Status og perspektiver for kemikalieområdet

2. Brugen af kemiske stoffer og produkter

2.1 Kemiske stoffer
2.2 Kemiske produkter
2.3 Vare/produkter

2.1 Kemiske stoffer

CAS-stoffer

Der er i dag identificeret omkring 14 millioner kemiske stoffer, der er blevet registreret med et såkaldt CAS-nummer i Chemical Abstract Registry Service. De fleste af disse findes dog kun i laboratorier og er alene derfor uden den store betydning for sundhed og miljø.

Stoffer på verdensplan

På verdensplan antages det, at der markedsføres ca. 100.000 kemiske stoffer. Af disse dækker ca. 1.500 stoffer mængdemæssigt over 95% af den totale verdensproduktion (UN, 1992).

Eksisterende stoffer i EU

For at få et overblik over hvilke kemiske stoffer, der på europæisk plan blev anvendt i perioden 1971-1981, blev der på EF-niveau udarbejdet en liste over markedsførte kemiske stoffer (eksisterende stoffer). Listen byggede på materiale fra industrien. Denne liste - EINECS-listen - indeholder nøjagtig 100.116 stoffer. Stoffer, der ikke er opført på listen, defineres som nye, hvilket indebærer, at de er omfattet af EU's anmeldeordning for nye stoffer (se afsnit 4.2).

Det er diskutabelt, om stofferne på EINECS-listen dækker den virkelige verden. På den ene side er f.eks. polymere, d.v.s. stoffer opbygget af en række ens molekyler og hvor det kun er antallet af molekyler, der adskiller stofferne fra hinanden, ikke alle medtaget, selv om de kan have stor miljømæssi betydning. På den anden side kan det ikke udelukkes, at den europæiske kemiske industri ved at anmelde stoffer, som måske kun har været anvendt en enkelt gang i få milligram, har medvirket til, at listen blev ekstra lang for på den måde at "slippe for" den besværlige anmeldeprocedure for nye stoffer.

Hertil må også lægges, at en del af stofferne på listen kun adskiller sig fra hinanden ved f.eks. hydratiseringsgrad (antallet af tilknyttede vand-molekyler), hvilket ikke har nogen miljø- eller sundhedsmæssig betydning. Endvidere er EINECS-listens definition af et "kemisk stof" bredere end normalt. Således omfatter EINECS-listen også stoffer som f.eks. vand, bordsalt, stivelse, stikkelsbærekstrakt og kokossmør.

Det er endeligt vigtigt at understrege, at det formentlig kun er højst halvdelen af de 100.000 stoffer, der markedsføres i EU i dag, og som derved reelt kan udgøre en risiko for mennesker og miljø. Hertil kommer, at der ved vurderingen af risikoen forbundet med et stof bør lægges vægt på hvilke mængder, stoffet produceres i. Der må også lægges vægt på om der er tale om et stof, som markedsføres bredt eller om et rent industrikemikalie, som udelukkende anvendes i laboratorier eller som led i en produktion, og som derfor ikke kommer ud af det lukkede produktionssystem.

High-volume stoffer i EU

Ca. 2.700 af EINECS-listens stoffer er såkaldt high-volume stoffer, d.v.s. stoffer der indenfor EU markedsføres i Mængder på over 1.000 tons pr. producent pr. år. Heraf markedsføres i alt 41 stoffer i årlige mængder på mellem 10 og 100 millioner tons.

Industrien skal i 1998 indberette hvilke stoffer, der i EU produceres i mængder over 10 tons. Ud fra erfaringer fra USA vedrørende sammenhæng mellem mængder og antallet stoffer vil der sandsynligvis ikke blive indberettet mere end 10.000 - 20.000 stoffer, som på EU-plan produceres i over 10 tons årligt pr. producent.

I tabel 2.1.1 findes en oversigt over de stoffer på EINECS-listen, der markedsføres i størst mængde.

Tabellen viser, at det primært drejer sig om en række brændstoffer og petroleumsdestillater samt om stoffer, der anvendes inden for bygge/anlægssektoren og til produktion af f.eks. kunstgødning.

Tabel 2.1.1 EINECS-stoffer/stofblandinger markedsført i størst mængde

Antal nye stoffer

Siden EINECS-listen blev etableret i 1981 er der i EU anmeldt ca. 1.800 nye stoffer (juni 1996). Af disse er det dog kun et mindre antal, der anvendes i Danmark.

