Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

Sammendrag

Folketinget vedtog den 15. maj 1997 en motiveret dagsorden, der opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg med uafhængig sagkundskab, som bl.a. skal foretage en vurdering af de samlede konsekvenser ved hel eller delvis afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervene. Herunder skal alternative muligheder for bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i jordbrugserhvervet belyses.

Kommissorium

Kommissoriet for Underudvalget om Jordbrugsdyrkningen fastlægger, at udvalget i sit arbejde skal vurdere scenarier for total og delvis udfasning af pesticiderne. Ligesom der skal tages stilling til konsekvenserne ved omlægning til økologisk jordbrug. Specifikt skal Underudvalget for Jordbrugsdyrkning:

Beskrivelse af omlægning til økologisk jordbrug findes i en selvstændig rapport, der belyser både dyrkningsmæssige, økonomiske, beskæftigelsesmæssige og miljømæssige forhold. Dette vil således ikke blive behandlet i denne rapport.

Valg af scenarier

Underudvalget har specifikt beskrevet den nuværende jordbrugsproduktion, forholdt sig til total udfasning samt 3 scenarier for delvis udfasning af pesticider. Mellemscenarier er fastlagt af hovedudvalget:

Som baggrund for landbrugsscenarierne er foretaget en opdeling af dansk landbrug i 12 bedriftstyper, som vurderes hver for sig. 2 af disse bedrifttyper dækker brug under 20 ha, og er ikke analyseret nærmere. For havebrugs- og skovbrugsområdet er der foretaget en vurdering af de vigtigste produktioner. Inden for landbruget er der udarbejdet en kort beskrivelse af de forskellige scenarier hver for sig, mens hel og delvis udfasning inden for have- og skovbrugsområdet er behandlet samlet.

Agronomiske og optime rede sædskifter

Der er i de forskellige scenarier arbejdet med "agronomiske sædskifter" og "optimerede sædskifter". De "agronomiske sædskifter" stammer alene fra Jordbrugsdyrkningsudvalgets arbejde, mens de "optimerede sædskifter" er udarbejdet af og brugt i Økonomi og Beskæftigelsesudvalgets beregninger. Begge disse sædskiftetyper indeholder dog både agronomiske og økonomiske elementer. I de agronomiske sædskifter er der ikke optimeret i forhold til dækningsbidrag, mens dette er tilfældet i de optimerede sædskifter, der dog samtidig indeholder en lang række begrænsninger udfra agronomiske overvejelser. I de agronomiske sædskifter er specialafgrødeproduktionen bibeholdt, mens dette ikke er tilfældet i de optimerede sædskifter. I de optimerede sædskifter er det, hvor der ikke er husdyrbrug tilladt at have optil 30% brak, hvilket er konkurrencedygtigt med flere andre afgrøder.

Ved vurdering af hel og delvis udfasning har Jordbrugsdyrkningsudvalget primært baseret sig på udbytter og afgrødetab i de forskellige afgrøder og sædskifter. For bedriftstyperne er dog fremlagt tal for dækningsbidrag II pr. ha, som gennemsnit af 10 bedriftstyper. De økonomiske konsekvenser af afgrødetab, som følge af angreb af skadegørere er vurderet og beregnet af "Økonomi- og Beskæftigelsesudvalget".

Ved angivelse af bekæmpelsesbehovet i den nuværende produktion, såvel som i de beskrevne mellemscenarier, er der taget udgangspunkt i, at det for de enkelte skadegørere er vurderet om behandlingerne ud fra eksisterende viden har kunnet betale sig. Dermed skal mindst behandlingsomkostningerne være dækket.

Nuværende landbrugsproduktion

Afgrødefordeling

Det dyrkede landbrugsareal udgør 2.7 mio. ha. Korn udgør mere end 50% af dette areal og vintersæd ca. 35% . Græs og grønfoder udgør ca. 20%, mens specialafgrøder, roer, kartofler, raps og bælgsædsafgrøder tilsammen udgør 13%. Det samlede brakareal i de senere år har svinget mellem 5 og 8%.

De sædskifter og det afgrødevalg, der praktiseres i dag på konventionelle brug, er i stor udstrækning et resultat af, at der er pesticider til rådighed. Landbrugsproduktionen og pesticidforbruget vil generelt være afstemt med de til enhver tid gældende prisrelationer mellem behandlingsomkostninger og afgrødepriser.

Ukrudtsbekæmpelse

I det konventionelle landbrug bekæmpes to-kimbladet ukrudt i alle afgrøder med herbicider. I de dele af landet, hvor vintersædsproduktionen er størst bekæmpes både en- og to-kimbladet ukrudt. Størst indsats med herbicider sker i sukkerroer og foderroer, hvor der sprøjtes med herbicider 2-3 gange. Kvik bekæmpes hvert 3-6 år i sædskiftet, typisk hvert fjerde år på samme areal. Jordbearbejdning (mekanisk renholdelse) anvendes ikke eller yderst sjældent til ukrudtsbekæmpelse i korn. I vinterraps er en begyndende udvikling i gang med udsåning af afgrøden på stor rækkeafstand (5% af arealet i 1998/99) og anvendelse af radrensning til fjernelse af ukrudt.

Sygdomsbekæmpelse

Mindst 85% af det anvendte kornudsæd bejdses mod svampesygdomme for at bekæmpe udsædsbårne sygdomme. Bladsygdomme i kornafgrøderne bekæmpes hyppigt. I hvedemarker sprøjtes ca. 2 gange, mens der i vårbyg bekæmpes for bladsygdomme på ca. halvdelen af arealet afhængigt af sygdomstrykket og sorternes resistens. I ærter og raps er der kun behov for svampebekæmpelse ca. hvert 10 år. I kartofler bekæmpes kartoffelskimmel med stor intensitet. I gennemsnit behandles 5-6 gange. Kartofler bejdses mod rodfiltsvamp for at sikre god etablering og undgå udbyttetab.

Skadedyrsbekæmpelse

Skadedyr bekæmpes i en række af landbrugsafgrøderne. I raps bekæmpes skadedyr med én til to sprøjtninger hvert år. Bladlus i hvede og vårbyg bekæmpes i gennemsnit på ca. ¼ til ½-delen af arealet. I ærter bekæmpes skadedyr i gennemsnit hvert andet år, og i roer bekæmpes lus og andre skadedyr hvert år med ca. to sprøjtninger eller bejdsning kombineret med en sprøjtning.

Vækstregulering

Vækstreguleringsmidler bruges på ca. 10% af vintersæden og ved produktion af visse græsfrøarter. Det vurderes, at vækstregulering i konventionel dyrkning af vinterhvede er på vej ud, som følge af at der dyrkes stråstive sorter og anvendes mindre kvælstof. I visse rugsorter og græsfrøarter vurderes der stadig at være et behov for vækstregulering

Der er for sygdomme og skadedyr en meget betydelig variation i bekæmpelsesbehovet og tabsprocenterne de enkelte år imellem. For ukrudt er der et mere ensartet behov for bekæmpelse for at holde det generelle ukrudtstryk nede.

Forudsætninger for beskrivelse af nudrift

Som udgangspunkt for vurderingen af den aktuelle produktion er anvendt udbytter fra 1993-96 og behandlingshyppigheder (BH) fra 1994. Som baggrund for landbrugsscenarierne er foretaget en opdeling af dansk landbrug i 12 dominerende bedriftstyper, med udgangspunkt i 13.000 driftsregnskaber fra 1995-96. Disse 12 bedriftstyper kan ved opskalering summere op, så de er i overensstemmelse med aktuelle afgrødetal fra Danmarks Statistik. De 12 bedriftstyper giver et overordnet dækkende billede af de forhold, som ønskes belyst, men afspejler selvfølgelig ikke alle nuværende bedriftskombinationer.

Anvendelsesmønster for pesticider

Ca. 2/3 af alle pesticidbehandlinger foregår med herbicider, mens insektici der udgør 10-15% , fungiciderne ca. 20% og vækstreguleringsmidlerne 2-5%. Andelen af sprøjtet areal på de forskellige bedrifter svinger mellem ca. 60% for kvægbrug og 90% for svinebrug. Den store andel af ikke sprøjtet areal på kvægbrug skyldes de store græsarealer.

Ca. 15% af alle sprøjtninger foregår i efteråret, mens mere end 65% foregår i april, maj og juni. På grund af kornarealets store andel foretages ca. 65% af samtlige sprøjtninger i kornafgrøder. Intensiteten er generelt størst i specialafgrøder. Der foretages flest sprøjtninger på lerjorde, hvor den største specialisering i planteavl findes. Således er der fundet en gns. behandlingshyppighed på 3.3 i Storstrømsamt, med stor andel af sukkerroer, imod 1.9 i Ringkøbing amt, med stor andel af kvægbrug. Der er større forbrug af pesticider på de største bedrifter, hvilket delvis kan kobles til de arealanvendelser, der er på disse brug.

Danmark contra EU

Anvendelsen af pesticider i Danmark er lav i forhold til mange EU-lande. Forbruget i Sverige og Finland er dog lavere end i Danmark. Behovet for anvendelse af pesticider varierer betydeligt fra land til land. Denne variation er bl.a. betinget af forskelle i dyrkede afgrøder, sædskifter, klimatiske forhold samt en betydelig variation i sygdoms- og skadedyrstrykket. Forbruget af aktivstof i forskellige lande variere meget fra under ét kg/ha i Finland og Sverige til over 10 kg/ha i Holland og Belgien. Der findes kun begrænsede informationer om det mere præcise forbrugsmønster for pesticider i forskellige afgrøder, og kun Danmark regner forbruget ud i behandlingshyppigheder.

