter, og en virksomhed (der ikke har konkrete erfaringer med miljømærke) overvejer at udarbejde miljøvaredeklaration. Virksomhederne, der er miljøcertificerede, er interesserede i at kunne anvende deres miljøstyringssystem aktivt markedsføringsmæssigt.

Alle virksomheder opfatter arbejdsmiljø som en integreret del af virksomhedens øvrige kvalitets- og miljøstyringsarbejde og mener ikke det er muligt eller hensigtmæssigt at adskille arbejdet med arbejdmiljø og det ydre miljø. To af virksomhederne har integreret arbejdsmiljø i virksomhedens kvalitetsstyringssystem sammen med miljøstyringselementer.

Virksomhederne har således alle erfaring med at arbejde med forskellige elementer inden for såvel miljøstyring som miljøoplysninger om konkrete produkter. En af virksomhederne havde udarbejdet undervisningsmateriale til skoleklasser. Alle virksomheder har udarbejdet miljøredegørelser eller en miljørapportering om miljøindsatsen.

_______________________________

3/ Efter vedtagelsen af ISO 14001 erstatter denne BS 7750.

4. Muligheder og barrierer

4.1 Muligheder og interesse
4.2 Mangler og barrierer
4.3 Opsamling

I dette kapitel præsenteres, hvilke muligheder og barrierer virksomhederne ser i forhold til at søge de to ordninger og eventuelt tilnærme ordningerne hinanden.

4.1 Muligheder og interesse

I dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne har interesse for at søge begge ordninger. Endvidere afklares, hvilke muligheder virksomhederne umiddelbart ser for en tilnærmelse af de to ordninger.

Afsnittet giver først en generel beskrivelse af virksomhedernes interesse og motivation for at søge begge ordninger. Herefter beskrives virksomhedernes overvejelse vedrørende økonomi og støtteordninger samt omkostninger i forhold til at søge de to ordninger. Virksomhedernes markedsmæssige motivation, den forventede reklameeffekt samt betydningen af anerkendelse/blåstempling ved de to ordninger beskrives efterfølgende. Sluttelig beskrives de muligheder virksomhederne ser vedrørende en samordning af de to ordninger og deres overvejelser omkring miljømæssige helhedsbetragtninger samt information som motiveringsfaktor.

Virksomhedernes interesse i at søge begge ordninger er forskellig og afhænger af, hvilke fordele den enkelte virksomhed kan se ved at søge hver af ordningerne samt virksomhedens øvrige prioriteringer.

To af virksomhederne arbejder på nuværende tidspunkt på at opfylde kravene fra begge ordninger. En tredje af virksomhederne ville være interesseret i at søge begge ordninger, hvis de blev tilnærmet hinanden, således at det administrative og dokumentationsmæssige arbejde blev lettet.

Den fjerde virksomhed, der er EMAS-registreret synes, at der er forvirring omkring miljømærkning. Virksomheden ville i princippet hellere kunne mærke sine produkterne med sin EMAS-registreringen, end søge om miljømærkning, fordi dette virker mere enkelt. Virksomheden var dog ikke afvisende overfor at anvende miljømærket i forbindelse med sit produkt, hvis der bliver udviklet kriterier for det pågældende produktområde.

Alle de interviewede virksomheder mente, at det er en betydende motiverende faktor, at miljøarbejdet ikke pålægger virksomhederne øgede omkostninger. Miljøarbejdet skal gerne kunne betale sig enten i form af reducerede driftsomkostninger eller ved øgede markedsandele.

For en af de interviewede virksomheder havde gode erfaringer og økonomisk gevinst ved renere teknologi og minimering/optimering af ressourceforbrug mv. haft en motiverende effekt for at fortsætte med miljøarbejdet. I den sammenhæng havde virksomheden støttet sig til det arbejde, der er blevet lavet inden for branchen indenfor renere teknologi-programmet. Disse erfaringer havde haft en positiv indvirkning på virksomhedens beslutning om at gå i gang med at indføre et miljøstyringssystem. En anden virksomhed har medvirket i renere teknologi-programmet i forbindelse med projekter vedrørende indførelse af miljøstyring.

En virksomhed fremhævede, at de eksisterende støtteordninger havde haft en motiverende effekt. Virksomheden havde specielt gjort brug af de støttemuligheder, der eksisterer for indførelse af miljøstyring hos SMV’er.

Flere af virksomhederne er påbegyndt arbejdet med miljøstyring, med henblik på at opnå en markedsmæssig effekt i form af øget salg. Anvendelse af EMAS-registreringen i markedsmæssig sammenhæng er dog vanskelig, idet der ikke må reklameres med EMAS-registrering direkte i forbindelse med virksomhedens produkter. Derfor udtrykte flere af virksomhederne ønske om at kunne anvende deres EMAS-registrering i forbindelse med produkterne, så deres miljøindsats derved kunne synliggøres overfor kunderne. En af virksomhederne mente blandt andet, at der i forbindelse med grønne indkøb kunne være markedsmæssige fordele ved synliggørelse af virksomhedens miljøindsats.

Den virksomhed, der allerede har opnået miljømærket for en del af sine produkter, har ikke kunnet spore en direkte markedsmæssig effekt i form af øget salg. Til gengæld mener virksomheden, at miljømærkning af dens produkter været en forudsætning for at fastholde den nuværende markedsandel. Virksomheden mener, at en eventuel opsigelse af miljømærkelicenserne vil være problematisk, idet det dels ville kunne give en nedgang i det nuværende salg og dels vil give virksomheden et miljømæssigt forklaringsproblem.

Flere af virksomhederne kunne se markedsmæssige fordele ved at sammenkøre de to ordninger. En virksomhed overvejede at udarbejde en miljøvaredeklaration for at synliggøre virksomhedens miljøindsats overfor kunderne. En anden virksomhed har udarbejdet en miljøvaredeklaration med det formål at informere kunderne om de væsentligste miljøbelastninger fra produktet.

En virksomhed overvejer p.t. at søge miljømærkning, fordi en af virksomhedens konkurrenter har fået miljømærket sine produkter.

For to af de interviewede virksomheder havde det været betydende, at de indførte ordninger (EMAS og miljømærket) er (internationalt) anerkendte ordninger. Blåstemplingseffekten er væsentlig i markedsmæssig sammenhæng, men også internt har blåstemplingen betydning for medarbejdernes motivation og interesse og har således været en hjælp i forbindelse med implementering af en eller begge af ordningerne.

At søge anerkendte ordninger er en strategisk satsning for virksomhederne. Det kan være svært at trække sig ud af ordningerne, når virksomheden eller produktet er blevet kendt på markedet som "miljøgodkendt" (jf. kommentar i "Marked og reklameeffekt").

Samme virksomhed påpegede, at de (internationalt) anerkendte miljømærker (Svanen og EU-mærket) har den effekt, at de renser markedet for (uautoriserede) miljømærker. Der har været megen forvirring omkring mærkeordninger og forenklende mærker som f.eks. "klorfrit". De forenklede mærker indebærer en risiko for miljømæssige fejltagelser, fordi der ikke tages stilling til om andre miljøparametre kunne være vigtigere. Statslige og/eller internationale anerkendte miljømærker løser dette problem, fordi kriterierne er opstillet ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle væsentlige miljøforhold er overvejet og afvejet mod hinanden.

Alle virksomhederne udtrykte interesse for en samordning af de to ordninger, der medførte administrative og dokumentationsmæssige lempelser for virksomhederne. En tilnærmelse af de to ordninger så en af virksomhederne som en generel forbedring for miljøet, idet de to ordninger supplerer hinanden miljømæssigt, således at der bliver taget stilling til alle miljøforhold. Et miljøstyringssystem er i princippet niveau-løst, men sikrer, at miljøet kan indtænkes i virksomhedens organisation. Miljømærket sætter et miljømæssigt niveau for produkterne, hvilket kan have en afsmittende effekt på virksomhedens øvrige produkter. Samme virksomhed mente, at der ikke er nogen miljømæssig forskel på om en virksomhed starter med at opfylde miljømærkekriterierne eller indfører et miljøstyringssystem, men for at opfylde kriterierne for miljømærket er det nødvendigt at have nogle miljøstyringselementer.

En virksomhed mener, at det er oplagt at samordne de to ordninger fordi EMAS vil være et godt udgangspunkt for at dokumentere opfyldelsen af miljømærkekriterier. Administrativ samordning af de to ordninger kan eksempelvis foregå ved, at miljøverifikator verificerer både opfyldelse af EMAS samt overholdelse af miljømærkekriterier. Verifikators slutrapport sendes til det kompetente organ som dokumentation for at krav og kriterier er opfyldt. På den måde vil både virksomhedernes og myndighedernes arbejde med ordningerne kunne lettes.

To virksomheder er i gang med at opbygge et system, der omfatter både miljøstyring og miljømærkning. For den ene virksomhed er det tanken, at systemet kan generere dokumentation for både miljøstyring og miljømærkning samt eventuelt kunne generere anden form for miljødokumentation eksempelvis en miljøvaredeklaration. Den anden virksomhed arbejder på at integrere miljøstyring og miljømærkning i virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Tre virksomheder anlagde en helhedsbetragtning i forbindelse med miljøarbejdet, hvor virksomheden går i retning af at integrere kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. To af virksomhederne havde planer om at indarbejde miljømæssige procedurer i deres kvalitetsstyringssystem. En af virksomhederne pointerede, at miljø kun er én parameter blandt mange eksempelvis økonomi, drift mv. som virksomheden benytter i beslutningsprocessen og derfor er det naturligt at indtænke miljø i virksomhedens øvrige organisering/styresystemer.

Alle virksomhederne gav udtryk for, at information kan virke motiverende og øge interessen for at søge ordningerne. Løbende information undervejs i ministeriernes arbejde med at implementere ordningerne samt erfaringsudveksling virksomhederne imellem vil ligeledes kunne lette virksomhederne. En af virksomhederne påpegede, at brugermanualen til EU’s miljømærke gav en værdifuld information om miljømærkekriterierne og konkrete anvisninger til, hvordan virksomhederne kan gå i gang med dokumentationsarbejdet.

4.2 Mangler og barrierer

I dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne oplever mangler og barrierer i forbindelse med at søge de to ordninger.

For både EMAS- og miljømærkeordninger giver virksomhederne udtryk for, at det er en stor beslutning at søge ordningerne. Dette skyldes blandt andet usikkerhed omkring arbejdets (og omkostningers) omfang i forhold til, hvor stor gevinsten ved af søge ordningerne i sidste ende vil være.

Flere af virksomhederne har derfor valgt at indføre ordningerne som led i en trinvis proces. For miljømærkeordningen har de to af virksomhederne, hvor det har været muligt, fulgt med i arbejdet med udvikling af miljømærkekriterier. Virksomhederne har været sikre på, at de kunne leve op til kriterierne. Den endelige beslutning om ansøgning om miljømærket er blevet taget sent. Indførelse af miljøstyringssystem er tilsvarende foregået gradvist.

Den ene af de fire virksomheder er gået direkte efter en EMAS-registrering. Den anden er begyndt med en BS 7750-verificering, som senere er blevet udvidet til også at omfatte EMAS-registrering.

Generelt har alle virksomhederne dog indført elementer fra miljøstyringsordningerne trinvist. Herved har de løbende kunne vurdere om effekten (positivt) og omkostningerne ved at indføre systemerne modsvarer hinanden i en passende mængde.

En af virksomhederne påpegede, at krav til tests (i forbindelse med miljømærket/svanemærket) ikke havde påført virksomheden ekstra omkostninger. Dette skyldes at kravene til testtyper i høj grad er overlappende med miljømyndighedernes krav i forbindelse med miljøgodkendelse (svensk miljørapportering). Virksomheden benytter eget akkrediterede laboratorium til at foretage tests og egenkontrol.

En anden virksomhed forventede en væsentlig (mer-)udgift i forbindelse med testning for miljømærket.

Alle virksomhederne anfægtede ordningernes pris og gebyrer under henvisning til at det ikke følger princippet om "forureneren betaler". Virksomheder, der gør en indsats for at forbedre miljøforholdene bør i følge de interviewede virksomheder ikke betale.

En virksomhed påpegede, at omkostningerne ved at vedligeholde miljømærkerne stiger i takt med at kriterierne strammes. Virksomheden mente derfor, at det er vigtigt, at miljømærket er miljømæssigt motiverende, og at det skal være såvel en markedsmæssig som en miljømæssig fordel for, at virksomhederne vil opretholde miljømærket. Hvis omkostningerne bliver for store, kan markedsfordelene blive for relativt små og motivationen for ordningerne dermed mindskes.

De fleste virksomheder efterlyser mere information og erfaringsudveksling om, hvordan de gå i gang med miljøarbejdet. Alle virksomhederne mente, at mere information kunne lette dem i deres arbejde med ordningerne. En af virksomhederne fortalte, at de forgæves havde efterspurgt information om miljøstyring hos såvel Miljøstyrelsen som rådgivere. Virksomheden var dog opmærksom på, at den havde efterspurgt information på et meget tidligt tidspunkt i implementeringsfasen af EMAS, hvor der endnu ikke var gjort mange erfaringer vedrørende miljøstyring.

En virksomhed påpegede vigtigheden af information om, hvordan virksomhederne kan opfylde krav og kriterier. Virksomheden refererede til brugermanualer som et vigtigt informationsdokument og ytrede ønske om, at lignende former for information blev udarbejdet i forbindelse med i EMAS og alle miljømærkekriterier.

Manglende information om, hvordan EMAS kan inddrages i miljømærkearbejdet og indarbejdelse af miljøstyringselementer miljømærkekriterierne efterlyste en af virksomhederne. Virksomheden mente, at det måtte være oplagt at indarbejde miljøstyringselementer i miljømærket eller benytte miljøstyringssystemet som udgangspunkt for miljømærket.

