| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøbistand til udviklingslandene. Årsberetning 1999

Kapitel 3: Det sydlige Afrika

Miljøproblemerne i landene i det sydlige Afrika er først og fremmest en konsekvens af det stigende pres på naturressourcerne. Årsagerne er en kombination af udbredt fattigdom, stigende befolkningstilvækst, hurtigt voksende byer og industrialisering. Disse faktorer skaber tilsammen et stigende ressourceforbrug og forurening af vand, jord og luft.

I landområderne, hvor flertallet af befolkningerne lever, medfører det voksende pres på naturressourcerne blandt andet jorderosion og udpining af jorden, overdreven skovhugst med ørkenspredning til følge og overfiskeri.

I byerne er det umiddelbart største problem den manglende planlægning af urbanisering og industrialisering og de problemer der opstår som følge af udledning af urenset spildevand og anden forurening fra industrien, manglende affaldsindsamling og ukontrolleret affaldsdeponering, manglende kloakering og dårlige sanitære forhold. Disse miljøproblemer påvirker ikke kun byerne, men ligeledes land– og kystområderne omkring byerne.

Den ikke-bæredygtige udnyttelse af naturressourcerne fører til et forringet livsgrundlag og stigende fattigdom blandt befolkningerne. For naturen er konsekvensen et markant fald i den biologiske mangfoldighed og et stigende pres på de knappe vandressourcer.

Det sydlige Afrika er stadig præget af tidligere og igangværende væbnede konflikter, der sætter naturressourcerne under pres som følge af f.eks. flygtningestrømme. Samtidig kan væbnede konflikter vanskeliggøre udnyttelsen af naturressourcerne som følge af f.eks. tilstedeværelsen af miner.

I det sydlige Afrika samarbejder Danced med Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika og Swaziland, mens Danida samarbejder med Angola, Malawi, Mozambique, Tanzania, Zambia og Zimbabwe. Med undtagelse af Angola er Danidas samarbejdslande samtidig programsamarbejdslande for Danidas udviklingsbistand. Ligeledes yder Danida overgangsbistand til Angola og Sydafrika.

Regionale aktiviteter

I det sydlige Afrika er flere miljøproblemer regionale i den forstand, at de enten er grænseoverskridende som f.eks. transport af farligt affald og vandbåren forurening eller er relateret til ressourcer, der deles af to eller flere lande. Disse miljøproblemer løses i princippet bedst ved fælles indsatser af landene i regionen, som også bærer omkostningerne ved problemerne.

Under arbejdet med at finde frem til og formulere regionale projekter har det ofte vist sig, at de regionale strukturer i det sydlige Afrika er meget svage. Det er derfor svært at finde solide holdepunkter for en større regional indsats. Derudover er de nationale myndigheders kapacitet til og interesse i at medvirke aktivt i en regional miljøindsats ofte meget begrænset, fordi de nationale problemer som regel står i fokus.

På baggrund af regionale identifikationsmissioner gennemført i 1998 og 1999 samt de erfaringer, som er gjort gennem samarbejdet

omkring nationale miljøindsatser i det sydlige Afrika, har det dog været muligt at forstærke den regionale miljøindsats med nye projekter i forbindelse med vandressourcer og farligt affald.

Tre lande, Malawi, Mozambique og Tanzania, deles om rigdommene i
Malawi/ Niassa-søen.En fælles forvaltning af ressourcerne  er målet for et
Danida-støttet regionalt projekt.

Vandressourcer. De miljøproblemer, som er forbundet med regionens begrænsede vandressourcer, imødegås bedst gennem en regional tilgang, hvor de lande, som er fælles omkring f.eks. de store flodsystemer, bindes sammen i et regionalt samarbejde om den fælles forvaltning. Ud over tidligere støtte til etablering af en regional konsulentfond vedrørende integreret forvaltning af vandressourcer, er der i 1999 givet støtte til gennemførelsen af den regionale samarbejdsorganisation, SADCs vandprotokol om fælles udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer i det sydlige Afrika.

I forlængelse heraf er der endvidere blevet arbejdet med etableringen af et regionalt samarbejde mellem Mozambique, Tanzania og Malawi vedrørende forvaltningen af Malawi/Niassa-søens naturressourcer. Indtil videre er der igangsat et projekt i Malawi. I 1999 er der forberedt et lignende projekt for Mozambique, som forventes påbegyndt i 2000. Endelig diskuteres med de tanzaniske myndigheder, hvorledes en lignende indsats kan iværksættes fra Tanzanias side.

Bæredygtig forvaltning af Botswanas natur er et af Danceds indsatsområder
i landet.

Farligt affald. Et alvorligt grænseoverskridende miljøproblem er transport af farligt affald. Udenrigsministeriet har hertil formuleret og bevilget et projekt, som skal styrke den regionale indsats mod ulovlig transport af farligt affald. Det skal ske gennem etableringen af et center for træning og teknologioverførsel til gennemførelse af Basel konventionen om transport af farligt affald over landegrænser.

ANGOLA

Den politiske situation i Angola er usikker, og den årtier lange borgerkrig fortsætter med nye kampe. Danida har derfor ingen planer om at iværksætte en miljøindsats i landet.

BOTSWANA

Botswana er tyndt befolket, store dele af landet er dækket af Kalahari-ørkenen, et andet enestående naturområde er Okawango-deltaet. Landet har en forholdsvis høj gennemsnitsindkomst, men indtjeningen stammer altovervejende fra produktion og salg af diamanter, og gennemsnittet dækker over en anseelig forskel mellem rige og fattige.

I 1996 indledte Danced miljøsamarbejdet med Botswana, og samarbejdsaftalen udpeger tre hovedområder for indsatsen: Byudvikling og industrialisering, bæredygtig energianvendelse og forvaltning af naturressourcer.

