Status og perspektiver for kemikalieområdet 1. Indledning1.1 Baggrund
1.1 BaggrundKemiske stoffer bliver brugt i alle sektorer af samfundet. Som led i produktion, anvendelse og bortskaffelse vil der ske en spredning af disse - eller af deres omdannelsesprodukter - til både luft, vand og jord. Mange af de anvendte og udledte stoffer er miljø- og sundhedsfarlige. Nogle er umiddelbart giftige for mennesker, dyr og planter, mens andre har mere langtrækkende effekter, bl.a. fordi de pågældende stoffer ophobes i miljøet og i levende organismer. National indsats Indsatsen mod de kemiske stoffers udledning til og spredning i miljøet samt deres påvirkning af sundheden foregår primært indenfor rammerne af miljøbeskyttelsesloven, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om affaldsdepoter, vandløbsloven og havmiljøloven. International indsats Baggrunden for indsatsen er dog ikke bare nationale miljøproblemer. De kemiske stoffers transport over landegrænserne betyder, at der i stadig større omfang indgås internationale aftaler for på denne måde at udnytte de samlede ressourcer med henblik på at løse de regionale og globale miljøproblemer. Udover EU-reguleringen findes der internationale aftaler, der kan være bindende eller frivillige, indenfor bl.a. OECD, FN og nordisk regi samt en række konventioner og protokoller på luft-, hav- og affaldsområdet. Mange initiativer Området er præget af mange initiativer, der ofte indbyrdes kun er svagt koordineret. Denne rapport er udarbejdet for at give en oversigt over de mange initiativer, der er taget indenfor kemikalieområdet, med henblik på at synliggøre de faglige/strategiske målsætninger på området samt for at bidrage til en bedre koordinering af den fremtidige indsats.
1.2 FormålFormål Formålet med denne rapport er at give et samlet overblik over brugen af kemikalier og kendskabet til udslipsmængder og forekomst i miljøet, samt at beskrive den nuværende indsats og de faglige målsætninger på området nationalt såvel som internationalt I lyset heraf vurderes mulighederne for at optimere, intensivere og implementere den samlede indsats for at nedbringe udslippet af sundheds- og miljøfarlige stoffer til miljøet.
1.3 Omfang og afgrænsningerKemiske stoffers påvirkning af miljø og sundhed er et bredt orienteret problem. Mange kemikalier opfattes ikke af offentligheden som kemiske stoffer, fordi de har en særlig nyttevirkning, f.eks. levnedsmidler, gødningsstoffer og brændstoffer. En stor del af de miljø- og sundhedsfarlige stoffer fremstilles industrielt ved kemisk syntese. Derudover kan der, f.eks. under brug og bortskaffelse, dannes farlige stoffer - f.eks. ved afbrænding af imprægneret træ eller ved nedbrydning af bekæmpelsesmiddel i jord eller vand. Der kan Være tale om "fortidens synder" i form af nedgravede kemikaliedepoter og nutidens endnu ikke erkendte problemer. Problemstillingen kan vedrøre flora og fauna, arbejdstageres sundhed, samt befolkningens sundhed generelt i relation til bl.a. forbrugsvarer, medicin, mad og drikke, kemiske produkter, og kontakt med omgivende miljø. Omfang I denne rapport behandles kemikalieområdet bredt, d.v.s. at alt hvad der - i større eller mindre omfang - ligger inden for Miljøstyrelsens arbejdsområde, vil blive inddraget. Det er dog ikke hensigten at lave en generel udredning om de skader og problemer, som kemikalierne kan forvolde på miljø og mennesker. Hensigten er derimod at beskrive, hvad vi ved/ikke ved, og belyse hvad vi gør/kunne gøre på det kemiske område. I de tilfælde, hvor der for specifikke områder allerede foreligger redegørelser og handlingsplaner (f.eks. inden for sektorområderne trafik og energi, for bekæmpelsesmiddelområdet, renere teknologi og affaldsområdet samt for tungmetaller), vil der blive henvist hertil. Afgrænsning For en række områder ligger den primære reguleringsmæssige indsats udenfor Miljøstyrelsens ansvarsområde. Det gælder for områder som:
Indsatsen på disse områder vil derfor ikke indgå i denne rapport.