To virksomheder havde oplevet lange behandlingstider i forbindelse med tidligere stillede miljøspørgsmål og virksomheden frygtede derfor, at lange behandlingstider kunne have en afskrækkende effekt for potentielle ansøgere.

To virksomheder opfatter EU’s miljømærke som langsomt og bureaukratisk. En af virksomhederne mente, at de mange kulturelle forskelle mellem EU’s medlemslande hæmmer udviklingen og vedtagelsen af kriterier til EU’s miljømærke. Dette mente virksomheden kunne være en del af årsagen til, at der i dag kun er vedtaget få kriterier. Det nordiske svanemærke fungerer p.t. langt bedre, hvilket virksomheden mente kunne hænge sammen med, at de nordiske lande kulturelt set er mere ens, samt at der er færre lande involveret. Virksomheden påpegede, at tæt kontakt til det nationale organ, der forvalter miljømærket er værdifuldt med henblik på at få informationer hurtigt samt etablere en tæt dialog til relevante personer/arbejdsgruppe i det nationale organ, så eventuelle problemstillinger hurtigt kan løses.

Det er hensigten, at miljømærkekriterierne revideres ca. hvert 3 år. Dette, mener en af virksomhederne er for hyppigt, fordi virksomheden ikke kan nå at ændre processerne og eventuelt skifte leverandører mv. over så kort periode. Der er behov for varsling om stramninger af miljømærkekriterier i god tid, så virksomheden har mulighed for at tage højde for kommende krav i forbindelse med investeringsplanlægning mv.

En virksomhed bemærkede, at der løbende kan fremkomme nye væsentlige oplysninger om f.eks. skadelige kemikalier eller andre miljøfremmede stoffer, som endnu ikke er omfattet af miljømærkekriterierne. Dette kan betyde, at der kan gå op til 3 år før miljømærkekriterierne revideres, og hvor anvendelsen af de skadelige kemikalie er tilladt i miljømærkede produkter (red. kriterierne kan revideres før, hvis det skønnes relevant). Virksomheden mente, at det burde være muligt at revidere miljømærkekriterierne løbende i tilfælde af nye oplysninger om stoffers miljøskadelige egenskaber.

En af virksomhederne bemærkede, at i hverken det nordiske miljømærke eller i EU’s miljømærke er der inddraget overvejelser vedrørende afvigelser og hvordan afvigelser håndteres. Afvigelser kan være kortvarige afvigelser i produktionen, hvor kriterierne måske overskrides. Procedurer for afvigelser og korrigerende handlinger er omfattet af EMAS og virksomheden mente, at tilsvarende overvejelser kunne gøres og inddrages i miljømærkekriterierne.

EU’s miljømærkekriterier fokuserer på tests, hvilket kan påføre virksomheden store ekstra omkostninger. To af virksomhederne udtrykte, at det vil være ønskeligt om nogle af test-kravene i forbindelse med miljømærkning kan afhjælpes, hvis virksomheden har et miljøstyringssystem f.eks. EMAS. I svanemærket indgår ligeledes tests som en del af dokumentationen. Der er også krav til kvalitetssikring og styring af f.eks. affald og restprodukter

En af virksomhederne påpegede, at manglende miljømærkekriterier er et problem. Virksomheden mente, at det nok havde lange udsigter før der blev udarbejdet miljømærkekriterier for netop det produkt virksomheden fremstillede, fordi produktet repræsenterer en lille produktgruppe.

En mulighed for virksomheden kunne være at søge miljømærke for de væsentligste materialer, der indgår i produktet, hvis kriterier herfor bliver udarbejdet. Det vil sige, at miljømærkeordningen skal udvides til også at omfatte "basismaterialer" i stedet for kun produkter.

Flere virksomheder mente, at EMAS burde kunne markedsføres på samme måde som EU’s miljømærke, så virksomheden kunne udnytte en eventuel reklameværdi.

En af virksomhederne understregede vigtigheden af, at informationsmaterialet er skrevet på et sprog, der er let at forstå. Specielt forordningsteksterne er formuleret og skrevet i et sprog, der er vanskeligt at forstå. En anden virksomhed havde for nogle år siden opgivet at blive BS 7750 certificeret, da virksomheden havde været nødsaget til at benytte sig af en udenlandske verifikator, hvorfor sproget skulle være på engelsk. Virksomheden arbejdede nu med EMAS og ISO 14001.

4.3 Opsamling

Af de fire interviewede virksomheder var der en virksomhed, der havde flere miljømærkelicenser. En virksomhed var på interviewtidspunktet i gang med at udarbejde dokumentation med henblik på at søge miljømærke (kriterierne for den relevante produktgruppe var netop blevet vedtaget i april 1996) og en virksomhed overvejede, om de skulle søge om et miljømærke. Den fjerde virksomhed havde ikke seriøst overvejet om de ville søge om et miljømærke, men kunne se det som mulighed i det omfang, der udvikles kriterier for det pågældende produktområde.

For de virksomheder til hvis produkter, der endnu ikke findes miljømærkekriterier, har det været naturligt at rette opmærksomheden mod miljøstyring først. For den virksomhed til hvis produkter, der findes miljømærkekriterier har opmærksomheden i første omgang været rettet mod opnåelse af miljømærket. For den virksomhed, hvor miljømærkekriterier netop er vedtaget, ville miljømærket have været søgt først, hvis kriterierne var blevet vedtaget før, end der kunne søges om miljøcertificering.

På den baggrund vurderes det, at alle virksomheder havde interesse i at søge en eller begge ordninger, og at det tilsyneladende ikke er mere logisk at begynde med den ene ordning frem for den anden. En virksomhed gav udtryk for, at miljømærkning krævede indførelse af (visse) miljøstyringselementer.

Alle virksomhederne gav udtryk for, at det er en forholdsvis stor strategisk beslutning at gå i gang med en eller begge af ordningerne. Det er derfor forholdsvist almindeligt, at virksomhederne begynder trinvist. En virksomhed havde dog besluttet - i forlængelse af en større indsats inden for renere teknologi - at kaste sig ud i en EMAS-registrering på én gang.

Tre af de fire virksomheder udtrykte positivt at have interesse i en samordning af de to ordninger. Virksomhederne argumenterede med, at det er naturligt at drage nytte af hver af de to ordningers fordele (red.: udadvendt markedsføring for miljømærket og "styr på miljøet" for miljøstyring), specielt hvis det kan lade sig gøre at reducere ulemperne fra ordninger med hensyn til dokumentation og administration, som kan være meget omkostningsfyldt. Den fjerde virksomhed, der ikke specielt er interesseret i miljømærket, er interesseret i at kunne markedsføre sine produkter som "miljøvenlige" gennem EMAS-registreringen og opfattede dette som en klar mangel ved EMAS-ordningen.

Alle virksomheder er opmærksomme på muligheden for enten fastholdelse af markedsandele eller mulighed for forøgelse af markedsandel på baggrund af en aktiv indsats indenfor miljøområdet, og så derfor positivt på muligheden for brug af begge ordningerne. Virksomhederne er altså opmærksomme på en mulig reklameeffekt. I den sammenhæng opfatter virksomhederne det som en væsentlig styrke, at der er tale om internationalt anerkendte ordninger.

En virksomhed påpegede, at udarbejdelse af test er en væsentlig udgift. En anden virksomhed mente ikke, at det havde påført virksomheden ekstra udgifter, idet der er overlap mellem typen af test, der skal udføres med hensyn til miljøgodkendelse og i forbindelse med miljømærket. Alle virksomheder gav udtryk for, at miljødokumentation - generelt set - er en stor udgift, og at det derfor er en fordel hvis dokumentationen kan slås sammen, så den dækker dokumentation for flere områder (miljøgodkendelse, miljømærkning, miljøstyring osv.) på en gang.

Flere af virksomhederne mente, at det grundlæggende er urimeligt, at der skal betales gebyr for at blive tilsluttet de positive miljøordninger. I den sammenhæng er det primært princippet, der bliver anfægtet, idet virksomhederne er opmærksomme på, at de største udgifter ligger i opnåelse og vedligeholdelse af tilladelserne (både miljømærke og miljøstyring).

Information blev af virksomhederne udpeget til at være meget vigtigt. Dette blev både formuleret positivt i form af, at det er motiverende og - i det konkrete arbejde - tidsbesparende at være velinformeret. Det blev også formuleret negativt i form af, at mangel på information kan give anledning til usikkerhed omkring omfang og arbejdsbyrde samt virke bremsende for virksomhedernes interesse for ordningerne. Specielt for miljømærket blev det nævnt som et problem, at kriterierne løbende - og for hyppigt - bliver revideret. Dette kan være en medvirkende usikkerhedsfaktor.

Alle virksomheder har på den ene eller anden måde inddraget arbejdsmiljøaspekter i deres miljø- og/eller kvalitetsarbejde. En virksomhed udtrykte usikkerhed overfor om det egentlig kunne lade sig gøre at lave et egentlig arbejdsmiljøstyringssystem. Virksomheden er usikker på, hvorledes de forholdsvis "bløde" formuleringer i arbejdsmiljølovgivningen vil blive tolket i certificeringssammenhæng. Generelt udtrykte virksomhederne stor positiv vilje og naturlighed overfor inddragelse af arbejdsmiljø. En af virksomhederne udtrykte direkte, at det havde været motiverende og havde haft positiv effekt på miljøarbejdet at inddrage arbejdsmiljø.

5. Workshop

5.4 Indlæg
5.4.1 Miljøstyringssystem og leverandørevaluering – Miljøchef Lasse Simonsen, Novotex
5.4.2 Miljøstyringssystem hos Salomon & Roussel – Fabrikschef Lars Iversen
5.4.3 Miljømærkning anvendt i miljølovgivningen – Teknisk chef Carl-Johan Alfthan, MoDo Paper
5.4.4 Erfaringer med EU´s miljømærke – Per Langholz, Dyrup & Co.
5.5 Konklusioner fra gruppediskussionerne
5.5.1 Samspillet mellem de to ordninger
5.5.2 Leverandørstyring

I dette kapitel præsenteres, hvilke muligheder og barrierer virksomhederne ser i forhold til at søge de to ordninger og eventuelt tilnærme ordningerne hinanden.

5.1 Muligheder og interesse

I dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne har interesse for at søge begge ordninger. Endvidere afklares, hvilke muligheder virksomhederne umiddelbart ser for en tilnærmelse af de to ordninger.

Afsnittet giver først en generel beskrivelse af virksomhedernes interesse og motivation for at søge begge ordninger. Herefter beskrives virksomhedernes overvejelse vedrørende økonomi og støtteordninger samt omkostninger i forhold til at søge de to ordninger. Virksomhedernes markedsmæssige motivation, den forventede reklameeffekt samt betydningen af anerkendelse/blåstempling ved de to ordninger beskrives efterfølgende. Sluttelig beskrives de muligheder virksomhederne ser vedrørende en samordning af de to ordninger og deres overvejelser omkring miljømæssige helhedsbetragtninger samt information som motiveringsfaktor.

Virksomhedernes interesse i at søge begge ordninger er forskellig og afhænger af, hvilke fordele den enkelte virksomhed kan se ved at søge hver af ordningerne samt virksomhedens øvrige prioriteringer.

To af virksomhederne arbejder på nuværende tidspunkt på at opfylde kravene fra begge ordninger. En tredje af virksomhederne ville være interesseret i at søge begge ordninger, hvis de blev tilnærmet hinanden, således at det administrative og dokumentationsmæssige arbejde blev lettet.

Den fjerde virksomhed, der er EMAS-registreret synes, at der er forvirring omkring miljømærkning. Virksomheden ville i princippet hellere kunne mærke sine produkterne med sin EMAS-registreringen, end søge om miljømærkning, fordi dette virker mere enkelt. Virksomheden var dog ikke afvisende overfor at anvende miljømærket i forbindelse med sit produkt, hvis der bliver udviklet kriterier for det pågældende produktområde.

Alle de interviewede virksomheder mente, at det er en betydende motiverende faktor, at miljøarbejdet ikke pålægger virksomhederne øgede omkostninger. Miljøarbejdet skal gerne kunne betale sig enten i form af reducerede driftsomkostninger eller ved øgede markedsandele.

For en af de interviewede virksomheder havde gode erfaringer og økonomisk gevinst ved renere teknologi og minimering/optimering af ressourceforbrug mv. haft en motiverende effekt for at fortsætte med miljøarbejdet. I den sammenhæng havde virksomheden støttet sig til det arbejde, der er blevet lavet inden for branchen indenfor renere teknologi-programmet. Disse erfaringer havde haft en positiv indvirkning på virksomhedens beslutning om at gå i gang med at indføre et miljøstyringssystem. En anden virksomhed har medvirket i renere teknologi-programmet i forbindelse med projekter vedrørende indførelse af miljøstyring.

En virksomhed fremhævede, at de eksisterende støtteordninger havde haft en motiverende effekt. Virksomheden havde specielt gjort brug af de støttemuligheder, der eksisterer for indførelse af miljøstyring hos SMV’er.

Flere af virksomhederne er påbegyndt arbejdet med miljøstyring, med henblik på at opnå en markedsmæssig effekt i form af øget salg. Anvendelse af EMAS-registreringen i markedsmæssig sammenhæng er dog vanskelig, idet der ikke må reklameres med EMAS-registrering direkte i forbindelse med virksomhedens produkter. Derfor udtrykte flere af virksomhederne ønske om at kunne anvende deres EMAS-registrering i forbindelse med produkterne, så deres miljøindsats derved kunne synliggøres overfor kunderne. En af virksomhederne mente blandt andet, at der i forbindelse med grønne indkøb kunne være markedsmæssige fordele ved synliggørelse af virksomhedens miljøindsats.

