Rapport fra Virksomhedsudvalget
5 Rapportering5.1 Indledning5.2 De eksisterende løbende rapporteringskrav og -systemer 5.2.1 Virksomhedernes løbende rapporteringskrav 5.2.2 Nationale rapporteringskrav 5.2.3 Det nuværende informationsflow 5.2.4 Igangsatte initiativer 5.3 Det fremtidige arbejde 5.1 IndledningStaten, primært Miljøministeriet, amter og kommuner indsamler oplysninger om virksomhedernes miljøforhold til forskellige formål. Amter og kommuner anvender oplysningerne som led i deres godkendelses- og tilsynsarbejde. De oplysninger staten samler ind bruges bl.a. til at opfylde Danmarks rapporteringsforpligtelser til EU eller krav fastsat i medfør af diverse konventioner. Der skal også leveres oplysninger, når et nyt pesticid eller kemisk produkt skal godkendes, eller til statistiske formål. For langt de fleste virksomheder er der tale om oplysninger, der relaterer sig til virksomhedens produktion og udledninger af forurenende stoffer og affaldsproduktion. For en række virksomheder er der også krav om rapportering af forbrug af råvarer og andre ressourcer samt i specielle tilfælde om deres produkter. Rapporteringskravene er fastsat i medfør af bekendtgørelser eller direkte i en godkendelse eller tilladelse. Der er udviklet standardiserede spørgeskemaer eller blanketter, som virksomhederne kan udfylde til flere af de ovennævnte formål, men ofte er der tale om større dokumentationsmateriale i form af tekniske eller videnskabelige papirer, og her indsendes oplysningerne til myndighederne i den form, der bedst lever op til de krav der stilles. Endelig er der en række virksomheder, der har krav om at udarbejde et grønt regnskab, hvor formålet primært er at informere offentligheden om virksomhedens miljøpåvirkninger. I bilag 1 findes en kort oversigt over de ”miljøoplysninger” virksomhederne skal levere til myndighederne. Man kan overordnet skelne mellem 2 typer af indberetningspligt:
Der er enighed i udvalget om, at informationsflowet af miljøoplysninger mellem virksomheder og myndigheder og mellem forskellige myndigheder skal koordineres og tilrettelægges så enkelt og effektivt som muligt, så virksomhederne belastes mindst muligt samtidig med, at myndighedernes behov for og offentlighedens krav på oplysninger bliver opfyldt. Anmeldelse og godkendelse diskuteres i kap 3, hvor der lægges op til en væsentlig forenkling af de oplysninger, der skal leveres i forbindelse med opstart eller produktionsændring. Nærværende kapitel fokuserer på de løbende rapporteringskrav (type 2). Kapitlet beskriver de eksisterende rapporteringskrav og -systemer, de igangværende initiativer og det fremtidige arbejde. Udvalget har overordnet konstateret, at spørgsmålet om landbrugsvirksomhedernes rapportering sideløbende behandles under servicefællesskabet om den offentlige landbrugsforvaltning under projekt digital forvaltning. 5.2 De eksisterende løbende rapporteringskrav og -systemer5.2.1 Virksomhedernes løbende rapporteringskravVirksomhedernes løbende rapportering skal opfylde forskellige formål som f.eks. at sikre offentlighedens adgang til miljøoplysninger (grønt regnskab, EPER, PRTR), kontrol af om virksomheden lever op til myndighedernes vilkår (egenkontrol), eller forskellige statistiske formål. Endvidere medvirker rapporteringen til, at Danmark kan opfylde de internationale rapporteringskrav, eksempelvis dokumentere reduktioner i emissioner, overholdelse af direktiver, offentliggørelse af miljødata og lignende. 5.2.1.1 Grønne regnskaber En række virksomheder (ca. 800) er omfattet af kravet om at udarbejde et grønt regnskab. Det primære formål med et grønt regnskab er at give offentligheden let adgang til information om virksomhedens miljøforhold – men også at inspirere virksomhederne til at sætte indsatsen for miljøet i system og opnå forretningsmæssige fordele. Det grønne regnskab skal bl.a. bestå af følgende elementer11:
Bekendtgørelsen om grønne regnskaber12 beskriver kravene til hvilke oplysninger det grønne regnskab skal indeholde, men det er, bortset fra rækkefølgen af oplysningerne, ikke foreskrevet, hvordan miljødata i regnskabet skal præsenteres. Regnskaberne skal udarbejdes en gang om året og følger regnskabsåret for det finansielle regnskab. Regnskabet sendes til tilsynsmyndigheden, der skal afgive en udtalelse til regnskabet. Udkast til udtalelse skal sendes i høring hos virksomheden. Det grønne regnskab fremsendes herefter til Erhvervs- og Selskabs-styrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen scanner herefter regnskaberne og offentliggør dem sammen med udtalelsen i det elektroniske informationssystem Publicom, der også indeholder det finansielle regnskab. 5.2.1.2 Virksomhedernes egenkontrol Kommuner og amter har behov for miljøoplysninger i deres arbejde som tilsynsmyndighed og stiller derfor krav til en virksomhed om at føre egenkontrol og dokumentere, at den lever op til de vilkår, der er stillet i godkendelser, tilladelser eller påbud. Kravene er individuelt fastsat og vil typisk afhænge af beliggenhed i forhold til naboer, virksomhedens produktion, emissioner samt eksempelvis om der udledes spildevand til kloak med kommunalt renseanlæg eller direkte til en overfladerecipient, herunder sårbarheden af recipienten. Der kan være tale om, at virksomheden skal registrere råvareforbrug, foretage målinger, udarbejde driftsjournaler eller anden former for dokumentation, der viser, at virksomheden overholder sine vilkår. Hvordan og hvornår dokumentationen skal fremsendes til miljømyndigheden er individuelt fastsat, men vil blive delvist standardiseret i et kommende forenklet godkendelsessystem. Virksomheder med affaldsproduktion skal endvidere udfylde affaldsstamkort, som skal opbevares på virksomheden. Kortet anvendes primært som et led i det lokale tilsyn. Det grønne regnskab skal indeholde et resume af virksomhedens egenkontrol. Der lægges således op til, at miljømyndighederne i øget omfang gør brug af oplysningerne i de grønne regnskaber og således letter virksomhedernes rapporteringsbyrde gennem samkoordinering af disse rapporteringer. 5.2.1.3 Indberetninger til statistiske formål Danmarks Statistik indsamler visse oplysninger, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Forvaltningsloven sætter en række begrænsninger for udveksling af data mellem Danmarks Statistik og andre myndigheder, idet de oplysninger virksomhederne rapporterer til Danmarks Statistik til statistiske formål som udgangspunkt ikke videregives til en anden myndighed. Som led i råvare- og tjenesteundersøgelsen indsamler Danmarks Statistik oplysninger om industriens forbrug af råvarer, emballage og vand. Ca. hvert andet år indsamles oplysninger om energiforbrug. Samtidig indsamles frivilligt oplysninger om energibesparende foranstaltninger, energiledelse og lign. Oplysninger der er indsamlet af Danmarks Statistik vil ikke tilsvarende blive indsamlet af Energistyrelsen. Dansk Industri har oplyst, at det blandt deres medlemmer er nævnt, at miljøoplysninger, der indsamles til de statistiske formål, også indsamles i andre sammenhænge, således at virksomhederne oplever, at de skal rapportere de samme oplysninger flere gange til forskellige myndigheder – opgjort på forskellig måde. Ligeledes kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvor ”frivilligt” virksomhederne oplever det, når myndighederne indsamler frivillige oplysninger. 