Siden er der sket en del på miljøområdet i Botswana. Landets 8. Udviklingsplan (1997– 2003 har fokus på bæredygtig udvikling som integrerer befolkning, økonomi og naturressourcer. Samtidig er en række politikker, love og strategier blevet udarbejdet på miljøområdet og en stor del af dem er ved at blive gennemført. Samtidig med at det lovgivningsmæssige og administrative grundlag for en bæredygtig udvikling er ved at blive etableret, er der tegn på, at de botswanske græsrodsorganisationer kan komme til at spille en større rolle på miljøområdet.

I 1999 besøgte en programmission Botswana for at vurdere de igangværende projekter og det videre samarbejde. Missionen foreslog, at indsatsen fortsættes, og at der i løbet af de næste tre år iværksættes fem nye projekter, der vedrører forvaltningen af Ramsar-området i Okawango-deltaet, udnyttelse af skove og træressourcer, energiplanlægning, energieffektivitet og koordineret miljøplanlægning. Desuden deltager Botswanas universitet i universitetssamarbejdet SACUDE (se også afsnit om Sydafrika).

En liste over større Danced-projekter i Botswana findes i bilag 7.

LESOTHO

Det bjergrige Lesotho er omgivet af Sydafrika på alle sider og økonomisk helt afhængigt af den store nabo. Lesotho hører til blandt de fattigste og mindst udviklede lande i verden, og tusindvis af indbyggerne søger arbejde i Sydafrika. Størstedelen af befolkningen lever af landbrug, til trods for at kun et minimum af jorden kan dyrkes. Det er i mange tilfælde uklart, hvem der ejer og har ansvar for landområderne, og manglen på overordnet forvaltning af landområderne har gennem årene ført til overgræsning, udpint landbrugsjord og jorderosion. Andre miljøproblemer i Lesotho er forurening fra byer og industri. Samtidig er miljøområdet i Lesotho præget af mangel på uddannede ansatte, mangel på passende teknologi, mangel på koordinering mellem de relevante myndigheder på miljøområdet og en utilstrækkelig lovgivning.

I 1997 indgik Danced aftale om miljøbistand til Lesotho med et program, der udpeger tre indsatsområder for bistanden: Affaldsproblemer i byerne, bæredygtig energi og bæredygtig udnyttelse af landområderne. I det meste af 1998 lå arbejdet under programmet stille på grund af voldsomme politiske uroligheder i Lesotho, men efter den vanskelige start blev samarbejdet genoptaget i 1999.

To nye projekter blev indledt i 1999. Det ene projekt drejer sig om generelt at styrke kapaciteten på miljøområdet i den offentlige administration. Det andet projekt støtter kapacitetsopbygning på energiområder og gennemførelse af en overordnet energiplan for Lesotho.

En liste over større Danced-projekter i Lesotho findes i bilag 7.

MALAWI

Malawi tilhører gruppen af mindst udviklede lande. Naturressourcerne i Malawi er under stort pres og gennem det sidste årti er de tidligere skovarealer blevet reduceret kraftigt som følge af den voksende befolkning og den deraf følgende stigning i efterspørgslen efter landbrugsjord og brændsel til husholdningerne. Dette har resulteret i stærkt øget jorderosion, udtørring og tilmudring af floder og søer og reducering af overflade- og grundvandsressourcer.

De miljømæssige problemer, som Malawi står overfor, har sit udgangspunkt i den udbredte fattigdom i land- og til dels i byområderne og den kraftige befolkningsvækst. Inddragelse af marginale jorder og områder, der er uegnede til opdyrkning i landbruget, har alvorlige miljømæssige konsekvenser, hvilket allerede er synligt i de sydlige dele af Malawi. Den øgede urbanisering, som skønnes at være dobbelt så stor som befolkningstilvæksten, har skabt store slumområder, øget forurening i byerne og problemer med vandforsyning, kloakering og affald.

Til trods for den vanskelige situation har landet gjort en betydelig indsats for at følge op på internationale initiativer og har ratificeret Biodiversitetskonventionen og fulgt op med forberedelsen af en national strategi og handlingsplan på området. Malawi har ligeledes ratificeret Klimakonventionen og lavet en opgørelse over landets udledning af drivhusgasser. Endvidere har Malawi ratificeret Ørken- og Ramsarkonventionerne.

Malawi iværksatte umiddelbart efter Rio-topmødet udarbejdelsen af en national miljøhandlingsplan. Den nationale miljøforvaltning foretages af Miljødepartementet under Ministeriet for skovbrug, fiskeri, energi og råstoffer. Efterfølgende har myndighederne udarbejdet en national miljøpolitik, der igen er efterfulgt af en miljøforvaltningslov i 1996.

I 1996 blev den nationale miljøhandlingsplan fulgt op med et miljøstøtteprogram, der beskriver miljøets tilstand, de konstaterede behov samt de igangværende miljøprojekter. Miljøstøtteprogrammet er grundlaget for donorstøtte til landet.

Malawi har været programsamarbejdsland for dansk udviklingsbistand siden 1996. Under dette samarbejde støttes uddannelses-, tele- og landbrugssektoren. Samtidig blev Malawi også valgt som samarbejdsland for MIFRESTA-bistanden. På miljøområdet er Danmark p.t. den eneste donor, som har rådgivere placeret i miljødepartementet, og Danmark spiller derfor en vigtig rolle i politik- og strategiudviklingen på miljøområdet. Af væsentlig betydning for indsatsen på miljøområdet er den omfattende decentralisering udmøntet i Local Government Act fra 1998. Decentraliseringen betyder, at væsentlige ansvarsområder vil overgå til distrikternes selvforvaltning, deriblandt miljøområdet. Miljøprogrammet har fra begyndelsen haft et decentralt fokus og kan i den henseende indgå som et integreret element i de nye folkevalgte distriktsforsamlinger i 2000.

Træ er den vigtigste energikilde i Malawi. Der hugges brændsel til madlavning
og brændsel til brænding af mursten og tørring af tobaksblade. Bæredygtig
energi  og forvaltning af naturen er begge emner i Danidas indsats i Malawi.