Den virksomhed, der allerede har opnået miljømærket for en del af sine produkter, har ikke kunnet spore en direkte markedsmæssig effekt i form af øget salg. Til gengæld mener virksomheden, at miljømærkning af dens produkter været en forudsætning for at fastholde den nuværende markedsandel. Virksomheden mener, at en eventuel opsigelse af miljømærkelicenserne vil være problematisk, idet det dels ville kunne give en nedgang i det nuværende salg og dels vil give virksomheden et miljømæssigt forklaringsproblem.

Flere af virksomhederne kunne se markedsmæssige fordele ved at sammenkøre de to ordninger. En virksomhed overvejede at udarbejde en miljøvaredeklaration for at synliggøre virksomhedens miljøindsats overfor kunderne. En anden virksomhed har udarbejdet en miljøvaredeklaration med det formål at informere kunderne om de væsentligste miljøbelastninger fra produktet.

En virksomhed overvejer p.t. at søge miljømærkning, fordi en af virksomhedens konkurrenter har fået miljømærket sine produkter.

For to af de interviewede virksomheder havde det været betydende, at de indførte ordninger (EMAS og miljømærket) er (internationalt) anerkendte ordninger. Blåstemplingseffekten er væsentlig i markedsmæssig sammenhæng, men også internt har blåstemplingen betydning for medarbejdernes motivation og interesse og har således været en hjælp i forbindelse med implementering af en eller begge af ordningerne.

At søge anerkendte ordninger er en strategisk satsning for virksomhederne. Det kan være svært at trække sig ud af ordningerne, når virksomheden eller produktet er blevet kendt på markedet som "miljøgodkendt" (jf. kommentar i "Marked og reklameeffekt").

Samme virksomhed påpegede, at de (internationalt) anerkendte miljømærker (Svanen og EU-mærket) har den effekt, at de renser markedet for (uautoriserede) miljømærker. Der har været megen forvirring omkring mærkeordninger og forenklende mærker som f.eks. "klorfrit". De forenklede mærker indebærer en risiko for miljømæssige fejltagelser, fordi der ikke tages stilling til om andre miljøparametre kunne være vigtigere. Statslige og/eller internationale anerkendte miljømærker løser dette problem, fordi kriterierne er opstillet ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle væsentlige miljøforhold er overvejet og afvejet mod hinanden.

Alle virksomhederne udtrykte interesse for en samordning af de to ordninger, der medførte administrative og dokumentationsmæssige lempelser for virksomhederne. En tilnærmelse af de to ordninger så en af virksomhederne som en generel forbedring for miljøet, idet de to ordninger supplerer hinanden miljømæssigt, således at der bliver taget stilling til alle miljøforhold. Et miljøstyringssystem er i princippet niveau-løst, men sikrer, at miljøet kan indtænkes i virksomhedens organisation. Miljømærket sætter et miljømæssigt niveau for produkterne, hvilket kan have en afsmittende effekt på virksomhedens øvrige produkter. Samme virksomhed mente, at der ikke er nogen miljømæssig forskel på om en virksomhed starter med at opfylde miljømærkekriterierne eller indfører et miljøstyringssystem, men for at opfylde kriterierne for miljømærket er det nødvendigt at have nogle miljøstyringselementer.

En virksomhed mener, at det er oplagt at samordne de to ordninger fordi EMAS vil være et godt udgangspunkt for at dokumentere opfyldelsen af miljømærkekriterier. Administrativ samordning af de to ordninger kan eksempelvis foregå ved, at miljøverifikator verificerer både opfyldelse af EMAS samt overholdelse af miljømærkekriterier. Verifikators slutrapport sendes til det kompetente organ som dokumentation for at krav og kriterier er opfyldt. På den måde vil både virksomhedernes og myndighedernes arbejde med ordningerne kunne lettes.

To virksomheder er i gang med at opbygge et system, der omfatter både miljøstyring og miljømærkning. For den ene virksomhed er det tanken, at systemet kan generere dokumentation for både miljøstyring og miljømærkning samt eventuelt kunne generere anden form for miljødokumentation eksempelvis en miljøvaredeklaration. Den anden virksomhed arbejder på at integrere miljøstyring og miljømærkning i virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Tre virksomheder anlagde en helhedsbetragtning i forbindelse med miljøarbejdet, hvor virksomheden går i retning af at integrere kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. To af virksomhederne havde planer om at indarbejde miljømæssige procedurer i deres kvalitetsstyringssystem. En af virksomhederne pointerede, at miljø kun er én parameter blandt mange eksempelvis økonomi, drift mv. som virksomheden benytter i beslutningsprocessen og derfor er det naturligt at indtænke miljø i virksomhedens øvrige organisering/styresystemer.

Alle virksomhederne gav udtryk for, at information kan virke motiverende og øge interessen for at søge ordningerne. Løbende information undervejs i ministeriernes arbejde med at implementere ordningerne samt erfaringsudveksling virksomhederne imellem vil ligeledes kunne lette virksomhederne. En af virksomhederne påpegede, at brugermanualen til EU’s miljømærke gav en værdifuld information om miljømærkekriterierne og konkrete anvisninger til, hvordan virksomhederne kan gå i gang med dokumentationsarbejdet.

5.2 Mangler og barrierer

I dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne oplever mangler og barrierer i forbindelse med at søge de to ordninger.

For både EMAS- og miljømærkeordninger giver virksomhederne udtryk for, at det er en stor beslutning at søge ordningerne. Dette skyldes blandt andet usikkerhed omkring arbejdets (og omkostningers) omfang i forhold til, hvor stor gevinsten ved af søge ordningerne i sidste ende vil være.

Flere af virksomhederne har derfor valgt at indføre ordningerne som led i en trinvis proces. For miljømærkeordningen har de to af virksomhederne, hvor det har været muligt, fulgt med i arbejdet med udvikling af miljømærkekriterier. Virksomhederne har været sikre på, at de kunne leve op til kriterierne. Den endelige beslutning om ansøgning om miljømærket er blevet taget sent. Indførelse af miljøstyringssystem er tilsvarende foregået gradvist.

Den ene af de fire virksomheder er gået direkte efter en EMAS-registrering. Den anden er begyndt med en BS 7750-verificering, som senere er blevet udvidet til også at omfatte EMAS-registrering.

Generelt har alle virksomhederne dog indført elementer fra miljøstyringsordningerne trinvist. Herved har de løbende kunne vurdere om effekten (positivt) og omkostningerne ved at indføre systemerne modsvarer hinanden i en passende mængde.

En af virksomhederne påpegede, at krav til tests (i forbindelse med miljømærket/svanemærket) ikke havde påført virksomheden ekstra omkostninger. Dette skyldes at kravene til testtyper i høj grad er overlappende med miljømyndighedernes krav i forbindelse med miljøgodkendelse (svensk miljørapportering). Virksomheden benytter eget akkrediterede laboratorium til at foretage tests og egenkontrol.

En anden virksomhed forventede en væsentlig (mer-)udgift i forbindelse med testning for miljømærket.

Alle virksomhederne anfægtede ordningernes pris og gebyrer under henvisning til at det ikke følger princippet om "forureneren betaler". Virksomheder, der gør en indsats for at forbedre miljøforholdene bør i følge de interviewede virksomheder ikke betale.

En virksomhed påpegede, at omkostningerne ved at vedligeholde miljømærkerne stiger i takt med at kriterierne strammes. Virksomheden mente derfor, at det er vigtigt, at miljømærket er miljømæssigt motiverende, og at det skal være såvel en markedsmæssig som en miljømæssig fordel for, at virksomhederne vil opretholde miljømærket. Hvis omkostningerne bliver for store, kan markedsfordelene blive for relativt små og motivationen for ordningerne dermed mindskes.

De fleste virksomheder efterlyser mere information og erfaringsudveksling om, hvordan de gå i gang med miljøarbejdet. Alle virksomhederne mente, at mere information kunne lette dem i deres arbejde med ordningerne. En af virksomhederne fortalte, at de forgæves havde efterspurgt information om miljøstyring hos såvel Miljøstyrelsen som rådgivere. Virksomheden var dog opmærksom på, at den havde efterspurgt information på et meget tidligt tidspunkt i implementeringsfasen af EMAS, hvor der endnu ikke var gjort mange erfaringer vedrørende miljøstyring.

En virksomhed påpegede vigtigheden af information om, hvordan virksomhederne kan opfylde krav og kriterier. Virksomheden refererede til brugermanualer som et vigtigt informationsdokument og ytrede ønske om, at lignende former for information blev udarbejdet i forbindelse med i EMAS og alle miljømærkekriterier.

Manglende information om, hvordan EMAS kan inddrages i miljømærkearbejdet og indarbejdelse af miljøstyringselementer miljømærkekriterierne efterlyste en af virksomhederne. Virksomheden mente, at det måtte være oplagt at indarbejde miljøstyringselementer i miljømærket eller benytte miljøstyringssystemet som udgangspunkt for miljømærket.

To virksomheder havde oplevet lange behandlingstider i forbindelse med tidligere stillede miljøspørgsmål og virksomheden frygtede derfor, at lange behandlingstider kunne have en afskrækkende effekt for potentielle ansøgere.

To virksomheder opfatter EU’s miljømærke som langsomt og bureaukratisk. En af virksomhederne mente, at de mange kulturelle forskelle mellem EU’s medlemslande hæmmer udviklingen og vedtagelsen af kriterier til EU’s miljømærke. Dette mente virksomheden kunne være en del af årsagen til, at der i dag kun er vedtaget få kriterier. Det nordiske svanemærke fungerer p.t. langt bedre, hvilket virksomheden mente kunne hænge sammen med, at de nordiske lande kulturelt set er mere ens, samt at der er færre lande involveret. Virksomheden påpegede, at tæt kontakt til det nationale organ, der forvalter miljømærket er værdifuldt med henblik på at få informationer hurtigt samt etablere en tæt dialog til relevante personer/arbejdsgruppe i det nationale organ, så eventuelle problemstillinger hurtigt kan løses.

Det er hensigten, at miljømærkekriterierne revideres ca. hvert 3 år. Dette, mener en af virksomhederne er for hyppigt, fordi virksomheden ikke kan nå at ændre processerne og eventuelt skifte leverandører mv. over så kort periode. Der er behov for varsling om stramninger af miljømærkekriterier i god tid, så virksomheden har mulighed for at tage højde for kommende krav i forbindelse med investeringsplanlægning mv.

En virksomhed bemærkede, at der løbende kan fremkomme nye væsentlige oplysninger om f.eks. skadelige kemikalier eller andre miljøfremmede stoffer, som endnu ikke er omfattet af miljømærkekriterierne. Dette kan betyde, at der kan gå op til 3 år før miljømærkekriterierne revideres, og hvor anvendelsen af de skadelige kemikalie er tilladt i miljømærkede produkter (red. kriterierne kan revideres før, hvis det skønnes relevant). Virksomheden mente, at det burde være muligt at revidere miljømærkekriterierne løbende i tilfælde af nye oplysninger om stoffers miljøskadelige egenskaber.

En af virksomhederne bemærkede, at i hverken det nordiske miljømærke eller i EU’s miljømærke er der inddraget overvejelser vedrørende afvigelser og hvordan afvigelser håndteres. Afvigelser kan være kortvarige afvigelser i produktionen, hvor kriterierne måske overskrides. Procedurer for afvigelser og korrigerende handlinger er omfattet af EMAS og virksomheden mente, at tilsvarende overvejelser kunne gøres og inddrages i miljømærkekriterierne.

EU’s miljømærkekriterier fokuserer på tests, hvilket kan påføre virksomheden store ekstra omkostninger. To af virksomhederne udtrykte, at det vil være ønskeligt om nogle af test-kravene i forbindelse med miljømærkning kan afhjælpes, hvis virksomheden har et miljøstyringssystem f.eks. EMAS. I svanemærket indgår ligeledes tests som en del af dokumentationen. Der er også krav til kvalitetssikring og styring af f.eks. affald og restprodukter

En af virksomhederne påpegede, at manglende miljømærkekriterier er et problem. Virksomheden mente, at det nok havde lange udsigter før der blev udarbejdet miljømærkekriterier for netop det produkt virksomheden fremstillede, fordi produktet repræsenterer en lille produktgruppe.

En mulighed for virksomheden kunne være at søge miljømærke for de væsentligste materialer, der indgår i produktet, hvis kriterier herfor bliver udarbejdet. Det vil sige, at miljømærkeordningen skal udvides til også at omfatte "basismaterialer" i stedet for kun produkter.

Flere virksomheder mente, at EMAS burde kunne markedsføres på samme måde som EU’s miljømærke, så virksomheden kunne udnytte en eventuel reklameværdi.

En af virksomhederne understregede vigtigheden af, at informationsmaterialet er skrevet på et sprog, der er let at forstå. Specielt forordningsteksterne er formuleret og skrevet i et sprog, der er vanskeligt at forstå. En anden virksomhed havde for nogle år siden opgivet at blive BS 7750 certificeret, da virksomheden havde været nødsaget til at benytte sig af en udenlandske verifikator, hvorfor sproget skulle være på engelsk. Virksomheden arbejdede nu med EMAS og ISO 14001.

5.3 Opsamling

Af de fire interviewede virksomheder var der en virksomhed, der havde flere miljømærkelicenser. En virksomhed var på interviewtidspunktet i gang med at udarbejde dokumentation med henblik på at søge miljømærke (kriterierne for den relevante produktgruppe var netop blevet vedtaget i april 1996) og en virksomhed overvejede, om de skulle søge om et miljømærke. Den fjerde virksomhed havde ikke seriøst overvejet om de ville søge om et miljømærke, men kunne se det som mulighed i det omfang, der udvikles kriterier for det pågældende produktområde.