5.2.2 Nationale rapporteringskravDanmark er forpligtet af en række internationale krav om rapportering af miljøoplysninger fra virksomhederne. Gennem de senere år er omfanget af de internationale krav om rapportering på virksomhedsområdet steget væsentligt. Kravene er typisk fastlagt i forskellige EU-direktiver, der udover krav om at dokumentere implementeringen af direktiverne i Danmark, også har krav om rapportering af virksomhedernes udledninger. Som eksempler kan nævnes IPPC13-, VOC14-, store fyringsanlæg15 og affaldsforbrændings16 direktiverne. Endvidere har Danmark tilsluttet sig en række internationale konventioner som EMEP17, UNFCCC18, Helcom19, Parcom20 og senest PRTR-protokollen21 under Århus konventionen22. Endelig stilles der krav i forbindelse med OECD-medlemskabet. En lang række af de nationale rapporteringsforpligtelser omfatter emissionsdata, men eksempelvis i klimakonventionen er der krav om, at Danmark skal kunne rapportere en række baggrundsdata i form af ressourceforbrug (forbrug af brændsel). I forbindelse med Helcom og Parcom er rapporteringskravene fastsat i branchespecifikke recomendationer, der er meget forskellige udformet fra at omfatte krav om emissioner, emission pr. produceret enhed eller koncentrationer til oplysninger om BAT-niveauet i den konkrete branche. Et af de væsentlige indberetningskrav fra EU er fastsat i EPER-beslutningen23 fra juni 2000, der har hjemmel i IPPC-direktivet. EPER er navnet på EU-Kommisionens register over udledninger til luft og vand fra IPPC-virksomheder. Hovedformålet med registret er at give offentligheden bedre adgang til miljøoplysninger. I henhold til beslutningen skal Danmark hvert tredje år indsende oplysninger om udledninger af 50 stoffer til luft og vand til EU-Kommissionen. Oplysningerne skal leveres af virksomhederne, men det er en myndighedsopgave at kvalitetssikre oplysningerne, før de sendes til EU. Første rapportering er i juni 2003. Kommissionen har tilkendegivet, at det er intentionen at gøre EPER-rapporteringen årlig fra omkring 2007. EPER skal ses i tæt sammenhæng med OECD‘s krav og den kommende PRTR-protokol under Århus-konventionen, hvor der stilles krav om at etablere et nationalt PRTR-register. Hovedformålet med PRTR - registret er, som for EPER, at sikre offentlighedens adgang til miljøoplysninger fra enkeltvirksomheder. Forskellen mellem EPER og PRTR kan overordnet findes i de manglende affaldsoplysninger i EPER. Under de netop afsluttede forhandlinger af den kommende PRTR protokol under Århus-konventionen har Danmark forhandlet ud fra en forudsætning om, at de grønne regnskaber også fremover skal kunne anvendes til at opfylde rapporteringskravene og indholdet i en national PRTR. EU har underskrevet PRTR-protokollen i maj 2003 sammen med de øvrige EU-lande, herunder Danmark. Overvejelserne om, hvordan kravene skal implementeres i EU, er derfor begyndt med aktiv deltagelse fra Danmark. Danmark lægger i denne sammenhæng vægt på, at EU reglerne udformes, så den efterfølgende danske implementering kan gennemføres uden væsentlige konsekvenser for danske virksomheder. For at leve op til de eksisterende og kommende krav er Miljøstyrelsen i gang med at opbygge et informationssystem om industriens miljøforhold. Systemet skal give offentligheden lettere adgang til miljøoplysninger og bliver tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside i slutningen af 2003. Ud over at være den danske PRTR vil systemet også kunne anvendes til at formidle BAT-noter, renere teknologi referencer og senere branchespecifikke datablade til virksomheder og myndigheder. Det er endvidere målsætningen, at systemet samler så mange som muligt af både de nuværende og kommende rapporteringer. De data, der indgår i systemet vil i første omgang blive indsamlet og indtastet manuelt fra de grønne regnskaber. På sigt vil det være muligt at overføre data elektronisk til systemet, hvis det viser sig mest hensigtsmæssigt. 