Siden miljøindsatsen blev indledt i Malawi i 1996 har den bevæget sig fra enkeltstående projekter til et egentligt program med følgende indsatsområder: Generel udvikling af miljøforvaltning på distrikt og nationalt plan (tværgående indsatsområde), miljø- og naturforvaltning i distrikter og landsbyer, bæredygtig energi og bymiljø

Det skete i 1999

Der blev i årets løb indledt et nyt projekt om bæredygtig energi. Desuden fortsatte aktiviteterne i en række projekter rettet mod områderne ved Malawi-søen.

Bæredygtig energi. Projektet sigter mod at demonstrere metoder til igangsætning af bæredygtig energiteknologi herunder finansiering og vedligeholdelse. Indsatsen vil bl.a. blive rettet mod fremme af normer og standarder for bæredygtig energiteknologi. Der vil blive installeret solcelleanlæg til elektrificering af primære sundhedsklinikker og tilhørende tjenesteboliger. Endvidere installeres små solcelleanlæg til elektrificering af husstande på landet – overvejende små tobaksavlere – med henblik på at afdække muligheder og problemer i forhold til udbredelse og vedligeholdelse af denne energitype. Samtidig vil der blive installeret en række vinddrevne vandpumper til vanding af afgrøder mv. samt udarbejdet et vindatlas for Malawi. På biogasområdet vil der blive konstrueret en række nye biogasanlæg og etableret et monitorerings- og vedligeholdelsessystem. Endelig forberedes rehabilitering af et minivandkraftværk. Projektet vil blive fulgt op af en større UNDP indsats til fremme af bæredygtig energi.

Malawi-søen udgør en særdeles vigtig ressource for landet, da den er det vigtigste grundlag for elproduktion, fiskeri og fødevareproduktion, drikkevandsforsyning mv. Befolkningen ved søen udgør ca. 2 mio. eller omkring 1/5 del af den totale befolkning i Malawi. Presset på søens ressourcer er stort som følge af afskovning med deraf følgende jorderosion og tilsanding af floder og vandløb. Området omkring søen er desuden udsat for en stærkt stigende befolkningsvækst, som har resulteret i øget fattigdom særligt i fiskerlandsbyerne.

Danida støtter miljøplanlægning i distrikter langs Malawi-søen. I løbet af den 2-årige pilotfase vil der blive udarbejdet miljøhandlingsplaner med tilhørende investeringsbudgetter for seks distrikter ved søen. Det er endvidere hensigten at gennemføre 36 miljø- og naturressource pilotprojekter, etablere seks kommunale miljøkontorer, styrke kommunernes miljøforvaltning og kapacitet, træne lokale politikere og embedsfolk, etablere en overordnet handlingsplan for hele området og etablere rammerne for et samarbejde med kommuner ved søen i nabolandene Tanzania og Mozambique.

En liste over større Danida-projekter i Malawi findes i bilag 7.

MOZAMBIQUE

Mozambique tilhører gruppen af mindst udviklede lande og den meget udbredte fattigdom – ca. 60 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen – påvirker alle samfundsforhold inklusiv miljøet. Årtiers kolonistyre og en efterfølgende lang og opslidende borgerkrig har ligeledes sat sine spor i Mozambique.

Fattigdom er årsagen til landets væsentligste miljøproblem i form af overudnyttelse af landets naturressourcer. Hertil kommer forurening fra industri og minedrift, hastigt voksende byer, energiforsyning, landbrug og skovdrift. Sammenlignet med andre lande i regionen må miljøsituationen i Mozambique dog anses for at være mindre kritisk. Imidlertid vil der i årene fremover være behov for at give miljøindsatsen i Mozambique høj prioritering bl.a. som følge af forberedelsen og gennemførelsen af en række store investeringsprojekter, en stærkt stigende turisme koncentreret om kystområderne samt en fortsat stigende befolkningskoncentration i byerne.

Trods den umiddelbare idyl betyder til  Mozambiques byer et stigende
miljøproblem.

Miljø er sat på den politiske dagsorden og i 1994 oprettede Mozambique et Ministerium for koordinering af miljøanliggender (MICOA). I 1996 blev Mozambiques hovedprioriteringer på miljøområdet lagt fast i et nationalt miljøprogram med fokus på kystzoneforvaltning, forvaltning af naturressourcer samt bymiljøforvaltning. I 1998 trådte Mozambiques første miljølov i kraft. Loven fastlagde bl.a. de institutionelle rammer for miljøpolitikken, herunder nedsættelse af et nationalt råd for bæredygtig udvikling under ledelse af premierministeren.

Miljøområdet befinder sig stadig i en indledende fase – dette gælder administrativt såvel som politisk, hvilket bl.a. afspejles ved miljøministeriets beskedne administrative og sektorfaglige erfaring, og ved at det nationale råd for bæredygtig udvikling endnu ikke har påbegyndt sit virke.

Mozambique er et af verdens mest bistandsafhængige lande. Siden 1989 har landet været dansk programsamarbejdsland. Den danske udviklingsbistand til Mozambique er inde i en koncentrationsfase og vil i årene fremover blive centreret om uddannelse, energi og landbrug. Bistandsafhængighed afspejler sig også på miljøområdet, hvor Danmark siden 1996 har ydet støtte med midler fra MIFRESTA-rammen.