For de virksomheder til hvis produkter, der endnu ikke findes miljømærkekriterier, har det været naturligt at rette opmærksomheden mod miljøstyring først. For den virksomhed til hvis produkter, der findes miljømærkekriterier har opmærksomheden i første omgang været rettet mod opnåelse af miljømærket. For den virksomhed, hvor miljømærkekriterier netop er vedtaget, ville miljømærket have været søgt først, hvis kriterierne var blevet vedtaget før, end der kunne søges om miljøcertificering.

På den baggrund vurderes det, at alle virksomheder havde interesse i at søge en eller begge ordninger, og at det tilsyneladende ikke er mere logisk at begynde med den ene ordning frem for den anden. En virksomhed gav udtryk for, at miljømærkning krævede indførelse af (visse) miljøstyringselementer.

Alle virksomhederne gav udtryk for, at det er en forholdsvis stor strategisk beslutning at gå i gang med en eller begge af ordningerne. Det er derfor forholdsvist almindeligt, at virksomhederne begynder trinvist. En virksomhed havde dog besluttet - i forlængelse af en større indsats inden for renere teknologi - at kaste sig ud i en EMAS-registrering på én gang.

Tre af de fire virksomheder udtrykte positivt at have interesse i en samordning af de to ordninger. Virksomhederne argumenterede med, at det er naturligt at drage nytte af hver af de to ordningers fordele (red.: udadvendt markedsføring for miljømærket og "styr på miljøet" for miljøstyring), specielt hvis det kan lade sig gøre at reducere ulemperne fra ordninger med hensyn til dokumentation og administration, som kan være meget omkostningsfyldt. Den fjerde virksomhed, der ikke specielt er interesseret i miljømærket, er interesseret i at kunne markedsføre sine produkter som "miljøvenlige" gennem EMAS-registreringen og opfattede dette som en klar mangel ved EMAS-ordningen.

Alle virksomheder er opmærksomme på muligheden for enten fastholdelse af markedsandele eller mulighed for forøgelse af markedsandel på baggrund af en aktiv indsats indenfor miljøområdet, og så derfor positivt på muligheden for brug af begge ordningerne. Virksomhederne er altså opmærksomme på en mulig reklameeffekt. I den sammenhæng opfatter virksomhederne det som en væsentlig styrke, at der er tale om internationalt anerkendte ordninger.

En virksomhed påpegede, at udarbejdelse af test er en væsentlig udgift. En anden virksomhed mente ikke, at det havde påført virksomheden ekstra udgifter, idet der er overlap mellem typen af test, der skal udføres med hensyn til miljøgodkendelse og i forbindelse med miljømærket. Alle virksomheder gav udtryk for, at miljødokumentation - generelt set - er en stor udgift, og at det derfor er en fordel hvis dokumentationen kan slås sammen, så den dækker dokumentation for flere områder (miljøgodkendelse, miljømærkning, miljøstyring osv.) på en gang.

Flere af virksomhederne mente, at det grundlæggende er urimeligt, at der skal betales gebyr for at blive tilsluttet de positive miljøordninger. I den sammenhæng er det primært princippet, der bliver anfægtet, idet virksomhederne er opmærksomme på, at de største udgifter ligger i opnåelse og vedligeholdelse af tilladelserne (både miljømærke og miljøstyring).

Information blev af virksomhederne udpeget til at være meget vigtigt. Dette blev både formuleret positivt i form af, at det er motiverende og - i det konkrete arbejde - tidsbesparende at være velinformeret. Det blev også formuleret negativt i form af, at mangel på information kan give anledning til usikkerhed omkring omfang og arbejdsbyrde samt virke bremsende for virksomhedernes interesse for ordningerne. Specielt for miljømærket blev det nævnt som et problem, at kriterierne løbende - og for hyppigt - bliver revideret. Dette kan være en medvirkende usikkerhedsfaktor.

Alle virksomheder har på den ene eller anden måde inddraget arbejdsmiljøaspekter i deres miljø- og/eller kvalitetsarbejde. En virksomhed udtrykte usikkerhed overfor om det egentlig kunne lade sig gøre at lave et egentlig arbejdsmiljøstyringssystem. Virksomheden er usikker på, hvorledes de forholdsvis "bløde" formuleringer i arbejdsmiljølovgivningen vil blive tolket i certificeringssammenhæng. Generelt udtrykte virksomhederne stor positiv vilje og naturlighed overfor inddragelse af arbejdsmiljø. En af virksomhederne udtrykte direkte, at det havde været motiverende og havde haft positiv effekt på miljøarbejdet at inddrage arbejdsmiljø.

Workshop

Tirsdag den 10. september 1996 afholdtes en workshop med titlen "Muligheder og barrierer for samspil mellem EU’s forordninger om miljømærke og miljøstyring". Formålet med workshoppen var i en bredere kreds at diskutere rapportens problemstillinger. Programmet bestod af fire virksomhedsindlæg efterfulgt af diskussioner i to grupper. Deltagerliste og program findes i rapportens bilag 3.

5.1 Indlæg

I det følgende refereres de fire indlæg fra hhv. Novotex A/S, Salomon & Roussel, MoDo og S. Dyrup & Co.

5.1.1 Miljøstyringssystem og leverandørevalulering - Miljøchef Lasse Simonsen, Novotex A/S

Lasse Simonsen (LS) indledte ved at give nogle informationer om Novotex A/S. Der er tale om en tekstilindustri virksomhed, som har en meget stor eksportandel. Varesortimentet omfatter især fritidsbeklædning. Virksomheden er certificeret i forhold til BS 7750 og er tæt på at blive certificeret i forhold til EMAS.

Dernæst beskrev LS kort livscyklus for tekstilprodukter. Novotex arbejder med at optimere miljøforholdene gennem hele livscyklus, og altså ikke kun for de dele, som de selv udfører. Det er styringsmæssigt svært at gøre dette; især fordi man tidligt begyndte at koble kriterier for miljømærkning med miljøstyringsaktiviteterne. Styringen er bl.a. besværliggjort af den megen kommunikation der er nødvendig - både til underleverandører og til kunder. Man har derfor udarbejdet en model, således at man kommunikerer på "samme måde", dvs. anvender ensartet sprogbrug til at beskrive de miljømæssige forhold i tekstilindustrien.

Dernæst beskrev LS den opbyggede styringsmodel, som har til formål at kunne foretage:

• Miljømæssig præevaluering af leverandører
• Periodisk opfølgning af leverandørers miljøstade
• Opstilling af branchemæssige normer
• Brancheundersøgelser og sammenligninger

Hensigten er at belyse dette kvantitativt, og der er derfor formuleret en række spørgsmål, hvor der inden for hver typisk er 4 valgmuligheder. De enkelte områder, som der stilles spørgsmål indenfor vægtes indtil videre ikke. Antallet af spørgsmål inden for de enkelte områder bestemmer således vægtningen imellem disse. Erfaringen er at det er svært at få skriftlige svar fra leverandørerne, så disse svarer ofte mundtlige.

Det EDB-program, der anvendes til at styre dataindsamlingen er en relationsdatabase med 3 dele, og det er hensigten, at leverandørerne med tiden blot får fremsendt en diskette, som de så kan indlægge deres data i. På nuværende tidspunkt introduceres systemet, således at leverandørerne bliver præsenteret for EDB-systemet af Novotex. Systemet er opbygget således, at Novotex (og den enkelte leverandør selv) kan sammenligne leverandørens miljøforhold på udvalgte parametre med "Best Practice". Best Practice er fastsat af Novotex, og der kan f.eks. være tale om miljømærkekriterier for de parametre, hvor der findes sådanne kriterier. Novotex har endvidere fastsat cut-off grænser, som er grænsen for, om leverandørens miljøpræstation kan accepteres af Novotex. De fastsatte cut-off-værdier er for nogle parametres vedkommende "skrappere" end miljømærkekriterier.

Spørgeramme

Der indgår fem hovedområder i spørgerammen til leverandøren:

• Miljøledelse
• Livscyklusanalyse
• Kommunikation
• Produktion
• Produkt

Miljøvurderingen af en specifik leverandør er inddelt i en generel del og en specifik del. Den generelle del indeholderne resultaterne af spørgsmålene om miljøledelse, livscyklusanalyse og kommunikation. Denne del er ikke specifikt fokuseret på tekstilindustrien og strukturen er således alment anvendelig. Den specielle del er derimod fokuseret på Novotex’s produktområde (fritidsbeklædning).

Det er hensigten at livscyklus data skal kunne anvendes til miljøvaredeklarationer for Novotex´s produkter. Spørgsmålene om kommunikation skal belyse, hvor aktive leverandørerne er mht. at kommunikere om deres miljøforhold. Spørgsmålene om produktion og produkt fører til indsamling af de nødvendige kvantitative data herom. LS præsenterede i den forbindelse eksempler på de specifikke spørgsmål der stilles og den graduering, der anvendes. For energiforbrug under blegning og farvning er gradueringen f.eks.:

• Der findes ingen informationer om energiforbruget eller det samlede energiforbrug er over 100 MJ pr. kg færdigvare. 0 point.
• Energiforbruget opgøres for virksomheden som helhed og er mellem 50 og 100 MJ pr. kg færdigvare. 2 point.
• Der føres regnskab med det samlede energiforbrug pr. produceret enhed, og forbruget er mellem 25 og 50 MJ pr. kg færdigvare. 4 point.
• Der laves målinger/beregninger over energiforbruget for hver produktionsgren, og der er opstillet planer for energibesparelser som jævnligt/årligt følges op. Forbruget er mindre end 25 MJ pr. kg færdigvare. 6 point.

Inden for andre emneområder er gradueringen struktureret således, at visse svar betyder, at den pågældende leverandør slet ikke kan være underleverandør til Novotex.

Produktdelen indeholder et punkt om miljømærkning. Dette efterspørger om leverandørerne kan leve op til miljømærkekriterierne på deres varer (som er halvfabrikata til Novotex´s produkter). På tidspunktet for afholdelse af workshoppen var der ingen af Novotex´s leverandører, som havde miljømærke.

Efter at svarene er modtaget opsummeres leverandørens præstation (i form af et antal point inden for hvert af de 5 hovedområder). Dette opstilles i et søjlediagram, hvor der tillige sammenlignes med Best Practice og cut-off værdier.

Miljøvaredeklaration

LS viste endvidere et eksempel på, hvorledes en kvantitativ miljøvaredeklaration for Novotex´s produkter kan se ud. I denne præsenteres data for de ressourceforbrug og emissioner i de enkelte faser af livscyklus. For øjeblikket er de kvantitative data gennemsnit af alle de produkter, som Novotex forhandler, og deklarationen er derfor ens for samtlige produkter. Det er imidlertid målet at kunne differentiere mellem produkterne, helt ned på et niveau der belyser forskellene mellem en rød, en grøn og en ufarvet T-shirt. I forbindelse hermed er det imidlertid vigtigt at få opbygget systemer, der ikke generer en masse unødvendig information, men kun det der er relevant i forhold til deklarationen. Hensigten er, at Novotex´s kunder for fremtiden skal kunne tilbydes produkter med et miljømærke suppleret med en miljøvaredeklaration.

Afslutningsvis udtrykte LS et ønske om koordinering mellem miljømærkning og miljøstyring således at man ved indsamling af data kan anvende nogle af de auditeringssystemer, der allerede findes. Herved frigøres Novotex´s ressourcer til dialog med leverandører i stedet for.

Spørgsmål og debat

Der blev spurgt til, hvorledes Novotex bliver modtaget af leverandørerne når de beder om informationer, og hvad der styrer, at folk er villige til at give svar: er det frygten for at miste Novotex som kunde. LS svarede at Novotex har haft fokus på miljø gennem de sidste 10 år så leverandørerne er vant til at få spørgsmål herfra. De ser derfor det nye EDB-system med en systematiseret spørgeramme som en hjælp til at opbygge deres egne systemer. Der er imidlertid stadig tale om et stort arbejde og nogle gange (i forbindelse med nye leverandører og/eller nye processer) er Novotex kommet til at spilde såvel leverandørernes som deres egen tid inden de fandt ud af, hvilke informationer, der er relevante.

På spørgsmål om, hvorvidt arbejdsmiljø er inddraget i spørgerammen, svarede LS, at psykisk arbejdsmiljø ikke er med i deklarationen - den omfatter kun de forhold der kan måles og dokumenteres. I miljøstyringsdelen er der derimod mulighed for at nærme sig forhold omkring det psykiske arbejdsmiljø ved at gå ind i leverandørernes miljøpolitik på arbejdsmiljøområdet. For danske leverandører kan arbejdspladsvurderingerne (APV) indgå i miljøstyringssystemet.

Endelig blev der spurgt, om Novotex i sine informationer belyser forskellene mellem energiformers miljøbelastninger. LS svarede, at det gør man ikke for øjeblikket; fokus er på nedsættelse af forbruget, og der kigges derfor udelukkende på det absolutte energiforbrug.

5.1.2 Miljøstyringssystem hos Salomon & Roussel- Fabrikschef Lars Iversen

Lars Iversen (LI) indledte sit indlæg med at præcisere, at han gennem præsentationen ville skitsere, hvad der foregår i miljøstyring generelt med fokus på, hvorledes Salomon & Roussel har håndteret det. Han præsenterede derefter kort virksomheden: et offset trykkeri med 27 ansatte og en omsætning på 27 mio. pr. år. Han fremhævede i den sammenhæng, at det er utypisk for en så lille virksomhed at indføre EMAS.

Målet med det gennemførte miljøprojekt var en certificering i henhold til enten BS 7750 eller EMAS. Baggrunden for, at man valgte at gå ind i projektet var:

• Forventede fremtidige krav fra kunderne
• Bedre samarbejde - øget motivation
• Øget omsætning.

