Internt miljøregnskab

7. Ramme for miljøstyringsystem og det grønne regnskab

7.1 Rammer for miljøstyringssystem

I dette afsnit skitseres rammerne for udvikling af et miljøstyringssystem for Sæby Fiske-Industri.

I nedenstående figur 7.1 er angivet tre overordnede faser, som virksomheden bør gennemløbe.

Fase 1
Indledningsvis bør virksomheden foretage en miljøkortlægning, som f.eks. kunne tage udgangspunkt i kortlægningsfasen i den internationale miljøledelsesstandard ISO 14000. Den indledende kortlægning resulterer i opstilling af et miljøprogram.

Fase 2
Denne fase integrerer virksomhedens miljøstyring i den daglige ledelse af virksomheden med fokus på miljøområdet, og hvor faktiske aktiviteter holdes op mod de fastsatte miljømål. Afvigelser bevirker, at der foretages en opfølgning på de relevante områder. Endelig foretages en løbende tilpasning af miljøsystemet, således at virksomheden konstant kan forbedre sin miljøindsats.

Fase 3
Denne fase indeholder udvikling af virksomhedens miljørapportering, som inden for miljøområdet typisk tager udgangspunkt i den lovpligtige miljørapportering, som skal foretages i relation til virksomhedens miljøgodkendelse. Hertil kommer virksomhedens kommunikation af dens miljøindsats, som udmærket kunne foretages gennem udarbejdelse af et grønt regnskab, hvad enten det er lovpligtigt eller på frivillig basis.

Informationer fra det interne miljøregnskab skal i givet fald kunne integreres i alle tre faser.

7.2 Indledende betragtninger vedrørende grønt regnskab

I foråret 1996 vedtog Folketinget Lov nr. 403 af 14. juni 1995 om udarbejdelse af grønt regnskab. Loven er en ændring af Miljøbeskyttelsesloven. Loven suppleres af bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse (godkendelsespligtige) virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab.

Formålet med loven er bl.a. at sikre offentligheden let tilgængelige informationer om visse virksomheders miljøindsats og påvirkning af miljøet.

Sæby Fiske-Industri er omfattet af loven og skal således udarbejde et grønt regnskab for det finansielle regnskabsår 1996. Det færdige grønne regnskab indsendes til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen sammen med det finansielle regnskab for 1996.

Det grønne regnskab skal ifølge loven indeholde det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer, samt arten og mængden af forurenende stoffer mv., som indgår i produktionsprocesserne, og som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i produkter og affald.

Det grønne regnskab skal indeholde følgende tre hovedafsnit:

	Indledende oplysninger
	Ledelsens redegørelse
	Redegørelse for virksomhedens miljøpræstation

Model for væsentlighedskriterium
Sæby Fiske-Industri har til hensigt at opfylde de gældende regler i Loven om udarbejdelse af grønt regnskab.

I den forbindelse er det ligeledes virksomhedens opfattelse, at der ud over de lovpligtige oplysninger er behov for at bringe en række supplerende informationer, således at regnskabsbrugeren bedre får muligheden for at forstå og anvende de gengivne informationer. Dette betyder, at der i det grønne regnskab for Sæby Fiske-Industri vil være en række ekstra informationer.

Indledningsvis har Sæby Fiske-Industri fundet det relevant at få præciseret, hvad virksomheden opfatter som "et væsentligt forbrug".

Et væsentligt forbrug i relation til et grønt regnskab omfatter følgende tre områder:

	Store mængder
	Farlighed
	Motivation

Virksomheden opfatter store mængder af f.eks. råvarer, råstoffer, hjælpestoffer mv. som værende lig med en stor økonomisk værdi for produktionsprocesserne, mens farligheden af de anvendte stoffer kan beskrives ved hjælp af Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer. Endelig har virksomheden fundet det vigtigt, at væsentlighedsbegrebet også omfatter forbrug og udledning af stoffer, som medarbejderne umiddelbart vil kunne medvirke til at påvirke f.eks. som energi- eller vandbesparende tiltag. Områder, som samlet vil kunne motivere medarbejderne til at gøre en indsats for minimering af forbrug og udledninger.

I relation til udarbejdelse af et grønt regnskab vælger Sæby Fiske-Industri at fokusere på forbruget og emission af energi og vandforbruget. Hertil kommer, at virksomheden løbende har foretaget renere teknologi tiltag, som bl.a. medfører at disse områder løbende reduceres, samtidig med at den anvendte mængde af råvare (fersk makrel) reduceres pr. 100 dåser makrelkonserves.

De væsentligste parametre er herefter følgende miljøindikatorer:

	Energi og naturgas (virksomhedens anvender ca. 7.000.000 kWh og 1.000.000 m3 naturgas pr. år)
	Vandforbrug (virksomheden anvender ca. 130.000 m3 pr. år)
	Råvare pr. 100 dåser makrelkonserves

Det skal her bemærkes, at virksomheden har til hensigt med tiden at informere om alle relevante og væsentlige miljøinformationer, mens det af praktiske hensyn kun er muligt at videregive umiddelbart tilgængelige informationer det første miljøregnskabsår.