Den danske miljøbistand er tilrettelagt så den understøtter hovedprioriteterne i landets nationale miljøprogram. Indsatsen er hovedsageligt koncentreret inden for områderne: Kystzoneforvaltning, bymiljø og industriforurening

I 1999 videreførte Danida støtten til bæredygtig forvaltning af naturressourcerne langs Mozambiques kystzone. Projektet omfatter kapacitetsopbygning af en enhed i miljøministeriet, som varetager kystzoneforvaltningsopgaver samt udarbejdelse af distriktsplaner og gennemførelse af demonstrationsprojekter omkring et rehabiliteret kystzonecenter i byen Xai-Xai. I forbindelse med bymiljø videreførtes et projekt til afhjælpning af miljøproblemer i byerne Quelimane samt Mocuba i Zambezia-provinsen. Det har med projektet været formålet at opbygge miljøforvaltningskapacitet hos de kommunale myndigheder og NGO’er samt at gennemføre miljøaktiviteter i fire udvalgte byområder.

Begrænsning af industriforurening er emnet for et nyt projekt indledt i 1999. Formålet med projektet er at skabe kapacitet i miljøministeriet til at vurdere og håndtere de miljømæssige konsekvenser ved store industriprojekter samt oprette et program vedrørende håndtering af farligt affald og industriaffald. Desuden vil der blive forberedt etablering af en særlig losseplads til farligt affald og industriaffald.

Danida har siden 1996 støttet indsamling og bortskaffelse af ca. 900 tons forældede pesticider i Mozambique. Efter en succesfuld indsamlingsfase førte en intens offentlig debat om afbrænding af pesticider til, at de mozambiquiske myndigheder udsatte beslutningen om, hvorledes de indsamlede pesticider skulle bortskaffes. I afventning af denne beslutning blev projektet midlertidigt lukket. Det blev dog genoptaget i marts 2000.

En liste over større Danida-projekter i Mozambique findes i bilag 7.

NAMIBIA

Namibia er tyndt befolket med store øde ørkenområder. Landets eksport hviler først og fremmest på minedrift af f.eks. uran og diamanter og på fiskeri. Gennemsnitsindkomsten er relativt høj, men dækker over store forskelle mellem fattig og rig. Disse forskelle afspejler sig i Namibias miljøproblemer, som både er problemer i forbindelse med fattigdom f.eks. i forbindelse med afskovning og problemer med forurening fra industrien.

Siden landet blev selvstændigt i 1990 har Namibias regering forpligtet sig til at arbejde for bæredygtig udvikling og til at etablere rammerne for miljøbeskyttelse i Namibia. Det første store skridt var udarbejdelsen af en "grøn plan" i 1992, som dannede grundlaget for miljøkapitlet i den første nationale udviklingsplan (1995-2000). Men Namibia mangler strukturer og administrativ kapacitet på miljøområdet.

Genopretning af skov. Danced -støttet skoleprojekt i   Namibia.

Danced indledte sit miljøsamarbejde med landet i 1995 med en aftale om gennemførelse af fire projekter. De to af projekterne rettede sig mod problemerne med skovrydning og bæredygtig forvaltning af træressourcer. Begge disse projekter blev forlænget frem til 2001.

Et tredje projekt, kystzoneforvaltning i Erongo Provinsen, blev i 1999 forlænget i et år frem til august.

Renere teknologi i fiskeindustrien var emnet for det fjerde af de oprindelige projekter, der havde fokus på indførelse af miljøanalyser og handlingsplaner i tre firmaer. Ved projektets afslutning i 1999 kunne resultaterne gøres op, blandt andet at de tre firmaer havde sparet 30 pct. af ferskvandforbruget, 30 pct. af saltvandsforbruget, at de udledte mellem 20 og 50 pct. mindre spildevand og havde forøget deres udbytte med op til 3 pct. Resultaterne blev meddelt landets 16 andre virksomheder i fiskeindustrien, og 10 af dem har vist interesse for at få udarbejdet lignende planer. De positive erfaringer fra Namibia har inspireret til nye projekter om ren teknologi i Sydafrika.

En programmission besøgte i 1999 Namibia som et led i vurderingen af det fremtidige samarbejde. Det blev besluttet at fortsætte miljøbistanden til Namibia. Den nye samarbejdsaftale omfatter årene 2000–2002 og udpeger følgende indsatsområder for miljøbistanden til Namibia: Naturressourceforvaltning herunder biodiversitet og skov- og træressourcer, kystzoneforvaltning, byudvikling og industri samt energi.

Danced indledte i 1999 et samarbejde med Namibias miljøministerium og Planlægningskommission om en miljøgennemgang af Namibias "grønne plan" i forbindelse med udarbejdelsen af landets 2. Udviklingsplan. Skønt der er tale om et mindre projekt målt i kroner og ører, kan det få store positive konsekvenser og samtidig afgørende indflydelse på Danceds fremtidige program i Namibia. En liste over større Danced-projekter i Namibia findes i bilag 7.

SYDAFRIKA

Sydafrika er Afrikas rigeste land, men velfærden er så ulige fordelt, at landet økonomisk fungerer som to forskellige nationer med to forskellige typer af problemer. De områder, der frem til 1994 var afsat til landets sorte befolkning, er i dag stadig præget af fattigdom og efterslæb i udviklingen. De sorte byområder har dårlige boliger, problemer med kloakering, vandforsyning og affaldsindsamling. De sorte landområder er hårdt medtagne af skovrydning, overgræsning og nedslidning. Omvendt er de områder, der tidligere var forbeholdt landets hvide mindretal, præget af en europæisk livsstil og voldsomt forbrug af ressourcer.

Siden landets første frie valg i 1994 har Sydafrika været inde i en reformproces, der skal udligne de store forskelle i landet. En række love er blevet vedtaget, nye administrationer er opbygget og der er blevet vendt op og ned på det politiske liv, hvor landets sorte befolkningsflertal for første gang har haft mulighed for at stemme. Men det tager tid at vende udviklingen. De økonomiske og sociale reformer er hæmmet af manglende investeringer fra udlandet, og arbejdsløsheden er meget høj især i den sorte befolkning.