Specielt i forhold til det midterste punkt var formålet at forbedre samarbejdet mellem de to dele af virksomheden efter en fusion i starten af 1994.

Processen

LI beskrev dernæst den proces, der er blevet gennemløbet. Indledningsvist (august 94) var der et fremtidsværksted, hvor ledelsen ikke var med. Her koncentrerede man sig om positive og negative elementer i arbejdsmiljøet, medarbejdernes visioner og problemløsning. Den megen fokus på arbejdsmiljø gav medarbejderne en stor motivation til at gennemføre projektet. I oktober og november kortlagdes dels virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT analyse) dels miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. I februar 95 blev selve miljøstyringssystemet udviklet og implementeret, i marts var der intern audit og i april ekstern audit/certificering i forhold til BS 7750. I september registrering under EMAS.

Kortlægning

De forhold, der blev belyst ved kortlægningen af det ydre miljø var:

• Forbrug af energi og råvarer.
• Udslip til luft (især VOC) og udledning til spildevand (især sølv).
• Fast affald (især papir) samt olie- og kemikalieaffald (trykfarve, fremkalder, fikser).
• Produktet.

Kortlægningen viste f.eks., at der var et trykfarvespild på 33%, hvilket var noget af en overraskelse for virksomheden. På baggrund af kortlægningen blev de væsentlige miljøpåvirkninger udpeget. Ved udpegningen tog man udgangspunkt i miljølovgivningen, renere teknologi, nedbringelse af spild samt kemikalievurdering. Herved blev følgende miljøpåvirkninger udpeget som de væsentligste:

• Forbrug af afvaskningsmidler, el og vand.
• Spild af trykfarve og papir.
• IPA-sprit i fugtevand.

Information

Der udfærdiges en miljøredegørelse og heri gives halvårlige data omkring de ovenfor nævnte væsentligste miljøpåvirkninger. Virksomheden har imidlertid tillige et ønske om et videre perspektiv for anvendelse af de indsamlede data. F.eks. gennemførelse af livscyklusvurdering og/eller udarbejdelse af miljøvaredeklarationer. Virksomhedens store leverandører (f.eks. papirleverandør) er positiv, men livscyklustankegangen er endnu ikke nået helt ud i alle dele af grafisk branche.

Kvalitetssikring

For at kvalitetssikre de data, der løbende indsamles i forbindelse med miljøstyringsaktiviteterne benytter man sig dels af registreringer i huset, dels data fra leverandører om indkøbte mængder og dels data fra aftagere af affald. Den enkelte trykker registrerer tillige væsentlige forbrugsdata. Dette giver mulighed for at sammenholde egne data med data fra leverandørerne.

Arbejdsmiljø

Der anvendes et EDB-baseret system (IPL-systemet: Identifikation, Prioritering, Løsning) til inddragelse af arbejdsmiljø. Dette system graduerer løsning af de identificerede arbejdsmiljøproblemer efter økonomiske og tidsmæssige omkostninger. Sikkerhedsrepræsentanterne udfærdiger via IPL-systemet en afstemningsliste, der anvendes som input til miljøstyringssystemet.

Miljøstyringsaktiviteterne er skemalagt i løbet af året og de nedenfor nævnte elementer skal gennemføres årligt for at opfylde miljøstyringssystemets krav. Processen er som følger:

Årlig cyklus

• I januar startes registreringen af miljøparametre.
• I februar er der medarbejdersamtale og virksomhedsmøde.
• I marts er der ledelsesvurdering.
• I april er der dels virksomhedsmøde, dels opfølgning med Norsk Veritas.
• I juni er der virksomhedsmøde, og det halvårlige miljøregnskab udfærdiges.
• I august er der virksomhedsmøde.
• I september er der dels prioritering på baggrund af indmeldingerne fra sikkerhedsrepræsentanterne (IPL), dels ledelsesevaluering
• I oktober gennemføres SWOT-analyse, virksomhedsmøde og opfølgning med Norsk Veritas.
• I december er der virksomhedsmøde og ledelsesevaluering, der udfærdiges miljøregnskab og -budget samt en miljøhandlingsplan.

Der findes en miljøgruppe, der har ansvaret for, at denne årligt tilbagevendende cyklus gennemføres. Miljøgruppen består af en repræsentant for trykkeriet, en sekretær, den administrerende direktør, sikkerhedsrepræsentanten samt en ledelsesrepræsentant.

Svært og dyrt

Afslutningsvist konkluderede LI, at det er svært - og dyrt - at være banebrydende på dette område. Virksomheden har ingen akademikere ansat og der har derfor behov for hjælp udefra, f.eks. i form af projekter støttet af Miljøstyrelsen.

Spørgsmål og debat

Der blev spurgt til, hvorfor man havde valgt at lade sig certificere i stedet for blot at opbygge systemet, samt om det har givet bonus at blive certificeret. LI svarede, at det efter deres mening ikke er tilstrækkeligt troværdigt blot at sige til kunder og omverden, at man arbejder seriøst med miljø. Virksomheden havde følt det vigtigt at skille sig ud fra en branche som samlet gør meget for miljøet. Man har ikke umiddelbart kunnet påvise en bonus hos kunderne idet disse primært vælger ud fra kvalitet og pris af tryksagerne, mens miljøet først kommer i tredje række.

På spørgsmål om, hvorvidt virksomheden har et kvalitetssikringssystem, svarede LI, at man arbejder med kvalitet uden dog at være certificeret. Miljøstyringssystemet er jo et ledelsessystem, som også har gjort det lettere at ændre kvalitetsarbejdet.

Endelig blev der spurgt til om miljøbeskyttelseslovens krav om "grønne indkøb" har haft betydning for, at virksomheden valgte at blive certificeret. LI bekræftede, at en af baggrundene for indførelsen af EMAS var forventede fremtidige krav fra kunderne, og at "grønne indkøb" er indeholdt heri.

5.1.3 Miljømærkning anvendt i miljølovgivningen - Teknisk chef Carl-Johan Alfthan, MoDo Paper

Carl-Johan Alfthan (CJA) præsenterede indledningsvist MoDo Paper, som er en svensk papirproducent. Han indledte sin præsentation med en kort gennemgang af dels principperne i ISO 9001 (kvalitetsstyring), ISO 14001 og EMAS. Dernæst gik CJA over til en beskrivelse af hvad miljøledelsessystemet hos MoDo Paper omfatter:

• Forbrug af transport, råvarer, energi og tjenesteydelser.
• Alle virksomhedens aktiviteter, herunder ledelse, processer, vedligeholdelse, produkt- og procesudvikling, indkøb samt laboratorier.
• Udslip til luft, vand og jord samt produkt, inkl. transport og energi, og affald.

I forbindelse med denne gennemgang præciserede CJA, at de krav der stilles fra deres system er videre end det der indgår i traditionelt miljøarbejde, idet der ikke kun fokuseres på de konkrete udslip fra produktionen.

Håndbøger

CJA gennemgik dernæst, hvilke dokumenter MoDo Paper udarbejder i forbindelse med deres ledelsessystemer og disses relation til hinanden; heraf fremgår sammenhængen mellem kvalitets- og miljøstyringssystemerne. Det grundlæggende dokument er kvalitetshåndbogen og en del af denne er en miljøstyringshåndbog, som indeholder den dokumentsamlingen for miljøstyringssystemet. Disse 2 håndbøger er udmøntet i afdelingshåndbøger, som beskriver den relevante dokumentation for hver enkelt afdeling. Herudfra er der så udarbejdet enkeltinstruktioner i form af f.eks. analysemetoder og brugsanvisninger.

Tidsplan

Tidsplanen for indførelse af kvalitets- og miljøstyring var som følger:

• Juni 89 blev det besluttet at indføre et kvalitetssikringssystem i henhold til ISO 9001.
• I juni 91 blev kvalitetssikringssystemet certificeret.
• I 1992 fik virksomheden det første miljømærke til sine produkter.
• I april 94 blev det besluttet at opbygge et miljøledelsessystem i henhold til BS 7750.
• I januar blev den første miljørevision gennemført.
• I september 95 blev det besluttet at ændre systemet til i stedet at følge ISO 14001.

Organisation

Miljøorganisationen i koncernen og selskaberne er opbygget på den måde, at der på koncernniveau er en miljøchef i teknikerstaben, og der arbejdes her primært med at samordne miljøarbejdet i de forskellige datterselskaber og med at inddrage miljø i forsknings- og udviklingsaktiviteter. I MoDo’s papirproduktion arbejder man på overordnet niveau med at samarbejde miljøarbejdet i teknikerstabene på de enkelte fabrikker. På den enkelte fabrik har man så det operative miljøansvar for sin produktion, man har miljøeksperter i teknikerstaben, et laboratorium, der kontrollerer egen miljøpræstation samt en række kontinuerte målere.

Kontrol

Kontrollen af miljøpræstationen bygger på et kontrolprogram som er fastsat af lensstyrelsen. Herudover er der en række særskilte forskrifter fra Naturvårdsverket. Målinger udføres af akkrediteret vandlaboratorium, som er en del af MoDo´s egen organisation. I den sammenhæng lagde CJA vægt på, at der tidligere var meget opfølgning i form af målinger. Indførelsen af styringssystemerne har lettet dette arbejde meget.

Rapportering

Der udarbejdes en række miljørapporter: interne rapporter, kvartals- og årsrapporter for hvert produktionssted til myndighederne og en årlig miljørapport for hele koncernen, der er offentlig. Rapporten til myndighederne er i princippet også offentlig bortset fra informationer om anvendte kemikalier o.l. som er produktionshemmeligheder. Miljøgennemgangen startede i 1991 og den fra 1995 er således den 4. i rækken. 1994-rapporten fik pris som Sveriges bedste.

Miljømærke

CJA fortalte dernæst, hvilke relevante miljømærker der findes for MoDo Papers produkter: Den nordiske svane, EU-blomsten, den tyske Blaue Engel samt det hollandske Stichting Milieukeur. I forbindelse med ansøgning om svanemærket er årsrapporten til myndighederne et vigtigt element, således at der ikke har skullet laves et meget stort ekstra arbejde for at dokumentere overholdelse af kriterierne. I forbindelse med det hollandske miljømærke stilles der derimod langt mere detaljerede krav til dokumentationen, så der er tale om et stort ekstra arbejde. CJA forklarede supplerende, at svanemærkets krav er opbygget efter nordisk filosofi, således at virksomheden kontrollerer sin egen miljøpræstation og myndighederne kontrollerer så, at virksomheden kontrollerer sig selv.

Endelig opsummerede CJA MoDo Papers erfaringer med svanemærket. Fordelene er, at det er let at kommunikere til forbrugerne ved hjælp af et miljømærke, mærket bygger på et bredt miljøsyn og det er offentligt forankret. Ulemperne er, at kriterierne ændres for ofte, der er fokuseret på teknik snarere end miljøeffekter, det er omkostningskrævende og det er ikke europæisk. Den hyppige ændring af kriterierne kan komme til at betyde, at MoDo ændrer sin grundholdning om, at det overordnet set er en fordel at have miljømærke. MoDo ser det ikke som så stort et problem, at svanemærket ikke er europæisk; men den holdning kan muligvis ændre sig nu, hvor der også er et europæisk mærke.

Afslutningsvis oplyste CJA, at de direkte omkostninger ved at få svanemærket har været 1 mio. svenske kroner. Hertil kommer de indirekte omkostninger ved at administrere mærket internt (udarbejde ansøgninger, fremskaffe og vedligeholde dokumentationsmateriale mm).

Spørgsmål og debat

CJA blev spurgt om, hvad der var bedst ud fra en markedsmæssig betragtning, og svarede, at miljøstyring er grundigst, men det er svært at kommunikere, så virksomheden tror meget på miljømærkets fordele i den sammenhæng.

I forlængelse heraf blev der spurgt til, om det har kunnet betale sig at få svanemærket. Hertil svarede CJA, at det tror virksomheden på, men de har ikke egentlige beregninger.

På spørgsmålet om, hvordan arbejdsmiljø indgår i miljøstyringssystemet, svaredes, at nye kemikalier vurderes i forhold til arbejdsmiljø, ydre miljø og produktsikkerhed.

Der ønskedes dernæst en uddybning af, hvorfor man ser revisioner af miljømærkekriterier som noget der sker for ofte, idet mærkerne andre sammenhænge kritiseres for at blive revideret for sjældent, således at de ikke altid afspejler den bedst tænkelige teknologi. Hertil svarede CJA, at dette måske er tilfældet generelt, men inden for papirindustrien er investeringerne i ændret teknologi store og langsigtede, så det er et problem, hvis der ændres kurs for ofte.

Endelig blev der spurgt til, på hvilken måde de hollandske krav til dokumentation er mere detaljerede. CJA svarede, at der dels var meget detaljerede krav til oplysninger om energiforbrug, dels er der krav til oplysninger om skovbrug. De sidstnævnte oplysninger findes inden for koncernen, men det er ikke noget som MoDo Paper normalt selv beskæftiger sig med.

5.1.4 Erfaringer med EU’s miljømærke - Per Langholz, S. Dyrup & Co.

Mærkning

Per Langholz (PL) startede med at give en oversigt over de mærker/ordninger som Dyrup på en eller anden måde har relationer til (NF-Environment, MAL-kode, EU’s miljømærke, Indeklimamærkning af byggematerialer, Nordtest, Blaue Engel). I forhold til deres egne produkter er MAL-koder og Blaue Engel de vigtigste. Dyrup har opbygget systemer til at håndtere informationer i forhold til disse mærker; flere af mærkerne har jo fungeret i en længere årrække.

