Effekter af den forhøjede affaldsafgift

2. Udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder 1997-1998

2.1. Indledning
2.2. Ændringer i de afgiftspligtige affaldsmængder i 1997 og 1998
2.3. Udviklingen fra 1996 til 1998
2.4. Affaldsmængder i forhold til en grundlinie

2.1. Indledning

I dette kapitel beskrives udviklingen i de samlede afgiftspligtige affaldsmængder. I afsnit 2.2. omtales ændringerne i de afgiftspligtige affaldsmængder i 1997 og 1998, og i afsnit 2.3. beskrives udviklingen i affaldsmængderne. I afsnit 2.4. sættes udviklingen i affaldsmængderne fra 1996 til 1998 i forhold til den tilsvarende økonomiske udvikling i produktionen og forbruget.

2.2. Ændringer i de afgiftspligtige affaldsmængder i 1997 og 1998

I 1997 og 1998 skete der nogle vigtige ændringer i definitionen af de afgiftspligtige affaldsmængder:

• slam, der afbrændes på forbrændingsanlæg på rensningsanlæg, blev med virkning fra 1. januar 1997 omfattet af afgiften (lov nr. 1224 af 27. december 1996). Den afgiftspligtige mængde opgøres i den forbindelse som 4 gange vægten af tørstofmængden.

• kalk, der tilføres forbrændingsanlæg til røggasrensning ved affaldsforbrænding, blev med virkning fra 1. januar 1997 omfattet af affaldsafgiften (lov nr. 1224 af 27. december 1996).

• deponering af restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse blev med virkning fra 1. januar 1998 omfattet af affaldsafgiften, idet afgiftsfritagelsen for slagger m.v. blev ophævet (lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige punktafgiftslove (bl.a. ophævelse af afgiftsfritagelse for slagger)).

Afgørende ændringer

Som det fremgår af det næste afsnit er det afgørende at være opmærksom på disse ændringer af grundlaget for affaldsafgiften i forbindelse med en undersøgelse af udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder i 1998. Ændringerne er samlet i lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998.

Ingen konsekvenser af ophævelse af kompensationsordning

I øvrigt blev kompensationsordningen for genanvendelsesvirksomheder ophævet med virkning fra 1. januar 1998 (lov nr. 1099 af 29. december 1997 om ændring af afgift af affald og råstoffer (ophævelse af genanvendelsesvirksomheders adgang til kompensation for affaldsafgiften m.v.), men denne ophævelse har ikke konsekvenser for statistikken over de afgiftspligtige mængder.

2.3. Udviklingen fra 1996 til 1998

På grundlag af indberetningerne fra de afgiftspligtige affaldsbehandlingsanlæg til told- og skatteregionerne over de ind- og udvejede affaldsmængder på de enkelte anlæg er det muligt at beskrive udviklingen i affaldsmængderne. For en nærmere beskrivelse af metoden og principperne for opgørelsen henvises til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 96 1997 p. 35ff. Her skal det blot nævnes, at der ved opgørelsen er sondret mellem de kommunale anlæg, som modtager affald fra indsamlingerne, henholdsvis fyldpladserne som fortrinsvis modtager bygge- og anlægsaffald samt enkelte fraktioner af anvist affald. Dertil kommer de affaldsfraktioner (slam, slagger osv.), som fra 1997 for første gang omfattes af afgiften, her samlet i kategorien ’andet’ (for den præcise definition på anlægstyper henvises også til den før omtalte arbejdsrapport). Ved opgørelsen har det ikke været muligt at kontrollere for afgiftspålæggelsen for kalk m.v. til røgrensning på forbrændingsanlæg, men det vurderes på baggrund af data i Affald & Miljø ('Affaldsshåndbogen') (Rendan, 1998), at denne formentlig har medført en stigning på ca. 16.000 tons i de brutto tilførte mængder til de kommunale anlæg.

Der sondres mellem brutto og netto tilførte affaldsmængder. De netto tilførte affaldsmængder er opgjort som resultatet af de brutto tilførte affaldsmængder til registreringspligtige anlæg, fratrukket de mængder, der er fraført. Data er afrundet til hele tusinder.

Figur 2.1. Brutto tilførte affaldsmængder til registrerede anlæg 1996-1998 (Kilde: Indberetninger fra told- og skatteregionerne).

Figur 2.2. Fraførte affaldsmængder fra registrerede anlæg 1996-1998 (Kilde: Indberetninger fra told- og skatteregionerne).

Figur 2.3. Netto tilførte affaldsmængder (tilført minus fraført) til registrerede anlæg 1996-1998 (Kilde: Indberetninger fra told- og skatteregionerne).

Brutto

Figur 2.1. viser udviklingen i de brutto tilførte affaldsmængder for 1996-1998. Ser man på udviklingen på de kommunale anlæg viser der sig fra 1996-98 en reduktion i de brutto indvejede mængder fra 4,086 mio. tons til 4,034 mio. tons, i alt ca. 52.500 tons eller et fald på 1,3 pct. Ser man på udviklingen på fyldpladser m.v. fra 1996-98 fremgår det som vist i figuren, at de indvejede mængder reduceres fra 0,416 mio. tons til 0,395 mio. tons, dvs. med ca. 21.000 tons svarende til 5,1 pct. I kategorien ’andet’ indvejes i 1997 49.903 tons, en mængde der i 1998 øges til 293.847 tons. Stigningen skyldes, at restprodukter m.v. fra kraftværker i 1998 omfattes af afgiften.