Ønsket om miljømæssig bæredygtighed er et vigtigt led i de sydafrikanske reformer, men i praksis er det ikke uden problemer at opnå. Der er ikke altid administrativ kapacitet til at føre love og hensigter ud i livet, og der er rift om de økonomiske ressourcer i Sydafrika, som ud over arbejdsløshed og store sociale skævheder også slås med en nedslidt sundhedssektor og et katastrofalt skævt uddannelsessystem.

Støtte til miljøplanlægning, håndtering af affald og vandbesparelser er temaet i en række Danced-støttede projekter i Sydafrika. Et af dem dækker
Johannesburgs sydlige forstæder, hvor billedet her er taget.

Danced indledte miljøsamarbejdet med Sydafrika i 1995 og er siden blevet den største udenlandske miljødonor i landet. Aftalen om miljøsamarbejdet (1998) udpeger fire overordnede indsatsområder: Miljø i byerne, forureningsbekæmpelse og affaldshåndtering, energi og forvaltning af naturressourcer herunder biodiversitet, træ- og vandressourcer.

Danced har støttet opbygningen af en samlet miljølovgivning i Sydafrika og arbejdet med miljøhensynet i forbindelse med en række af de store reformprojekter f.eks. i forbindelse med jordfordeling, boliger, vand- og energiforsyning.  Se her!

Siden 1995 har aktiviteterne spændt over kapacitetsudvikling hos offentlige myndigheder, pilotprojekter og støtte til udarbejdelse af politikker og strategier. En særlig del af miljøsamarbejdet har været støtten til sydafrikanske græsrødder, en historisk stor og slagkraftig gruppe, der i de senere år i stigende grad markerer sig på miljøområdet.

De blev fordrevet fra deres land og deres sprog blev forbudt i skolerne.
Men Namefolkets kultur er sejlivet. I dag er de almindelige borgere i
Sydafrika og ved at opbygge et godt naboskab med Richtersveld National
Park, hvor de engang levede. De  er omfattet af det Danced-støttede
program for social økologi i og omkring Sydafrikas Nationalparker.

I1999 afholdt Sydafrika sit andet frie parlamentsvalg. Thabo Mbeki blev landets nye præsident, og han har fra begyndelsen slået fast, at koordinering og samarbejde mellem de forskellige ministerier og provinsregeringerne er nøgleord for den nye regering. Valget betød en række udskiftninger i de ministerier, som Danced samarbejder med i Sydafrika, men det har ikke haft større indflydelse på de aktiviteter, Danced støtter.

Det skete i 1999

I 1999 slog Danceds støtte til renere teknologi i industrien for alvor igennem med underskrivelsen af to nye projekter og start på et tredje. Men 1999 stod også i de overordnede strategiers tegn, sidste hånd blev lagt på den nationale strategi for affald, og Danced besluttede at støtte den nationale strategi for integreret forvaltning af vandressourcerne. På forsknings- og undervisningsområdet dannede fem sydafrikanske universiteter sammen med University of Botswana et nyt miljø-konsortium. Og på græsrodsniveau fortsatte Danced sin støtte til Sydafrikas frodige organisationsmiljø.

Se her!

Danceds indsats i Sydafrika er blandt andet rettet mod de massive
miljøproblemer i lavindkomstområderne.

Indførelsen af renere teknologi kan give både gevinst til miljøet og økonomisk gevinst til virksomhederne. Det blev blandt andet bevist i et Danced-støttet projekt rettet mod fiskeindustrien i Namibia, hvor de involverede firmaer både nedsatte deres ressourceforbrug og deres spildevandsudledning samtidig med at de øgede deres økonomiske udbytte (se også afsnit om Namibia i dette kapitel). I Sydafrika gik et lignende projekt for fiskeindustrien i gang i 1999, mens to andre projekter blev forberedt. De ene projekt er rettet mod de ca. 500 sydafrikanske virksomheder, der udfører overfladebehandling af metal. Denne såkaldte galvanoindustri skaber problemer med udledning af tungmetaller i spildevand, luftforurening og mængder af fast affald, herunder kemikalieaffald.

Det andet projekt er rettet mod Sydafrikas tekstilsektor, og dette projekt bygger på en såkaldt livscyklus-analyse af hele produktionen, populært sagt fra bomuldsfrø til t-shirt. Projektet retter sig især mod to led i produktionen der giver særlige problemer for miljøet, bomuldsdyrkning og kemikaliebehandling af de færdige tekstiler. Projekterne skal blandt andet støtte virksomheder, der ønsker en miljøgennemgang af deres produktion. Der skal etableres demonstrationsprojekter på udvalgte virksomheder og gives rådgivning om indførelse af renere teknologi. I forbindelse med tekstilindustrien skal projektet fremme afsætningen af bomuld og tekstiler, der er produceret med mindre belastning af miljøet.

Brancheforeningerne er en vigtig partner i projekterne om renere teknologi, og de relevante brancheorganisationer i Sydafrika har tilsluttet sig de tre projekter.

Affald kan fylde så meget, at det bliver en del af landskabet. Det vidner de karakteristiske bakker omkring Sydafrikas største by, Johannesburg, om. Bakkerne er i virkeligheden kæmpe bunker af affald fra mineindustrien, og fra dem blæser støvet ind over boligområderne, og regnen vasker kemiske stoffer ned i jorden og i sidste ende grundvandet. I 1999 afsluttede Sydafrikas myndigheder udarbejdelsen af en affaldsstrategi for hele landet og for alle former for affald. Et led i strategien er bedre planlægning af, hvor mineindustriens slaggebakker skal placeres og af, hvordan man sikrer grundvandet mod nedsivning. Danced har støttet udarbejdelsen af strategien, som også lægger op til f.eks. at etablere indsamlingsordninger i de dele af Sydafrika, hvor der ikke tidligere har været renovation – typisk store dele af de tidligere sorte townships og såkaldte hjemlande. Ifølge strategien skal der i de kommende år gennemføres affaldsplanlægning på nationalt, regionalt og lokalt niveau. På længere sigt skal der arbejdes med begrænsning af affaldsmængderne, affaldsbehandling og håndtering af f.eks. farligt affald. Danced vil i de kommende år støtte gennemførelsen af affaldsstrategien.