5.2.3 Det nuværende informationsflowI forbindelse med implementering af EPER-beslutningen i Danmark foretog Miljøstyrelsen en nærmere analyse og vurdering af hvilke miljødata, der blev indsamlet centralt eller decentralt hos amter og kommuner. Analysen blev foretaget for at fastlægge, hvordan EPER-indberetningen kunne tilrettelægges mest effektivt. Der blev identificeret 2 dataindberetninger, som omfattede en mindre delmængde af kravene i EPER. DMU indsamler årligt oplysninger i forbindelse med EMEP-indberetningen om udledning af visse stoffer til luften fra større kraftværker og industrianlæg. DMU får data fra Energistyrelsens energiproducenttælling, de grønne regnskaber og i et vist omfang fra Danmarks Statistik. I forbindelse med NOVA indsamler Miljøstyrelsen oplysninger om industrielle punktkilder fra direkte udledninger til vandmiljøet. Disse oplysninger indsamles via amterne, men på en anden form end i EPER. Analysen viste også, at kravene til de daværende grønne regnskaber med mindre justeringer omfattede de oplysninger om udledninger, der skal bruges til EPER-indberetningen. På baggrund af analysen besluttede Miljøstyrelsen at anvende de eksisterende rapporteringssystemer og de grønne regnskaber til at efterleve kravene om at rapportere til EPER-registret og den kommende nationale PRTR. Med mindre justeringer af de eksisterende regler om grønne regnskaber er det undgået at bebyrde virksomheder og tilsynsmyndigheder med yderligere afrapporteringskrav. Samlet skete der en reduktion i antallet af virksomheder, som er omfattet af pligten til at lave grønne regnskaber. Bl.a. som følge af ovennævnte beslutning i relation til EPER og PRTR blev de få i - mærkede virksomheder, som ikke allerede skulle lave grønne regnskaber, omfattet af regnskabspligten, for hermed at kunne efterleve de internationale rapporteringskrav.
Med de nye regler om grønne regnskaber er det bl.a. sikret, at alle virksomheder i EPER er omfattet af pligten til at udarbejde grønt regnskab, og at regnskaberne indeholder de nødvendige oplysninger. En væsentlig forudsætning er, at indholdet i de grønne regnskaber lever op til de formkrav og den kvalitet, der er nødvendig for at kunne rapportere. De grønne regnskaber vil således blive anvendt til indsamling af oplysninger til den første EPER-rapportering i juni 2003. Landbrugsbedrifter er ikke omfattet af kravene til at udarbejde grønt regnskab, selv om de er omfattet af EPER, og deres rapporteringer adskiller sig på flere punkter fra industriens. Dog er der i Fødevareministeriets lovgivning krav om rapportering af en lang række forhold, herunder miljøoplysninger. For landbrugsbedrifter sker den første rapportering til EPER via tilsynsmyndigheden på baggrund af oplysninger om staldtyper og dyreenheder. De efterfølgende indberetninger forventes at ske digitalt og vil blive integreret i arbejdet under servicefællesskabet under E-Landbrug. Det er landbrugets holdning, at indsamling af oplysninger om staldtyper p.t. er unødig bureaukratisk, hvilket erhvervet har fremført i forbindelse med udvalgsarbejdet under Servicefællesskabet om den offentlige landbrugsforvaltning. Efter den første rapportering vil der ske en evaluering af forløbet med særlig fokus på forretningsgange. De indsendte grønne regnskaber vil blive gennemgået i forhold til om de indeholder de nødvendige data, om kvaliteten lever op til kravene, og hvordan data er struktureret. Med henblik på at vurdere, om oplysningerne er tilstrækkelige til at kunne opfylde de kommende PRTR krav, vil affaldsoplysningerne og oplysninger om ressourceforbrug samtidigt blive vurderet. På lignende måde vil EU evaluere den første rapportering med henblik på EU-niveau at kunne justere kravene og effektivisere de kommende rapporteringsrunder. 5.2.4 Igangsatte initiativerProjekt Digital Forvaltning blev iværksat i 2001 med det formål at realisere en ny digital model for den offentlige sektor. Projektet ledes af en fælles bestyrelse, der er sammensat af departementscheferne for fem ministerier, de administrerende direktører i KL og Amtsrådsforeningen og en repræsentant for Københavns og Frederiksberg kommuner. Den Digitale Taskforce fungerer som sekretariat for bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning og spiller en aktiv rolle i en lang række projekter og servicefællesskaber, bl.a. E-erhverv og Erhvervsportalen. E-erhverv er etableret som et underprojekt under projekt Digital Forvaltning. Formålet med E-erhverv er at få et tværgående samarbejde mellem de myndigheder, der