For lægemiddelgrupper er der foretaget en vurdering af gruppens potentiale for miljøeffekter. Dette er dog kun gjort for grupper, hvor få lægemidler udgør en stor andel af hele gruppens forbrug. Der skønnes ikke at være miljøproblemer forbundet med den terapeutiske anvendelse af lægemidler inden for grupperne:

	fordøjelse og stofskifte (A),
	blod og bloddannende organer (B),
	parasitmidler (P),
	sanseorganer (S) og
	diverse (V).

For flere lægemiddelgrupper fandtes der ikke tilstrækkelige informationer og/eller grupperne er så inhomogene at der ikke kan generaliseres. Dette gælder:

	lægemidlerne i gruppen for hudmidler (D),
	hormoner til systemisk brug (H)
	lægemidler til åndedrætsorganer (R).

For de resterende lægemiddelgrupper er det samlede forbrug højt (nogle få midler udgør størstedelen af forbruget) eller midlernes virkemåde betyder at effekter ikke kan udelukkes:

	Hjerte- og kredsløbsmedicin (C) skønnes at kunne have en mulig miljøeffekt da der anvendes mere end 5 ton/år, som især udgøres af de to stoffer på listen over de mest anvendte lægemidler, furosemid og bendroflumethiazid.
	På trods af at der blot anvendes anslået <250 kg kønshormoner m.m. (G) kan det ikke udelukkes at der fra østrogenerne kan være miljøeffekter.
	Der bruges årligt næsten 34 tons antibiotika til bekæmpelse af infektionssygdomme (J). Det kan ikke udelukkes at antibiotika kan forårsage toksiske miljøeffekter.
	Cancermidler m.m. (L) har et "medfødt" potentiale for effekter i miljøet, men der mangler dog information om disse stoffers økotoksikologi, nedbrydning m.v. Kræftmidler anvendes især i sygehussektoren, som ikke er med i lægemiddelstatistikken.
	Der anvendes anslået >75 tons lægemidler i gruppen for muskler, led og knogler (M). Der skønnes ikke at være potentielle miljøproblemer i denne gruppe, når der ses bort fra ibuprofen som anvendes i store mængder.
	Stoffer fra gruppen centralnervesystemet (L) er ofte virksomme i meget lave doser, men der findes ikke økotoksikologiske data tilgængelig for en vurdering.

En sammenstilling af den miljømæssige vurdering for lægemiddelgrupper og for aktivstoffer er vist i Tabel 10.1.

De fundne og de bergnede koncentrationer af lægemidler i miljøet er oftest ret lave, i størrelsesordnen < 1 m g/L, og de økotoksikologiske effektniveauer oftest 1000 gange højere. For enkelte stoffer, som bruges i store mængder eller er giftige i lave koncentrationer, kommer en beregning af miljørisiko dog nær eller over den kritiske værdi (se 9.2.2). For de følgende lægemidler fra L25 er det vurderet, at der kan være potentiale for miljøeffekter:

	Det smertestillende ibuprofen anvendes i store mængder og kan være langsomt nedbrydeligt, og det vurderes derfor, at der kan være en potentiel miljøfare.
	Paracetamol anvendes i store mængder, men her er der usikkerhed om nedbrydeligheden.
	Østrogener, som anvendes i p-piller m.m., når ikke høje koncentrationer, men er p.g.a. lave effektkoncentrationer vurderet at have et potentiale for miljøeffekter. Det skyldes ikke mindst, at der fra test som er ikke-standard økotoksikologiske test rapporteres om exceptionelt lave effektniveauer.
	To kandidater til potentielle miljøproblemer fra hjerte- og kredsløbsbehandling (furosemid og bendroflumethiazid) anvendes i store mængder, men det har ikke været muligt at finde tilstrækkelige data til en evaluering.

Jordmiljø