Alternative metoder:

	Sammenskrivning af eksisterende viden om muligheder for at forebygge sygdomsangreb i landbrugsafgrøder ved brug af resistente planter. Mogens S. Hovmøller (DJF), Birger Eriksen (Sejet Planteforædling), Hanne Østergaard (Risø), Lisa Munk (KVL), Jon Birger Pedersen (Landskontoret for Planteavl).
	Sammenskrivning af eksisterende viden og muligheder for at forebygge og regulere problemer med udsædsbårne sygdomme i landbrugsafgrøder. Bent J. Nielsen (DJF), Anders Borgen (KVL), Christiane Scheel (Plantedirektoratet), Ghita C.Nielsen (Landskontoret for Planteavl).
	Muligheder for at forebygge skadedyrsangreb i landbrugsafgrøder ved brug af insektresistente planter. Lars Monrad Hansen (DJF), Arne Kireby Thomsen (Forskningscenter for skov og landskab).
	Muligheder for at anvende biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i landbrugs- og havebrugsafgrøder. Annie Enkegaard (DJF), Jørgens Eilenberg (KVL), Dan Funck Jensen (KVL), Pernille Folker- Hansen (DEG), Klaus Paaske (DJF), Bent Bromand (DJF), Susanne Elmholt (DJF).
	Muligheder for at forebygge angreb af skadegørere i landbrugsafgrøder ved brug af alternative metoder og afgrøder. Jørgen E. Olesen (DJF), Svend Erik Simmelsgaard (DJF), Poul Flengmark (DJF), Uffe Jørgensen (DJF).
	Forebyggelse af ukrudtsproblemer samt mekanisk bekæmpelse af ukrudt og effekter på frøpuljen. Michael Tersbøl (Landskontoret for Planteavl), Gunnar Mikkelsen (DJF), Ilse Rasmussen (DJF), Svend Christensen (DJF).
	Sprøjtetekniske muligheder for at reducere problemer med afdrift ved sprøjtning samt muligheder for at forbedre landbrugspraksis så risikoen for punktforurening mindskes i forbindelse med rengøring og påfyldning af sprøjter. Peter Kryger Jensen (DJF), Lars Stenvang-Hansen (Landskontoret for Planteavl), Jens Johnsen Høy (Landskontoret for Bygninger og Maskiner).
	Sammenskrivning af eksisterende viden vedrørende mulighederne for at anvende genmodificerede afgrøder i jordbrugserhvervet. Preben Bach Holm (DJF), Katrine Hauge Madsen (KVL), Bodil Jørgensen (DJF), Peter Ulvskov (DJF).
	Sammenskrivning af eksisterende viden om mulighederne for at anvende varslings- og skadetærskelmodeller i jordbrugserhvervet. Svend Christensen (DJF), Karen Henriksen (DJF), Jens Erik Jensen (KVL), Peter Esbjerg (KVL).

Scenariebeskrivelser inden for landbruget

	Beskrivelse af relevante sædskifter i et 100% (nuværende produktion), driftsøkonomisk optimale og et 0% scenarium inden for landbrug. Gunnar Mikkelsen, Ib Sillebak Kristensen, Søren Holm, Peter Kryger Jensen, Lise Nistrup Jørgensen (alle DJF).
	Beskrivelse af relevante forhold i et 0+, + og ++ scenarium. Lise Nistrup Jørgensen (DLF), Peter Kryger Jensen (DJF), Ib Sillebak Kristensen (DJF).
	Sammenskrivning af eksisterende viden om problemstillinger ved kartoffelproduktion ved hel eller delvis udfasning af pesticider. Søren Holm (DJF).
	Variation i udbyttet af landbrugsafgrøder ved konventionel dyrkning. Lars Kjær (Landskontoret for Planteavl).
	Vurdering af kvalitetsmæssige aspekter af den vegetabilske produktion ved hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen: Problemer med indhold af ukrudtsarter skal vurderes i de væsentlige landbrugsafgrøder. Peter Kryger Jensen (DJF), Per Kudsk (DJF), Poul Henning Petersen (Landskontoret for Planteavl), Kirsten Pilegård (Veterinær og Fødevaredirektoratet), Ole Ladefoged (Veterinær og Fødevaredirektoratet), Torben Borggaard (DLF-Trifolium).

Scenariebeskrivelser inden for havebruget

	Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% (nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets frugt og bær produktion. Hanne Lindhard (DJF), Hans Bach-Lauritsen (DEG), Asger Nøhr Rasmussen (DJF), Maren Korsgard (Sjællandske Familieforbrug), Jesper Thorup (Økologisk Frugtavler).
	Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% (nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets væksthusproduktion. Carl Otto Ottosen (DJF), Asger Nøhr Rasmussen (DJF), Torben Lippert (DEG), Lars Rosager og Kalle Kristensen (Fredericia Kommunernes Parkvæsen og Gartneri).
	Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% (nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets produktion af frilandsgrønsager. Kirsten Friis (Landskontoret for Planteavl), Bo Melander (DJF), Lis Sørensen (DJF), Maren Korsgaard (Sjællandske Familiebrug).
	Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% (nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets planteskoleproduktion. Poul Erik Brander (DJF), Georg Noyé (DJF), Asger Nøhr Rasmussen (DJF), Bent Leonhard (Danske Planteskoleejerforening) Henrik Sivertsen (DEG).

