I mange af de søer vi i Danmark anvender til badning og andre rekreative formål (f.eks. vandskiløb), domineres fytoplanktonsamfundet i kortere eller længere perioder af blågrønalger. Såfremt opblomstringerne af blågrønalger indeholder toksinproducerende arter, kan indtagelse af vandet medføre sygdom hos mennesker. Der er således eksempler på, at soldater fik lungebetændelseslignende symptomer, da de under en øvelse i England opholdt sig længere tid i vandet og slugte vand fra et reservoir, der indeholdt store koncentrationer af toksisk Microcystis (Turner et al. 1990).

For at undersøge forekomsten af blågrønalgetoksiner i danske søer, blev der i 1994 indsamlet i alt 102 algeprøver fra 96 forskellige lokaliteter med blågrønalgeopblomstringer. Undersøgelsen viser, at der i mange danske søer i løbet af sommeren ses opblomstringer af blågrønalger, og at disse ofte er forbundet med forekomst af blågrønalgetoksiner. Da søerne anvendes til rekreative formål og i enkelte tilfælde til indvinding af drikkevand, bør det vurderes, om det nuværende recipienttilsyn i tilstrækkelig høj grad inddrager de problemer, som forekomsten af blågrønalger og blågrønalgetoksiner giver anledning til. Det bør overvejes, om en ny vejledning for recipienttilsynet med søer skal omfatte særskilte undersøgelser for søer, der bruges til (drikkevand og) badning, eller om overvågningen af forekomsten af toksiske blågrønalger kan rummes indenfor de eksisterende tilsynsprogrammer.

2.1 Screening for toksicitet og toksiner

Algeprøverne blev indsamlet med planktonet (maskevidde = 20 µm), frysetørret og opbevaret i fryser, indtil toksiciteten blev testet med musetest og HPLC analyser for microcystiner, anatoxin-a og PSP-toksiner. Resultaterne er samlet i bilag 2-1, 2-2 og 2-3, som giver nærmere oplysninger om søer, datoer, toksicitet og artssammensætning.

I 89 ud af de 96 undersøgte søer blev der observeret toksisk respons ved musetest og/eller HPLC-analyser (svarende til 93% af prøverne). Det toksiske respons skyldes i langt de fleste tilfælde lever-toksiner. I 65% af de 102 algeprøver blev der observeret lever-toksicitet ved musetest og/eller HPLC, mens der kun var nerve-toksisk og protracted respons i henholdsvis 14 og 21,5% af prøverne. I 13 prøver blev der observeret flere toksintyper i samme prøve. 13 prøver var ikke toksiske (mus overlevede >24 timer, og toksiner kunne ikke påvises med HPLC). Mønsteret var ens for Jylland, Fyn og Sjælland (tabel 2-1).

Tabel 2-1
Toksicitet af blågrønalgeprøver fra Jylland, Fyn og Sjælland bestemt ved musetest og HPLC analyse for microcystiner. Flere nervetoksiske prøver indeholdt desuden microcystiner og er derfor både medregnet som lever- og nerve-toksiske.

	Jylland (n = 52)		Fyn (n = 15)		Sjælland (n = 35)
Toksicitet	Antal	Procent	Antal	Procent	Antal	Procent
Levertoksiske a)	36	68	7	47	23	68
Nervetoksiske b)	6	11	1	7	8	23
Protracted toksiske	13	25	3	20	6	17
Ikke toksiske	4	8	5	33	4	12

a) Prøver med indhold af microcystin påvist vha. HPLC er medregnet som levertoksiske uafhængigt af udfaldet af musetesten.
b) Prøver med nervetoksisk respons i musetest og/eller HPLC-analyse.


Nervetoksicitet
Nervetoksicitet blev ved musetest påvist i 12 prøver (11 søer). Nervetoksinet anatoxin-a blev ikke fundet i nogen prøver. PSP-toksiner blev konstateret ved HPLC-analyser i 11 prøver (11 søer), hvoraf 8 prøver gav et tilsvarende nervetoksisk respons ved musetesten. I 3 prøver (Knud Sø 28. juli, Ravn Sø 6. juli og Salten Langsø 27. juli), som gav nervetoksisk respons i musetesten, kunne hverken anatoxin-a eller PSP-toksiner påvises. I musetesten fik de lavest doserede mus en smule spyt omkring munden, hvilket indikerer tilstedeværelsen af anatoxin-a(s) eller et lignende cholinesterase-hæmmende toksin. Dette blev efterfølgende bekræftet ved påvisning af in vitro hæmning af acetylcholinesterase (Henriksen et al. 1997).