varetager de største administrative opgaver i forhold til erhvervslivet. E-erhverv skal igangsætte projekter, der sætter virksomhederne i centrum for den offentlige forvaltning. Set fra et organisatorisk perspektiv består E-erhverv af en styregruppe, dens sekretariat, et antal projekter samt et partnerforum. Miljøministeriet deltager på tre niveauer i forhold til E-erhverv. Det er en vigtig målsætning for E-erhverv at lette erhvervslivets administrative byrder og sikre effektiv håndtering af virksomhedernes kontakt til det offentlige. I 2002 er der i E-erhvervs regi foretaget en omfattende kortlægning af hvilke rapporteringer virksomheder giver til forskellige offentlige myndigheder på erhvervsområdet. Miljøområdet har været en del af den samlede kortlægning. På baggrund af kortlægningen har E-erhverv valgt at prioritere arbejdet på to områder: rapportering og medarbejdere. På miljøområdet er det intentionen at se nærmere på grønne regnskaber og affald. Under den Digitale Taskforce er der iværksat Servicefælleskab om den offentlige landbrugsforvaltning – E-Landbrug – med henblik på at styrke samarbejdet og udvikle digitale forvaltningssystemer for landbrugsforvaltningen. Målet er at mindske erhvervets administrative byrder og opnå forenklinger for både erhvervslivet og myndighederne. Erhvervsportalen eller Virk.dk er et projekt under E-erhverv og siden efteråret 2001 har syv ministerier og en række private partnere arbejdet med etablering af virk.dk. Virk.dk skal samle en vifte af offentlige og private informationer og digitale ydelser på erhvervsområdet. Portalen åbnes for virksomhederne september 2003. I forbindelse med etablering af Virk.dk er der blandt de involverede myndigheder sat et større arbejde i gang med at integrere erhvervsrettet information fra myndighedernes hjemmesider og med at samle og koordinere en lang række af de blanketter og rapporteringer, der bl.a. er identificeret i forbindelse med den ovennævnte kortlægning af rapportering. Miljøstyrelsen deltager aktivt i dette arbejde, og følgende blanketter vil i første omgang blive indmeldt til erhvervsportalen med henblik på at udvikle dem til digitale indberetninger:
5.2.4.1 Digitalisering af grønne regnskaber I forlængelse af E-erhvervs prioritering af rapporteringsområdet vil Taskforcen og Miljøstyrelsen i løbet af efteråret arbejde sammen om at vurdere potentialet for digitalisering af grønne regnskaber. Da lettelser af administrative byrder er et centralt element, vil der ligeledes blive fokuseret på dette. Det er ikke tanken at udvide antallet af virksomheder, som skal udarbejde grønt regnskab, ligesom offentlighedens adgang til miljøoplysninger stadig skal være central. En forudsætning for digitalisering er bl.a., at data kan standardiseres og struktureres, så de kan overføres digitalt. Der vil blive foretaget en konkret vurdering af, hvilke emissionsoplysninger i et grønt regnskab det vil være muligt og hensigtsmæssigt at standardisere og strukturere med henblik på digitalisering. For at vurdere potentialet for digitalt dataflow mellem virksomhed og myndighed er det nødvendigt at få større klarhed over, hvordan data ligger ude i den enkelte virksomhed og hvilke systemer virksomhederne anvender til at understøtte deres dataindsamling og rapportering. Vurderingen vil blive foretaget med udgangspunkt i 2 projekter, der udover at afklare, hvordan data kan opbevares i virksomhederne, vil vurdere mulighederne for direkte overførsel af data. Arbejdet med at vurdere potentialet for digitalisering af grønne regnskaber pågår i efteråret 2003, og der vil herefter blive taget stilling til det videre forløb. 5.2.4.2 Affald Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der ser på organisering af affaldsområdet. Arbejdsgruppen vil foretage en samlet vurdering af omfanget og betydningen af en række problemstillinger, herunder vurdere dataindberetning fra virksomheder til forskellige myndigheder. Endvidere skal arbejdsgruppen senest 2004 fremkomme med forslag til løsninger i de tilfælde, hvor arbejdsgruppen vurderer at problemerne har et sådant omfang og en sådan betydning, at det er nødvendigt at ændre på den nuværende organisering og lovgivning. Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet i 2004. 5.2.4.3 Miljøportalen Siden 1998 har amterne arbejdet med at opbygge en række datamodeller for miljødata og fra 1999 har Miljøministeriet deltaget i arbejdet. Det formelle samarbejde mellem amterne og Miljøministeriet omkring det fælles projekt er under etablering. Der er tale om en Internet-miljøportalløsning, hvor der både indsamles og formidles miljødata. Datamodellerne er grundlæggende for at kunne sikre en effektiv udveksling af data mellem amterne og mellem amter og Miljøministeriet, men Miljøportalen forventes også at blive det sted på Internettet, hvor borgere, professionelle, myndigheder og det private erhvervsliv let kan finde miljødata. Miljøportalen dækker i første omgang fagområderne overfladevand, jordforurening og grundvand og forventes at være klar ultimo 2004. 5.2.4.4 Tilrettelæggelse af virksomhedernes rapportering En væsentlig del af arbejdet med miljødata foregår på den enkelte virksomhed og Miljøstyrelsen har derfor iværksat 2 projekter, som skal bidrage til, at virksomheden lettere kan leve op til sine rapporteringsforpligtelser. Formålet med de 2 projekter er at udvikle et koncept, der kan hjælpe virksomheden med at identificere sine miljødatabehov samt styrke den interne koordinering og datafangst på virksomheden via miljøstyring. Der vil blive udarbejdet et redskab, der kan hjælpe virksomheden med at analysere sine rapporteringskrav fra myndighederne og datakrav fra andre interessenter som investorer, forsikringsselskaber, kunder mv. samt behov i forbindelse med den interne proces eller miljøøkonomistyring. Den enkelte virksomhed får dermed et bedre overblik over dens behov for miljødata og muligheder for at systematisere, koordinere og prioritere ”dataarbejdet”. Der vil endvidere blive udarbejdet forslag til procedurer, kvalitetssikring, referencer til opgørelsesmetoder m.v. Miljøstyrelsen er samtidig i gang med at udarbejde en oversigt over de miljøinformationssystemer, der i dag findes på det danske marked. Formålet er at kunne informere om de muligheder, der er for at lette virksomhedernes registreringsarbejde, men oversigten vil også kunne anvendes til at påvirke leverandørerne til at tilpasse deres systemer til myndighedernes krav. Projekterne vil blive afsluttet i løbet af 2003, og resultaterne vil være tilgængelige over Internettet. 5.3 Det fremtidige arbejdeSom det er beskrevet i de foregående afsnit, er der en lang række initiativer i gang på rapporteringsområdet. Hele affaldsdelen, som udgør en væsentlig del af virksomhedernes rapporteringsforpligtelser, analyseres grundigt af en særlig arbejdsgruppe, der forventes at afslutte arbejdet i 2004. Affaldsarbejdsgruppen vil bl.a. analysere rapportering med henblik på forenkling og effektivisering. Det vil derfor være nødvendigt med en koordinering med arbejdsgruppens resultater og den øvrige virksomhedsrapportering. Erhvervsportalen Virk.dk åbnes for virksomhederne i efteråret 2003, og det vil være naturligt at vurdere om Virk.dk fremover kan være omdrejningspunkt for virksomhedernes indrapporteringer på miljøområdet. Den primære gevinst ved erhvervsportalen er serviceforbedringer for virksomhederne. I forhold.til blanketter og andre rapporteringer med stor indberetningsvolumen vil en af udfordringerne i første omgang være at indhøste erfaringer med integration af indberettede data i bagvedliggende systemer (informationssystemer/ databaser), hvor data enten anvendes direkte i sagsbehandlingen eller rapporteres videre til relevante modtagere (nationalt og internationalt). Ud over en serviceforbedring for virksomhederne er målet også at skabe en effektiviseringsgevinst hos myndighederne (datamodtagere). Miljøportalen