Stoffer i Produktregistret

Danmark har en meget specialiseret kemisk industri uden stor aktivitet i primær kemisk produktion. Derfor er antallet af eksisterende kemiske stoffer på det danske marked betydeligt lavere end de ca. 100.000 på EINECS-listen.

Information om antallet af kemiske stoffer anvendt i Danmark kan bl.a. hentes i det danske Produktregister, der er fælles register for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. I registeret har man oplysninger om ca. 85.000 kemiske produkter, hvor de indgående indholdsstoffer er inddateret for ca. 60.000 kemiske produkter.

I disse kemiske produkter indgår i alt 11.350 forskellige kemiske stoffer. (I afsnit 2.2 findes der en mere udførlig beskrivelse af Produktregistrets indhold.)

Figur 2.1.1 viser en oversigt over udviklingen i antallet af henholdsvis kemiske stoffer og produkter i Produktregistret i løbet af de sidste 10 år.

Der er således registreret ca. 5 gange så mange kemiske produkter som kemiske stoffer. Når nye produkter kommer til, indeholder de altså hovedsagelig allerede kendte stoffer.

Figur 2.1.1 Antallet af kemiske produkter og stoffer i Produktregistret

Som det ses stiger antallet af nyregistrerede stoffer kun lidt i forhold til antallet af kemiske produkter.

Antal stoffer i Danmark

Som nævnt ligger der i dag oplysninger i Produktregistret om ca. 85.000 kemiske produkter inklusive kemiske råvarer, der anvendes i den kemiske industri. Produktregistret er dog endnu ikke fuldt dækkende, bl.a. hvad angår ikke-farlige kemiske produkter samt kemiske produkter, der er farlige for miljøet, da disse ikke er anmeldepligtige. Det antages derfor, at antallet af anvendte kemiske produkter i Danmark er ca. 100.000.

Ved at tage udgangspunkt i udviklingen i antallet af registrerede stoffer i de kemiske produkter samt i antagelsen om, at der anvendes ca. 100.000 kemiske produkter i Danmark, kan man beregne, hvor mange forskellige stoffer de 100.000 kemiske produkter ca. indeholder. Dette er illustreret i figur 2.1.2.

Figur 2.1.2 Beregningskurve (ekstrapoleret) op til 100.000 kemiske produkter

Figuren viser, at antallet ligger i intervallet 15.000 - 17.000 stoffer. Da Produktregisteret imidlertid ikke registrerer kemiske stoffer, der alene indgår i varer, vurderes det, at der i alt markedsføres ca. 20.000 kemiske stoffer i Danmark.

Hyppigst anvendte stoffer

En oversigt over de kemiske stoffer, der indgår i flest kemiske produkter i Produktregistret, fremgår af tabel 2.1.2.

Tabel 2.1.2 Hyppigst anvendte stoffer (jan. 1995)

Tabellen viser, at det især drejer sig om organiske oplysningsmidler og pigmenter samt om kvarts, der bl.a. anvendes som fyldstof i malinger, og om formaldehyd der bl.a. indgår i visse bindemidler samt anvendes som desinfektionsmiddel.

2.2 Kemiske produkter

Produktregistret

Det danske produktregisters database PROBAS er et vigtigt værktøj for miljø- og arbejdsmiljømyndighederne. PROBAS giver hurtig adgang til aktuelle oplysninger om kemiske stoffer og produkter på det danske marked. Oplysningerne bruges til at vurdere risikoen ved kemiske stoffer og produkter såvel i det ydre miljø som i arbejdsmiljøet. Oplysningerne er nødvendige for at kunne prioritere myndighedernes forebyggelsesindsats overfor farerne ved kemiske stoffer og produkter.

PROBAS er en fælles database for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Databasen blev oprettet i 1980 i Produktregistret på Arbejdsmiljøinstituttet.

Registrets formål

Produktregistret har til formål at indsamle, registrere og formidle oplysninger om kemiske stoffer og produkter, der importeres, produceres eller anvendes i Danmark.

Oplysningerne i PROBAS indkommer via lovpligtige anmelderegler, forespørgsler til myndighederne samt via kortlægningsundersøgelser.

