| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vakuumtoiletter og behandling af det indsamlede materiale i biogasanlæg eller vådkomposteringsanlæg

6 Lovgivning

I kapitlet gennemgås kort den lovgivning, som er relevant i forbindelse med etablering af et vakuumtoiletsystem.

6.1 Lovgivning for installationerne

Spildevandssystemer er omfattet af både miljøbeskyttelsesloven og byggeloven. Reglerne for byggeriet er nærmere præciseret i bygningsreglementerne (Bygningsreglement BR 1995 & Bygningsreglement for småhuse BR-S 98).

Afløbsinstallationerne skal udføres i overensstemmelse med normen for afløbsinstallationer, DS 432, 2000. I denne stilles der krav om, at komponenter og materiel skal være godkendte f.eks. i form af By- og Boligministeriets VA-godkendelser. Benyttelse af komponenter, der ikke er VA-godkendt, forudsætter en tilladelse fra kommunen. Arbejdet skal udføres af autoriserede mestre. Disse lovgivningsmæssige bestemmelser og en række projekteringsregler er bl.a. sammenfattet i projektrapporten "Økologisk håndtering af spildevand" (Dansk Teknologisk Institut 2001).

Når der meddeles tilladelse til et spildevandssystem, der omfatter opsamling og eventuelt behandling af humane restprodukter i en beholder af en eller anden art, skal det samtidig sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis (bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, § 37).

6.1.1 Vakuumtoiletter

På nuværende tidspunkt er der ikke fastsat prøvnings- og godkendelsesbetingelser for vakuumtoiletter. Kommunerne må derfor give særskilt og individuel godkendelse til hver opsætning. DTI (Dansk Teknologisk Institut) har i forbindelse med det nævnte projekt testet det kildesorterende toilet "DS", som er installeret i Bregninge til erstatning for det kildesorterende vakuumtoilet. DTI vurderer et fækalt skyl på 5 l som tilfredsstillende, men et skyl på 3 l som mindre tilfredsstillende. Denne vurdering er begrundet i krav til, hvor ren skålen skal blive ved hvert skyl. Testen er udført efter de samme principper, som anvendes ved test af konventionelle toiletter. Principperne vil blive videreudviklet, bl.a. på baggrund af erfaringerne fra denne test, og vil senere udmønte sig i en godkendelsesordning for kildesorterende toiletter (Dansk Teknologisk Institut, Rørcentret 2001). Der er ikke foretaget en sådan test af vakuumtoiletterne, som afprøves i dette projekt. Når producenten har udviklet en endelig model af både et kildesorterende og et kildesamlende toilet, bør de underkastes en sådan test med henblik på en eventuel godkendelse.

Både vakuumtoiletterne og "DS"-toilettet er produceret i Sverige, men her eksisterer der ikke en VA-godkendelsesordning svarende til den danske. I Sverige godkender de enkelte kommuner bygherrernes toiletsystemer på baggrund af producentoplysninger.

Vakuumtoiletterne fra "Jets" og "EVAC", som benyttes i systemer med permanent vakuum, er ikke VA-godkendt (oplyst af DTI).

6.1.2 Samletanke

Inden godkendelsesmyndigheden meddeler tilladelsen, skal det sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis. Ansøgeren skal i ansøgningen give kommunen oplysning om lokaliteten for slutdisponering og dokumentere, at der foreligger tilladelse til slutdisponering på den pågældende lokalitet (bekendtgørelsen nr. 501, § 37, stk. 9).

6.1.3 Rørinstallationer

Rørinstallationerne i et spildevandssystem skal udføres i overensstemmelse med afløbsnorm DS 432. I DTI’s rapport (2001) er projekteringsreglerne for ledningssystemer både med reduceret vandskyl og med separat transport af urin præciseret. Her står bl.a.:

6.2 Bortskaffelse af human urin og fækalier

Humane restprodukter opsamlet i vakuumtoiletter er som udgangspunkt husspildevand og skal behandles efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen (jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 5 1999, kapitel 13.2.2, til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Bortskaffelse kan ifølge vejledningen ske ved tilførsel til renseanlæg, herunder samletanke, nedsivningsanlæg, minirenseanlæg m.v.

Det ubehandlede affaldsprodukt kan også sidestilles med latrin og nedgraves efter kommunens anvisning (jf. bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m.). Hvis der er tale om meget koncentreret "sort" spildevand, kan det ifølge vejledningen også sidestilles med affaldsproduktet fra et komposttoilet og efter behandling udbringes på jordbrug og privat havebrug. Det behandlede slutprodukt sidestilles da med spildevandsslam for så vidt angår de hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner ved meddelelse af tilladelse efter slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål), jf. vejledningen. Tilladelsen meddeles af amtet efter slambekendtgørelsens § 21.

De fleste kommuner har en tømningsordning for afhentning af slam fra bundfældningstanke ("septiktankslam") og spildevand fra samletanke på ejendomme i det åbne land. Kommunerne modtager derfor også opsamlede "humane restprodukter". Bestemmelser for afhentning, priser med mere fremgår af kommunens tømningsregulativ. Regulativet er udarbejdet i henhold til kapitel 15 i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999. Husejerne har pligt til at benytte tømningsordningen. I tilfælde af, at kommunen ikke har en tømningsordning, er det den enkelte husejer eller typisk slamsugerfirmaerne, der indgår en aftale med kommunen om at modtage slammet/spildevandet. For humane affaldsprodukter, der er opsamlet i en samletank, er deltagelse i en kommunal tømningsordning ikke obligatorisk, når der er opnået tilladelse til alternativ slutdisponering eller genanvendelse (jf. bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4).

Ønskes det opsamlede materiale i stedet afleveret på et biogasanlæg (eller et vådkomposteringsanlæg), skal kommunen give tilladelse til denne slutdisponering og dermed til fritagelse for deltagelse i en eventuel tømningsordning. Det vil afhænge af det enkelte anlægs miljøgodkendelse, om det kan modtage og behandle materialet. Det vil fremgå af miljøgodkendelsen, hvilket materiale anlægget må modtage. Der er ikke noget i miljølovgivningen, der hindrer, at "humane restprodukter" kan behandles på et biogasanlæg/vådkomposteringsanlæg i lighed med forskellige organiske affaldsprodukter og gylle.

Af hensyn til anvendelsen af biogasanlæggets restprodukter som gødningsmiddel på landbrugsjord bør det vurderes, om "humane restprodukter" kun må behandles på anlæg, som underkaster materialet en hygiejnisering eller en behandling, som kan sidestilles hermed. Dette sker faktisk på en del biogasanlæg, hvor materialet opholder sig i en hygiejniseringstank ved 70°C i minimum 1 time, som svarer til slambekendtgørelsens anvisning på en hygiejniserende behandling (bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter på landbrugsjord). En sådan vurdering bør foretages af de centrale myndigheder.