0-scenarium i landbruget

Bedriftsvurderinger

Der er opstillet sædskifter for 10 forskellige bedriftstyper i 0-scenariet. De direkte afgrødetab i sædskifterne i forhold til nudrift vil typisk ligge mellem 10 og 25 %. For kvægbrugsbedrifter på sandjord vil en omlægning kun forårsage begrænsede tab, mens der vil være størst tab i forbindelse med specialiserede planteavlsbedrifter, der har betydelig produktion af f.eks. frø, kartofler og sukkerroer. Flere af disse specialproduktioner vil formentlig ikke kunne opretholdes, hvis pesticider totalt forbydes.

Omlægning af bedrifterne

Et 0-pesticid-scenarium forudsætter en væsentlig omlægning af bedrifterne i forhold til de eksisterende. Det er bl.a. nødvendigt med sædskifter med væsentlig mindre andel af vintersæd (max. 40% af sædskiftet) for at mindske græsukrudtsproblemerne. Kløvergræs og helsæd erstatter foderroer og majs. For at opretholde kravene til 65% grønne afgrøder, er der indlagt efterafgrøder i forbindelse med dyrkning af vårsæd. Der er desuden inddraget en lang række kulturtekniske foranstaltninger, der vil være nødvendige for at minimere problemer med skadegørere.

Der er estimeret tab for alle afgrøder, som konsekvens af en dyrkning uden pesticider. De estimerede tab er under forudsætning af, at der inddrages alternative metoder for at minimere tab som følge af skadegørere. De årlige afgrødetab forårsaget af skadegørere vurderes at ville svinge betydeligt, hvilket vil mindske den eksisterende dyrkningssikkerhed. Det må forudsiges, at visse produktioner med store krav til renhed og sygdomsfrihed må opgives.

Generelt hersker der betydelige usikkerheder ved estimering af tabsprocenterne i et 0-pesticidscenarium som følge af væsentlig anderledes epidemiologi og populationsdynamik for skadegørerne. På nuværende tidspunkt findes der således kun en meget begrænset forsøgsdokumentation, som kan lægges til grund for en vurdering af et 0-scenarium.

Udbyttetab som følge af skadegørere i enkelt afgrøde

Tabene er for de enkelte afgrøder opdelt på forskellige skadegørere. De samlede gennemsnitlige produktionstab for forskellige afgrøder varierer mellem 3 og 50%. I kartofler er tabene som følge af kartoffelskimmel for eksempel på ca. 38%, mens nettoudbyttet i frøgræs på grund af ukrudtsproblemer og problemer med frarensning af ukrudtsfrø er vurderet til at blive halveret. I hvede er de samlede tab estimeret til 27-29%. Disse tab er opstået som følge af 7-9% tab fra bladsygdomme, 14% på grund af ukrudt og skade på afgrøden i forbindelse med harvning, ca. 3% for skadedyr, mens andre faktorer, som udsættelse af såtid og valg af mere resistente sorter med lavere udbytte end de nuværende højstydende giver 7-8% tab. De mindste tab er estimeret i græs og vinterraps, som kun vil berøres meget minimalt. For de enkelte afgrøder er der desuden beregnet et max-tab, som bygger på, at en skadevolder giver specielt store tab, hvilket vil ske med års mellemrum.

Ved udfasning af bejdsemidler til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme risikerer man en ukontrollabel og uoverskuelig opformering af udsædsbårne sygdomme med store tab til følge. I marker med væsentlige angreb af stinkbrand vil afgrøden være værdiløs som både dyre- og menneskefoder. Usikkerheden omkring disse tab er baggrund for, at det foreslås, at der gives dispensation til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme i de tidlige generationer af udsæd. De indregnede udbytter i 0-scenariet forudsætter denne dispensation. Ved at fastholde bejdsningen af de første generationer til og med C1 efterfulgt af behovsvurdering af C2, vil det bejdsede areal formodentlig kunne reduceres til under 10% af det nuværende forbrug.

Økonomiske konsekvenser i agronomiske sædskifter

Dækningsbidrag II pr. hektar, der indregner udbyttetab/merudbytter og ændrede omkostninger er brugt til at vurdere bedrifternes succes. Dækningsbidrag II på bedriftstyperne, hvis vores nuværende andel af specialafgrøder fastholdes, viser en samlet nedgang for kvægbrug på sandjorde på mellem 4 og 8%, for planteavl på 31 og 48% for henholdsvis sand- og lerjord og på 50 og 93% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkerroer, mens sædskifter med stor kartoffelavl vil have en nedgang på 66% (tabel 2, side 16).

Konsekvenser for optimerede bedrifter

Udover de sædskifter, som er foreslået med henblik på at reducere skadegørereniveauet og fastholde vores nuværende specialafgrøde areal, er der opstillet bedriftstyper, som er bestemt udfra en blanding af agronomiske og økonomiske forhold i en økonomisk optimeringsmodel. Disse bedrifter viser i et 0-scenarium en næsten total udfasning af specialafgrøder. Dette stemmer godt med de beskrevne tabsniveauer i disse afgrøder, hvor der forventes store udgifter til renholdelse for ukrudt og tab som følge af eksempelvis skimmelangreb. Det er derfor naturligt, at disse afgrøder vil blive udkonkurreret af andre afgrøder i et 0-scenarium. På grund af de betydelige tab i mange afgrøder, forringes økonomien i en grad, så brak bliver fordelagtig. Andelen af brak er maximalt sat til 30% på de rene planteavlsbedrifter, hvor der ikke er behov for at tage hensyn til gyllehåndtering og harmoniregler. I det agronomiske 0-scenarium er foreslået en del raps og ærter i flere sædskifter. Disse afgrøder er ikke fundet konkurrencedygtige, hvor der er økonomisk optimeret, men erstattes af rotationsbrak, som også tilskrives en forfrugtsværdi. Vårsæden begunstiges ligeledes på bekostning af vintersæden. Økonomiske beregninger af dækningsbidrag II for disse optimerede bedrifter, hvor der stort set ikke forekommer specialafgrøder, viser en samlet nedgang for kvægbrug på sandjorde på 21-24%, for planteavl på 26 og 34% for henholdsvis sand- og lerjord og på 35 og 39% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkerroer, mens planteavlere med stor andel af kartofler har en nedgang på 51%. For kartofler gælder, at der alene er bibeholdt en mindre produktion af danske spisekartofler. Det er vurderet, at der findes forbrugere, som har præference for danske kartofler og er villige til at betale en højere pris.

Hovedproblemer i et 0-scenarium

Succesen af et 0-pesticid-scenarium afhænger i høj grad af, om man fortsat kan overholde gældende kvalitetskrav til f.eks. frø, læggekartofler, melkartofler o.l. For rækkeafgrøder vil det indtil nye metoder er udviklet være nødvendigt at foretage manuel lugning. Hvorvidt det er muligt at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til et sådant meget sæsonbetonet arbejde er et andet uafklaret spørgsmål, som har indflydelse på, om sukkerroeproduktionen kan opretholdes. De lavere udbytter og i visse tilfælde større meromkostninger til f.eks. lugning og tørring skal vurderes i forhold til, om det vil være muligt at opnå en merpris for afgrøder, der ikke er pesticidbehandlet.

De angivne tabsprocenter i 0-scenariet vurderes at være relativt optimistiske, bl.a. som følge af at:

Uudnyttede metoder

Det vurderes, at der er flere uudnyttede alternativer til kemiske bekæmpelsesmetoder, som kan forbedre dyrkningsbetingelserne i et 0-pesticid-scenarium. Større udbredelse og udvikling af mekaniske bekæmpelsesmetoder er sammen med bedre udnyttelse af sygdomsresistens blandt de mest oplagte. Sædskiftemæssige justeringer vil have stor indflydelse, når forebyggelse af skadegørere bliver vigtigere end direkte bekæmpelse. Det kan således blive aktuelt at ændre afgrødevalget betydeligt bl.a. for at klare ukrudtsproblemer. Det vurderes, at efterspørgslen efter alternative metoder i sig selv vil kunne virke fremmende og stimulerende for udviklingen af alternative metoder.

Tal for den samlede produktion

De samlede produktionstal i et 0-scenarium er vurderet af 'Økonomi- og Beskæftigelsesudvalget' udfra en samfundsmæssig modelberegning. Vedrørende produktionen af tilstrækkelige foderenheder til opretholdelse af Danmarks nuværende animalske produktion er der i 0-scenariet taget udgangspunkt i en planteproduktion på kvægbedrifterne, der fastholder den nødvendige produktion af foderenheder. Det er ikke indregnet, om gylle fra dyreproducenter kan modtages af planteproducenter i et 0-scenarium, når brakandelen stiger, og kornproduktionen falder. Ligesom der heller ikke er taget stilling til, om der kan høstes tilstrækkeligt halm til opfyldelse af nuværende krav. Den samlede kornproduktion vil falde med ca. 30% i både det agronomiske og det optimerede 0-scenarium, hvilket vil nødvendiggøre en import af korn, for at opretholde den nuværende svineproduktionen (tabel 3, side 15). Der vil være ca. en halvering af både kartoffel og frøproduktion i det agronomiske scenarium, mens der vil være en stigning på ca. 30% af både raps og ærter. Denne stigning gør det muligt at reducere behovet for indkøbt tilskudsfoder. I det økonomisk optimerede scenarium er produktionen af raps og ærter i stor udstrækning erstattet med brak, ligesom både kartoffelproduktionen og sukkerroeproduktionen er reduceret med over 90% og frøproduktionen med 60%.

Mellemscenarier i landbruget

Jorddyrkningsudvalget har forholdt sig konkret til 3 mellemscenarier et 0+scenarium (næsten total udfasning), et +-scenarium (begrænset anvendelse) og et ++ scenarium (optimeret anvendelse). Effekterne er igen vurderet for 10 forskellige bedriftstyper. Desuden har udvalget givet input til beregninger af økonomisk optimale bedrifter for + og ++scenarier, som er udført i 'Økonomi- og Beskæftigelsesudvalget'. Hovedtallene for 0 og mellemscenarierne fremgår af tabel 1-3.