Farlighedsbegrebet

Hovedparten af de registrerede produkter er omfattet af Miljøstyrelsens eller Arbejdstilsynets farlighedsbegreber, hvilket giver et skævt billede af kemiske produkter anvendt i Danmark, idet der er størst vægt på de farlige produkter. Hidtil har farlighedsbegrebet kun omfattet sundhedsfarlige egenskaber, men fremover vil begrebet også dække over miljøfare.

Miljøstyrelsens farlighedsbegreb omfatter stoffer og produkter, der skal klassificeres i overensstemmelse med de af Miljø- og Energiministeriets fastsatte regler om klassificering. Disse regler bygger alle på harmoniserede EU-direktiver.

Arbejdstilsynets farlighedsbegreb er udvidet til en række stoffer og produkter, som ifølge særskilte nationale bekendtgørelser anses for farlige for eller i øvrigt forringende for sikkerhed og sundhed. Som eksempler kan nævnes kemiske produkter med indhold af epoxy, isocyanat, letflygtige organiske opløsningsmidler eller stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.

Registrerede oplysninger

I dag er der registreret 85.000 kemiske produkter i PROBAS ved handelsnavn og firmanavn. Af disse er ca. 60.000 inddateret i databasen med oplysninger om:

-produkternes kemiske sammensætning/indholdsstoffer
-indholdsstoffernes tekniske funktion i produkterne
-producerede, importerede og eksporterede mængder
-produkttype/anvendelsesområde
-brancher der bruger produkterne
-klassificering og mærkning ifølge Miljøstyrelsens regler
-tekniske data (fysisk/kemiske egenskaber).

Det samlede forbrug af kemiske produkter registreret i Produktregisteret antages at være i størrelsesordenen 8 mill. tons om året. Da Registeret ikke dækker alle kemiske produkter, er det samlede forbrug i Danmark endnu højere, men det præcise omfang kendes ikke.

Udtræk fra PROBAS

De mange data i PROBAS gør det muligt at udarbejde oversigter over hvilken type af kemiske produkter, der er hyppigst forekommende, og hvor de især anvendes samt oversigter over mere specifikke produktgrupper.

Derudover kan PROBAS anvendes som værktøj ved miljøvurderinger og substitutionsovervejelser.

I det følgende gives der et par eksempler på anvendelsen af data fra PROBAS.

Hyppigste anvendelser

I figur 2.2.1 findes en oversigt over, hvad produkterne hyppigst anvendes til.

Det ses, at der er registreret flest kemiske produkter inden for anvendelsesområderne vaske- og rengøringsmidler (ca. 8.250 produkter) og maling/lak (ca. 6.500 produkter).

Figur. 2.2.1 Antal kemiske produkter fordelt på anvendelsesområder

Hyppigste brancher

I figur 2.2.2 findes en opgørelse over i hvilke brancher, der anvendes flest kemiske produkter. Figuren viser, at jern- og metalindustri (ca. 10.000 produkter) kommer ind på en førsteplads. Herefter følger kemisk industri og servicevirksomheder med hver ca. 8.000 produkter.
Figur. 2.2.2 Registrerede kemiske produkter fordelt på brancher

PROBAS som værktøj

Med baggrund i PROBAS er der udviklet en registerbaseret model, der kan anvendes som værktøj i forbindelse med miljøvurderinger og substitutionsovervejelser (MP 244, 1994). Som datakilder anvendes - foruden PROBAS - forskellige miljøregisterdata for kemiske stoffer.

Modellen kan anvendes på større homogene produktgrupper. Kort fortalt udtrækker man først de miljømæssigt set mest "uønskede" stoffer i en produktgruppe. Uønskede stoffer kan f. eks. være stoffer med gift- eller langtidsvirkninger. Herefter søges der efter substitutionsmuligheder for de "uønskede" blandt de ikke-udtrukne indholdsstoffer i databasen, idet man søger efter stoffer med samme teknisk/kemiske funktion.

I en konkret afprøvning af modellen på fire produktgrupper viste det sig, at ca. 1/4 af indholdsstofferne i alle fire grupper blev udtrukket som "uønskede" stoffer. For visse af de "uønskede" var det muligt at finde alternative stoffer (MP 244, 1994).