Danced støtter lignende projekter i Sydafrikas nabolande Lesotho og Swaziland.

Vand er en sparsom ressource i store dele af Sydafrika. Med det historiske regeringsskifte i 1994 ændrede synet sig på landets ressourcer, og den vidtgående reform af vandloven skal sikre alle ligelig adgang til vand. Med et nyt projekt støtter Danced nu gennemførelsen af reformen, der blandt andet skal sikre en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af vandressourcerne. Første del af projektet skal styrke kapaciteten i Department of Water Affairs i forbindelse med forvaltning af grundvand og overfladevand. I anden del af projektet skal der opbygges såkaldte vandstyrelser (Catchment Management Areas) i tre udvalgte områder. Det bliver de lokale vandstyrelser, der i samarbejde med lokale myndigheder, beboere og organisationer skal forvalte Sydafrikas vandressourcer.

Fem sydafrikanske universiteter indgik i 1999 sammen med University of Botswana en aftale om fremtidigt samarbejde. Samarbejdet, der skal omfatte forskning og undervisning i forbindelse med miljøproblemer i byer og industri, har fået navnet SACUDE (Southern African Consortium of Universities for Development and Environment) I&UA (Industri and Urban Areas). Danced støtter oprettelsen af SACUDE I&AU, der vil komme til at samarbejde tæt med det danske universitetskonsortium DUCED I&AU, der i 1998 blev etableret med støtte fra Danced, og med tilsvarende konsortier i Malaysia og Thailand.

I 1999 blev der i det sydlige Afrika arbejdet med at forberede et universitetssamarbejde om miljøproblemer i forbindelse med forvaltning af naturressourcer og bæredygtig udnyttelse af landområder.

Græsrodsorganisationerne har i mange år været en levende og slagkraftig del af det politiske liv i Sydafrika også på miljøområdet. Siden starten på miljøbistanden har Danced støttet en række lokale græsrodsprojekter og samarbejder mellem danske og sydafrikanske organisationer. Den tradition blev fortsat i 1999, hvor Danced indledte sin støtte til et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og den sydafrikanske organisation Group for Environmental Monitoring. Samarbejdet skal blandt andet udvikle lokale Agenda-21 aktiviteter i de to lande og i den forbindelse udvikle en fælles uddannelse for miljøaktivister i de to organisationer.

Et andet græsrodsprojekt er oprettelsen af et grønt væksthus midt i millionbyen Johannesburg. Væksthuset skal være en arbejdende demonstration af grøn teknologi og samtidig fungere som en støtte til alle, der arbejder for et retfærdigt og miljømæssigt sundt og bæredygtigt Sydafrika. Det er den lokale græsrod Earthlife Africa, der står bag ideen til væksthuset. Danced har tidligere støttet Earthlife Africa og udarbejdelsen af projektforslaget om det grønne væksthus.

En liste over større Danced-projekter i Sydafrika findes i bilag 7.

SWAZILAND

Swaziland er stadig først og fremmest et landbrugsland, skønt der sker en voldsom tilflytning til byerne. Fattigdommen i landdistrikterne har ført til store problemer med skovrydning og udpining af landbrugsjorden. I byerne har tilflytningen resulteret i problemer med affald og et stærkt stigende energiforbrug. Indsatsen på miljøområdet er hæmmet af en svag administration og en forældet og utilstrækkelig lovgivning.

I 1997 indgik Danced aftale om miljøbistand til Swaziland. Aftalen udpeger tre hovedindsatsområder for miljøbistanden: Affaldshåndtering i byerne, bæredygtig energi og bæredygtig udnyttelse af landområderne.

I 1999 fortsatte Danced støtten til to projekter i forbindelse med henholdsvis skove og skovforvaltning og bæredygtig energi. På affaldsområdet indledtes et nyt projekt, som skal styrke indsamling og behandling af affald i landet. Der findes kun få data om fast affald i Swaziland, affaldshåndteringen er ukoordineret og ansvaret er spredt mellem mange forskellige institutioner. Projektet skal udvikle en strategi for håndtering af fast affald og styrke den institutionelle kapacitet til at gennemføre strategien.

En liste over større Danced-projekter i Swaziland findes i bilag 7.

TANZANIA

Tanzania er af FN klassificeret som tilhørende gruppen af mindst udviklede lande. Gennem de seneste par år er den tanzaniske økonomi stabiliseret, og den store udfordring er at formulere og gennemføre en politik, der kan fremme den økonomiske politik. Hovedparten af Tanzanias befolkning bor på landet, og miljøproblemerne hænger i væsentlig grad sammen med det stigende pres på landbrugsjorden og andre naturressourcer. Fattigdom og befolkningstilvækst har ført til træfældning som følge af det øgede behov for brænde og jord til dyrkning. Den stærkt stigende tilflytning til især de store byer har ført til en ukontrolleret byudvikling og dermed stigende problemer med kloakering, vandforsyning og affald.

Ramsar- konventionen er den internationale konvention om beskyttelse
af vådområder.I 1999 tilsluttede Tanzania sig konventionen og  Danida tog
første skridt til et projekt, der skal støtte bevarelsen af landets vådområdet.

I 1983 blev der oprettet et nationalt miljøforvaltningsråd og i forbindelse med forberedelserne til Rio-konferencen i 1992 etableredes en særlig miljøafdeling, der nu er placeret i vicepræsidentens kontor. På grundlag af et studie og en omfattende høringsproces finansieret af bl.a. Verdensbanken og Danmark samt i lyset af den iværksatte decentraliseringspolitik ventes regeringen snarest at træffe beslutning om en mere effektiv miljøadministration. Arbejdet med udformning af en tidssvarende miljølovgivning vil herefter blive indledt med udgangspunkt i den fremlagte miljøhandlingsplan fra 1994 og de senere udarbejdede sektorpolitikker inden for bl.a. skov- og vildtforvaltning.