0+scenariet

0+scenariet (næsten total udfasning) dækker over et scenarium, der alene tager sigte på at overholde gældende plantesundhedsmæssige kvalitetskrav (phytosanitærer love). Dette indbefatter bejdsning af korn til alle tidlige generationer af korn (til og med C1), plus der hvor det er nødvendigt efter en behovsanalyse i C2 generationen (60.000-100.000 ha), marksprøjtning på ca. 70.000 ha med frøavl og læggekartofler samt arealer inficeret med flyvehavre. Der vil ligeledes kunne foretages sprøjtning i væksthus- og planteskolekulturer mod skadedyr for at overholde regler for eksport og indenlandsk salg. Behandlingshyppigheden er meget lav i et 0+scenarium. For de fleste bedriftstyper vil den være næsten 0, mens den på kartoffel- og frøavlsbedrifter stadig generelt vil være mindre end 5% af det nuværende niveau. Da scenariet ligger meget tæt på 0-scenariet, er der ikke foretaget økonomisk konsekvens for dette scenarium.

Tabel 1
Behandlingshyppigheden for pesticider ved 3 scenarier vist for 10 forskellige bedriftstyper opdelt på ler- og sandjord.

link til tabel

+scenariet

+scenariet (begrænset anvendelse) dækker over et scenarium, der tillader fortsat brug af pesticider for at bekæmpe skadegørere af afgørende økonomisk betydning. Sammenlagt ligger behandlingshyppigheden på under 0.5 i dette scenarium, hvilket er en reduktion på mindst 80% i forhold til det nuværende forbrug. Behandlingshyppigheden svinger mellem 0.2 for kvægbrugsbedrifter på sandjord til 1.1 for kartoffelbedrifter på sandjord (tabel 1).

Forudsætningen for denne reduktion er, at der stort set foretages samme omlægning i produktionen, som beskrevet i 0-scenariet. De valgte input vurderes tilstrækkelige til at opretholde den nuværende produktion af sukkerroer, frøavlsafgrøder og kartofler. Scenariet tillader pesticidanvendelse, hvor skadevoldere i gennemsnit giver mere end 15% udbyttetab. Scenariet beregner således ikke de konsekvenser, der på enkelte lokaliteter og bedrifter i visse år kan opstå i en afgrøde. Dette skyldes, at kendskabet til, hvor ofte en sådan situation vil optræde for langt de fleste afgrøder, ikke kan forudsiges. I scenariet tillades desuden anvendelse af pesticider i frilandsgrønsager, frugt og bær og pyntegrønt i et omfang, så produktionen kan bibeholdes (ca. 20.000 ha med havebrugsafgrøder; 35.000 ha med pyntegrønt).

Økonomiske beregninger af dækningsbidrag II for de forskellige bedrifttyper med et +scenarium viser en samlet nedgang for kvægbrug på sandjorde på 0%, for planteavl på 15-36% for henholdsvis sand- og lerjord og på 13 og 22% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkerroer, mens tabene for kartoffelproducenter bliver 36% (tabel 2). Tabene på kvægbrugsbedrifter er i ++scenariet store i forhold til +scenariet, da der er bibeholdt foderroer og majs i dette scenarium, mens disse ikke indgår på 0 og + scenariet.

Tabel 2
Dækningsbidrag II i kr./ha for 10 forskellige bedriftstyper med og uden økonomisk optimering af 0 scenariet og mellemscenarierne + og ++. Den procentuelle nedgang i dækningsbidraget er vist for de 6 forskellige scenarier.

link til tabel

I det økonomisk optimerede +scenarium er behandlingshyppighederne generelt af samme størrelsesorden som for de agronomiske scenarier, men nedgangen i dækningsbidrag for visse afbedrifterne er forventeligt mindre. Nedgangen for kvægbrug på sandjorde er på 14-15%, for planteavl på 8 og 19% henholdsvis sand- og lerjord og på 15 og 23% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkerroer, mens tabene for kartoffelproducenter bliver 15%. Kun for kartoffelbedrifter er der væsentlig forskel mellem behandlingshyppigheden på bedrifter fastlagt udfra agronomiske overvejelser og dem, der er økonomisk optimeret, hvilket skyldes, at stivelseskaratofler kun indgår i det agronomiske scenarium.

Tabel 3
Oversigt over de vigtigste produktioner i 1000 hkg (ae) for nudrift. For scenarierne er angivet % ændring i produktionen. Tallene er baseret på tal fra de driftsøkonomiske beregninger.

link til tabel

++scenariet

++scenariet (optimeret anvendelse) tillader en fortsat anvendelse af pesticider i en udstrækning, så der ikke opstår væsentlige økonomiske tab. Scenariet forudsætter, at der anvendes alle til rådighed værende skadetærskler, ligesom der anvendes ukrudtsharvning og anden mekanisk bekæmpelse, hvor disse metoder er konkurrencedygtige til de kemiske metoder. Det forventes, at man dyrker sædskifter, der svarer til det, man gør i dag. Der skal optimeres i forhold til økonomi men også i forhold til at kunne bruge mindst muligt pesticider. I forhold til den nuværende drift skal der bruges flere timer på overvågning af skadegørere og anvendelse af beslutningsstøtteværktøjer (ca. 1 time/ha pr. år). Den samlede behandlingshyppighed i scenariet, hvis det nuværende arealmønster fastholdes, ligger på ca. 1.7, som svarer til 31% reduktion i forhold til behandlingshyppigheden i 1997 og 36% i forhold til behandlingshyppigheden i referenceperioden 1981-85. I ++scenariet, som er optimeret økonomisk svinger behandlingshyppigheden mellem 0,3 på kvægbrugsbedrifter til 2,6 for planteavlsbedrifter med betydelig kartoffelproduktion. På landsplan er der i det optimerede ++scenarium en behandlingshyppighed på 1,45. I ++scenariet er det forudsat, at DBII forbliver på niveau med nudriften for samtlige bedrifter. De økonomisk optimerede scenarier viser, at der er potentiale for forbedring af flere af bedrifttypernes nuværende dækningsbidrag.

Samlet for mellemscenarierne gælder, at de i høj grad vil være med til at reducere de tab, som eksisterer i 0-scenariet. I +scenariet vil udbyttetabene typisk blive reduceret med 25-50%, mens tabene vil være næsten fjernet i ++-scenariet. For at kunne reducere tabene vil det især for sygdomme og skadedyr udover anvendelsen af eksisterende skadetærskler og varslingssystemer være nødvendigt med udvikling af flere skadetærskler og videreudvikling af flere af de eksisterende varslingssystemer. Da der ikke p.t. eksisterer sikre skadetærskler for alle områder, og da mange af vurderingerne kræver langtidsprognoser for vejret for at kunne forudsige størrelsen af udbyttetabet med sikkerhed, hersker der en betydelig usikkerhed med hensyn til at udpege de sprøjtninger, der med sikkerhed vil kunne reducere tabene signifikant (>15%). For at undgå sygdomsangreb vil det ligeledes være nødvendigt med en betydelig forædlingsindsats i takt med at "resistens" nedbrydes.

Praktiske erfaringer med mellemscenarier

Der findes erfaringer fra forsøg og erfagrupper med intensiv planteavlsrådgivning, som viser, at en behandlingshyppighed på omkring 1,3 for almindelige planteavlsbedrifter er realistisk. Der findes ingen tilsvarende erfaringer fra forsøg eller praksis med en behandlingshyppighed, der ligger på omkring 0.5. Dette gør det svært at vurdere, hvor realistisk det vil være i praksis at udpege netop de sprøjtninger, der giver betydelige tab på 15-20% af udbyttet.

Nuværende produktion samt hel og delvis udfasning af pesticider i havebruget

Produktionen inden for dette område er meget varieret og opdelt på mange forskellige kulturer. Kravene til plantesundhedsniveauet inden for havebrugskulturer er generelt højt og styret af EU's plantesundhedsdirektiver, som er styrende for hvilke skadegørere og niveauer af skadegørere, der kan accepteres. I dag er der en betydelige selvforsyningsgrad på grønsagsområdet (60-90%), mens den på frugt og bærområdet svinger mellem 25% for æbler og 95% for kirsebær.

Udbudet af pesticider inden for havebrugserhvervet er allerede i dag forholdsvist begrænset, idet en del ikke markedsføres længere og/eller er udgået i forbindelse med revurdering. Der findes ikke nogle sikre undersøgelser, der angiver pesticidforbruget inden for havebrugserhvervet. Der hersker derfor en betydelig usikkerhed omkring det mere præcise forbrug, hvilket er med til at vanskeliggøre scenarieanalyserne.

Frilandsgrønsager og havefrø

Nuværende produktion

Arealet af den danske produktion af frilandsgrønsager udgjorde i 1997 6.200 ha, hertil kommer arealet af grønne ærter til dybfrost, som udgør 3.700 ha. Hovedparten af den danske grønsagsproduktion finder sted på specialiserede bedrifter, hvor grønsagsproduktionen udgør hovedparten af bedriftens omsætning. Produktionen af frilandsgrønsager er en meget intensiv produktion, med store investeringskrav. Ved høst repræsenterer grønsagerne en værdi på mellem 30-100.000 kr./ha. Arealet med havefrø udgør ifølge havefrøbranchen ca. 3.000 ha grønsagsfrø og ca. 200 ha blomsterfrø. Arealet har været stigende i de senere år, især for spinat. Ca. 80% af havefrøet, der avles, er kontraktavl for udenlandske firmaer, som stiller krav til såvel leveringssikkerhed som kvalitet. Produktionen af havefrø er en produktion, der indgår i almindelig planteavl, fordi der er behov for et stort antal år imellem frøavlsafgrøderne. Betingelsen for at opnå et højt dækningsbidrag er, at der kan produceres en afgrøde af høj kvalitet.