Vaske/rengøringsmidler

I 1987 blev der foretaget en totalregistrering af vaske- og rengøringsmidlers indhold, mængde og anvendelse for Året 1986 (AMI-rap. 44/1994). Produktgruppen er interessant ud fra et miljømæssigt synspunkt, da store dele af de anvendte vaske- og rengøringsmidler udledes med spildevandet. Registreringen er en speciel form for anmeldelse til Produktregistret, idet det er en engangsregistrering af alle midler for 1986 uden ajourføringspligt, hvilket betyder, at visse data vil være forældede i dag.

De registrerede midler, i alt 250.000 tons, indeholder 1.281 forskellige kemiske stoffer, hvor de største grupper omfatter overfladeaktive stoffer (30% af stofferne) samt opløsningsmidler, farvestoffer og PH-regulerende stoffer (hver med 10%). I tabel 2.2.1 findes en oversigt over de vigtigste registreringstal.

Tabel 2.2.1 Data fra rengøringsmiddelkortlægningen (1986-tal)

Tallene viser, at der kun er ca. dobbelt så mange vaskerengøringsmidler som indholdsstoffer, sandsynligvis fordi produkterne jævnligt redesignes. Stoftilgangen inden for dette produktområde stiger således mere end for gennemsnittet af alle produkter i PROBAS. Blandt de stoffer, der indgik i flest rengøringsmidler, fandtes bl.a. de såkaldte nonylphenolethoxylater. Forbruget af disse stoffer i Danmark er siden blevet kraftigt begrænset efter aftale mellem Miljøstyrelsen og producenterne. Aftalen blev indgået, fordi nonylphenolethoxylater ved udledning nedbrydes til stoffer, der bl.a. er giftige for vandmiljøet (nonylphenoler).

Andre kortlægninger

I det følgende gives der to eksempler på andre typer af produktkortlægninger. Det ene eksempel er husholdningskemikalier, hvor oplysningerne om forbrugsmængder primært er hentet fra Danmarks Statistik (f.eks. forsyningsstatistikken). Det andet eksempel er bekæmpelsesmiddel, hvor mængdeoplysningerne løbende indsamles af Miljøstyrelsen.

Husholdningskemikalier

Ved husholdningskemikalier forstås kemiske stoffer og produkter, som forhandles i detailforretninger. Brændstoffer til opvarmning og transport (benzin, olie m.v.) samt byggematerialer (mørtel, cement m.v..) regnes ikke som husholdningskemikalier. Opgørelser over husholdningernes samlede forbrug af kemikalier er sparsomme og ikke opdaterede. Den seneste opgørelse er fra 1985/86 (MP 152, 1990). Tallene fra denne undersøgelse er vist i tabel 2.2.2

Tabel 2.2.2 Detailsalg af kemikalier i 1985/86 (MP 152, 1990)

Tabellen viser, at forbruget af autoplejemidler, rengøringsmidler, tekstilbehandlingsmidler og maling/lak er stort (fra 22.000 til 100.000 tons pr. år). Vaskemidler udgør ca. 80% af tekstilbehandlingsmidlerne. I husholdningerne anvendes der således i alt ca. 40.000 tons vaskemidler pr. år. Tekstilskyllemidler udgør ca. 10.000 tons pr. år. Denne mængde udledes med spildevandet, hvor ca. 10% udledes direkte til vandmiljøet, og de resterende ca. 90% udledes til kommunale renseanlæg (M&S, 1993).

På nuværende tidspunkt er der ikke et samlet overblik over udviklingen i anvendelsen af husholdningskemikalier samt de mulige miljø- og sundhedsskader, privatforbruget kan give anledning til.

Bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler består af et eller flere aktivstoffer, forskellige hjælpestoffer samt inaktive fyldstoffer som f.eks. vand. Aktivstofferne er i reglen syntetiske organiske forbindelser. De er ofte biologisk aktive i meget små mængder og kan - især ved forkert anvendelse - forårsage skade på den menneskelige sundhed og miljøet, f.eks. grundvandsforurening, bioakkumulering, skader på nyttedyr, vildtlevende planter, følsomme afgrøder m.v.