PL beskrev dernæst kriterierne for EU-mærket for maling og lak. Kriterierne bygger på livscyklusovervejelser, idet man har udpeget de faser i livscyklus, der giver anledning til de største miljøbelastninger. Kriterierne er:

Miljøkriterier

• max 40 g hvide pigmenter pr m² tør film med 98% opacitet.
• ved produktion af TiO₂ er der krav til SO_X-emission samt til mængden af sulfataffald og chloridaffald. Disse krav er sat i forhold til 1 m² tør film med 98% opacitet.
• begrænset indhold af flygtige organiske forbindelser.
• begrænset indhold af flygtige aromatiske kulbrinter.
• krav til at emballagen skal give anvisninger på, hvordan værktøj bedst rengøres, således at der bliver mindst mulig vandforurening, og hvordan produkter bedst opbevares efter åbning for at begrænse mængden af fast affald (rester og emballage).

Generelle kriterier

• ingen brug af tungmetallerne cadmium, bly, chrom VI, kviksølv, arsen.
• ingen brug af dibutyl, dioctyl eller di-2-ethyl-hexyl phthalater.
• ingen brug af stoffer, der er klassificeret som meget giftige, giftige, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske.

Kriterier for brugsegnethed

• krav til dækkeevne og væskebestandighed.

Det sværeste krav at opfylde er det om, at der ikke må anvendes stoffer med sundhedsfarlige egenskaber, idet langt de fleste konserveringsmidler har sådanne egenskaber. Alternativt kan man jo opbevare produkterne i køleskab, men det er nok ikke realistisk i praksis. I forhold til andre mærker er det nye ved EU-mærket, at emissioner også er inddraget.

PL opsummerede dernæst hvad problemerne er ved, at der findes mange forskellige mærker til beskrivelse af produkter:

• der anvendes store ressourcer til at tilpasse produkterne til de forskellige mærker.
• de forskellige mærker opdateres uafhængigt af hinanden.
• de mange forskellige mærker forvirrer forbrugerne.

I forlængelse heraf gav han sit bud på, hvilke krav et ideelt miljømærke skal opfylde:

• dækker hele EU.
• validt (myndighedsgaranti).
• kendes af forbrugerne.
• det er anerkendt.
• har forbrugernes tillid.
• robust.
• beskytter forbrugeren.
• beskytter det eksterne miljø.
• indeholder kriterier for brugsegnethed.
• baseret på miljøvurdering af produkter.

De væsentligste karakteristika ved hhv. miljøstyring og miljømærkning er, at miljøstyring er virksomhedsorienteret, baseret på renere teknologi og stiller relative krav. Miljømærker er produktorienterede, baseret på livscyklusvurderinger og stiller absolutte krav. På længere sigt kunne PL ønske sig, at der kom bedre og mere kommunikation med leverandører mht. miljøspørgsmål og at der indarbejdes virksomhedsrelateret miljø i miljømærkekriterier.

Spørgsmål og debat

En deltager spurgte dels om det ikke er nødvendigt at virksomhederne "går på begge ben" (dvs. både miljømærkning og miljøstyring) af hensyn til forbrugernes tillid, dels om arbejdsmiljø ikke burde indgå. PL svarede til det første, at der i lighed med EMAS’s krav om løbende forbedringer jo også er stramninger i miljømærkekravene; derfor kan miljømærkning efter hans mening godt alene give troværdighed. Til det andet spørgsmål svarede han, at arbejdsmiljø godt kan indgå i miljømærkekriterier, selv om man ikke samtidig arbejder med miljøstyring.

Det blev dernæst spurgt, om det er tilladt inden for EU-kriterierne at anvende stoffer, der er mærkede "farlige for miljøet". PL sagde, at det må man godt i henhold til kriterierne, men at Dyrup ikke anvender sådanne stoffer. I det hele taget er Dyrup foran EU kriterierne.

Lasse Simonsen, fra Novotex, præciserede, at man efter hans mening ikke kan nøjes med miljømærkekriterier, der er rettet mod det færdige produkt. Inden for tekstilbranchen har man produkter i serier på 500-3000 stk. Ingen kan overkomme at teste hver serie for f.eks. indhold af tungmetaller; Novotex anvender i stedet deres miljøstyringssystem til at sikre, at sådanne stoffer ikke anvendes i produktionsprocesserne.

5.2 Konklusioner fra gruppediskussionerne

Deltagerne i workshoppen inddeltes i 3 grupper, som diskuterede projektets problemstilling ud fra forskellige indfaldsvinkler. Hensigten hermed var at finde frem til, hvilke muligheder for samordning deltagerne fandt mest anvendelige. Diskussionerne tog udgangspunkt i virksomhedsindlæggene (refereret i afsnit 5.1), et foreløbigt rapportudkast samt et diskussionsoplæg (findes i rapportens bilag 4).

Diskussionsoplægget beskrev fire indfaldsvinkler til gruppediskussionen. Da der ikke var interesse blandt deltagerne for en diskussion af mulighederne for et samspil mellem miljømærkning og miljølovgivning, blev der nedsat tre grupper, der diskuterede ud fra hver sin indfaldsvinkel.

Gruppe 1 og 2 diskuterede samspillet mellem de to ordninger med udgangspunkt i henholdsvis deres hensigt og muligheder for at supplere hinanden. Selvom oplæggene var lidt forskellige, kom grupperne til at diskutere det samme, og deres konklusioner er derfor refereret sammen (afsnit 5.2.1).Gruppe 3 diskuterede hvordan miljøstyring og miljømærkekriterier konkret kan indarbejdes i et leverandørstyringssystem. I det følgende refereres kort gruppernes vigtigste konklusioner i stikordsform. Synspunkterne kan i sagen natur ikke dække alle deltagernes holdninger.

5.2.1 Samspillet mellem de to ordninger

Den ene gruppe konkluderede at miljøstyringssystemer er velegnede til at genere data til miljømærkning eller miljøvaredeklarationer. Den anden gruppe mente derimod at EMAS i sit udgangspunkt ikke er gearet til at genere data til miljømærkning; men at der kan arbejdes hen imod, at dette bliver tilfældet.

Det blev specielt fremhævet, at man kan anvende miljøstyring til at dokumentere eksklusion af visse stoffer. Det bliver specielt nemt, hvis man har integreret arbejdsmiljøstyring i sit miljøstyringssystem og anvender APV (arbejdspladsvurderinger) og arbejdshygiejniske brugsanvisninger i forbindelse hermed.

Et miljøstyringssystem er klart at foretrække frem for tests: det er mere troværdigt, og sværere at snyde.

Det er et stort problem for en virksomhed, hvis revision af miljømærkekriterier fører til, at ens produkter ikke længere kan få mærket. Miljøstyring er med til at mindske risikoen for, at dette sker, fordi man er på forkant med udviklingen.

Der blev efterlyst generelt mere gunstige vilkår fra myndighedernes side, så virksomhederne vil stå i kø for at indføre miljøstyring og søge om miljømærke.

Miljøstyring muliggør mindre kontrol fra tilsynsmyndighedernes side, og kontrollen ændrer fokus til at være systemkontrol. Dette giver tillige mulighed for lavere tilsynsgebyrer.

Hvis man arbejder aktivt med miljøet i form af EMAS eller miljømærkning, burde det give økonomiske lettelser, som det f.eks. er tilfældet i forsikringsverdenen, hvor færre arbejdsskader betyder lavere præmie.

Den manglende synlighed af EMAS er et problem. Man skal evt. kunne fortælle kunderne at man er certificeret på en anden måde. Samtidig fremførtes det dog som et problem, at produkter, der ikke lever op til miljømærkekriterier, kan markedsføres som "miljøvenlige" ved hjælp af EMAS. Dette må på en eller anden måde modvirkes, da det undergraver troværdigheden af EMAS.

Miljømærkning er nødvendig i markedsføringsmæssig henseende. Det ville imidlertid være godt, hvis myndighederne tilkendegav, hvilke mærker de fandt troværdige.

Det blev i den forbindelse fremført, at det er tvivlsomt, hvor troværdige miljøvaredeklarationer er, specielt hvis de ikke er certificerede eksternt. De kan derfor ikke umiddelbart erstatte miljømærkning. Det er ligeledes et problem, om forbrugerne forstår deklarationerne.

Det er ønskeligt med fælles verifikator, dvs. at certificeringsorganet checker overholdelse af miljømærkekrav samtidig med EMAS.

5.2.2 Leverandørstyring

Gruppen indledte med, at hver virksomhed fortalte om deres erfaringer med at stille krav til leverandører. Dernæst struktureredes diskussionen omkring de spørgsmål, der var stillet i det udsendte materiale. Følgende konklusioner blev draget:

De to systemer supplerer hinanden. Miljøstyring giver større sikkerhed omkring de data fra leverandører som man anvender til at dokumentere miljømærkekriterier eller på anden måde til at give oplysninger om sine produkter. Miljømærkning er på den anden side et godt supplement til miljøstyring fordi der sættes absolutte krav.

Virksomheder, der stiller krav til deres leverandører starter typisk med overordnede krav (f.eks. at leverandøren har en miljøpolitik). Senere går man videre ved at stille mere specifikke krav til leverandørernes miljøpræstation.

Virksomhederne har blandede erfaringer med, hvor let det er at få data fra leverandører. Hvis leverandørerne i forvejen har været vant til sådanne krav eller kender til diskussioner heromkring er det nemt at få data selv for små virksomheder. Ellers er det nok nemmere for store virksomheder at få data, fordi det økonomiske pres de kan lægge på leverandøren er større.

Leverandørstyring helt ned på det detaljeringsniveau som Novotex anvender kan erstatte test på produkterne.

Hele tankegangen med at anvende miljøstyring mere aktivt i miljømærkning vil måske give det problem, som MoDo har med kulturforskelle i de forskellige lande med hensyn til accept af dokumentation.

6. Anbefalinger

6.1 Indgangsvinkel til anbefalinger
6.2 Konkrete anbefalinger
6.2.1 Krav i ordningerne
6.2.2 Information/rådgivning
6.2.3 Økonomiske incitamenter
6.3 Det videre arbejde

I dette kapitel opsummeres projektet i form af en række anbefalinger, der kan fremme øget samspil mellem de to ordninger og diskussion af disse.

6.1 Indgangsvinkel til anbefalinger

Forskellig fokus

Gennem det arbejde, der er gennemført i projektet og præsenteret i de foregående kapitler er det blevet klart, at der er så mange forskelle på de to ordningers sigte og administration, at det ikke umiddelbart er muligt - eller ønskværdigt - at integrere dem totalt til én ordning. Ønsket om et øget samspil er dog stadig relevant for begge af de to primære målgrupper. Dette hænger sammen med de to forskellige fokusområder ordningerne har på miljøområdet - henholdsvis produkter og virksomheder.

Dokumentation af miljøindsatsen

For virksomhederne er det en vigtig del af deres miljømæssige image at kunne demonstrere, at de tager produktorienteringen i miljødiskussionen alvorligt og tager vare på deres produkter fra vugge til grav. Dette kan de dokumentere på en relativt nemt tilgængelig måde ved at have miljømærker på deres produkter. Imidlertid beskæftiger et givet kriteriesæt sig kun med et endeligt antal miljøparametre inden for den pågældende produktgruppe. Især hvis disse ikke er fokuseret på de produktionsprocesser, som virksomheden selv udfører er det vigtigt også at dokumentere, at man tager vare på de miljømæssige forhold, der finder sted på ens egen virksomhed. Dette kan man dokumentere over for omverdenen ved at være registreret under EMAS.

Nedbringelse af miljøbelastningen

For myndighederne er såvel miljøstyring som miljømærker redskaber til - ved hjælp af de markedsøkonomiske kræfter - at fremme virksomhedernes miljøarbejde ud over det, der kan kræves ifølge lovgivningen. Da de to systemer, jf. ovenfor, har forskellige forcer, som begge ønskes fremmet, har myndighederne et ønske om at fremme begge ordninger. Dette sker mest hensigtsmæssigt, hvis det bliver en mere almen betragtningsmåde, at se de to systemer som noget der gensidigt understøtter og supplerer hinanden frem for noget man skal vælge imellem. Imidlertid kræver en sådan udvikling, at der kommer langt flere erfaringer med at arbejde med de to systemer på én gang, og myndighedernes interesse på nuværende tidspunkt er derfor at gøre så meget som muligt for at motivere virksomhederne til en sådan udvikling.

Som konsekvens af ovenstående betragtninger omkring myndighedernes interesse er der i nedenstående anbefalinger fokuseret på tiltag, som myndighederne kan igangsætte eller understøtte for at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilslutte sig ordningerne. Anbefalingerne er opdelt i følgende områder:

• krav i ordningerne
• information/rådgivning
• økonomiske incitamenter

Uagtet den ovenfor nævnte fokusering af anbefalingerne skal det pointeres, at der også er et par oplagte anbefalinger direkte til virksomhederne. Det drejer sig om følgende:

• Virksomhedens arbejde med at indsamle dokumentation til en miljømærkeansøgning vil blive betydeligt simplere hvis de har et miljøstyringssystem. Dette medfører et formindsket tidsforbrug i ansøgningsfasen.
• Virksomheden kan fokusere på produkter i sit miljøstyringssystem hvis overholdelse af miljømærkekriterier for det pågældende produktområde opstilles som miljømål. Dette vil dels dokumenter en fokus på produktorientering over for omverdenen, dels lette arbejdet hvis det på et senere tidspunkt besluttes at søge om et miljømærke.

Opstillingen af anbefalinger er en opsplitning af hele problemkomplekset i enkeltdele. Der vil kunne opnås synergi ved at arbejde inden for flere eller alle de nævnte områder, men det skønnes dog, at det overordnede formål også vil kunne fremmes ved blot at følge en enkelt af de opstillede anbefalinger.