skal sikre en effektiv dataudveksling mellem amterne og mellem amter og Miljøministeriet. Virksomhedsområdet vil ikke i første omgang være en del af miljøportalen, men på sigt vil det være relevant at vurdere hvordan miljøportalen og rapportering på virksomhedsområdet kan spille sammen. Miljøstyrelsen har i forbindelse med EPER-indberetningen foretaget en grundig analyse af de krav, der snævert er tilknyttet EPER med henblik på indpasning i de grønne regnskaber. Den første EPER-indberetning i juni 2003 vil yderligere give en række erfaringer for, hvor gode de grønne regnskaber er til rapportering af miljødata. Der vil i efteråret 2003 blive foretaget en evaluering af, om oplysningerne i de grønne regnskaber i fuldt omfang kan anvendes til EPER-rapporten og andre internationale rapporteringer. Parallelt hermed fokuseres der på at skabe større synergi mellem virksomhedernes og det offentliges arbejde ved at udvikle værktøjer og formidle de muligheder, der findes for at støtte det dataarbejde, der foregår på den enkelte virksomhed, herunder den interne organisering af dataindsamlingen. I regi af E-erhverv er der sket en generel kortlægning af de erhvervsrettede rapporteringskrav. For at vurdere mulighederne for et større forenklingspotentiale samt mulighederne for digitalisering af de grønne regnskaber, er der nogle centrale ting, som skal være kortlagt. Det skal være klart specificeret, hvilke oplysninger virksomhederne indberetter, til hvem og hvornår. Endvidere skal det kortlægges, hvordan data ligger ude i virksomhederne. Desuden skal den administrative proces beskrives og mulighederne for regelforenkling overvejes. Miljøstyrelsen og den Digitale Taskforce arbejder sammen om at fremskaffe disse oplysninger. En mere detaljeret kortlægning af de data, der indgår i de grønne regnskaber, vil tage udgangspunkt i det arbejde der er udført med at identificere rapporteringskrav under E-erhverv. Det er i den forbindelse vigtigt, at et eventuelt forenklingspotentiale realiseres før en digitalisering. De nye grønne regnskaber indeholder et krav om, at virksomheden skal give et resume af resultaterne af egenkontrollen, og de vil således ikke i sig selv opfylde alle de behov, myndighederne har for oplysninger. Et grønt regnskab skal aflægges årligt, og der er en vis frist for, hvornår et regnskab skal være udarbejdet. Tilsynsmyndigheden vil i forbindelse med egenkontrollen ofte have behov for at få oplysningerne hurtigere og hyppigere end det er praktisk muligt i et grønt regnskab, eksempelvis hvis der er behov for en tæt opfølgning med henblik på en eventuel hurtig indgriben. En virksomheds egenkontrol er individuelt fastsat af de lokale myndigheder og mulighederne for harmonisering med henblik på digitalisering vurderes på det foreliggende grundlag at have en længere tidshorisont. Da de grønne regnskaber som udgangspunkt er offentligt tilgængelige, og det ikke er intentionen at indskrænke offentlighedens adgang til oplysningerne, vil der også skulle findes en måde at håndtere den fortrolighed, der kan være forbundet med de oplysninger som myndighederne kræver, specielt i forbindelse med egenkontrollen. Miljøstyrelsen og den Digitale Taskforce er i gang med et indledende arbejde, der har til formål at vurdere mulighederne for en forenkling og digitalisering af de grønne regnskaber. Dette forventes afsluttet ultimo 2003 og fremlagt for styregruppen for E-erhverv. På baggrund af en mere detaljeret kortlægning af, hvilke data der kan indrapporteres via de grønne regnskaber samt de første erfaringer med Virk.dk vil det primo 2004 være muligt at tage stilling til det videre forenklings- og digitaliseringsarbejde. I den forbindelse vil inddragelse af virksomhedspaneler blive overvejet.
11) For fyldestgørende og detaljeret beskrivelse af kravene til det grønne regnskab henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2003 om grønne regnskaber – til virksomheder og miljømyndigheder.
|