I 1994 blev der i alt solgt 6.209 tons bekæmpelsesmiddel (målt som aktivstoffer). Landbruget er langt den største forbruger med 3.919 tons svarende til 2/3 det samlede forbrug (Orient. 8/1995). Derudover anvendes pesticider også i industrien og i de private husholdninger (forbruget i husholdningen er under 100 tons/år). Indtil slutningen af 80'erne er forbruget af bekæmpelsesmiddel i landbruget over en 30-årig periode steget med mere end 400% målt som aktivstof. Alene fra 1981 til 1984 var stigningen 20%. Dog er denne udvikling stagneret, og i den sidste halvdel af 80'erne har forbruget af aktivstoffer (mængde) været faldende. En del af årsagen til dette er, at der er fremkommet en række nye insekt- og ukrudtsmidler, der er baseret på aktivstoffer, som er virksomme i meget lavere doseringer end de traditionelle (Orient. 3/1992).

Bekæmpelsesmiddelforbrug/behandlings hyppighed

I takt med udviklingen af aktivstoffer, der er effektive i små mængder, er opgørelser af forbruget i mængde aktivstof ikke tilstrækkeligt til at vurdere om forbruget - og dermed belastningen af miljøet - er faldet. Derfor opgøres bekæmpelsesmiddelforbruget også ved hjælp af behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange årligt landbrugsarealet kan sprøjtes med den solgte mængde bekæmpelsesmiddel - anvendt i den anbefalede dosering. Behandlingshyppigheden afspejler i nogen grad hvilket "behov", der er for af bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr og varierer som følge heraf også år for år (Orient. 3/1992).

Den samlede behandlingshyppighed faldt i 1993 til 2,57 og i 1994 til 2,51 og nåede dermed for første gang siden 1988 ned under gennemsnittet for perioden 1981-1985 (2,67).

Mest anvendte aktivstoffer

I 1994 blev der anvendt i alt 224 forskellige aktivstoffer i alle typer af bekæmpelsesmiddel. Dette er et fald i forhold til 1993, hvor tallet lå på 243. En oversigt over de aktivstoffer, der blev solgt i størst mængde i 1994 ( > 200 tons/år) findes i tabel 2.2.3 (Orient. 8/1995). Alle de i tabel 2.2.3 nævnte aktivstoffer bruges til landbrugsformål.

Tabel 2.2.3 Mest solgte aktivstoffer (1994)

Den løbende revurdering af pesticider er medvirkende til, at listen over tilladte aktivstoffer til stadighed ændres. F.eks. er to af de aktivstoffer, der blev solgt i størst mængde i 1994 - nemlig de to phenoxysyrer mechlorprop og MCPA - i dag indstillet til forbud grundet mulighederne for nedsivning til grundvandet, (Orient. 1/1995).

2.3 Vare/produkter

Definition

Ved en vare forstås et produkt, som har gennemgået en forædlingsproces, og hvis videre anvendelse ikke indebærer yderligere industriel sammenføjning eller bearbejdning.

Mange varer

I Danmark forbruges/omsættes ca. 15.000 grupper af varer og industriprodukter. Selv om en del af disse er beslægtede både sammensætnings- og funktionsmæssigt, er der alligevel tale om meget komplekse grupper, som repræsenterer over 200.000 produkter (MP 281/1995).

Hvor ligger belastningen?

Miljøbelastningen fra produktionsprocesser i form af direkte udledninger fra industrivirksomheder er reduceret kraftigt i de senere år. Til gengæld er forbruget af ressourcer, varer og tjenesteydelser fortsat stigende (NMPR, 1995).

Hovedbelastningen fra industrien er herefter i høj grad knyttet til aktiviteter før og efter selve produktionsprocessen, hvor f.eks. forarbejdning af råmaterialer samt anvendelse og bortskaffelse af produkter medfører miljøbelastninger, som kan have lokale og globale effekter. Virksomhedernes forbrug af importerede råvarer, halvfabrikata og produkter bidrager også indirekte til belastningen af miljøet i andre dele af verden.

Det er derfor vigtigt, når man skal vurdere miljøbelastningen fra et produkt, at inddrage produktets hele livsforløb - d.v.s. at anvende livscyklustankegangen. I denne sammenhæng er det ligeledes vigtigt at graden af et produkts belastning afhænger både af totale mængder og af enkelte indholdsstoffer. Således kan små mængder indeholdende farlige stoffer være meget belastende for miljøet ligesom store mængder af mindre farlige stoffer kan være det.

