| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det dansk-grønlandske miljøsamarbejde

Grønlændere, miljøgifte og overvægt

Specielt i Østgrønland har man fundet et højt indhold af POP´er i befolkningen. I samme undersøgelser er det kommet frem, at befolkningen gennem de seneste år har taget kraftigt på i vægt. Det skyldes, at grønlændere overtager de samme madvaner som i den øvrige vestlige verden.

Isbjørnene i Østgrønland og på Svalbard har verdens højeste indhold af miljøgiften PCB blandt isbjørne. Grønlænderne har den tilsvarende rekord for mennesker. To ubehagelige verdensrekorder.

Isbjørne og mennesker indtager pladsen som det højeste led i fødekæden. Når isbjørne nogle steder i verden kan have ekstremt høje koncentrationer af POP´er, kan det skyldes, at de i særlig grad lever af sælspæk. POP´er ophobes i særlig grad i fedtvæv. Hvis mennesker ganske ofte spiser sælspæk skulle man forvente en koncentration på cirka samme niveau som isbjørnene. Men hvis befolkningen i fangerområderne spiser isbjørnekød nogenlunde regelmæssigt, kan det ikke blive værre med hensyn til indtagelse af de stoffer, som mistænkes for at danne forstadier til kræft.

"Vi kan ikke dokumentere, at der er problemer i den østgrønlandske befolkning på grund af koncentrationen af POP´er. Men opstår der et problem, så må grønlænderne være nogle af de første, der bliver ramt af det", siger Henning Sloth Pedersen, distriktslæge ved lægeklinikken i Nuuk. Han har netop besøgt Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) og Tasiilaq (Ammassalik) som leder af den aktuelle undersøgelse af koncentrationen af POP´er i befolkningen. Undersøgelsen er et led i sundhedsprogrammet under AMAP og er finansieret af Dancea.

I 1998 blev 15 personer undersøgt i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Dette pilotprojekt viste, at belastningen af havdyr og mennesker ligger på samme niveau. Dette er forventeligt, idet mennesker og fx isbjørne indtager den samme placering i den arktiske fødekæde.

Fast food er blevet en del af mange grønlænderes ugentlige kost.

Høj deltagelse

Ud fra denne undersøgelse skulle der laves en videnskabelig korrekt undersøgelse for at fastslå, om varslerne fra pilotundersøgelsen kunne passe. Her valgte man tillige at tage Tasiilaq (Ammassalik) med, idet forestillingen var, at der er mere forurening på Østkysten end på Vestkysten.

Alfa og omega i en sådan undersøgelse er, at de undersøgte personer er udvalgt tilfældigt, og ikke mindst at de rent faktisk møder op. Det var ikke tilfældet i tidligere undersøgelser i Diskobugten, hvor deltagelsen nogle gange var helt nede på 25%.

"Den eneste måde at få høj deltagelse er at tage ud selv og fortælle folk, hvad undersøgelsen skal bruges til. Folk har generelt ikke noget imod at være med. Tværtimod", siger Henning Sloth.

I Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) og Tasiilaq (Ammassalik) er begge steder udvalgt 50 mænd og 50 kvinder i den fødedygtige alder (18 - 45 år). Udtrukket på korrekt statistisk vis af Grønlands Statistik.

"Jeg tog så til Scoresbysund", fortæller Henning Sloth Pedersen, "og havde forinden fået de telefonnumre jeg kunne få og fundet ud af, om folk var der. Kontaktede hver enkelt pr. telefon, eller på arbejde, resten gik jeg ud til. Der er dårlige erfaringer med at sende besked med post eller med portør. Det er som om, det er meget mere seriøst, når det er lægen selv, der kommer. Folk kender mig, fordi jeg har været her i mange år og taler grønlandsk."

Resultatet blev en deltagelse på 97%! Undersøgelsen bestod i: Et interview på 20- 30 min. omkring kostvaner, tobak, alkohol og andre livsvaner, arbejde, uddannelse, familiære relationer, boligtype. Faktorer der afspejler livsstil og levevilkår.

Den traditionelle kost er generelt på retur. De, der spiser mindst grønlandsk mad, har typisk betydelig overvægt, fordi det de spiser i stedet for grønlandsk mad er underlødigt. Udviklingen i retning af at spise mindre traditionel grønlandsk kost er gået forbløffende hurtigt.

"Det er mig, der interviewer alle", forklarer Henning Sloth. "Dels for at få undersøgelsen udført ensartet og dels for at være sikker på, at folk har forstået spørgsmålene til bunds."