Den tanzaniske regering har i de senere år tilført flere midler til miljøsektoren, men de udgør stadig kun ca. 1 pct. af statsbudgettet – først og fremmest til lønninger og andre løbende udgifter. Som følge af den meget stramme økonomiske situation og det beskedne statsbudget kan det ikke forventes, at Tanzania vil kunne øge dette niveau væsentligt på kort og mellemlang sigt.

Tanzania er den største modtager af dansk udviklingsbistand og Danmark har støttet landet siden 1963. Tanzania blev programsamarbejdsland for dansk udviklingsbistand i 1989. Udviklingsbistanden er koncentreret om landbrug, sundhed, veje og udvikling af den private sektor. Hertil kommer støtte til overordnede makroøkonomiske og institutionelle reformer, herunder reform af den offentlige sektor og decentraliseringsreformen samt demokratisering og god regeringsførelse. Danidas miljøsamarbejde med Tanzania blev indledt i 1996, og det første projekt blev iværksat i 1997.

I 1999 forberedtes et overordnet program for miljøbistanden til Tanzania. Programmet, der forventes at blive færdiggjort i 2000, er koncentreret om følgende indsatsområder: Forvaltning af naturressourcerne og beskyttelse af biodiversitet samt forvaltning af bymiljø. Miljøbistanden skal desuden omfatte støtte til udvikling af miljølovgivning og -administration på centralt niveau og udvikling af vindenergi.

Det skete i 1999

I 1999 fortsattes to landsbybaserede skovforvaltningsprojekter i Iringa-regionen. Det ene omfatter bjergskove i Uzungwa-bjergene og det andet tørbundsskove i Nyang’oro og Kitapilimwe. Endvidere er der placeret en dansk rådgiver i Ministeriet for naturressourcer og turisme til at støtte udvikling af retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Desuden blev der startet nye projekter i forbindelse med beskyttelse af vådområder og bymiljø.

Vådområder. I 1999 tilsluttede Tanzania sig Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning og udpegede samtidig Malagarasi-Muyovozi vådområdet som landets første Ramsarområde. I slutningen af 1999 blev der godkendt et projekt for bæredygtig og integreret forvaltning af dette første Ramsarområde, og samtidig vil der blive placeret en dansk rådgiver i Ministeriet for naturressourcer og turisme med henblik på bl.a. at bistå med udviklingen af en national politik for vådområder.

Bymiljø. I 1997 blev der igangsat et bymiljøprojekt i Mwanza som led i den tanzaniske regerings program for bæredygtige byer. En gennemgang af projektet i 1999 viste, at fælles miljøplanlægning med deltagelse af de forskellige lokale interessenter, herunder kvinder, i stigende grad anvendes af bystyret og at miljøhandlingsplaner udarbejdet af lokale arbejdsgrupper var under gennemførelse af forskellige lokale grupper med støtte fra projektets miljøfond. Det var også lykkedes gennem en lang række informationsaktiviteter at øge miljøbevidstheden i byen. Fase 2 af bymiljøprojektet i Mwanza er under udarbejdelse. I slutningen af 1999 indledtes et tilsvarende projekt i Iringa.

En liste over større Danida-projekter i Tanzania findes i bilag 7.

ZAMBIA

Zambia er af FN klassificeret som tilhørende gruppen af mindst udviklede lande. Økonomien har været under stigende pres de senere år blandt andet pga. dårlige høstresultater, og den asiatiske krise. Generelt lever mere end 70 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Denne situationer er forværret i landområderne, hvor andelen af fattige er over 80 pct.

Nedbrydning af miljøet i Zambia er et resultat af fattigdom, manglende alternative indkomstmuligheder, utilstrækkelig forståelse for miljøproblemer, svag administration og lovgivning samt sammenbrud i de traditionelle værdier og sædvaner, der tidligere var med til at sikre en bæredygtig anvendelse af naturen.

Zambias store kobberforekomster og den deraf udviklede minedrift har betydet, at landet har udviklet sig til et af Afrikas mest urbaniserede samfund. Mange af miljøproblemerne er derfor koncentreret om mineindustriens luftforurening og vandforurening af Kafue floden, der også forsyner Lusaka med drikkevand.

Husholdningernes behov for brænde har betydet, at skovområder i og omkring byerne er blevet ryddet med deraf følgende jordnedbrydning og -erosion. Selvom problemerne er alvorlige, er de koncentreret i afgrænsede områder, hvilket betyder at en målrettet indsats vil kunne have gunstige effekter på miljøet.

Den zambiske regering godkendte i 1985 en national naturbeskyttelsesstrategi, der var det første dokument, som definerede miljømålsætningerne for landet. Denne strategi er siden blevet revideret i 1994 i en national handlingsplan for miljøet. Fremskridtene på miljøområdet har været begrænsede med undtagelse af regeringens godkendelse af en ny vildtforvaltningslovgivning i 1998, samt etablering af den uafhængig myndighed Zambia Wildlife Authority (ZAWA) med det overordnede ansvar for nationalparker og vildtforvaltningsområder.

Zambia blev programsamarbejdsland for dansk u-landsbistand i 1989. Samarbejdet har været fokuseret på sektorerne sundhed, uddannelse og veje. Forberedelse af miljøprojekter i Zambia indledtes i 1997, men pga. den politiske situation i Zambia blev det besluttet at indstille forberedelserne i 1998. De blev dog genoptaget i 1999 med gennemførelsen af en identifikationsmission. Identifikationsmissionen har peget på fire indsatsområder: Affaldshåndtering (og -forvaltning) i byer, naturressourceforvaltning i landbrug, vildtforvaltning og biodiversitet samt kapacitetsudvikling i miljøplanlægning

Konkret iværksættelse af projekter afventer fortsat den politiske udvikling.

