På vej mod et renere havmiljø

Næringsstoffer giver havet åndenød

Næringsstofferne kvælstof og fosfor øger algevæksten, og det fører især i de indre danske farvande til kraftig algevækst, iltsvind og i værste fald fiskedød. For mange næringsstoffer forarmer endvidere plante- og dyrelivet i havet, fx i form af massiv forekomst af søsalat. Det er først og fremmest kvælstof, der giver problemer.

f1.gif (14060 bytes)

Kilde: Vandmiljø 99

Landbrugets tab af gødning er den vigtigste kilde til kvælstof i havet. Overskud af kvælstof udvaskes fra markerne i form af nitrat og ender i vandmiljøet. Samtidig sker der en fordampning af ammoniak fra markerne, hvor en stor del også ender i havet opløst i nedbøren. Afbrænding af olie og kul herunder trafik bidrager dog også til det atmosfæriske nedfald. Tidligere tilførte udledninger af spildevand også store mængder kvælstof til havet, men ved hjælp af moderne renseanlæg har man i slutningen af 1990'erne fået bragt bidraget ned på ca. 2,5 procent af den totale sum mod over ti procent i slutningen af 1980'erne.

Iltsvind plager danske farvande

I løbet af vinteren opbygges der en stor pulje af næringsstoffer i havet, fordi algerne pga. lysmangel ikke gror og bruger de næringsstoffer, de ellers ville. Det giver grundlag for en kraftig algevækst, så snart lysmængden stiger i det tidlige forår. Efterhånden vil en stor del af algerne drysse ned på bunden. Her bliver de omsat af mikroorganismer og bundlevende dyr under forbrug af ilt med risiko for iltsvind. Det har store konsekvenser for livet i havet.

Vejr og vind afgør iltsvindet

Om udvaskningen af kvælstof fører til iltsvind, afhænger i høj grad af klimatiske forhold. En våd og mild vinter giver en kraftig udvaskning og dermed grundlag for en høj algeproduktion i foråret. Bliver sommeren samtidig varm og stille, er risikoen for udbredt iltsvind i de danske farvande stor. Uden vind blandes det iltrige vand øverst i vandsøjlen nemlig ikke med det iltfattige bundvand. I alvorlige tilfælde kan iltindholdet i løbet af sommeren blive så lavt, at bunddyrene ikke kan ånde. Nogle dyr forsøger at flygte, fx fisk, men de kan fanges i lommer i vandet med et lavt iltindhold og blive kvalt. Samtidig opstår der risiko for bundvending, hvor giftige gasser som fx svovlbrinte bobler op fra bunden og dræber alt liv.

Giftalger kan give badeforbud

En varm og stille sommer øger risikoen for opblomstring af især blågrønne alger i havet, hvor nogle er giftige. Særligt fisk er udsatte, bl.a. fordi de giftige alger sætter sig i gællerne. Nogle algearter er også giftige for mennesker. Hvis sådanne algekolonier føres ind til kysten og vores badestrande, fraråder myndighederne badning. Indtag eller kontakt med giftige alger kan typisk give opkastninger og eksem.