Protracted toksicitet blev ved musetest fundet i 22 prøver. I 5 af disse kunne lave koncentrationer af microcystiner påvises vha. HPLC. Hvad der forårsager denne type toksicitet vides ikke.

Microcystin
Kvantificering af microcystinindholdet i algeprøverne viste, at 53 ud af i alt 66 prøver, hvor der kunne påvises microcystiner, indeholdt under 500 µg toksin pr. g algetørvægt (figur 2-1). Kun i 4 søer (Bryrup Langsø 27. juli, Torup Sø 27. juli, Halle Sø 27. juli og Sankt Jørgen Sø (syd) 21. juni) indeholdt algematerialet microcystinkoncentrationer højere end 1 mg toksin (pr. g tørvægt). Den højeste toksinkoncentration (1695 µg pr. g) blev fundet i Halle Sø den 27. juli.

Microcystinkoncentrationerne i de danske prøver svarer til koncentrationer fundet i japanske blågrønalgeopblomstringer (Watanabe et al. 1989a, Park et al. 1993, Watanabe et al. 1994), mens betydeligt højere koncentrationer er fundet i opblomstringer af Microcystis i f.eks Norge (ca. 4 mg pr. g, Berg et al. 1987a) og Kina (op til 7,28 mg pr. g, Zhang et al. 1991).

Levertoksiske prøver

Figur 2-1
Microcystinindholdet i prøver, hvor microcystiner kunne påvises med HPLC i 1994. Intervalbredde = 100 µg pr. g.


PSP-toksiner
Koncentrationen af PSP-toksiner varierede fra 4 til 160 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof) (figur 2-2), hvilket svarer til niveauerne fundet i Lyngbya wollei (Carmichael et al. 1997) og i opblomstringer og kulturer af Anabaena circinalis (Humpage et al. 1994). I Lyngbya wollei varierede koncentrationen fra 0-58 µg STX-ækvivalenter pr. g tørstof. Undersøgelser af den PSP-producerende Anabaena circinalis i Australien gav koncentrationer på 14,7 til 568,6 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof) med de fleste værdier liggende over 150 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof) (Humpage et al. 1994). Sammenlignet hermed var koncentrationen i de danske søer generelt lav: 9 ud af 11 søer indeholdt < 40 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof), og gennemsnitskoncentrationen for disse 9 søer var 17 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof). Kun i Hvidsø (Sjælland) og Vissinggård Sø (Jylland) (figur 2-3) blev der målt koncentrationer over 100 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof). Forekomsten af PSP-toksiner i Hvidsø blev også undersøgt 22. juni, 14 dage før den høje værdi blev målt, og på denne dag var koncentrationen 59 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof).




Figur 2-2
Koncentrationen af PSP-toksiner (angivet som µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof) i de søer, hvor der blev fundet nervetoksiner ved HPLC-analyse. Indsamlingsdatoerne fremgår af bilag 2-1 til 2-3.




Figur 2-3
HPLC-analyser for saxitoxiner (STX, neo-STX, dc-STX) i Vissinggård Sø (27.7.94). Standarderne er vist i øverste diagram og kørslen af prøven i nederste.


Saxitoxin (STX) var det dominerende PSP-toksin i søerne med over 10 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof) (figur 2-4). Gonyautoxin IV (GTX4) var det næst almindeligste toksin, og dette toksin dominerede i søprøverne med < 10 µg STX-ækvivalenter (pr. g tørstof). STX og GTX3 er de mest toksiske PSP-toksiner, mens toksiciteten af GTX4 er 1/3 af STX.