ZIMBABWE

Zimbabwe er af FN klassificeret som et mellemindkomstland, og landet har en forholdsvis veludviklet infrastruktur og industri. Men der er stor social ulighed. Over 70 pct. af landets befolkning bor i de såkaldte fællesområder, hvor størstedelen af indbyggerne er fattige, og sammen med befolkningstilvæksten har fattigdommen øget presset på naturressourcerne.

Miljøhandingsplaner og bedre forvaltning af bymiljø er et af Danidas
indsatsområder i Zimbabwe. Her et gadebillede fra Harara,en af de byer, somprojektet omfatter.

Behovet for jord til græsning og dyrkning i de overbefolkede fællesområder er stort, og overudnyttelse kombineret med tilbagevendende tørkeperioder medfører, at jorderosion og udpining af jorden, afskovning og tab af naturlige vådområder udgør de væsentligste miljømæssige udfordringer for en bæredygtig udvikling.

Zimbabwes relativt gamle og veludviklede industrisektor og den hastige urbanisering betyder, at byernes miljøproblemer og den industrielle forurening udgør et voksende problem.

Miljøproblemer i byerne i Zimbabwe har hidtil været lavt prioriterede eller oversete, og har i vidt omfang været overladt til de lokale administrationer. Der findes ingen generelle bymiljømålsætninger eller -politikker, og området har hidtil heller ikke haft en central forvaltningsmæssig forankring. Samtidigt vokser byerne i et tempo, der ligger ud over myndighedernes kapacitet til at levere den nødvendige infrastruktur og serviceydelser.

I erkendelse af at lovgivningen på miljøområdet er for spredt og for svag er en lovreform sat i gang. Reformprocessen er dog præget af forsinkelser, som blandt andet kan tilskrives mangel på kapacitet og gennemslagskraft hos det kombinerede Mine-, miljø- og turistministerium.

Zimbabwe har gennem en årrække været i gang med en decentraliseringsreform, og i den nye miljølov er det bl.a. hensigten at indføre decentral miljøplanlægning i landdistrikterne, samt at indføre miljønormer på en række områder, herunder også områder administreret af distrikterne.

Når den nye miljølovgivning vedtages, vil der opstå en situation med et markant behov for udvikling af politikker og regulativer på området, og for opbygning af kapacitet til opfølgning og håndhævelse af loven. Den fortsatte udvikling af miljøprogrammet vil bl.a. blive søgt knyttet til de heraf opståede behov.

Zimbabwe har været programsamarbejdsland for dansk u-landsbistand siden 1989. Under dette samarbejde støtter Danida sundhedssektoren, udvikling af infrastruktur, landbrug og den private sektor. I 1998 blev de første skridt taget til formulering af et miljøprogram i Zimbabwe. Programmet omfatter fire indsatsområder: Miljøplanlægning og -forvaltning i landområder, miljøplanlægning og -forvaltning i byområder, industriel miljøforvaltning og bæredygtig energi.

Det skete i 1999

1999 har været præget af forberedelsesaktiviteter for især to af miljøprogrammets indsatsområder, nemlig bymiljø og bæredygtig energi, samt igangsættelse af et projekt vedrørende deltagerstyret lokal miljøplanlægning i landdistrikter og iværksættelse af et projekt vedrørende renere teknologi.

Deltagerstyret lokal miljøplanlægning sigter mod for det første at udarbejde lokale miljøforvaltningsplaner i fire landdistrikter med hovedvægt på fællesområderne. For det andet søges disse planer iværksat gennem deltagerstyrede projekter på landsbyniveau, hvorigennem lokalbefolkningens muligheder for og kapacitet til selv at organisere miljøaktiviteter forventes styrket. Indsatsen inden for renere teknologi har ført til, at der i 1999 er gennemført forberedende miljøvurderinger i 18 virksomheder, med henblik på at starte demonstrationsprojekter blandt et udvalg af disse virksomheder.

Bymiljø. I 1999 blev der bevilget støtte til et bymiljøprojekt i Zimbabwe. Projektet fokuserer på opbygning af metoder, systemer og arbejdsgange til miljøplanlægning og forvaltning i byer gennem forberedelse af miljøhandlingsplaner for udvalgte byområder, kombineret med konkrete opfølgningsaktiviteter og demonstrationsprojekter. I denne første fase udvikles og afprøves metoder i fire udvalgte byområder. I anden fase er hensigten at sprede de udviklede koncepter og metoder til andre byområder.

De udvalgte byer er Harare samt Bindura, Victoria Falls og Norton. Disse byer repræsenterer forskellige miljøproblemer og niveauer mht. til størrelse, infrastruktur og kapacitet. Kapacitetsudvikling i byforvaltningerne vil blive kombineret med løsning af konkrete miljøproblemer som f.eks. luftforureningsbekæmpelse, affaldshåndtering mv. med henblik på dels at sikre konkrete miljøforbedringer, dels en varig kapacitetsopbygning og endelig at demonstrere løsningsmodeller til anvendelse i andre byområder. Med hensyn til det nationale sigte er det hensigten at metoder udviklet på centralt og lokalt niveau skal tjene som grundlag for formulering af politikker og retningslinjer for bymiljøforvaltning.

Det Danida-støttede projekt om deltagerstyret lokal   miljøplanlægning retter
sig mod befolkningen i Zimbabwes fattige landdistrikter.

For så vidt angår miljøprogrammets fortsatte udvikling udtrykte de zimbabwiske myndigheder i 1999 ønske om at påbegynde arbejdet med at formulere nationale miljøpolitikker og -prioriteter. Manglen på vedtagne og synlige prioriteringsrammer og politikker for miljøområdet på nationalt niveau er blevet påpeget af såvel regering som NGO’er og andre interessenter, og det er på denne baggrund hensigten at styrke miljøprogrammet på dette område.

En liste over større Danida-projekter i Zimbabwe findes i bilag 7.