Scenariebeskrivelser inden for skovbruget.

	Rapport vedrørende scenarier for udfasning af pesticidanvendelsen inden for det private skovbrug. Kaj Østergård (Forskningscenter for Skov og Landskab), Hans Maltha Hedegaard (Dansk Skovforening), Jens Søgaard Jacobsen (Dansk Juletræsdyrkerforening), Thomas Rubow (DJF), Ib Henning Christensen (Skovskolen), Torsten Dybkjær (Skov- og Naturstyrelsen), Flemming Nielsen (Skov- og Naturstyrelsen).
	Bemærkninger fra Landskontoret for Planteavl til pesticidrapporten for det private skovbrug. Lars Møller Nielsen .

Indkomne bemærkninger fra personer/institutioner som ikke er medlem af udvalgene:

	Kommentarer fra Kartoffelmelscentralen, 4. juni 1998.
	Forespørgselsdebat i Folketinget om ændrede regler for Roundup sprøjtning af kornmarker (12. august 1998).
	Forspørgselsdebat i Folketinget om brugen af vækstreguleringsmidler.
	Novatis/Ole Jensen: Kommentarer til Jorddyrkningsudvalget efter Midtvejskonferencen. (28. september 1998).
	Novartis/Mads Kristensen: Kommentarer til Pesticidudvalget. (28. september 1998).
	Kartoffelmelscentralen: Kommentarer efter Midtvejskonferencen (25. september 1998).
	Cillus/ E. Rubæk: Kommentarer vedrørende bejdsebehovet. (24. september 1998).
	Køge-Ringsted Landboforening/Jakob Kjærsgaard: Afgrødespecifik behandlingshyppighed –en nødvendighed (23. september 1998).
	Zeneca/ Freddy K. Pedersen: Kommentarer til Midtvejskonferencen. (23. september 1998 ).
	Køge-Ringsted Landboforening: Fremsendelse af rapport om Pesticidfri dyrkning. (3. september 1998).
	Herudover er der fra udvalgenes medlemmer, som led i arbejdet givet en række skriftlige bidrag, som er inddraget i underudvalgets arbejde.

For at løse opgaven har det været nødvendigt at foretage mange afgrænsninger samt at opstille specifikke forudsætninger. Blandt disse kan nævnes:

	Der er foretaget en vurdering på baggrund af 12 sædskiftetyper som repræsenterer dyrkning på henholdsvis ler- og sandjord (se beskrivelsen i kap. 5.). 10 af disse sædskifter er beskrevet nærmere. De 2 bedriftstyper, der dækker henholdsvis bedrifter på mindre end 20 ha på ler- og sandjord, er udeladt af detailbeskrivelserne.
	Der er alene vurderet på gennemsnitsudbytter og gennemsnitsbedrifter på ler- og sandjord. Der er således ikke inddraget problemstillinger vedrørende specielt svært håndterbare jordtyper, som marsk- og humusjorde. Ligesom der heller ikke er taget højde for, at visse jordtyper har specielt store ukrudtspopulationer.
	Tab som følge af sygdomme og skadedyr er udtrukket fra forsøg, hvor angrebsgrad og udbytteeffekt er vurderet som enkelt parameter. Der findes næsten ingen data, som stammer fra forsøg, hvor tabene er vurderet i forskellige sædskiftetyper og ved forskellige dyrkningsparametre.
	Tabsprocenterne som følge af ukrudt stammer hovedsageligt fra de økologiske helårsbedrifter, som overvejende dækker kvægbrug. Disse data er modificerede for at kompensere for den lille mekaniske indsats, der i dag finder sted på kvægbrugsbedrifter (Mikkelsen et al., 1998)
	I de agronomiske scenarier er fastholdt de nuværende brakarealer med vedvarende græs. I de økonomisk optimerede sædskifter er tilladt brakarealer på op til 30% af de enkelte bedrifter. På landsplan giver dette max. 18% brak.
	Ved beregning af dækningsbidrag er anvendt priser fra 1995/96 og tal fra 2000 bedrifter fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomisk Institut, som også er opdelt i 10 bedriftstyper.
	Ved vurdering af de opstillede scenarier tages der udgangspunkt i den nuværende produktion, der ikke på alle felter er optimal. Scenarierne har som udgangspunkt, at landmændene vil agere rationelt og økonomisk optimalt på baggrund af opstillede betingelser. Dette kan ikke forventes at ville ske på alle bedrifter. Dette bevirker således, at nogle scenarier især de økonomisk optimerede, generelt er for optimistiske. Et forhold der har størst betydning for de driftsøkonomiske beregninger.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]