Der blev endvidere målt højde og vægt og taget blodprøver. Blodprøverne er blevet undersøgt for POP´er. Derudover for fedtsyrer som afspejler kosten. Samtidig undersøges immunforsvaret og balancen mellem forskellige hormoner. Hvis mænd har en høj koncentration af kvindelige kønshormoner, svarer det til, at mænd fik P-piller og dermed nedsat frugtbarhed. Det samme gælder for kvinder, hvis de får hormoner, der minder om P-piller, idet flere POP´er har en østrogen-lignende virkning.

Grænseværdier

Resultaterne er skræmmende. Når man skal vurdere, hvor grelt det står til, kan man sammenligne resultaterne med de canadiske grænseværdier (danske myndigheder har ikke fastsat selvstændige grænseværdier men benytter de canadiske). Canadierne bruger betegnelserne "bekymringsgrænse" og "aktionsgrænse". Den mest følsomme del af befolkningen er gravide kvinder.

Således bekræfter undersøgelsen til fulde pilotundersøgelsen fra 1998. Koncentrationen af POP´er er på et højt niveau i såvel havpattedyr som i befolkningen i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund).

Rygning

En undersøgelse i Uummannaq rummer nogle andre aspekter. Undersøgelsen fandt sted i sommeren 1999 og omfattede 48 mænd i alderen 30 til 50 år i 2 bygder. Alle sammen fuldtids- eller deltidsfangere og alle sammen raske, dvs. samme fysiske aktivitetsniveau, spiste altså formodentligt samme mængde mad.

Til alles store overraskelse fandt man ganske mange aldrig-rygere - i alt 14. Tidligere undersøgelser viser, at der er yderst få aldrig-rygere og ikke-rygere.

Uummannaq-undersøgelsen er enestående ved, at det er første gang, man har undersøgt to grupper, der er ens i alt undtagen til rygning.

Det skal bemærkes, at der er tale om en udvalgt skare og et lille materiale, som man alene af den grund skal være varsom med at tolke.

Som mange sikkert ved, tager man på, hvis man holder op med at ryge. Og omvendt er nikotin anvendt i slankepiller. Derfor forstyrrer det resultaterne, at ikke-rygerne i gennemsnit vejer 10 kg mere end rygerne. De har samme konstitution. De har samme aktivitetsniveau, men de vejer 10 kg mere, som man må antage stort set udgøres af fedt. Derved opstår der et fortyndingsproblem, fordi POP´er koncentrerer sig i fedt. Hvis man har 10 kg mere fedt, bliver POP´koncentrationen tilsvarende mindre. Fænomenet kendes fra sæler, hvor POP´-koncentrationen i en sommersæl kan være 15 gange højere end i en vintersæl. Det vil sige, hvis POP´koncentrationen i en person ligger højt, kan det skyldes, at denne person i højere grad har spist magre sommersæler.

I en undersøgelse i Canada slankede man folk under kontrollerede forhold, og samtidig steg POP´koncentrationen. En ny uopdaget fejlkilde. Men på trods af dette, tyder det stadigvæk på, at tobak har en selvstændig virkning.

En anden variation er, at når moderen ammer sit barn, modtager barnet en kraftig koncentration af POP´er, men samtidig sænkes moderens POP´koncentration. Det samme gælder for dyremødre og deres unger.

Det lader til, at specielt isbjørne, der lever af sælspæk, har ekstremt høje POP´-koncentrationer. I følge fangststatistikken udgør isbjørnekød en rimelig del af årsforbruget af kød i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Noget tyder på, at de højeste koncentrationer hos folk fra Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) skyldes indtagelse af isbjørnekød.

Spis grønlandsk

"Men en ting der virkelig overraskede mig i Scoresbysund, var, hvor lidt folk spiste grønlandsk mad", fortæller Henning Sloth Pedersen. "Og det er sket over de seneste 5 år. Omkring 60% af befolkningen får grønlandsk mad som hovedmåltid mindre end 1 gang om ugen. De, der spiser mindst grønlandsk mad, har betydelig overvægt, fordi det, de spiser i stedet for grønlandsk mad, er underlødigt. Det kan man se ud fra kostskemaer.

Det samme gjorde sig gældende med uummannaq-fangerne, hvor mere end 50% af aldrig-rygerne var overvægtige på trods af et højt aktivitetsniveau.

Aammassalik anderledes

Sammenlignet med Scoresbysund lever man gennemgående sundt i Tasiilaq (Ammassalik). "70% af befolkningen var ikke overvægtige", pointerer Henning Sloth som det vigtigste. "De spiste grønlandsk mad mindst en gang om ugen. Røg mindre end landsgennemsnittet. De sidste 25%, der var arbejdsløse, var sværere at komme i kontakt med. De spiste meget lidt grønlandsk mad, var overvægtige samt rygere."

Der er en slående forskel på de to befolkninger på Østkysten.

Så når man holder op med at tage på fangst og stopper med al den aktivitet, der er knyttet til at tage på fangst, spiser man mindre grønlandsk mad.