Overensstemmelsen mellem musetest og HPLC-analyse var generelt god. For 8 ud af de 11 prøver, hvori der blev konstateret PSP-toksiner med HPLC, indikerede musetesten også tilstedeværelse af nervetoksiner. De 3 søer, for hvilke musetesten ikke påviste nervetoksiner, var Bastrup Sø, Maglesø v. Bromme og Hesselager Gadekær. I Bastrup Sø var PSP-indholdet meget lavt. I Maglesø indikerede musetesten tilstedeværelse af lever-toksiner, og HPLC viste et relativt højt indhold af microcystiner. I prøven fra Hesselager Gadekær blev der ikke fundet levertoksiner, og musetesten gav et "protracted" respons. For både Hesselager Gadekær og Maglesø var der kun algemateriale til at injicere 1 mus med 1 koncentration af toksin, og resultatet af musetesten er derfor usikker. Ifølge den autoriserede musetest bør der injiceres 3 mus (AOAC 1984).

2.2 Artssammensætning

Artssammensætningen af blågrønalgerne i prøverne fremgår af bilag 2-1, 2-2 og 2-3. I de levertoksiske algeprøver, hvor biomassen var domineret af en enkelt/enkelte art-(er), var de hyppigst dominerende arter Microcystis aeruginosa, M. botrys, M. wesenbergii, Planktothrix agardhii, Anabaena cf. flosaquae og Aphanizomenon flosaquae var. klebahnii (figur 2-5). I de nerve-toksiske prøver, som var domineret af en enkelt/enkelte art(er), var den vigtigste art Anabaena lemmermannii, idet den dominerede i 5 af i alt 12 nervetoksiske prøver (figur 2-6).

Figur 2-4
Den relative betydning af de 8 PSP-toksiner, der blev analyseret for ved screeningen for blågrønalgetoksiner i danske søer. Procentfordelingen angiver µmol toksin pr. g tørvægt.


Levertoksiske prøver
Dominerende arter

Antal prøver

Figur 2-5
Dominerende arter i levertoksiske prøver, hvor biomassen var domineret af enkelte arter. For hver art er angivet, i hvor mange prøver den var dominerende/blandt de dominerende arter.


De 12 hyppigste arters forekomst i samtlige prøver er illustreret i figur 2-7. De hyppigst forekommende var fire Microcystis arter, M. aeruginosa, M. botrys, M. wesenbergii og M. viridis, samt Aphanizomenon flosaquae var. klebahnii.

Figur 2-6
Dominerende arter i nervetoksiske prøver, hvor biomassen var domineret af enkelte arter. For hver art er angivet, i hvor mange prøver den var dominerende/blandt de dominerende arter.


Forekomst af de hyppigste arter

Antal prøver

Figur 2-7
Forekomst af de 12 hyppigste arter i samtlige prøver. For hver art er angivet, hvor mange prøver den totalt forekom i samt antallet af lever- og nervetoksiske prøver, hvor den var til stede.

Udover at være hyppigt forekommende var det karakteristisk for de fire Microcystis arter, at en meget stor del (79-94%) af de prøver, hvor arterne var tilstede, var toksiske (figur 2-8).


Toksicitet af prøver med tilstedeværelse af hyppigste arter

Procent prøver lever- eller nervetoksiske
Figur 2-8
Toksiciteten af prøver i hvilke de 12 hyppigste arter forekom. For hver art er angivet, hvor stor en procentdel af de prøver, den forekom i, der var lever- eller nervetoksiske.

Den mest bemærkelsesværdige sammenhæng mellem forekomst af en art og toksicitet af prøverne fandtes for Anabaena lemmermannii (figur 2-8). Samtlige 15 prøver, hvor denne art var til stede, var enten nerve- eller levertoksiske.

2.3 Variabilitet

Screeningsundersøgelsen havde ikke til formål at undersøge den rumlige og tidslige variabilitet i toksiciteten, men 4 søer blev besøgt flere gange, og resultaterne herfra illustrerer, at toksiciteten hurtigt kan ændre sig (tabel 2-2). Observationerne illustrerer også, at toksiciteten i søer inden for samme søsystem kan variere (tabel 2-2). Rumlig (i meter-skala) og tidsmæssig (i dag-skala) variation i blågrønalgetoksiciteten er velkendt, og det er vigtigt at tage højde for dette ved planlægning af overvågnings-programmer.