6.2 Konkrete anbefalinger

Under gruppen af anbefalinger, der har med krav i de to ordninger at gøre, er der dels inddraget forhold, der har at gøre med de to forordninger og administrationen heraf, dels med den mere konkrete udformning af krav i form af kriterier for miljømærker inden for forskellige produktgrupper.

Hensigten med denne anbefaling er, at der i højere grad ved opstilling af kriterier til miljømærkning skal stilles krav, der er relateret til in-/og output fra processer i produktets produktionsproces end til produktspecifikke målinger. Herved kan virksomhederne i forbindelse med indsamling af dokumentation til en miljømærkeansøgning i højere grad benytte sig af data, som de allerede har frem for at skulle have foretaget tests på produktet. Denne anbefaling er naturligvis kun relevant i de tilfælde, hvor kriteriet er rettet mod den del af livscyklus, som har med produktionen at gøre. I sådanne tilfælde har man nogle gange mulighed for enten at udforme kriteriet som et procesrelateret krav eller at udforme det som et produktkrav. Forhold der taler imod denne anbefaling er dels, at det ofte er lettere - og hermed mindre bekosteligt - at dokumentere forhold, der kan belyses ved test på selve produktet end procesrelaterede forhold. Dels vil kriterier der kræver test på produktet i en del tilfælde være med til at belyse sikkerheden for forbrugeren ved anvendelse af produktet.

Med denne anbefaling er det tanken, at det skal være muligt at få et miljømærke - eller en form for certifikat - for den del af produktets livscyklus, som den pågældende virksomhed beskæftiger sig med. Hvis en slutproducent køber råvarer fra leverandører, der har sådanne miljømærker kan hans arbejde med at dokumentere overholdelse af samtlige krav lettes betydeligt. Samtidig vil denne mulighed gøre miljømærker attraktive også for virksomheder, der ikke er slutproducenter, idet de hermed kan dokumentere deres arbejde på produktområdet.

Det vil være oplagt at lægge mere fokus på produkter i EMAS-sammenhænge. Dette kan gøres ved at beskæftige sig mere specifikt og konkret med dette område i selve forordningen. Herved kan virksomhedernes arbejde med at integrere produkt- og procesrelateret miljøarbejde fremmes. Tanken med anbefalingen er imidlertid ikke at gøre det til et ufravigeligt krav i EMAS at inddrage produktkrav; én af styrkerne i miljøstyring er jo netop at virksomhederne - alt efter deres aktuelle situation - kan lægge indsatsen der, hvor miljøgevinsten er størst, og det er jo ikke nødvendigvis hos produkterne i alle tilfælde. Den tankegang, der ligger bagved denne anbefaling kan også med fordel benyttes af virksomhederne selv uden at der sker ændringer i de eksisterende ordninger.

Ved at inddrage arbejdsmiljø i begge ordninger øges disses bredde. Alle virksomheder arbejder med såvel arbejdsmiljø som miljø, og ved at have systemer, der omfatter flere aspekter øges disses anvendelighed for virksomhederne og hermed incitamentet til at anvende dem aktivt. Imidlertid må man konstatere, at der såvel på miljøstyrings- som på miljømærkeområdet er dårlige erfaringer med at vinde gehør for denne tankegang når man bevæger sig uden for de nordiske lande.

6.2.2 Information/rådgivning

Information og rådgivning er et område, som man aldrig bliver færdig med. Virksomheder er mangeartede og efterspørger informationer i meget forskellig form. Nedenfor er der dog peget på to områder, hvor der i hvert tilfælde er behov for information.

Der er et klart behov for, at virksomhederne kan få konkret rådgivning om, hvorledes et miljøstyringssystem kan opbygges til at håndtere dokumentation omkring produkter, herunder overholdelse af miljømærkekriterier. Denne rådgivning kan - som anden rådgivning - ydes af videncentre i form af institutter, private rådgivere, brancheorganisationer osv. Imidlertid er videncentre på nuværende tidspunkt dårligt rustede til at yde en sådan rådgivning, fordi erfaringerne endnu er små. I første omgang må indsatsen derfor rettes mod at udbygge den generelle viden ved at opbygge konkrete erfaringer på virksomhedsniveau. Når det generelle erfaringsniveau er øget, bør indsatsen derefter konkretiseres på brancheniveau ved at tage hensyn til forskellene i kriterieopbygning inden for forskellige produktområder.

På baggrund af erfaringerne i herværende projekt må det konstateres, at kendskabet til de to ordninger vil kunne øges betydeligt, hvis der fandtes mere lettilgængeligt informationsmateriale. Dette bør udformes i et sprog, der er rettet mod virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt har interesseret sig for den mere systematiske tilgang til miljøarbejde, som de to ordninger repræsenterer.

Ønsket om at anvende økonomiske incitamenter er begrundet i de omkostninger, som er forbundet med at være tilsluttet en af de to ordninger. Dels i form af de tilknyttede gebyrer, dels i form af de virksomhedsinterne omkostninger i form af arbejdstid samt evt. betaling til rådgivere og/eller testinstitutioner. Fra myndighedernes side vil det med rette kunne fremhæves at virksomhedernes omkostninger betaler sig ind dels i form af øget effektivitet i ressourceanvendelse, dels i form af markedsføringsværdien. Imidlertid er det en erfaring såvel fra dette projekt som fra mange andre områder, at især gebyrerne er en stor psykologisk barriere for mange virksomheder. Det er derfor oplagt at foreslå, at disse gebyrer fjernes; men det betyder at staten i stedet skal finansiere ordningerne, hvilket i sidste ende betyder en øget/omfordelt skatte- eller afgiftsbyrde andre steder i samfundet. Der er derfor ikke nogle oplagte forslag til økonomiske incitamenter, især ikke når fokus skal være på at øge samspillet mellem ordningerne, og ikke blot at fremme dem hver for sig. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at tilslutning til EMAS medfører halvering af det gebyr, som virksomhederne betaler for tilsyn. Ligeledes er der planer om en egentlig støtteordning således at der kan ydes økonomisk støtte til de første virksomheder, der får et miljømærke inden for en given produktgruppe.

6.3 Det videre arbejde

Undervejs i processen er det blevet klart, at billedet på virksomhederne omfatter meget mere end lige de to ordninger; f.eks.:

• kvalitetsstyring
• miljøgodkendelser og tilsyn
• grønt regnskab
• arbejsmiljøarbejde og -styring
• livscyklusvurderinger
• miljøvaredeklarationer

Sammen med miljøstyring og miljømærkning udgør ovennævnte områder en væsentlig del af virksomhedernes miljøkommunikation med omverdenen. Set fra virksomhedernes side vil det derfor være en fordel med øget integration. At dette ikke bare er let skyldes, at målgrupperne for kommunikationen er forskellige, idet de bl.a. spænder over:

• professionelle indkøbere - kunder og leverandører (miljø- og kvalitetsstyring, LCA)
• almindelige forbrugere (miljømærker)
• samfundet i mere bred forstand (grønt regnskab)
• myndigheder (miljøgodkendelse)

Ovenstående er endda en meget forsimplet version idet virkeligheden er endnu mere sammensat med overlappende eller ikke-definerede målgrupper.

Et oplagt emne for at arbejde videre med projektets problemstillinger er derfor at undersøge, hvorvidt en del af ordningerne bør integreres, samt hvilke muligheder, der er for dette.

Bilag 1 - Svenske overvejelser vedrørende samkøring af miljømærkning og miljøstyring 

I dette bilag præsenteres overvejelser som det svenske standardiseringsorgan for miljømærkning, SIS-Miljömärkning har gjort sig (og foreslået) vedrørende samordning af miljømærkning og miljøstyring. Afsnittet er baseret på et notat udarbejdet af Urban Jonsson, SIS-Miljömärkning samt telefoninterviews med denne.

SIS-Miljömärkning’s overvejelser har baggrund i, at der allerede i andre miljømærker indgår krav vedrørende miljøstyringssystem. Ligeledes henvises der i notatet til, at der indgår krav om oplysning om miljøstyring i et indledende svensk studie om miljøvaredeklaration.

Etablering af miljøstyringssystem kan garanterer, at flere af kravparametrene for miljømærket opfyldes. Eksempelvis krav til leverandører, kemikaliehåndtering og råvarer, kontrol af emissioner til luft og vand, genanvendelighed af produkterne, affaldsproblematik og overholdelse af miljølovgivningen.

SIS-Miljömärkning mener, at miljømærkning og miljøstyring er to forskellige måder at arbejde med miljø på, men at integration af de to måder bliver aktuel på længere sigt. Det primære formål med et miljøstyringssystem at fremstille og håndtere produkter med en så reduceret miljøbelastning som muligt. Miljømærket har - i princippet - samme formål og gennem en samordning af de to ordninger kan kvaliteten af dokumentationsarbejdet i forbindelse med miljømærkekriterier såvel som udformningen af kommende miljømærkekriterier højnes.

Da kun få virksomheder på nuværende tidspunkt har et certificeret/registreret miljøstyringssystem vil det være urimeligt at kræve dette i miljømærkekriterierne nu. Omvendt vil det også være urimeligt at bevillige miljømærke til virksomheder, der ikke arbejder med miljøstyring overhovedet. Derfor bør der stilles visse miljøstyringskrav, og virksomhederne bør som udgangspunkt have centrale miljøstyringselementer fra BS 7750, EMAS eller ISO 14001. Disse punkter bør omfatte opbygning af miljøstyringssystemet, organisations- og ansvarsfordeling og konkrete miljøtiltag for at opfylde miljøpolitik, miljømærkekriterier og myndighedskrav.

Et af de nuværende problemer som SIS-Miljömärkning ser, er, at ikke alle virksomheder kan kvalificere sig til miljømærkning pga. manglende kriterier. Et andet problem er, at "EMAS-stemplet" ikke må sidde på produktet, og at miljømærket "kun" skal være et produktmærke.

Forslaget om at samordne miljøstyring og miljømærke har indtil videre mødt modstand. SIS-Miljömärkning har derfor indført et kompromis, hvor forenklede kvalitets- og miljøstyringselementer er indarbejdet i svanemærkekriterierne.

Bilag 2 - Spørgeguide

Følgende spørgeguide/spørgeramme til anvendelse ved virksomhedsbesøgene er opbygget i nogle overordnede "temaer", som efterfølgende er opdelt en række delemner. Hvert tema repræsenterer således en række oplysninger, som er relevante at indhente for besvarelsen af projektets formål. Det skal understreges, at spørgeguiden er anvendt som udgangspunkt ved de gennemførte besøg og således ikke skal betragtes som komplet. Der er således stillet uddybende og supplerende spørgsmål under interviewene i det omfang dette blev skønnet nødvendigt.

Præsentation af den interviewede virksomhed

Navn og adresse
Branche
Virksomhedstype (slutproducent, forarbejdende, service, agent)
Virksomhedens størrelse (omsætning og antal ansatte)
Produkttyper (produkter/produktgrupper)
Virksomhedens produktionsform (ordreproducerende, serieproducerende)

Virksomhedens nuværende miljøaktiviteter

Godkendelsespligtig

- Kap. 5
- Kap. 6

Miljøpolitik (få en kopi af deres miljøpolitik)

- har en miljøpolitik
- er i gang med udarbejde en miljøpolitik
- påtænker at udarbejde en miljøpolitik

Miljøstyring

- har indført miljøstyring
- er i gang med at indføre miljøstyring
- påtænker at indføre miljøstyring

Miljøstyringssystem - hvilket?

- EMAS
- BS 7750
- ISO 14000
- andet

Miljømærke

- påtænker at søge miljømærke
- hvis ja, på hvilke produkter
- EU’s miljømærke
- Det Nordiske Svanemærke
- Andre mærker

Miljødokumentation i forbindelse med miljøstyringssystemet og miljømærket

Hvilken type miljødokumentation anvendes i dag?
Hvilken type planlægger virksomheden at anvende i fremtiden?
Hvilken type anvender virksomheden til internt og eksternt formål?

- ledelsesorienteret:

skriftlig miljøpolitik og målsætning
miljørapportering/redegørelse
interne statusrapporter

- produktorienteret:

oplysninger om produktsammensætning
oplysninger om materialernes miljøbelastning
produktvejledning

- procesorienteret:

målerapporter/måleprogram
vilkårsoverskidelser
grønne regnskaber (frivilligt eller lov)
miljøteknisk gennemgang/kortlægning

Hvad indeholder de enkelte typer dokumention og på hvilket niveau?
Hvilke metoder anvendes til at udarbejde miljødokumentation og til hvad?

- miljøteknisk gennemgang
- målinger
- massebalancer
- revisioner
- leverandøroplysninger
- LCA

Interesse i at søge begge ordninger

Hvilke fordele ser virksomheden i at integrere ordningerne?

- lette arbejdet med ansøgningen
- lette arbejdet med dokumentation
- markedsmæssige fordele
- økonomiske fordele

Hvilken tilgang har virksomheden for at søge ordningerne?

- virksomheden har allerede et miljøstyringssystem
- virksomheden påtænker at søge miljømærke
- virksomheden påtænker at søge begge ordninger

Begrundelse hvis virksomheden kun påtænker en ordning

Barrierer ved ansøgningsprocedurerne

Administrative barrierer

- uklar information
- langsom procedure/lang behandlingstid
- økonomi (gebyr/pris)
- manglende vejledning
- manglende viden om ordningen

Dokumentationsmæssige barrierer

- for store krav
- dokumentation svær at fremskaffe
- uklar definition af dokumentationstype og omfang

 Arbejdsmiljø’s placering i miljøstyringssystemet/miljømærket

Har virksomheden inddraget arbejdsmiljø i ordningerne+
Hvordan har virksomheden inddraget arb.miljø?