Generelt gælder for både produktionen af frilandsgrønsager og havefrø, at der er et større forbrug af pesticider i forhold til den anvendelse, der er i de fleste almindelige landbrugsafgrøder. Behandlingshyppigheden ligger typisk mellem 4 og 12 afhængigt af, hvilken kultur der er tale om.

Udbyttetab i 0-scenarium

Udbyttetabene i et 0-scenarium er anslået på basis af skøn fra økologiske avlere. Dette skyldes, at der ikke findes noget brugbart forsøgsmæssigt materiale, som kan give grundlag for fastsættelse af tabsstørrelser. Udbyttereduktionen i forhold til konventionel dyrkning for løg ligger på ca. 30%, i hovedkål på 25%, i gulerødder på 15% og i ærter på 35%. Produktioner som blomkål og broccoli vurderes at ville blive meget usikre, hvilket bl.a. afspejler sig ved, at der i dag kun er en meget lille økologisk produktion. Produktionen skønnes i højere grad, end det allerede er tilfældet i dag, at blive udsat for store årlige udsving, som følge af, at der i visse år vil komme betydelige angreb af skadegørere. Det vurderes således, at konsekvenserne i et 0-pesticid-scenarium for frilandsgrønsager og havefrø vil være meget betydelige, og at størstedelen af produktionen inden for området vil blive opgivet, idet de vurderede udbyttetab og/eller meromkostninger er så store, at der skal en meget væsentlig merpris til for at kunne opretholde uændrede dækningsbidrag. I den nuværende økologiske produktion opnås en merpris afhængig af afgrøden på mellem 30-100%. Tilsvarende merpriser vurderes nødvendige for produkter i et 0-pesticidscenarium. For en del afgrøder f.eks. såløg og gulerødder har ukrudtsbekæmpelsen stor betydning for udbyttestørrelsen. Bekæmpelsen kan ske mekanisk/manuelt, men omkostningerne kan være store, og der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt der kan skaffes nok arbejdskraft til lugning.

Delvis udfasning i frilandsgrønsager

I et scenarium for delvis udfasning er peget på visse områder, hvor der ikke vurderes at være alternative metoder, som kan afløse de kemiske metoder til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Inden for ukrudtsbekæmpelse er der peget på muligheder for båndsprøjtning, som kan reducere forbruget med 60-70%. Der bliver stort behov for udvikling af rationelle og effektive metoder til bekæmpelse af ukrudt i rækker ad mekanisk vej eller ved hjælp af dækmateriale.

For havefrø vurderes det specielt, at øgede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse vil få betydning for produktionen. Det vurderes, at dyrkningssikkerheden vil reduceres betydeligt som følge af større risiko for forurening med ukrudt og angreb af svampe på frøene. Hovedparten af produktionen går til eksport, og det vurderes vanskeligt at opretholde dette marked, hvis kvaliteten ikke kan bibeholdes.

Frugt- og bærproduktion

Nuværende produktion

Produktionen af frugt og bær dækkede i 1997 7.300 ha. Dette areal har været nedadgående over en længere årrække. Produktion af kernefrugt foregår typisk på specialiserede bedrifter, mens solbær, ribs, jordbær og surkirsebær i nogen udstrækning foregår på almindelige planteavlsbedrifter. Den samlede danske produktion giver en selvforsyningsgrad på ca. 50%. Frugt og bær er kvalitetsprodukter, og der findes fælles EU-kvalitetsregler for produkterne. Produktionen af frugt og bær kræver betydelige investeringer. Etableringsomkosningerne ligger på omkring 100.000 kr. pr. ha for kernefrugt, mens den for bærproduktion er mellem 10-15.000 kr. pr. ha. Arbejdskraft indsatsen er størst i æbler, jordbær og pærer. Dette skyldes hovedsageligt, at disse kulturer plukkes med håndkraft. Produktionen går langt overvejende til direkte konsum. Surkirsebær og solbær er industriprodukter, som høstes med maskiner.

Den nuværende frugt- og bærproduktion har et betydeligt forbrug af pesticider. Især er der et betydeligt forbrug af svampemidler for at holde angreb af svampesygdomme nede. Det er således almindeligt med ca. 18 svampesprøjtninger i æbler i løbet af en vækstsæson. Det er især ønsket om at holde angreb af meldug, skurv og lagersygdomme nede, som er årsagen til de mange sprøjtninger. Disse sygdomme har betydning for frugtkvaliteten. I forhold til udenlandsk frugt så bliver danske æbler generelt sprøjtet mindre. De sprøjtes ikke efter høst, ligesom de heller ikke behandles med voks eller lak.

Udbyttetab i 0-scenarium

Udbyttetabene i et 0-scenarium er hovedsageligt anslået på basis af skøn fra økologiske avlere. Dette skyldes, at der kun findes et begrænset brugbart forsøgsmæssigt materiale, som kan danne grundlag for fastsættelse af tabsstørrelser. Tabene for æbleproduktionen i forhold til gældende kvalitetskrav vil udgøre ca. 80% af høstudbyttet, vurderet på baggrund af interviews med økologisk avlere. Udbyttet i usprøjtede pærer vil reduceres med 40-80% afhængig af sorten. For surkirsebær vurderes tabene til ca. 30% (på baggrund af 3 års forsøg), i solbær til ca 50% og i jordbær til 40% af den traditionelle produktion. Der vurderes således, at der vil blive en meget stor reduktion af produktionen. Det forventes ikke muligt med vores nuværende sortsvalg af æbler at kunne producere æbler, der kan opbevares til efter jul. Dette vil alt andet lige få store konsekvenser for mængden af dansk produceret frugt. Forbrugerne vil derefter i stigende grad skulle købe udenlandsk frugt. Der må forventes en kraftig reduktion i nyplantninger og tilgang til erhvervet, idet dyrkningssikkerheden reduceres væsentligt. Uden væsentlige merpriser vil langt den største del af frugt- og bærproduktionen ikke være rentabel, hvis produktionen skal foregå uden brug af pesticider.

Delvis udfasning

I et scenarium for delvis udfasning er peget på visse skadegørere, hvor der ikke vurderes at være alternative metoder, som umiddelbart kan afløse de kemiske til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Produktionen forventes at kunne opretholdes i et væsentligt omfang, hvis der forefindes midler til disse nævnte skadegørere. Specielt vurderes det vigtigt, at der findes midler til bekæmpelse af overvintrende æbleskurv på grenene. I den økologiske produktion har der således siden forbuddet mod kobberholdige midler i Danmark været stigende problemer med grenskurv.

Ukrudtsbekæmpelse uden herbicider er mulig i frugt- og bærkulturer, men løsningerne medfører en væsentlig dyrere ukrudtsbekæmpelse. Der er i visse af kulturerne muligheder for at dyrke sorter, der er modstandsdygtige over for sygdomme, men en ændring i sortimentet vil i f.eks. æbler ofte tage 10-15 år. Der findes forskellige kulturtekniske metoder, som kan reducere sygdoms- og skadedyrsangrebene, mange af dem er dog ret bekostelige (fjernelse af gammelt løv, afklipning af inficerede skud m.m.) og vil medføre, at produktionsomkostningerne vil øges væsentligt.

Der vil være stort behov for udvikling af rationelle og effektive alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere og ukrudt, hvis der sker en udfasning af pesticider, ligesom det kan blive nødvendigt at opstille ændrede kvalitetsregler for de producerede varer.

Væksthusproduktion

Nuværende produktion

Produktionen af såvel grønsager som potteplanter er meget intensiv og præget af høj grad af specialisering. Produktionen fordeler sig på 780 bedrifter og et samlet væksthusareal på ca. 500 ha. Planteproduktion i væksthuse består af et meget stort antal kulturer, fordelt på både spiselige kulturer og prydplanter. Hovedkulturerne blandt de spiselige kulturer består af tomater, agurk og salat. Samlet er der inden for prydplanter et sortiment på over 400 forskellige kulturer. For væksthusgrønsager er der en meget stor udbredelse i anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmetoder til skadedyrsbekæmpelse. De kemiske midler, der bruges i disse kulturer, er hovedsageligt til sygdomsbekæmpelse (gråskimmel, meldug, m.m.). Lidt under 20% af bedrifterne bruger alene biologisk bekæmpelsesmetoder, mens ca. 50% bruger kombineret kemisk og biologisk bekæmpelse, og de resterende alene bruger kemisk bekæmpelse.

Biologisk bekæmpelse

I prydplantekulturer foregår der i dag nogen anvendelse af biologisk bekæmpelse af skadedyr. De kemiske metoder anvendes dog stadig mod skadedyr i tilfælde, hvor de biologiske ikke er til rådighed, ikke vurderes tilstrækkelige effektive eller konkurrencedygtige. De kemiske midler anvendes også, hvor invasion udefra umuliggør biologisk bekæmpelse og ved afslutning af kulturen bl.a. for at overholde de gældende plantesundhedsbestemmelser, der stiller krav i forhold til 0-tolerance-skadegørere og kvalitetsskadegørere. Svampemidler bruges til bekæmpelse af bl.a. jordboende sygdomme, der kan være meget ødelæggende i etableringsfasen for potteplanterne, men også til bekæmpelse af meldug, gråskimmel m.fl. De fleste potteplanter vækstreguleres flere gang i løbet af deres produktion for at få den ønskede størrelse og blomstringsstruktur.