Fraført

Figur 2.2. viser udviklingen i de fraførte affaldsmængder. De fraførte mængder reduceres på de kommunale anlæg, mens de øges på fyldpladser m.v. På de kommunale anlæg sker der fra 1996 til 1998 et fald i fraførslen, fra 1,067 mio. tons til 1,028 mio. tons, dvs. med 39.000 tons svarende til 3,6 pct. På fyldpladserne sker der en stigning i fraførslen, fra 178.000 tons til 213.000 tons, dvs. med ca. 35.000 tons eller med 20 pct.

Figur 2.3. viser udviklingen i de netto tilførte affaldsmængder (brutto minus fraført). På de kommunale anlæg sker der et beskedent fald i de netto tilførte mængder fra 1996 til 1998 fra 3,020 mio. tons til 3,006 mio. tons, dvs. på 14.000 tons, svarende til en reduktion på 0,5² pct. På fyldpladser m.v. sker der en mere markant reduktion fra 238.000 tons til 182.000 tons, dvs. på 56.000 tons eller 23,5 pct. I kategorien ’andet’ ses, at udvidelsen af afgiftsgrundlaget også netto medfører en pæn forøgelse af mængderne i denne kategori, fra 47.000 tons i 1997 til 281.000 tons i 1998. Af de nye afgiftspligtige affaldsmængder udgjorde restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse 215.635 tons.

Fortsat stagnation

Eftersom størstedelen af affaldsmængderne tilføres de kommunale anlæg, synes det centrale resultat at være, at stagnationen i udviklingen i affaldsmængderne som indtrådte i 1993 efter et markant fald i perioden 1987-93, er fortsat i 1997 og 1998.

Det har ikke været muligt at afstemme den her foretagne mængdeopgørelse med Told og Skats pekuniære opgørelse, således som det skete for perioden 1987-96. Dette skyldes manglende data vedrørende efterbetalingssager, som påvirker indtægtsopgørelsen fra affaldsafgiften. Da efterbetalingssagerne primært vedrører enkeltvirksomheder og specielle affaldstyper vurderes det, at disse ikke påvirker resultatet for de kommunale affaldsbehandlingsanlæg. Det vil dog være hensigtsmæssigt at sikre en samlet dokumentation for efterbetalingssagerne m.h.p. fremtidige opgørelser.

ISAG

Ifølge affaldsstatistikken ISAG skete der fra 1996 til 1997 et fald i de afgiftspligtige affaldsmængder til deponering og forbrænding på 2 pct., når der ses bort fra slagger/slam – og på 4 pct. inkl dette. Der er derfor rimelig god overensstemmelse mellem ISAG og opgørelsen på grundlag af data fra told- og skatteregionerne, omend ISAG vurderer faldet i de afgiftspligtige mængder til at være noget større. Da told- og skatteregionernes data er baseret på affald der har været over vægten, mens ISAG i et vist omfang anvender skønnede mængder, må told- og skatteregionernes tal anses for de mest autoritative. (Det ville derfor være hensigtsmæssigt hvis ISAG bad anlæggene anvende de overfor told- og skatteregionerne indberettede tal i forbindelse med affaldsstatistikken).

ISAGs opdeling af affald på typer viser, at der fra 1996 til 1997 skete et fald i både dagrenovationsaffaldet og erhvervsaffaldet på 2 pct. for så vidt angår de afgiftspligtige mængder. Hvis denne tendens fortsætter i 1998 er der tale om en ny udvikling for erhvervsaffaldet, der hidtil har været i kraftig vækst.

En del af affaldsbehandlingen er som følge af afgiftsdifferentieringen flyttet fra deponering til forbrænding, men da dette også er reguleret gennem et egentligt forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald, er det umuligt at afgøre afgiftens selvstændige betydning uden særskilte undersøgelser. Det er imidlertid indtrykket fra den efterfølgende virksomhedsundersøgelse, at en del virksomheder har været opmærksomme på besparelserne ved at flytte affald fra deponering til forbrændingsanlæg. Data fra ISAG viser, at der fra 1996 til 1997 skete et fald i andele af affald til deponering fra 50 pct. til 46 pct. af det afgiftspligtige affald. Fraregnes slam/slagger er deponeringens andel af det afgiftspligtige affald nede på 38 pct. i 1997. Både for husholdningsaffald og erhvervsaffald falder deponeringen med ca. 4 pct., men medens der kun deponeres 6 pct. af dagrenovationsaffaldet, er andelen for erhvervsaffald stadig på 58 pct.

2.4 Affaldsmængder i forhold til en grundlinie

Grundlinieindeks

I figur 2.4. er udviklingen i affaldsmængderne fra 1996 til 1998 sat i relation til udviklingen i nettoproduktionsindekset og det private konsumindeks fra Danmarks Statistik.

Figur 2.4. Indeks for netto tilførte affaldsmængder til kommunale anlæg og fyldpladser m.v. og nettoproduktionsindeks og privatkonsumindeks (Kilde: Danmarks Statistik).

Afkobling mellem udvikling i affald og økonomi

Fra 1996 til 1998 udviste såvel nettoproduktionsindekset som konsumindekset en markant stigning, i begge tilfælde med ca. 7 pct. Det er mest relevant at sammenholde de to indeks med udviklingen i netto tilførslerne til de kommunale affaldsbehandlingsanlæg. Her var netto-udviklingen fra 1996-98 som nævnt ovenfor en reduktion på 0,5 pct. Det er derfor nærliggende at fortolke udviklingen således, at der i perioden er fastholdt en vis afkobling mellem den afgiftspligtige affaldsproduktion og den økonomiske udvikling. Det må vurderes, at de høje omkostninger ved affaldsbortskaffelse på traditionel vis, herunder afgiftstrykket, har bidraget hertil, men det er vanskeligt mere præcis at vurdere den forhøjede afgifts rolle.

________________________

² Hvis der kontrolleres for mængdeforøgelsen som følge af afgiftspligt for kalk tilsat ved affaldsforbrænding er reduktionen dog 1 pct.