Livscyklusvurderinger

Livscyklusvurderinger af produkter har i de sidste ca. 10 år vundet stadig større udbredelse som et værktøj til at kortlægge og vurdere de miljømæssige belastninger, et givet produkt kan give anledning til fra vugge til grav. Livscyklus starter med råstofudvinding, raffinering/forædling, produktion af halvfabrikata/delkomponenter og fortsætter med fremstilling af færdigvaren, distribution, brug (professionel og/eller privat) og vedligehold samt bortskaffelse og genbrug.

Livscyklusvurderingerne har hidtil hovedsageligt koncentreret sig om mængder og energiforbrug, hvorimod man endnu kun i beskedent omfang har inddraget elementer som farlighed og overvejelser om konsekvenser i forbindelse med forskellige bortskaffelsesmetoder.

Varer/kemikalier

Umiddelbart, når man ser på rækken af produkter, kan det være vanskeligt at se, hvor "kemien" kommer ind i billedet. Men den er der.

Asfaltbitumen, beton og mineraluld er f.eks. altid tilsat diverse kemiske additiver; ved produktion af tryksager og aviser bruges trykfarver, fotokemikalier til billedfremstilling og pladekemikalier til fremstilling af trykforme; levnedsmidler vil altid være indpakket i emballage - f.eks. plast der efterfølgende kan lække kemikalier til bl.a. vandmiljøet; ølflasker skal inden genbrug vaskes i rengøringsmidler; møbler skal lakeres; spånplader limes m.v.

Visse varer er meget kemikalietunge. Som eksempler kan nævnes batterier, blyakkumulatorer og elektroniske komponenter, hvor det især er tungmetallerne, der har miljømæssig betydning. For sådanne varegrupper er det relevant med indsamlingsordninger, så de ikke ender ukontrolleret i affaldsstrømmene. Andre varer - f.eks. mange af de varer, der bruges i bygge/anlægssektoren - giver ikke anledning til væsentlige kemiske miljøbelastninger, hvilket er med til at øge mulighederne for genanvendelse.

Samlet belastningsfald

Ved at anvende livscyklustankegangen kan man medvirke til at sikre en reduktion af den samlede miljøbelastning og ikke blot en miljøforbedring i en af livscyklusfaserne på bekostning af måske større forringelser i andre faser.

F.eks. skal man ved overvejelser vedrørende substitution af trykfarver inddrage genbrugsfasen, da visse trykfarvetyper vil forringe mulighederne for at genbruge papiret. Ved valg af møbellak skal man se på vedligeholdelsesfasen, da det jo ikke nytter at vælge en laktype, der løbende skal påføres grundet nedsat slidstyrke. Ved overvejelser om udskiftning af opløsningsmiddelbaseret maling, lim, trykfarve, rensemiddel m.v. med vandbaserede produkter skal bortskaffelsesfasen vurderes - herunder effekter på vandmiljøet - så man sikrer sig, at man ikke har flyttet et "luftproblem" til et "vandproblem".

Status

I de senere år har Miljøstyrelsen som opfølgning på den gældende handlingsplan for renere teknologi taget en del initiativer med det formål at øge aktiviteterne omkring produktområdet. F.eks. er der igangsat projekter på områder som konkrete udviklingsprojekter vedrørende udvikling af produkter med forbedrede miljøegenskaber, metodemæssig udvikling, miljømærke for produktgrupper og offentlig grøn indkøbspolitik.

Produktorienteret miljøindsats

Den hidtidige indsats på produktområdet har især været rettet mod dele af produkters livscyklus, oftest produktionsprocesser, brug af særligt farlige stoffer, affaldsbortskaffelse - og mod specielle aktører, især industrivirksomheder og affaldsselskaber. Denne indsats har givet resultater men er ikke længere tilstrækkelig.

Miljøstyrelsen har derfor udarbejdet et oplæg til en styrket produktorienteret miljøindsats, der indebærer en sammenhængende indsats i forhold til alle dele af produkternes livscyklus. Oplægget er udarbejdet i dialog med alle de aktører, der direkte eller indirekte har indflydelse på produkternes miljøbelastning.