For at undersøge den tidsmæssige variation i toksicitet og forekomst af blågrønalger blev der gennem sommeren 1995 indsamlet prøver fra 2 badevandssøer: Bryrup Langsø og Ravn Sø. Søerne blev udvalgt som repræsentanter for henholdsvis levertoksiske og nervetoksiske badevandssøer. I Bryrup Langsø er der tidligere påvist høje koncentrationer af levertoksiner (bilag 2-1). I Ravn Sø blev der i begyndelsen af 1994 ved musetest påvist kraftig nervetoksisk effekt (bilag 2-1) i forbindelse med en opblomstring af Anabaena lemmermannii. Begge søer indgår i Århus Amts overvågningsprogram, og Århus Amt har stået for indsamlingen af prøver.

Tabel 2-2
Spatial og temporal variation i toksiciteten. Variation observeret i musetest og/eller HPLC analyser af prøver fra screeningsundersøgelser 1994.

Forskellige datoer
Salten Langsø	27.07.94 01.10.94	nervetoksisk levertoksisk
Lyngby Sø	17.05.94 01.07.94	levertoksisk levertoksisk
Skt. Jørgen Sø	14.06.94 09.08.94 24.08.94	intet toksisk respons nervetoksisk nervetoksisk
Samme søsystem (tæt beliggende), samme dato
Jels Søerne (26.07.94)	Neder Midt Over	levertoksisk levertoksisk protracted respons
Viborg Søerne (28.07.94)	Søndersø Nørresø	intet toksisk respons levertoksisk

Bryrup Langsø 1995
I Bryrup Langsø blev prøver indsamlet i perioden fra den 18. maj til den 23. august. Fytoplanktonbiomassen (udtrykt som algevolumen pr. liter) varierede imellem de forskellige prøvetagninger (figur 2-9), og den højeste biomasse (7,57 mm³ pr. liter) blev fundet den 23. august.

Figur 2-9
Fytoplankton i Bryrup Langsø, sommeren 1995. Den total fytoplanktonbiomasse samt blågrønalgebiomassen er vist. Desuden er vist artssammensætningen af blågrønalgerne udtrykt som procent af den samlede blågrønalgebiomasse.


Blågrønalgebiomassen steg igennem hele perioden og nåede 3,47 mm³ pr. liter, svarende til 45,8% af den totale biomasse den 23. august. De kvantitativt vigtigste blågrønalgearter var i hele perioden Microcystis aeruginosa og Woronichinia naegeliana, som udgjorde hhv. 29,8 - 51,4% og 18,4 - 70,3% af blågrønalgebiomassen. Anabaena spiroides udgjorde den 27. juli 35,4% af blågrønalgerne.

Den 18. maj var biomassen så lav, at blågrønalgerne ikke blev kvantificeret. I en netprøve fandtes dog Woronichinia naegeliana, Microcystis aeruginosa og M. viridis.

Musetest med algemateriale fra Bryrup Langsø viste tilstedeværelsen af lever-toksiner den 27. juli samt den 9. og 23. august. Dette blev bekræftet ved HPLC-analyser for microcystiner. Figur 2-10 viser et kromatogram for materiale indsamlet den 23. august, hvor der kunne påvises otte forskellige microcystiner. Koncentrationen af microcystiner stiger gennem sommeren svarende til den stigende blågrønalgebiomasse og er ved sidste prøvetagning den 23. august 737 µg (pr. g tørstof).

Figur 2-10
Kromatogram fra microcystin-analyse af algemateriale fra Bryrup Langsø den 23. august 1995. De otte toppe med angivne retentionstider kunne identificeres som microcystiner på baggrund af deres absorptionsspektre (ikke vist). Analysen blev foretaget på en Waters Symmetry C18 kolonne med mobil fase af acetonitril og 0,01 M ammoniumacetat (pH 5,0).


Algematerialet fra den 18. maj samt den 12. juli havde ikke toksisk effekt ved de anvendte doser i musetesten (max. 50 mg pr. mus), men lave koncentrationer af microcystiner (hhv. 11 og 23 µg pr. g) kunne påvises ved hjælp af HPLC (figur 2-11). Disse koncentrationer svarer til, at mus (vægt ca. 20 g) doseret med den maksimale algekoncentration, har fået injiceret 27,5-57,5 µg microcystin pr. kg kropsvægt. LD50 (i mus) for de mest toksiske microcystiner (f.eks. microcystin-LR) er 50 µg pr. kg, hvorimod en række af de øvrige microcystiner har LD50 værdier > 250 µg pr. kg (Rinehart et al. 1994). Dette kan forklare de tilsyneladende modstridende resultater af musetest og HPLC-analyser.