Væksthusproduktion består af mange kulturer

Da planteproduktionen i væksthuse består af et meget stort antal kulturer, fordelt på både spiselige kulturer og prydplanter, er en generalisering af konsekvenserne for et 0-scenarium meget vanskelig. Et 0-pesticid-scenarium introduceret over en kort tidshorisont vurderes dog at få stor negativ betydning for den nuværende væksthusproduktion, som bl.a. ikke vil kunne overholde de internationalt stillede krav til skadedyrsbekæmpelse i forbindelse med eksport. Den visuelle kvalitet af prydplanter er af stor betydning for planternes salgbarhed. Således er kompakte og ensartede prydplanter et væsentligt kvalitetskrav på eksportmarkedet, noget der bl.a. vil være vanskeligt at bibeholde, hvis der ikke bruges vækstreguleringsmidler. Tilstedeværelsen af skadevoldere kan desuden betyde direkte kassation af planter, hvilket specielt vil være tilfældet for skadegørere omfattet af 0-tolerance-regler.

Produktionsnedgangen i prydplanter vil være mellem 0 og 100% afhængig af kultur og årstid. Forklaringen på denne store variation skal ses i lyset af lovgivning, der tillader max. 2% af alm. skadevoldere. Dette forhold kan i perioder af året være umuligt at sikre alene med brug af biologiske midler. For alle hovedkulturer vil et forbud mod pesticider have vidtrækkende konsekvenser. Når der angives en tabsprocent på mellem 0-100% så skyldes det, at der er meget store variationer mellem årstid, kultur og år.

Delvis udfasning i væksthus

I et scenarium med delvis udfasning af pesticider vurderes der at være gode muligheder for fortsat produktion af grønsager. Hvilket ikke mindst skyldes, at der allerede i dag er stor udbredelse af biologiske bekæmpelsesmetoder. Biologisk bekæmpelse kan klare skadedyrene langt hen ad vejen, men et gartneri er ikke statisk. Biologisk bekæmpelse kan med jævne mellemrum slå fejl. Som følge af forandringer i omgivelserne tager skadevolderen overhånd, og i sådanne tilfælde er det nødvendigt at bekæmpe skadevolderen kemisk for at genoprette balancen imellem skadevolder og nyttedyr.

Ved delvis udfasning vil der ligeledes være behov for pesticider til sygdomsbekæmpelse. Her er det specielt pythium hos opformeringsplanter, agurkmeldug, på agurker og gråskimmel i tomater. Sidstnævnte kan ofte klares med pensling af sårflader i forbindelse med fjernelse af blade. Det vurderes, at problemer med sygdomme vil kunne reduceres bl.a. ved forbedret hygiejne, dette betyder dog et øget brug af desinfektionsmidler, som også må betragtes som en slags bekæmpelsesmidler, selv om de ikke er omfatte af plantebeskyttelsesmidler.

IP-produktion

Den aktuelle situation i Danmark er, at hovedparten af grønsagsproduktionen produceres efter IP reglerne. Sammenholdes dette med de få plantebeskyttelsesmidler, der er til rådighed i Danmark i forhold til andre EU-lande, så vurderes det, at den nuværende situation allerede er kritisk for en stabil produktion.

Potentialet for udvidelse af den biologiske bekæmpelse af skadedyr til prydplanteområdet vurderes at være stort. Dette betyder, at med tiden kan de kemiske midler hovedsageligt reserveres til at klare situationer, hvor den biologiske bekæmpelse slår fejl, samt overholdelse af 0-tolerance og 2% reglen for skadegørere. Mens der stadig inden for en 10 årig periode vurderes at være behov for vækstreguleringsmidler og svampemidler til at sikre en stabil produktion.

Planteskolekulturer

Nuværende produktion

Planteskoler producerer planter til frugtavl, læhegn, skov, landskabspleje, anlæg, parker og haver. Planterne formeres ved frø, stiklinger eller podning og dyrkes frem til en størrelse, som anses for hensigtsmæssig for en omplantning til et blivende sted. Antallet af arter er meget stort. Omkring 300 arter er almindeligt dyrkede, som igen er fordelt på et meget stort antal sorter. Der findes kun begrænsede informationer om branchens produktion af enkeltkulturer. I alt er der over 300 virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af planteskolekulturer. Enhederne har typisk en størrelse på 10 ha og ca. 2.300 er beskæftigede i produktionen. Omsætningen er på ca. 480 mio. kr.

Konkrete tal for pesticidforbruget inden for planteskoleområdet kan ikke opgives, da det er meget varierende fra kultur til kultur, fra år til år og fra virksomhed til virksomhed. Forbruget af pesticider er dog betydeligt i alle kulturer. Produktion af allétræer, stedsegrønne planter til haver samt grantræer til skovbrug har et forholdsvist lille forbrug (BH=4-7), løvtræer til skovbrug har et mellemforbrug, mens forbruget er stort til roser, frugttræer og frugtbuske samt hos nogle prydplanter (BH=10-14).

0-scenarium

I et 0-scenarium vurderes det, at store dele af produktionen vil ophøre på grund af, at kulturerne vil ødelægges eller blive så dyre, at de ikke kan konkurrere med andre lande. Det vurderes, at 30-50% af produktionen vil ophøre på grund af konkurrenceproblemer og problemer med at levere planter uden skadegørere. Planteskolekulturer er særdeles følsomme i formeringsfasen både hvad angår frø- og stiklingeformering. Et 0-scenarium for insekticider og fungicider vurderes at være ødelæggende for produktionen af mange kulturer. Særlige problemer forudses for frugt- og prydtræer, frugtbuske, roser og mange andre prydplanter, idet der ikke med vores nuværende viden findes alternative metoder til de nuværende bekæmpelsesmidler. Der vurderes således at ville opstå problemer med at producere sunde planter af foreksempel solbær (solbærknopgaldemider) og æbler (frugttræskræft), hvilket kan medvirke til øget behov for pesticider i det senere forløb. For området herbicider vil et 0-scenarium her og nu være stærkt ødelæggende for produktionen, især for formeringsfasen, idet meromkostningerne til mekanisk bekæmpelse herunder håndlugning vil være så betydelig, at det bliver vanskeligt at konkurrere med andre lande. Alle produktioner vil kræve ændrede regler for kvalitet, hvis pesticiderne forsvinder, idet phytosanitæreregler opstiller specifikke krav for 0-tolerance og 2% for forskellige skadedyr.

Delvis udfasning

Det er vanskeligt at analysere, hvilke konsekvenser en delvis udfasning vil få for dyrkning af planteskolekulturer. Det vurderes, at en del af planteskoleproduktionen kan opretholdes, selvom der sker en reduktion af pesticidforbruget, men det forudsætter, at der er midler til rådighed for bekæmpelse af akutte, alvorlige angreb af skadegørere. For nogle kulturer, roser, frugt og prydtræer, frugtbuske og visse prydplanter forudses der store problemer især med skurv og spindemider. Midler til bekæmpelse kan dårligst undværes i formeringsfasen, som ofte er 1-2 år. Det vurderes, at der i et vist omfang kan gennemføres tekniske ændringer for at klare ukrudtsbekæmpelsen. Dette handler om ændrede kulturmetoder, hvor mekanisk bekæmpelse er lettere, og brug af dækafgrøder eller organisk materiale, som flis, kan afhjælpe problemet med ukrudt. Mange af disse alternative metoder er endnu ikke færdigudviklede.

Nuværende og hel og delvis udfasning af pesticider i skovbruget

Nuværende skovbrugsproduktion

Skovbrugsarealet i Danmark dækker brutto ca. 11% af hele landet. Forholdet mellem privat skovareal og offentlig ejet areal er ca. 3:1. Det er vedtaget, at skovarealet skal fordobles i løbet af en trægeneration, og der planlægges derfor skovrejsning på ca. 3-4.000 ha om året. Pesticidforbruget i skovbruget udgør ca. 1% af det samlede forbrug. Største delen går til ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med kulturetablering, skovrejsning og produktion af pyntegrønt.

Vedproducerende skovbrug: Et forbud mod anvendelse af pesticider vil medføre en væsentlig længere kulturfase, ufuldstændige kulturer samt øgede udgifter til efterbedring, som giver en dårligere økonomi og et ændret skovbillede. Det vurderes, at en konsekvens ved udfasning af pesticider vil være, at skovenes træartsmæssige sammensætning vil ændres imod mindre løvskov. Ved genetablering af nåletræer vil der være problemer med snudebiller på sandjorde og løvtræer vil generelt generes af problemer med græs, som vil føre til problemer med frost og mus. Samlet vil dette forøge omkostningerne til genetablering og give en mindre vækstrate i de første vækstår.

Skovrejsning: I modsætning til genetablering i skov har man ved skovrejsning gode muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse og –forebyggelse. Der foregår et betydeligt udviklingsarbejde inden for mekanisk renholdelse, og der er konstrueret en række praktisk anvendelige maskiner til brug på let og flad jord. Udviklingen af maskiner til svær, kuperet jord går imidlertid langsomt. Hvis herbiciderne forbydes på de gode løvtræslokaliteter, må man forvente, at den i forvejen langsomme skovrejsning vil bremses yderligere. Ved skovrejsning i nærheden af eksisterende nåleskov, kan der være problemer med snudebiller. Hvis etableringen sker fjernt fra gammel skov, vil der kun undtagelsesvist være skader som følge af skadedyr.

Pyntegrønt: Kvalitetskravene ved produktion af juletræer er store. Selv små skader forårsaget af enten skadedyr eller ukrudt kan således afgøre, om træet eller grøntet kan sælges eller ej. Et total forbud mod pesticider vurderes således at være ødelæggende for den nuværende produktion af pyntegrønt. Alternativ bekæmpelse af ukrudt ved slåning vil fordyre produktionen og forringe kvaliteten.