7.3 Model for grønt regnskab

En model for udarbejdelse af et grønt regnskab for Sæby Fiske-Industri er vist i det nedenstående. I den omfang, der er bragt supplerende informationer i forhold til de lovpligtige, bemærkes dette:

	Præsentation
	Ledelsens årsberetning
	Revisor erklæring
	Anvendt regnskabspraksis
	Input/output opgørelse
	Noter
	Ordliste

Figur 7.2 viser, hvilke afsnit Sæby Fiske-Industri har valgt at medtage i det grønne regnskab. I det omfang, der eksisterer et reguleringsmæssigt krav om informationer, er der henvist til den gældende bekendtgørelse.

Figur 7.2 Struktur for det grønne regnskab

Indholdet af struktur for det grønne regnskab	Reguleringsmæssige krav
Præsentation:
Virksomhedens navn og beliggenhed	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 1
Etableringsår
Branche	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 3
Hovedaktivitet	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 3
Hovedaktivitetens beliggenhed
Væsentlige biaktiviteter	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 4
Listepunkt	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 3
Miljøtilsynsmyndighed	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 2
Revisors og teknisk rådgivers navne
Regnskabsår
Udvalgte nøgletal
Ledelsens årsberetning
Ledelsens årsberetning	jf. bek. § 6; der kræves en redegørelse fra ledelsen
Miljøpolitik og miljømål
Arbejdsmiljø	jf. bek. § 6, stk. 3
Medarbejderinddragelse	jf. bek. § 6, stk. 2; udarbejdelse af grønt regnskab
Hovedaktiviteter	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 7
Væsentlige biaktiviteter	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 7
Væsentlighed og miljøindikatorer	jf. bek. § 6, stk. 1; valg af væsentlighedskriterier
Miljøgodkendelser	jf. bek. § 5, stk. 1, nr. 5 og 6
Vigtige begivenheder i regnskabsåret
Vigtige begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Ledelsens underskrift
Revisor erklæring
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Mængder
Miljøindeks
Input/output opgørelse	jf. bek. § 7; dog ingen krav til form
Livscyklusanalyser
Noter
Miljøøkonomi
Ordliste
Miljødeklarationer

Formålet med at medtage et afsnit om den anvendte regnskabspraksis er primært at give regnskabsbrugeren mulighed for at kunne forholde sig til de i det grønne regnskab gengivne informationer. Det er vigtigt, at regnskabet indeholder en beskrivelse af de opgørelsesmetoder, som virksomheden har anvendt.

Regnskabspraksis indeholder typisk tre hovedafsnit:

	Generelt
	Absolutte mængder
	Miljøindeks

Første afsnit omfatter en præcisering af den gældende lovgivning i form af love, bekendtgørelser mv. i relation til udarbejdelse af et grønt regnskab. Hertil kommer en beskrivelse af, om virksomheden i den viste regnskabsperiode har ændret regnskabsprincip, således at det viste forbrug og udledning ikke umiddelbart er sammenlignelige.

Næste afsnit omhandler de anvendte måle- og opgørelsesmetoder, herunder en præcisering af, hvilke datakilder der danner grundlag for de enkelte data. I den forbindelse kunne angives, hvilke informationer der henholdvis er målt, beregnet eller skønnet, sammenholdt med hvilket registreringssystem, der har genereret dataene, f.eks. produktionsstyringssystemet, finanssystemet, miljøstyringssystemet.

Sidste afsnit indeholder en beskrivelse af de anvendte miljøindeks for de enkelte parametre. Det præciseres her, om indekset er et relativt indeks, som f.eks. tager udgangspunkt i år 1995. Afslutningvis indeholder dette afsnit en beskrivelse af, hvorledes den efterfølgende input/output opgørelse er beregnet, f.eks. energiforbruget i forhold til behandlet ton fersk makrel eller ton nobbede makrel, eller eksempelvis vandforbrug pr. kg makrel i de færdige produkter.

Model for grønt regnskab
Nedenstående figur 7.3 viser en model af Sæby Fiske-Industris første grønne regnskab for regnskabsåret 1996.

Til input/output opgørelsen er der henvist til noter, der til brug for regnskabsbrugeren indeholder enten informationer om de absolutte mængder eller forklaringer til den relative udvikling i miljøindekset.

Figur 7.3 Model for grønt regnskab

Efter input/output opgørelsen kan virksomheden i de angivne note-henvisninger kommentere de enkle parametres absolutte forbrug eller udledninger, eller den generelle udviklingstendens i miljøindekset.

Eksempelvis kunne noten vedrørende energiforbrug specificere, hvorledes forbruget af elektricitet og naturgas er opdelt, samt hvorledes opstillede miljømål forventes opnået. F.eks. kunne disse oplysninger anskueliggøre, at ca. 60% af det samlede elektricitetsforbrug anvendes til frysning af nobbede makrel og andre produktioner, mens af det øvrige væsentlige elektrictetsforbrug medgår ca. 6% til henholdsvis ventilation og udsugning, mikroovne og renseanlægget.

7.4 Model for opgørelse af miljøomkostninger

Sæby Fiske-Industri afholder en række miljørelaterede omkostninger, som umiddelbart er betinget af de miljøkrav, som virksomheden skal overholde i forbindelse med produktion af fiskekonserves mv.

Omkostninger kunne udmærket fremgå af det grønne regnskab, som vist i figur 7.4. Figuren indeholder de mest relevante forhold vedrørende opgørelse af miljøomkostninger.

Figur 7.4 Model for opgørelse af miljøomkostninger