I samtlige prøver, hvor der fandtes levertoksiner, var varianten [Dha7]microcystin-RR det kvantitativt vigtigste toksin, dernæst [Dha7]microcystin-LR. Det var karakteristisk, at de i litteraturen hyppigst omtalte microcystiner (LR, RR og YR) kun blev fundet den 23. august (RR og YR) og den 9. samt den 23. august (LR), og her udgjorde hvert af disse toksiner mindre end 10% af det samlede microcystinindhold (figur 2-11). Fundet af stadig flere forskellige microcystin varianter i takt med stadig stigende samlet microcystinindhold i prøverne kan skyldes ændret toksinproduktion i algepopulationen (som følge af ændrede fysisk-kemiske parametre eller ændring i arts-/stammesammensætningen) eller afspejle detektionsgrænsen for toksinerne (3,5-5 µg pr. g) ved den pågældende analysemetode.

Figur 2-11
Microcystiner i algeprøver fra Bryrup Langsø 1995. a: det totale toksinindhold udtrykt som µg microcystin pr. g alge (tørvægt). Søjlerne repræsenterer gennemsnit af to analyser og desuden er angivet min. og max. af disse analyser. b: retentionstider for de forskellige microcystiner detekteret i prøverne samt for syv microcystin standarder. Markeringen af de enkelte microcystiner angiver desuden, hvor stor en procentdel det pågældende toksin udgjorde af det samlede microcystinindhold.


Det er nærliggende at antage, at forekomsten af microcystiner i Bryrup Langsø kan tilskrives Microcystis aeruginosa, idet denne art var til stede i samtlige toksiske prøver og generelt udgjorde en væsentlig del af blågrønalgebiomassen. Desuden er det den hyppigst rapporterede toksinproducerende blågrønalge. Woronichinia naegeliana fandtes også i alle toksiske prøver, men der er ikke påvist microcystiner hos denne art.

Ravn Sø 1995
I Ravn Sø blev prøvetagningerne foretaget i perioden 8. juni til 16. august. Blågrønalgebiomassen var på intet tidspunkt høj og udgjorde altid en lille del af den totale algebiomasse. Fytoplanktonbiomassen steg indtil et maksimum på 7,33 mm³ pr. liter den 19. juli (figur 2-12). Her var blågrønalge-biomassen 0,94 mm³ pr. liter svarende til 12,8% af den totale fytoplanktonbiomasse.

Den målte blågrønalgebiomasse bestod i hele perioden af 1-3 af følgende arter: Woronichinia naegeliana, Anabaena lemmermannii og Aphanizomenon flosaquae. A. lemmermannii var den dominerende art i perioden fra den 4. juli til den 3. august, og den udgjorde op til 84% af blågrønalgerne (den 19. juli). Samme dag udgjorde dinoflagellaten Ceratium hirundinella 58% af den totale biomasse (data ikke vist).

Figur 2-12
Fytoplankton i Ravn Sø, sommeren 1995. Den total fytoplanktonbiomasse samt blågrønalgebiomassen er vist. Desuden er vist artssammensætningen af blågrønalgerne udtrykt som procent af den samlede blågrønalgebiomasse.


Anabaena lemmermannii er tidligere vist at være nervetoksisk i Ravn Sø (bilag 2-1), og prøver, hvori denne art fandtes i undersøgelsen af danske søer i 1994, var alle toksiske. Selvom denne art var den dominerende blågrønalge ved flere af indsamlingerne i Ravn Sø i 1995, kunne der hverken påvises toksiner (HPLC) eller toksicitet (musetest) i nogen af prøverne.

Ravn Sø har via Knud Å afløb til Knud Sø, hvor der både i 1993 og 1994 er vist et tilsvarende kraftigt nervetoksisk respons ved musetest som i Ravn Sø i 1994. Siden 1981 har der været gentagne rapporter om døde fugle, hunde og fisk i forbindelse med opblomstringer af Anabaena flosaquae/ lemmermannii i Knud Sø (tabel 2-3). Ved screenings-undersøgelsen i 1994 kunne der hverken påvises anatoxin-a eller PSP-toksiner i Ravn Sø eller Knud Sø selvom musetesten indikerede tilstedeværelse af nervetoksiner. Ligeledes kunne ingen af disse toksiner påvises i 2 algeprøver indsamlet fra Knud Sø i 1995. Symptomer ved musetest af Anabaena materiale fra Knud Sø i 1994 og 1995 samt efterfølgende analyser viste, at toksiciteten i stedet skyldtes nervetoksinet anatoxin-a(s), der indtil da kun var fundet i Nordamerika/Canada (se kapitel 1).

