| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

På vej mod et renere havmiljø

Ingen grænser for havforurening

Havet tilføres hele tiden forskellige kemiske stoffer, som kan påvirke og skade havmiljøet. Stofferne stammer især fra vores menneskelige aktiviteter lige fra den daglige husholdning til landbrug, industri, trafik og energiproduktion.

Forureningen kommer ikke blot fra os i Danmark men også fra udlandet. Røg fra danske skorstene ender måske i den Botniske bugt, mens fx Østersøen modtager forurenet flodvand og atmosfærisk nedfald fra Østeuropa. Havforurening skal derfor i høj grad bekæmpes internationalt, hvis det skal virke.

Mange stoffer, som ender i havet, er heldigvis uskadelige for miljøet, da mikroorganismer og andre naturlige processer hurtigt nedbryder dem. De kan dog derved ændre på balancen mellem de forskellige plante- og dyrearter. Men nogle stoffer er i selv meget lave koncentrationer både svært nedbrydelige og mistænkes for at skade dyreliv og mennesker. Miljømyndighedernes overvågning af havmiljøet har naturligvis de farligste stofgrupper i søgelyset. Det drejer sig fx om tungmetaller og svært nedbrydelige organiske stoffer som PCB'er (polychlorerede biphenyler), pesticider, plastblødgørere, TBT (tributyl tin) samt PAH'erne (polyaromatiske hydrokarboner).

Færre tungmetaller i danske havne

Tilførslen af tungmetaller til havet stammer primært fra atmosfærisk nedfald samt fra byernes og industriens udledninger. I havet ender de fleste tungmetaller i sedimentet (bundaflejring) bundet til partikler. Men en lille del opløses i vandet og kan herfra spredes langt omkring i havets fødekæder. Det er navnlig cadmium og kviksølv, der akkumuleres, og stofferne er samtidig giftige for vandlevende organismer og mennesker.

Tungmetaller forekommer også naturligt i miljøet, hvilket også kaldes baggrundsniveauet. Målet for det danske havmiljø er at få bragt koncentrationen af tungmetaller ned i nærheden af baggrundsniveauet. Målinger viser heldigvis, at koncentrationen af tungmetaller, bortset 7 fra cadmium, falder i de danske farvande og flere steder nærmer sig baggrundsværdien. Visse steder er der dog stadig forhøjede værdier fx i Øresund og nogle af de indre fjorde, som kan påvirke de vandlevende organismer.

PAH'er fra olie i søgelyset

PAH'er er stoffer, som dels findes i olie og dels opstår ved forbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas). Olieudslip fra skibe, olieudvinding og spild fra industrielle processer på havet er de vigtigste kilder til PAH' er i havmiljøet, mens ca. en fjerdedel af PAH- tilførslen stammer fra forbrændingsprocesser på land.

Mange PAH'er er akut giftige for vandlevende dyr, mens andre typer PAH´er både kan være kræftfremkaldende og ændre arveanlæg hos mennesker og dyr. De fleste vandlevende organismer kan dog nedbryde og udskille stofferne, så ophobning i fødekæden er begrænset.

Overvågningen af PAH'er i de kystnære farvande viser, at PAH- niveauet generelt er lavt. Men i fjorde med ringe vandudskiftning eller med kraftige punktkilder har man målt værdier, som kan skade især fisk og smådyr. Bl.a. derfor har miljømyndighederne styrket indsatsen for at undgå enhver form for olieforurening af vores havområder.