- hvilke arb.miljøbelastninger
- hvordan registreres det; kvantitativt og/eller kvalitativt

Hvorfor har virksomheden inddraget arb.miljø?
Hvorfor har virksomheden ikke inddraget arb.miljø?

Bilag 3 - Program og deltagerliste fra workshop

Program

1. Miljøstyringssystem og leverandørevalulering
   v/ Miljøchef Lasse Simonsen, Novotex A/S
2. Miljøstyringssystem hos Salomon & Roussel
   v/ fabrikschef Lars Iversen
3. Miljømærkning anvendt i miljølovgivningen
   v/ teknisk chef Carl-Johan Alfthan, MoDo
4. Erfaringer med EU’s miljømærkning
   v/ Per Langholz, S. Dyrup & Co.
5. Introduktion til gruppediskussion
   v/ Lisbeth Engel Hansen, dk-TEKNIK
6. Gruppediskussioner
7. Plenumdiskussion på baggrund af fremlæggelse af resultaterne af gruppediskussioner
8. Afslutning

Deltagerne i workshoppen

Carl-Johan Alfthan, MoDo Paper Husum
Karen Banke, LO (deltog ikke i gruppediskussionerne)
Helle Block Jensen, Milliken
Thomas Breck, Forbrugerrådet
Hanne Bruun, DSB Miljø
Vivian Chevalier, Milliken
Bolette Daugaard, Løvens Kemiske fabrik (deltog ikke i gruppediskussionerne)
Henrik Dissing, Verdensnaturfonden
Lisbeth Engel Hansen, dk-TEKNIK
Anne Frederiksen, Bording Labels
Steen Fusager, Nordisk Wavin
Beth Gydesen, Akzo Nobel Decorative
Lars Iversen, Salomon & Roussel
Erling Johansen, Dafolo A/S
Jes Jørgensen, Søborg Repro Center A/S
Preben Kristiansen, NorDen Olje AS
Jes Knudsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet
Per Langholz, S. Dyrup & Co.
Claus Lyngeraa, Dalmose Trævare
Frederik Madsen, Coloplast
Christine Malling, DSB-Materiel
Ib Maltesen, LO
Anne Nielsen, Miljøstyrelsen 10 kt.
Laila Nielsen, Vestsjællands Erhvervscenter
John Nordbo, Miljøstyrelsen 10 kt.
Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen 9 kt.
Lasse Simonsen, Novotex A/S
Tina Sternest, Dansk Industri
Peder Thomasen, Dalmose Trævare
Susanne Toft, Miljøstyrelsen 10 kt.
Jørgen Toldsted, dk-TEKNIK
Charlotte Thy, Miljøstyrelsen 10 kt.

Bilag 4 - Oplæg til gruppearbejde på workshop

Deltagerne i workshoppen inddeles i 4 grupper, som skal diskutere projektets problemstilling ud fra forskellige indfaldsvinkler. Hensigten hermed er at finde frem til hvilke muligheder deltagerne finder mest anvendelige med henblik på at udpege de bedste løsninger for en mulig samordning.

Som baggrundsmateriale for denne diskussion er vedlagt et notat, der beskriver de erfaringer, der er gjort gennem en række virksomhedsinterviews. Disse erfaringer er ligeledes anvendt til nedenstående beskrivelse af de indfaldsvinkler, som de 4 forskellige grupper skal tage til diskussionen.

Forskellige indgangsvinkler

Alt efter hvilket udgangspunkt, der anlægges, kan mulighederne for, hvordan de to ordninger kan supplere hinanden betragtes/være forskellige. Nogle af resultaterne fra virksomhedsinterviewene viser, at virksomhederne benytter forskellige metoder til at samordne elementer fra begge ordninger og opbygger forskellige systemer til at styre deres miljøarbejde. Resultaterne viser ligeledes, at virksomhederne har interesse i samordning af de to ordninger. I det følgende gives en række eksempler på forskellige overvejelser omkring, hvorledes de to ordninger kan tilnærmes/supplere hinanden, og disse anvendes som udgangspunkt for diskussionen. Afslutningsvis er der endvidere nogle generelle spørgsmål, som alle grupperne skal diskutere ud fra hver deres indgangsvinkel.

De to ordningers hensigt (Gruppe 1)

Hensigten med de to ordninger er på det overordnede niveau den samme, nemlig at minimere miljøbelastningen gennem brugen af de markedsøkonomiske kræfter.

På trods af, at den overordnede hensigt for de to ordninger er enslydende er der tale om to systemer, som er meget forskellige. Den ene ordning retter sig mod produkters miljøbelastning og den anden ordning retter sig mod virksomhedens miljømæssige organisering. Opbygning og håndtering af de to ordninger sker på meget forskellige måder.

Der kan dog på det konkrete niveau være tale om at indhentning og håndtering af data er ens/overlappende og dermed kan der på dette niveau eksistere muligheder for samordninger.

Følgende spørgsmål kan anvendes til at starte diskussionen om dette punkt:

Hvilke oplysninger kan et miljøstyringssystem generere? Hvordan anvendes disse oplysninger?
Kan opfyldelse af miljømærkekriterier dokumenteres gennem miljøstyringssystemets miljøverifikator?
Kan det på baggrund af denne diskussion forventes, at et miljøstyringssystem letter arbejdet med at dokumentere overholdelse af miljømærkekriterier, miljølovgivningen mv.?
Er det en ønskelig udvikling, at der udarbejdes miljømærkekriterier for f.eks. tilbagetagningsordninger, og styring og håndtering af kemikalier - områder der vanskeligt kan dokumenteres uden et miljøstyringssystem?

Hvorledes miljøstyring og miljømærkning kan supplere/udnytte hinanden (gruppe 2)

For at dokumentere visse miljømærkekriterier kan man med fordel opbygge systemer, der er sammenfaldende med visse miljøstyringselementer. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at arbejde med at opbygge disse systemer på en måde, der er implementerbar i et kommende miljøstyringssystem. Med udgangspunkt i denne tankegang diskuteres følgende spørgsmål:

Kan det tænkes, at miljøstyringssystemets miljømål kan svare til eventuelle miljømærkekriterier?

Kan det tænkes, at miljømærkekriterier vedrørende eksklusion af visse stoffer og materialer kan dokumenteres gennem miljøstyringssystemet og på hvilken måde (f.eks. via indkøbskataloger/registreringer)?

Kan produktorienterede miljømærkekriterier indarbejdes i miljøstyringsprocedurer, der sikrer testning eller bestemte produktionsmæssige forskrifter?

Kan det tænkes at et verificeret miljøstyringssystem kan lette dokumentation af visse testkriterier og emissionskrav i miljømærkeordningen?

Miljømærkning og miljølovgivning (gruppe 3)

Følgende virksomhed er et eksempel på, hvordan dokumentation af overholdelse af miljømærkekriterier og miljølovgivning kan samordnes. Ligeledes er virksomheden et eksempel på, at miljøstyring, miljømærkning og kvalitetsstyring søges integreret.

Virksomheden har opbygget et samlet system til dokumentation af overholdelse af miljølovgivningskrav og miljømærkning i form af en miljørapport, der sendes til miljømyndighederne og SIS-Miljömärkning. Dokumentation for overholdelse af miljølovgivningen og miljømærket er for virksomheden sammenfaldende, idet tests og kontrol i forbindelse med miljømærket i høj grad er enslydende med myndighedernes krav.

Virksomheden har et ISO 9001 kvalitetsstyringssystem og miljømærkekriterier samt visse miljøstyringselementer som foreksempel affaldsplaner, test og kontrol af produktets brugsegenskaber mv. er indarbejdet i virksomhedens kvalitetsstyringshåndbog. Virksomheden arbejder på nuværende tidspunkt med at opbygge et miljøstyringssystem efter EMAS og/eller ISO 14001. Tanken er, at miljøstyringssystemet skal integreres med virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Med baggrund heri bedes I diskutere, hvorvidt det ses som en fordel/lettelse at integrere de to ordninger i et fælles system, der også involverer kvalitetsstyring.

Leverandørstyringssystem (gruppe 4)

Følgende virksomhed er et eksempel på, hvordan miljøstyringssystem og miljømærkekriterier kan indarbejdes i opbygning af et system til leverandørstyring.

Virksomheden har opbygget et miljøstyringssystem med fokus på deres indkøb og leverandørydelser, da virksomheden primært benytter leverandører og eksterne producenter til fremstilling af sine produkter.

Miljøstyringssystemet består af en miljøhåndbog, der omfatter miljøpolitik, produkt konceptet og miljømålsætninger. Miljøhåndbogen betegnes som niveau 1. På niveau 2 er virksomhedens miljøforretningsgange beskrevet, der omfatter administration, salg, design og konstruktion, produktion af halvfabrikata, produktion af færdigvarer samt miljøchefens ansvar og opgaver. Niveau 3 omfatter virksomhedens miljøinstruktioner, der er bygget op omkring leverandørkataloger opdelt i varegrupper (en varegruppe er f.eks. metervare/lønproduktion, der efterfølgende er opdelt i undergrupper eksempelvis bomuldsdyrkning og høst, ginning og presning, spinding osv.). Ved eksempelvis indkøb af serviceydelser/produkter til virksomhedens miljøvenlige produkt er det i miljøinstruktionsdelen defineret, hvilke indkøbskataloger, der skal anvendes. Ligeledes er proceduren for indkøb af ikke-godkendte produkter beskrevet her.

Til hvert leverandørkatalogerne er knyttet underdokumenter med virksomhedens miljøkrav, der er gældende for den enkelte varegruppe (inkl. varegruppens undergrupper). Miljøkravene knytter sig til både leverandørens produkter og fremstillingsprocesser. Disse miljøkrav er ufravigelige og skal overholdes af leverandørerne. Der er beskrevet dokumentationskrav til de stillede miljøkrav, således at leverandørerne ved hvordan de kan dokumentere, at de opfylder miljøkravene.

Godkendte leverandører listes under hvert underdokument. I bilag gives endvidere en samlet liste over godkendte leverandører samt eksempler på den påkrævede dokumentation. Miljøkravene til leverandørerne revideres løbende og leverandørerne informeres jævnligt om deres leverandørstatus.

Der er for hver varegruppe opbygget et samlet register for gældende dokumentations- og certifikationsmateriale og uddybende testspecifikationer, målemetoder, målesteder mm. registreres for hver varegruppe.

Virksomheden arbejder på nuværende tidspunkt med at udvide systemet til også at omfatte løbende miljøevalueringer af leverandørerne, der har karakter af en miljømæssig "leverandør-hitliste". Miljøevalueringssystemet er opbygget som en spørgeramme, der omfatter en generel og en specifik spørgedel. Den generelle spørgedel omfatter spørgsmål vedrørende leverandørens miljøledelse, livscyklus analyser og kommunikation. Den specifikke spørgedel omfatter spørgsmål vedrørende leverandørens produktion og produkt/færdigvarer. De specifikke spørgsmål er tilpasset leverandørens placering i produktionskæden og produktion (eksempelvis dyrkning, ginning, spinding, farvning mv.).

Hvert spørgsmål efterfølges af fire svarmuligheder, der henholdsvis udløser scoren 0, 2, 4 eller 6. Leverandørens miljøpræstation kan udtrykkes i, hvor høj/lav en score leverandøren opnår. Ligeledes kan systemet opstille grafer, hvor de enkelte leverandørers miljøindsats kan visualiseres og sammenlignes.

På baggrund af indkøbskatalog- og leverandørevalueringssystemet kan der skabes grundlag for dokumentation til overholdelse af blandt andet miljømærkekriterier, miljøredegørelser, miljørapporter og miljøvaredeklaration.

Med udgangspunkt heri bedes I diskutere, hvorvidt I mener, at der er mulighed for at samordne leverandørsiden i henholdsvis miljømærkeordningen og EMAS. Dette vil bl.a. indebære en diskussion af, hvilke miljøkrav man kan/skal stille til sine leverandører i forbindelse med opbygning af et miljøstyringssystem, samt på hvilket niveau overholdelsen af disse krav skal dokumenteres.

Generelle spørgsmål

Hvilke fordele/ulemper er der ved miljøstyringsordningen?
Hvilke fordele/ulemper er der ved miljømærkeordningen?
De to ordninger er meget forskellige - er der på trods af forskelligheden muligheder for samordning og på hvilken måde?
Er visse miljøstyringselementer en forudsætning for at dokumentere opfyldelse af miljømærkekriterierne?
Giver de mange internationale ordninger forvirring? På hvilken måde og for hvem?
Hvilke forudsætninger kræver det at søge om EU’s miljømærke?
Hvilke forudsætninger kræver det at implementere et miljøstyringssystem?
Er informationsniveauet/vejledning mv. vedr. de to ordninger tilfredsstillende?

Litteratur

Danish Environmental Protection Agency (1994). User´s Manual for Eco-labelling of Toilet Paper and Kitchen Rolls.

Grøn Information (1997). En guide til mærker og miljø.

Kommissionens beslutning af 14. november 1994 om opstilling af kriterierne for tildeling af Fælleskabets miljømærke til køkkenruller.

Kommissionens beslutning af 14. november 1994 om opstilling af kriterierne for tildeling af Fælleskabets miljømærke til toiletpapir.

Kommissionens beslutning af 15. december 1995 om opstilling af kriterierne for tildeling af Fælleskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker.

Petersen A, Pedersen F, Grüttner H, Schmidt K, Drabæk I (1994). Miljøredegørelser i virksomheder under EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 61.

Rådets forordning nr. 880/92 vedrørende en EU ordning for tildeling af et miljømærke.

Rådets forordning nr. 1846/93 vedrørende industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fælleskabsordning for miljøstyring og miljørevision.