På vej mod et renere havmiljø Tæt skibstrafik omkring DanmarkSkibstrafikken er tæt i de danske farvande. Navnlig i bælterne og Øresund er der tæt trafik som indgang til hele Østersøregionen. Men skibstrafikken medfører også skader på havmiljøet. Især olieforurening og skibenes bundmaling giver problemer. Olieforurening til havsDet er ulovligt at lukke olie ud i havene omkring Danmark. Alligevel modtager Søværnets Operative Kommando ca. 450 opkald årligt om olieforurening, hvoraf halvdelen dog viser sig at være uden betydning eller fejltagelser. Olien stammer primært fra skibenes maskinrum, hvorfra der lukkes olieholdigt vand ud, eller olietankere som lukker skyllevand ud efter tankrensning. Ethvert oliespild på havet truer havmiljøet. Økologisk vigtige områder kan tage skade, og fiskebestandene og fuglelivet kan påvirkes. Fuglene er nok de mest udsatte ved olieforurening, da fjerdragten, som danner et effektivt vandskyende og varmeisolerende lag, ødelægges, når en fugl kommer i berøring med olien. En olieplet på størrelse med en femkrone er om vinteren nok til at nedsætte varmeisoleringen, så fuglen dør. Normalt nedbrydes olien dog hurtigt. I Danmark overvåges havet regelmæssigt med fly og satelliter. Endvidere har alle de skibe, som sejler i vore farvande, meldepligt, hvis de observerer en forurening. Når man observerer et oliespild, opsamles der en prøve til kemisk analyse. Enhver olietype har nemlig en karakteristisk sammensætning et slags fingeraftryk. Næste skridt er udtagning af en olieprøve fra det mistænkte skib. Stemmer olieprøverne overens, er der grundlag for at retsforfølge skibet. Skibsmaling med giftstofferStort set alle skibe beskyttes mod begroning af alger, rurer (små krebsdyr) og andre smådyr ved, at man tilsætter forskellige giftstoffer til bundmalingen, de såkaldte biocider. Ellers bliver skibsbunden overbegroet, så skibet taber fart og styreevne, mens skibets forbrug af brændstof stiger. Det vigtigste middel mod begroning har i mange år været Koncentration af butyltinforbindelser i forskellige led af havets fødekæde kobbermaling tilsat en række hjælpestoffer. Navnlig tributyl tin (TBT) har været benyttet som hjælpestof. Det har vist sig at være meget skadeligt for havmiljøet. Selv ved ekstremt lave koncentrationer giver det kønsforstyrrelser hos snegle, så de udvikler tvekønnethed. Overalt i de danske farvande finder man desværre snegle med disse forstyrrelser. Det er blandt andet undersøgt hos arterne purpursnegl og rødkonk, som begge er stærkt påvirkede. TBT akkumuleres også i fødekæden og udgør måske en sundhedsrisiko for både dyr og mennesker. Navnlig i marsvin har man fundet så høje TBT- koncentrationer, at det muligvis svækker deres immunforsvar. I dag er det forbudt at anvende TBT på skibe under 25 meter i Europa, og der arbejdes på et internationalt forbud for alle skibe fra år 2003. Nye og mindre miljøskadelige skibsmalinger er heldigvis ved at komme frem på markedet. Men der går mange år, før TBT helt forsvinder. Store mængder TBT sidder bundet til partikler i havbunden, hvor det kun langsomt nedbrydes og udgør en risiko ved at kunne optages i havets fødekæder. |