Skadedyrsproblemer i skovbruget

Skadedyr, især ædelgranlus i normannsgran, udgør i visse dele af landet et stort problem, som gør det meget usikkert, om den ønskede kvalitet kan opnås. Usikkerheden ved produktion af normannsjuletræer vurderes at blive så stor, at store dele af produktionen vil ophøre. Ganske få og små insektangreb kan ødelægge en hel kultur med juletræer, så det økonomiske udbytte vil dale betydeligt. Produktion af pyntegrønt strækker sig over en længere årrække, og derfor har et angreb af skadedyr i en kultur, der er 7-8 år gammel, væsentlig større økonomisk betydning, end hvis der er tale om en enårig landbrugsafgrøde. Produktionen af nobilispyntegrønt uden pesticider vurderes godt at kunne lade sig praktisere. Udbyttenedgangen vurderes dog at blive betydelig, ikke mindst som følge af problemer med at bekæmpe ukrudt i etableringsfasen.

Delvis udfasning i skovbruget

Mulighederne for delvis udfasning er ikke særskilt behandlet af udvalget men afhænger af, hvor hurtigt der vil ske udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder af ukrudt. Der vurderes at være behov for en stor forskningsmæssig indsats, som inddrager mange alternativer, hvis det skal lykkes at skabe et brugbart alternativ. Hvis ædelbladlus skal kunne bekæmpes uden insekticider, er det ligeledes nødvendigt, at der sker en forskning i om bl.a. biologiske metoder kan bruges. Det vurderes, at ikke alle problemer med alternativ bekæmpelse af ukrudt vil kunne løses inden for en 10 årig periode.

Alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere uden brug af pesticider i land og havebrug

Udvalget har foretaget en vurdering af alternative ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af skadegørere. Her er nævnt konklusionerne:

Justering af sædskiftet

Muligheder for regulering via ændringer i sædskifter og dyrkning af andre afgrøder: Det valgte sædskifte og de dyrkede afgrøder har stor betydning for niveauet af både sygdomme, ukrudt og skadedyr. Generelt gælder det således, at niveauet af især ukrudt kan mindskes ved et varieret og alsidigt sædskifte, der veksler mellem vår- og vinterafgrøder, enkimbladede og tokimbladede afgrøder og en- og flerårige afgrøder. Mindst problem med skadegørere fås ofte på kvægbrugssædskifter med en stor græsandel sammenlignet med bedrifter, hvor der er store arealer med specialproduktion. Ved planlægning af sædskiftet er det vigtigt at tage hensyn til sædskiftesygdomme og sikre et tilstrækkeligt antal år imellem samme afgrøder af kartofler, raps, roer m.fl.

Efter gennemgang af mulighederne for at dyrke nye afgrøder eller samdyrke afgrøder, der påvirkes mindre af skadegørere, vurderes der ikke med vores nuværende viden umiddelbart at være store potentielle muligheder for dyrkning af alternative afgrøder.

Sortsresistens over for sygdomme

Sygdomsbekæmpelse: Ved hel og delvis udfasning af pesticider vil anvendelse af sorter med god resistens over for sygdomme få stor betydning for at mindske tab som følge af angreb af bladsygdomme. De største tab som følge af sygdomme fås i kartofler, hvede og vinterbyg. Der findes p.t. ikke sorter, der har god resistens over for samtlige bladsygdomme i disse afgrøder. I vårbyg er der generelt gode resistensegenskaber i sorterne over for meldug, således at gevinsten ved bekæmpelse af sygdomme sjældent er signifikant sikker. I raps, roer og ærter er der ved fastholdelse af varierede sædskifter generelt færre problemer med sygdomme, og det er kun med flere års mellemrum, at der opstår væsentlige tab.

Der har i hvede med det nuværende sortsmateriale (i årene 1995-97) vist sig en tendens til, at hvedesorter med den bedste sygdomsresistens giver 4-5 hkg/ha mindre nettoudbytte end sorter, der vælges ud fra et højt udbyttepotentiale, mens noget tilsvarende ikke er set i andre afgrøder. Hvorvidt dette forhold i hvede er gældende for andre tidsperioder er ikke belyst. Der er et stort behov for vedvarende resistensforædling, da resistens med årene bliver ineffektiv. Der vurderes at være et stort potentiale for at forbedre resistensegenskaber, men det er vanskeligt samtidig at opnå resistens mod bladsygdomme og udsædsbårne sygdomme, bedre ukrudtskonkurrence, god stråstivhed og vinterfasthed samt et højt udbytte og andre kvalitetsegenskaber. Ligeledes er der et potentiale for viderudvikling af resistensbaserede bekæmpelsesstrategier. Fuld udnyttelse af alle disse egenskaber kræver en betydelig indsats fra både forædling, forskning og rådgivning.

Udenlandsk forædling har generelt stor betydning for dansk sortsvalg og produktion, og der er samtidig et tæt samarbejde mellem danske og udenlandske forædlere. Muligheden for en ændret dansk prioritering af forædlingen over imod en øget resistensforædling vil således også afhænge af den udenlandske forædlingsindustris interesser.

Udnyttelse af sortsblandinger og kulturteknik

Der findes et ikke uvæsentligt potentiale for ved strategisk anvendelse af resistens (bl.a sortsblandinger) at mindske tabene som følge af svampesygdomme. Flere kulturtekniske forhold kan inddrages i de nuværende dyrkningssystemer, såsom justering af såtid, gødning, såmængde m.m., hvorved mulighederne for at minimere problemer med skadegørere forbedres. Sygdomme kan dog hverken forebygges eller minimeres alene gennem justering af dyrkningsfaktorer. Flere af ændringerne i kuturteknik vil nedsætte udbyttet.

Inden for havebrugsområdet findes også forskellige metoder, som kan hjælpe med til at reducere angreb af sygdomme. Således kan bl.a. god plantagehygiejne, der inkluderer fjernelse eller god omsætning af gammelt løv sammen med en beskæring, der giver åbne træer, være med til at mindske angreb. Flere af disse metoder er forbundet med en øget arbejdsindsats.

Nuværende bejdseomfang

Forebyggelse af udsædsbårne sygdomme: I dag bejdses 85-90% af al udsæd af korn samt en stor del af øvrige afgrøder i Danmark. Det er helt nødvendigt at behandle de partier, der er inficerede. Øvrige partier kunne friholdes, men med den teknik og de ressourcer vi har i dag, er det kun muligt i begrænset omfang af afgøre, hvilke partier der har bejdsebehov. Hvis bejdsning generelt undlades vurderes det, at der vil ske en hurtig opformering af flere af de stærkt tabsfremkaldende udsædsbårne sygdomme. Fortsat bejdsning af de første generationer af korn efterfulgt af behovsvurdering af efterfølgende udsædspartier er en mulighed for at reducere forbruget, som bør analyseres og afprøves nærmere. En behovsvurdering vil kræve hurtige og sikre analysemetoder, adskillelse af udsædspartier samt formodentlig kassation af betydelige mængder af fremavlskorn.

Også i bederoer kan der være tale om betydelige tab, som følge af usikker etablering, hvis bejdsemidler forbydes, her vil tabene dog skyldes en kombination af både sygdomme og skadedyr. I kartofler kan der opstå problemer med rodfiltsvamp. Problemet kan reduceres ved at bruge sundt læggemateriale og mindst 4 års afstand mellem kartofler i sædskiftet, men ikke elimineres.

Alternativ bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme

Der arbejdes i dag på flere alternative bekæmpelsemetoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme, herunder resistente sorter, anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler, tekniske bekæmpelsesmetoder med varmt vand/luft eller børster. Ingen af disse metoder er færdigudviklede, og der forestår stadig et stort forsknings- og udviklingsarbejde før det vurderes, at disse metoder umiddelbart kan afløse de kemiske metoder. Den risiko, der især i

Problemer med udfasning af bejdsemidler

korn er ved umiddelbart at udfase bejdsemidler er så betydelig, at det foreslås, at bejdsning bibeholdes i den udstrækning alternativer ikke er udviklet og hurtigere analysemetoder i vintersæden ikke er implementeret. Vor viden er i dag for begrænset til at kunne sige, om de alternative metoder helt vil kunne erstatte de kemiske bejdsemidler inden for en 10 års periode.

Sortsresistens over for skadedyr

Skadedyrsbekæmpelse: Der findes kun meget begrænset viden om danske sorters insektresistens, idet det har været et uopdyrket område. Der kan ved simpel screening for skadedyrsmodtagelighed vise sig at være et uudnyttet potentiale.

Udnyttelse af biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland er i dag begrænset og eksisterer således ikke p.t. som et realistisk alternativ til kemisk bekæmpelse. Det er velkendt, at markens naturlige fauna af f.eks. løbebiller og edderkopper har indflydelse på skadedyrsbestanden. I visse år kan de bidrage væsentligt til at holde f.eks. bladlusbestanden nede, mens det i andre sæsoner ikke vil være tilstrækkeligt på grund af store opformeringsrater. Der mangler konkret viden omkring effekterne på dette felt.

Store angreb med års mellemrum

Udviklingen af skadedyrsangreb er meget påvirket af klimaet, og med jævne mellemrum vil der opstå store tabsgivende angreb, der ikke lader sig forebygge, typisk i sæsoner med varmt vejr, hvor opformeringsraten er høj.

Kulturtekniske metoder såsom såtid, gødning og jordbearbejdning kan påvirke bestanden af visse skadedyr, hvilket bør inddrages i den udstrækning, det er muligt at reducere tab som følge af skadedyr.

Inden for skadedyrsbekæmpelse i havebruget er der flere muligheder for bekæmpelse med alternative metoder, når det gælder visse af skadegørerne. Herunder placering af afgrøden i gode sædskifter, justering af såtider, anvendelse af netdækning og brug af vanding.