1.4 Begreber og definitionerPå kemikalieområdet anvendes et virvar af begreber og betegnelser, der - hvis definitionerne ikke er nogenlunde entydige - kan give anledning til mange misforståelser. Derfor er de mest anvendte begreber defineret i dette afsnit. Additiver Se tilsætningsstoffer Artikler Artikler er i EU-terminologien betegnelsen for varer til forskel fra kemiske stoffer og produkter. Artiklen skal have sin primære egenskab i kraft af sin geometriske form og ikke sine materialeegenskaber. F.eks. er et plastkrus en artikel, mens plastgranulat, der bruges til at støbe kruset, er et kemisk produkt. Bestanddele Se kemiske stoffer. Bioakkumulerende stoffer Stoffer, som kan ophobes i organismer, således at koncentrationen i disse er højere end i organismens føde eller det medium - f.eks. jord og vand - der omgiver den. Halvfabrikata Beskriver forskellige stadier i produktionen af en vare. Hjælpestoffer Kemiske stoffer og produkter, der anvendes i forbindelse med en given produktion. Industriprodukter Se varer Kemikalier En samlebetegnelse for kemiske stoffer og blandinger af disse. Kemiske materialer Sammensætninger af to eller flere kemiske stoffer. Begrebet anvendes i arbejdsmiljølovgivningen, og svarer stort det til begrebet kemiske produkter Kemiske produkter Kemiske produkter er både opløsninger og faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer. Kemiske produkter er tilsigtede blandinger af kemiske stoffer. Kemiske stoffer Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser, sådan som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet. I teknisk og lovgivningsmæssig sammenhæng defineres et kemisk stof som "stoffet som det forekommer eller som det fremstilles". Et kemisk stof vil typisk i denne sammenhæng bestå af et eller flere kemiske stoffer (i videnskabelig forstand), som i lovgivningsmæssig sammenhæng betegnes bestanddele og urenheder (der ligeledes hver for sig er kemiske stoffer). Materialer Materialer omfatter en række råvarer og halvfabrikata, som anvendes i meget store mængder f.eks. grus, træ, beton, keramiske materialer og rå-PVC. Miljøproblemerne er hovedsageligt knyttet til et stort ressourceforbrug, problemer med store affaldsmængder og kun i mindre omfang stoffernes direkte miljåpåvirkning. Mellemprodukter Se halvfabrikata Miljøbelastende stoffer Naturligt forekommende eller menneskeskabte stoffer, der optræder i skadelige koncentrationer i miljøet. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er stoffer, som ikke findes i naturen under normale forhold. Strengt taget er miljøfremmede stoffer ikke nødvendigvis miljø- eller sundhedsfarlige. I miljødebatten anvendes begrebet miljøfremmede stoffer dog ofte som synonym for miljøbelastende stoffer. Omdannelsesprodukter Betegnelse for de stoffer, der dannes, når et kemisk stof ved en given kemisk reaktion (forbrænding, nedbrydning m.v.) omdannes til andre stoffer. Produkter Se varer. Persistente stoffer Betegnelse der anvendes for stoffer, der i naturen enten er tungtnedbrydelige eller ikke-nedbrydelige. Præparater Svarer til begrebet kemiske produkter. Ordet "præparater" anvendes i EU-lovgivningen (f.eks. Præparatdirektivet). Restprodukter En samlebetegnelse for de rester, der opstår efter forbrænding, affaldsbehandling eller spildevandsrensning (slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter, slam m.v.). RÅVARER Kemiske stoffer eller stofblandinger (faste, flydende m.v.), der indgår som nødvendige elementer eller "byggesten" i produktionen af et givet produkt. Sporstoffer Anvendes om visse stoffer - f.eks. jern, jod og mangan - der i små mængder er nødvendige for det naturlige forløb af en organismes fysiologiske processer. Stoffer Dagligdags betegnelse for kemiske stoffer. Sundhedsfarlige stoffer Ved sundhedsfarlige stoffer forstås kemiske stoffer, som er skadelige for sundheden. Tilsætningsstoffer Kemiske stoffer, der er tilsat bevidst for at forbedre et kemisk stofs eller produkts egenskaber. Kaldes undertiden også for hjælpestoffer. Toksicitet Kemiske stoffers skadelige virkninger på levende organismer. Urenheder Kemiske stoffer, der som følge af fremstillingsprocessen for et givet stof, kan forefindes i dette - ofte i meget små mængder. Varer En vare kan defineres som et produkt, der har gennemgået en forædlingsproces, og hvis videre anvendelse ikke indebærer yderligere industriel sammenføjning eller bearbejdning. Kaldes også Færdigvarer, industriprodukter, artikler eller bare produkter. Økotoksicitet Miljøgiftes påvirkning af populationer og hele økosystemet. |
|||