Tabel 2-3
Registreringer af døde dyr fundet ved Knud Sø, Århus Amt, i forbindelse med blågrønalgeopblomstringer. Data fra journaler fra Århus Amt.

År	Dato	Registrerede dødsfald	Bemærkninger	Dominerende arter
1981	23.-26. juni	2 hunde 16 ællinger 3 ænder 1 blishøne 1-(6) blishønekyl-linger	Hundene døde hhv. 2 og 22 timer efter at have været i vandet	Anabaena flos-aquae
1988	12.-17. juni	3 hunde 2 ænder krager fisk	Hundene døde indenfor 2 timer efter at have drukket af søvandet. Kragerne havde kramper, inden de døde.	Anabaena flos-aquae
1993	10. juni 1. juli 4. juli	2 lappedykkere 14-19 fugle (5 arter) 2 lappedykkere få fisk		Anabaena lemmermannii
1994	28. juni 6. juli 7. juli	fugle 1 blishøne 1 and 1 hund		Anabaena lemmermannii
1995	9. juli	1 and		Anabaena lemmermannii

Prøven fra Knud Sø indsamlet den 10. juli 1995 var helt domineret af dinoflagellater (Ceratium), men indeholdt også kolonier af Anabaena lemmermannii (figur 2-13). Denne prøve var ikke toksisk i musetest, hvorimod prøven indsamlet et andet sted i søen (ved Sdr. Ege) den 13. juli gav et typisk nerve-toksisk respons i musetesten. Denne prøve var helt domineret af A. lemmermannii. Det var karakteristisk, at de højest doserede mus i musetesten havde en anelse spyt omkring munden, mens mus, som fik injiceret lavere doser, fik tydeligt spyt omkring munden og tårer i øjnene (figur 2-14), hvilket er en typisk reaktion på anatoxin-a(s). Mus doseret med mindre end 2,5 mg algemateriale overlevede uden disse symptomer.

Figur 2-13
Anabaena lemmermannii fra Knud Sø.

Figur 2-14
Resultater af musetest på Anabaena lemmermannii domineret algeprøve indsamlet ved Sdr. Ege, Knud Sø, den 13. juli 1995. Overlevelsen og symptomer hos musene efter injektion af algemateriale er vist for injektion af forskellige mængder algemateriale.


Af figur 2-14 kan estimeres en LD50 værdi på ca. 2,5 mg pr. mus for Anabaena materialet indsamlet ved Sdr. Ege den 13. juli. Til sammenligning viser figur 2-15 tilsvarende musetest udført på materiale indsamlet i Knud Sø under en Anabaena opblomstring den 28. juni 1994. Her kan LD50 estimeres til ca. 0,05 mg pr. mus, svarende til at toksinkoncentrationen i dette algemateriale var 50 gange højere end i prøven indsamlet ved Sdr. Ege i 1995.

Figur 2-15
Resultater af musetest på Anabaena lemmermannii domineret algeprøve indsamlet i Knud Sø den 28. juni 1994. Overlevelsen og symptomer hos musene efter injektion af algemateriale er vist for injektion af forskellige mængder algemateriale.

En række fysiske/kemiske parametre som lysintensitet (van der Westhuizen & Eloff 1985, Watanabe & Oishi 1985, Sivonen 1990b, Utkilen & Gjølme 1992), temperatur (van der Westhuizen & Eloff 1985, Watanabe & Oishi 1985, Wicks & Thiel 1990), pH (van der Westhuizen & Eloff 1983, Wicks & Thiel 1990) og næringssaltkoncentrationer (Watanabe & Oishi 1985, Sivonen 1990b) vides at kunne påvirke toksinproduktionen hos blågrønalger. Det er på baggrund af det meget begrænsede materiale fra Knud Sø ikke muligt at vurdere, hvad der er årsagen til de meget store forskelle i toksicitet på materialet fra hhv. 1994 og 1995.