Direkte og indirekte bekæmpelse af ukrudt

Ukrudtsbekæmpelse: Ved hel eller delvis udfasning af pesticider vil det for at opnå tilstrækkelig bekæmpelse af ukrudt være nødvendigt at kombinere forebyggelse og bekæmpelse ved kulturtekniske og mekaniske metoder. Dette betyder, at sædskiftet skal justeres hen imod mindre vintersæd. Såtidspunktet i efteråret skal endvidere udsættes, ligesom det for nogle afgrøder kan være nødvendigt at så på en bredere rækkeafstand (raps og korn med betydelige ukrudtsproblemer) for bedre at kunne renholde mekanisk. Placering af gødning kan bidrage til at forbedre afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt. Forsøgsresultater har vist, at der er potentielle muligheder for mekanisk bekæmpelse i næsten alle afgrøder. Det er dog uafklaret, hvordan overgang til mekanisk ukrudtsbekæmpelse på længere sigt vil påvirke ukrudtsbestanden og ikke mindst jordens frøpulje. I raps og kartofler er de mekaniske metoder, under de fleste dyrkningsforhold, i dag konkurrencedygtige i forhold til kemiske metoder.

I nogle situationer med bl.a. specielle jordtyper, ustabilt vejr, dårlig afgrødeetablering samt dominans af visse ukrudtsarter, kan effekten af mekanisk bekæmpelse være problematisk. Afgrødeskader efter harvning og en generel mindre bekæmpelse af ukrudt vil give øgede tab, ligesom det vil være forbundet med øgede omkostninger, når afgrødevalget og dyrkningspraksis skal justeres for at tilgodese ukrudtsbekæmpelsen.

Giftige planter

Ved de nuværende dyrkningsforhold er giftige planter i dansk producerede landbrugsafgrøder ikke noget problem for menneskers sundhed. Der er problemer med enkelte forgiftningstilfælde hos husdyr med dødelig udgang. Under danske forhold er vårbrandbæger og sort natskygge de to giftige arter, der skønnes at være de mest betydningsfulde. Ved omlægning til pesticidfri dyrkning kan det således ikke udelukkes, at der sker en opformering af ovennævnte giftplanter. Under danske forhold vil der næppe være tale om øget forgiftningsrisiko for mennesker. Det kan ikke tilsvarende udelukkes, at der ikke vil være flere tilfælde af forgiftninger hos husdyr, som kan give anledning til et vist produktionstab i form af nedsat mælkeydelse, nedsat tilvækst og lignende.

Flyvehavre

Som følge af flyvehavreloven må der ikke forekomme frøbærende flyvehavreplanter i vækstsæsonen. Flyvehavre spredes bl.a. med udsæd og jordfygning. Frø kan overleve i jorden i mange år, og dermed være svær at udryde. Ved kornproduktion uden herbicider vil der være behov for at erstatte den kemiske bekæmpelse af flyvehavre med manuel lugning. Dette er en realistisk metode ved forholdsvis lave populationer af flyvehavre, mens det ikke er en realistisk metode, hvor det drejer sig om store bestande. Her vil det være nødvendigt med ændringer i sædskiftet henimod grovfoderproduktion for at få bestanden reduceret.

Frøproduktion

Frøavlen af græs- og kløverfrø samt grønsags- og blomsterfrø omfatter en lang række kulturer. Over 90% af produktionen eksporteres. Fælles for kulturerne er, at avlen anvendes som udsæd, og det væsentligste afregningskriterium er en høj renhed og spireevne, samt at frøet er fri for eller har et meget lavt indhold af andre kultur- og ukrudtsfrø. Det stiller store krav til renholdelsen af afgrøderne, et krav som det for størstedelen af produktionen, med vores nuværende viden, vil være vanskeligt at opretholde uden anvendelse af herbicider.

Bekæmpelse af kvik

Det er muligt at kontrollere kvik på de fleste arealer uden brug af herbicider. Sammenligninger af bekæmpelsesbehovet for kvik med mekanisk stubharvning eller glyphosatsprøjtning for planteavlssædskifter er vurderet i flere undersøgelser. Mekanisk stubharvning er påkrævet hvert år for at undgå opformering af kvik i disse sædskifter, som erstatning for glyphosat behandling ca. hvert 4 år. Der er rimelig gode erfaringer med kvikbekæmpelse på økologiske kvægbrug, som dog har nogle sædskifter, der er meget anderledes end dem, der praktiseres i de specifikke planteavlsbrug. Erfaringer fra økologiske brug viser, at tidsler kan være et væsentligt problem. Variationen i rodukrudtsmængder fra mark til mark vil blive større, hvis der ikke er herbicider til rådighed, idet det kan tage flere år at opnå en effektiv bekæmpelse af en stor bestand af rodukrudt.

Der vurderes, at være et stort potentiale for forbedring af de nuværende mekaniske metoder herunder metoder til afløsning af manuel håndlugning. Omlægning til ikke kemiske metoder vil kræve en betydelig omskoling og efteruddannelse, ligesom der er brug for investeringer i nye maskiner.

Vækstregulering i hvede

Vækstregulering. Kemisk vækstregulering bruges i ca. 10% af vintersæden, især rug. Desuden bruges vækstregulering i frøgræs og prydplanter. I vinterhvede findes der gode muligheder for at bruge alternative metoder for at minimere risikoen for lejesæd. Risikoen er således lille ved dyrkning af sorter med god stråstivhed og nedsat plantetal. Hvis der dyrkes mindre stråstive sorter, kan det være nødvendigt med en reduktion i N-mængden på 10-30 kg/ha. Lejesædsrisikoen i rug på de bedre jorde er betydelig, mens den er mindre på de sandede jorde.

Vækstregulering i rug

Der findes ingen rugsorter, der kan fjerne risikoen for lejesæd helt, men der er sorter, der kan være medvirkende til at mindske lejesædsrisikoen. Risikoen kan desuden reduceres ved at udsætte såtidspunktet til først i oktober samt reduktion af udsædsmængden og N-mængden. Foranstaltninger der samlet reducerer nettoudbyttet med 6-7 hkg/ha (ca 12%). Anvendelsen af alternative vækstreguleringsmetoder i frøgræs er kun belyst i begrænset omfang. Der kan forventes en reduktion i dyrkningssikkerheden på visse jorde, indtil det er belyst, om der er muligheder for alternative vækstreguleringsmetoder.

Vækstregulering i potteplanter

Anvendelsen af vækstreguleringsmidler i potteplanter handler i høj grad om at skabe specielt rigtblomstrende og kompakte planter, som har en højere salgsværdi. I praksis bruges en kombination af "negativ dif" og kemiske midler i mange kulturer. I potteplanter findes der ikke umiddelbart tilgængelige metoder, som kan afløse de kemiske vækstreguleringsmidler. Der forskes i alternative metoder, bl.a. tørkestress og reducering af fosformængden. Der er behov for en betydelig forskningsindsats for at klarlægge, om der er alternative metoder til de mange forskellige potteplantekulturer.

Biologisk bekæmpelse er effektiv i væksthus

Biologiske bekæmpelsesmetoder: Disse metoder, som både indbefatter nyttedyr og mikrobiologiske midler, har et stort potentiale over for skadedyr i væksthusproduktion, hvor de allerede udnyttes i betydelig grad ved grønsagsproduktion, mens der stadig er et uudnyttet potentiale inden for væksthusproduktion af prydplanter. Effektive metoder til biologisk bekæmpelse af sygdomme i væksthuse er stadig begrænsede. På friland vurderes mulighederne for anvendelse af biologiske bekæmpelsesmetoder over for skadedyr at have et vist potentiale inden for specialafgrøder, mens biologisk sygdomsbekæmpelse inden for en kortere tidshorisont vurderes at have et potentiale over for udsædsbårne sygdomme og spiringsskadende svampe. Godkendelsesordningen for mikrobiologiske organismer (MBO'er) er under opbygning, og det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange aktuelle midler, der vil kunne forventes på markedet.

Metoder til vurdering af sprøjtebehovet

Brug af skadetærskler til reduktion af bekæmpelsesbehovet: Igennem de senere år er der udviklet skadetærskler og beslutningsstøttesystemer i flere af de store landbrugsafgrøder, som støtte til jordbrugerens vurdering af bekæmpelsesbehovet. Beslutningsstøttesystemerne har i høj grad været med til at fremme brugen af reducerede og tilpassede doseringer både ved direkte anvendelse af programmerne men også via rådgivningstjenestens nyhedsbreve og anden rådgivning. Beslutningsstøttesystemer vurderes at være et vigtigt redskab til formidling af forskningsresultater på plantebeskyttelseområdet til såvel konsulenter som jordbrugere. Selvom systemerne har fået relativ stor udbredelse, er det ikke lykkedes at nå ud til alle jordbrugere. Der er behov for en udbygning af viden om betydningen af angreb af væsentlige skadegørere i en række afgrøder. Der mangler således stadig udvikling af skadetærskelsystemer i en lang række afgrøder, og der er stadig store muligheder for forbedring af flere af de eksisterende systemer. I en række afgrøder vurderes det, at være muligt at opnå 20-50% reduktion, i forhold til hvad der er muligt i dag, ved at kombinere beslutningsstøtte, kemiske og ikke-kemiske metoder.

Positionsbestemt plantebeskyttelse

I de seneste år er der igangsat forskning inden for positionsbestemt plantebeskyttelse, hvor bekæmpelse begrænser sig til de områder af marken, hvor der er behov for bekæmpelse eller regulering af skadegørere. Udvikling af metoder, der kan håndtere et sådant system, vurderes at ville kunne bidrage til at reducere forbruget betydeligt. Forsøg og forskning har vist, at målrettet anvendelse af gødning, pesticider og andre indsatsfaktorer kan medvirke til at opfylde miljøkrav og samtidig optimere produktionen økonomisk.

Reduktion af afdrift

Sprøjteteknik:I forhold til den nuværende anvendte sprøjteteknik, er der ved indførelse af nye sprøjtetyper kun begrænsede muligheder for at reducere på de anvendte pesticidmængder. Undtagelser for dette vil dog være teknik til positionsbestemt tildeling som ad åre vil kunne give muligheder for en varieret tildeling på markniveau ved hjælp af GPS-teknik. Der eksisterer gode muligheder for at reducere på risikoen for afdrift ved anvendelse af nye dyser, der minimere andelen af små dråber, der har betydelig risiko for afdrift. Visse af de nye typer øger kapaciteten i forhold til tidligere sprøjter, hvilket samtidig forbedrer mulighederne for at få sprøjtning udført under acceptable vejrbetingelser. Inden for frugtavlsområdet vurderes det ligeledes, at der ved ny afskærmet teknik, som opsamler sprøjterester, vil være gode muligheder for at mindske påvirkningerne af det omgivende miljø.

Håndtering af pesticider

Der findes relativt simple metoder til rådighed, hvormed jordbrugeren kan minimere risikoen for punktkilde forurening af grundvand, egne brønde og boringer og vandløb i forbindelse med påfyldning af pesticider og vask og rengøring af sprøjter. Disse metoder kræver kun en begrænset økonomisk indsats.

Herbicidresistente arter

Genmodificerede planter:Inden for genmodificerede planter er udviklingen i Danmark længst fremme inden for herbicidresistente planter, hvor der er mulighed for markedsføring inden for en kort årrække. Ved introduktion af genmodificerede herbicidtolerante sorter af roer, forventes der en væsentlig reduktion i den anvendte mængde af herbicider på ca. 2 kg aktivstof pr. ha. For herbicidtolerant raps og majs vurderes der ikke at være nogen betydelig reduktion i herbicidforbruget i forhold til nuværende praksis. Hvis mekanisk bekæmpelse i raps vinder frem, kan der dog blive tale om en forøgelse af forbruget. Det vurderes ikke muligt udfra den nuværende viden at forudsige, hvor meget genmodificerede planter vil påvirke forbruget af pesticider i dansk jordbrug i en kommende 10 års periode.

Stor forskning i GMO

Verden over er der meget stor forskningsindsats på det molykylærbiologiske område, der uden tvivl med tiden vil kunne ændre væsentligt på vores kulturplanter. Særlig interesse knytter sig til forædling af genmodificerede sygdomsresistente planter, som må formodes, at skabe basis for mindskede tab som følge af sygdomsangreb og uden brug af pesticider. Genmodificerede planter med resistens over for bl.a. skadedyr i majs er ved at vinde stor udbredelse i bl.a. Amerika. Tilsvarende udvikling kunne også blive aktuelt i andre afgrøder. Det vurderes dog ikke sandsynligt, at der inden for en 10-års periode vil kunne opnås betydelige fremskridt på skadedyrsbekæmpelsesområdet i Danmark.

Udvikling af nye pesticider

Fremtidens pesticider: Der sker løbende udvikling af nye pesticider til afløsning for nu anvendte midler, ligesom der udvikles pesticider, der giver nye bekæmpelsesmuligheder bl.a. til goldfodsyge. Generelt anvendes pesticiderne i mindre mængder i forhold til tidligere, ligesom der er en tendens til, at bl.a. visse insektmidler i stigende grad anvendes som bejdsemidler. I dag søges aktivstofferne i pesticiderne ofte fra naturens egne stoffer. Disse må dog ofte modificeres betydeligt for at give stabile og egnede pesticider. I forhold til tidligere skal der investeres større beløb for at udvikle nye pesticider i dag, som følge af de øgede miljø- og sundhedskrav til midlerne. Da der over for mange pesticider løbende sker en resistensopbygning, er det afgørende, at der sker udvikling af midler med andre virkemekanismer for at sikre fortsat effektiv bekæmpelse.

Overordnede konklusioner fra Jordbrugsdyrkningsudvalget

Den produktion, der foregår i dag på konventionelle brug, er et resultat af, at der er pesticider til rådighed. Hvis produktionen skal gøres mindre afhængig eller fri af pesticider, er det nødvendigt med en omlægning af de nuværende sædskifter og dyrkningspraksis. Det er muligt at praktisere en dyrkning, der virker forebyggende og reducerende på skadegørere, således at risikoen for udbyttetab nedsættes betydeligt. De foreslåede sædskifter i et 0-scenarium har generelt et væsentligt lavere udbytteniveau, hvor blandt andet de gennemsnitlige kornudbytter er reduceret med 23%.

0-scenarium

Følgende elementer er foreslået inddraget i de beskrevne sædskifter i 0-scenariet:

I et 0-scenarium er identificeret afgrøder, der risikerer betydelige tab som følge af angreb af skadegørere (f.eks. i kartofler og hvede). Visse afgrøder kræver øget indsats for manuel ukrudtsbekæmpelse (f.eks. sukkerroer og frilandsgrønsager), ligesom visse afgrøder får øget risiko for forurening med ukrudtsfrø, som gør det vanskeligt at sælge varen (f.eks. græsfrø).

Mellemscenarier

I mellemscenarier, hvor der satses på at kombinere alternative og kemiske metoder til bekæmpelse af skadegørere, er der betydelige muligheder for at målrette og mindske forbruget ved anvendelse af konkrete vejledninger, der bygger på varslings- og skadetærskelmodeller.

+ scenariet, bygger på en meget begrænset anvendelse af pesticider med mindre end 20% af det nuværende forbrug. For bedrifter med stor grovfoderproduktion, vil dette kunne praktiseres uden væsentlig nedgang i udbytte og dækningsbidrag. For øvrige brug vil der være tale om store omlægninger af sædskifterne og en betydelig nedgang i dækningsbidraget på 13-36%.

Der findes ikke forsøg, der viser mulighederne i et +scenarium. Usikkerhederne i dette scenarium er således betydelige, da det forudsætter, at vi kan udpege lige akkurat de behandlinger, der alene vil give betydelige tab. Forudsætningen er ligeledes en betydelig omlægning af sædskiftet, med de usikkerheder dette indebærer.

++scenariet er et scenarium, hvor pesticidanvendelsen er optimeret. Afhængig af om de nuværende sædskifter bibeholde eller økonomisk optimeres vil det være muligt med ca. 30-50% nedsættelse af behandlingshyppigheden i forhold til nudrift i dette scenarium. Dette scenarium vurderes det realistisk at praktisere med begrænset nedgang i udbytte og dækningsbidrag. Nedgangen i behandlingshyppigheden varierer betydeligt imellem bedrifttyperne, ligesom det spiller ind om der regnes med eller uden brak. Der findes forsøg og erfaringer fra praksis, der viser at en behandlingshyppighed på 1,3 er opnåelig for traditionel planteavl med vores nuværende viden, uden at der er behov for store omlægninger i vores nuværende afgrødefordeling. Dette svarer umiddelbart til det beskrevne ++scenarium. Også i dette scenarium er det vigtigt at kunne udpege rentable behandlinger. For visse skadegørere/afgrøder mangler der et tilstrækkeligt fundament til at kunne foretage disse udpegninger og vurderinger i beslutningsstøttesystemer. Ligesom der er behov for at landbruget investere i radrensere og båndsprøjter, for at kunne nå de beskrevne reduktioner.

Havebrugsafgrøder

Konsekvenserne for havebrugsområdet vurderes at være meget store i et 0-scenarium. Specielt bliver det vanskeligt at overholde de gældende kvalitetsnormer. I et 0-scenarium vurderes det således, at størstedelen af såvel væksthusproduktionen, frugt- og bærproduktionen, frilandsgrønsagsproduktionen og planteskoleproduktionen vil ophøre. For at bibeholde en rentabel produktion vil det være nødvendigt at priserne højnes tilsvarende som i den økologiske produktion. Der findes flere muligheder for at reducere anvendelsen af pesticider, hvilket bl.a. allerede praktiseres i IP-produktion. Fokus på forskning og udvikling i alternative metoder vil kunne reducere behovet for pesticider yderligere.

Skovbruget

For skovbruget vil der være store problemer for opretholdelsen af den nuværende produktion af juletræer, ligesom der vil være store omkostninger forbundet med alternative ukrudtsbekæmpelsesmetoder ved skovrejsning og skovfornyelse.

Forskningsbehov

Forskning er en kontinuerlig proces, hvor elementer klarlægges over tid. Forskning i udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder er i gang på mange felter. Der er ikke p.t. færdigudviklede metoder til rådighed på alle områder, men der er elementer til rådighed, som allerede nu kan inddrages i praksis og være med til at sænke det nuværende pesticidforbrug.

En mere intensiv indsats i forlængelse af de allerede eksisterende forskningsaktiviteter, kan bl.a. anbefales på følgende områder:

Inden for området sprøjteteknik og håndtering af pesticider er det muligt at inddrage metoder til reduktion af afdrift, ligesom der er betydelige muligheder for at minimere eller undgå punktforurening i forbindelse med håndtering, påfyldning, tømning og rengøring af sprøjter.

Rådgivning og uddannelse

For at få formidlet forskningsresultater ud er det vigtigt, at der sker en koordineret indsats for at sikre at alle tilgængelige informationer kommer ude til jordbrugerne. Følgende elementer er vigtigt i denne rådgivning:

For at jordbrugeren er modtagelig for denne rådgivning er det vigtigt at han kan overfører resultaterne til hans egen bedrift og praksis.

I lighed med den efteruddannelse der er foregået for at få sprøjtecertificat eller sprøjtebevis, vil det være nødvendigt at der løbende tilrettelægges opfølgende kurser, der fokusere på hvordan det er muligt at minimere anvendelsen af pesticider.