| Kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler 2 Kortlægning af forbrug og emissioner2.1 Tributyltinforbindelser
Forbrug og emissioner er forsøgt kortlagt for de 5 antibegroningsmidler TBT, kobber, Diuron, Irgarol og Sea-Nine. Kortlæggelsen er dels baseret på en spørgeskema undersøgelse til producenterne af bundmalinger, der forhandles i Danmark, dels ved litteratur studie. For TBT holdige malinger findes kobberfrie typer, ellers er alle malingtyperne baseret på kobber. 2.1 Tributyltinforbindelser2.1.1 Kemiske data og definitionerNavne og synonymer Det aktive stof er forbindelsen tri-n-butyltin (TBT), der er et tetravalent tin med 3 kovalent bundne n-butylkæder mens den ledige plads besættes af en anion eller en organisk forbindelse. Hyppigst anvendte TBT forbindelser i biocider er angivet i tabel 2.1. Tabel 2.1 Hyppigst anvendte TBT-forbindelser 2.1.2 Forbrug i DanmarkLystbåde TBT har siden 1991 været forbudt i Danmark til både under 25 meters længde, dvs. hovedparten af de danske lystbåde. De produkter, der sælges til lystbåde, indeholder ikke TBT. Andre anvendelser TBT anvendes i antibegroningsmidler til skibe over 25 meter. I hårde og bløde typer bundmaling er TBT oftest tilsat som bis-TBToxid (TBTO) eller TBTfluorid (TBTFl). I selvpolerende bundmaling er TBT-methacrylat bundet i en copolymer med methyl-methacrylat. Ved hydrolyse af copolymeren frigives TBThydroxid (TBTOH). TBT kan dels virke i kombination med kobber, dels i nyere malingtyper som eneste biocid. TBT benyttes industrielt i træbeskyttelse mod råd og svamp. TBT tilsættes i en lang række formuleringer hvor den ledige gruppe er substitueret med forskellige organiske forbindelser eller anioner. TBT anvendes desuden i en række industriprocesser som ikke vil blive gennemgået her, da det drejer som om små mængder eller processer, der skønnes ikke at tilføre betydelige mængder til havmiljøet. Det skønnes, at der med spildevandet tilføres < 5% af den samlede TBT tilførsel til de danske havområder (Miljøstyrelsen 1997b). Der er dog i nye målinger fra Sønderjyllands Amt fundet koncentrationer i sediment nær spildevandsudløb på niveau med lystbådehavne. Herudover anvendes andre organotin-forbindelser i en lang række industriprocesser. 2.1.3 Emissioner til miljøet – kilder – mængderAntibegroningsmidler er den vigtigste kilde til TBT i vandmiljøet. I Danmark bekræftes dette af en massestrømsanalyse foretaget af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 1997b). Op til forbudet i 1991 har TBT været anvendt til lystbåde i ca. 20 år og anvendes fortsat til skibe over 25 meter. Det er dog muligt, at der finder et vist illegalt forbrug sted, enten ved brug af gamle, private lagre eller via videresalg fra værfter. Størrelsen på dette forbrug kendes ikke, og derfor er emissionerne ved påføring og sejlads heller ikke kendt, men de anslås at være ubetydelige. De fortsatte emissioner stammer derfor fra nye input (fra større skibe) samt genophvirvling og genopløsning af TBT fra sedimentet i havneområder. Den største frigivelse fra sedimentet fås ved udgravning af havneområderne. Produktion Der er ingen produktion af TBT i Danmark. Stoffet importeres til brug i produktionen af bundmaling til større skibe. Det anslås, at det meste af denne produktion eksporteres, enten direkte eller påført skibe, der bliver bygget/behandlet i Danmark. Påføring Der påføres TBT til større skibe på værfterne. Ved påføring regnes med et spild (forbisprøjt) på 20-50%, hvoraf en del vil ende på land og en del i havmiljøet. Denne tilførsel er sandsynligvis ikke uvæsentlig. Sejlads Det anslås i en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen at den årlige mængde organotin, der tilføres de indre danske farvande (defineret som syd for Skagen-Göteborg linjen og vest for nord-syd linjen Trelleborg – Tyskland) ved sejlads med stor usikkerhed ligger mellem 0,2 og 1,4 tons organotin (målt som tin), hovedsageligt tilført som TBT (Miljøstyrelsen 1997b). Vinterpladser På grund af forbudet mod at anvende TBT-holdig bundmaling på skibe under 25 m, må det antages, at der kun tilføres ubetydelige mængder TBT til vinterpladserne i forbindelse med afrensning af lystbådene. Arealerne vil dog sandsynligvis indeholde store mængder TBT, der stammer fra afrensning af lystbåde før og de første år efter forbudet. Dette underbygges af målte koncentrationer af TBT samt nedbrydningsprodukterne DBT og MBT på en række lystbådehavnes vinterpladser i Københavnsområdet (tabel 2.2). Der vil formodentlig ske en vis udskylning fra vinterpladserne direkte til havmiljøet. Større skibe vil normalt blive vedligeholdt på et skibsværft. Det anslås, at ca. 1/3 af malingen sidder tilbage på. Normalt vil overfladen blive spulet ren, og derefter bliver den nye maling påført ovenpå. Ved afrensning af maling på værfter bliver processpildevandet renset inden det udledes i havmiljøet. Der er fastsat en grænseværdi for udledning af TBT på 0,02 mg/l, svarende til 8,2 µgSn/l. Tabel 2.2
2.1.4 UdviklingstendenserTBT anvendes fortsat til store skibe, idet der ikke er effektive alternativer. Der er dog international bevågenhed på området, især i internationale organisationer som bl.a. IMO, OSPAR og ICES. Det forventes, at brugen af TBT i antibegroningsmidler skal udfases frem til år 2008 (Kjær. E.B., indlæg på workshop: Skibsmalinger i danske havområder. Effekter og skæbne i miljøet. Danmarks Miljø Undersøgelser, 2. december 1997). 2.2 Diuron2.2.1 – Kemiske data og definitionerDiuron (3-(3,4-dichorophenyl)-1,1-dimethylurea, CAS nr. [330-54-1] er et herbicid, der tilsættes bundmaling i kombination med kobber, for at hindre algevækst. Synonymer og handelsnavne: Diuron; DMU; DCMU: BSI; E-ISO, Karmex Fremstillet første gang i 1972. 2.2.2 Forbrug i DanmarkSalget af Diuron i Danmark som bekæmpelsesmiddel (antibegroning ikke inkluderet) fremgår af bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 1997d) og er angivet for 1993-1996 i tabel 2.3. Tabel 2.3
Lystbåde Anvendes som antibegroningsmiddel som alternativ til Irgarol 1051. Diuron anvendes som antibegroningsmiddel i kombination med kobber. Andre anvendelser I Danmark er det i begrænset omfang tilladt at anvende Diuron som bekæmpelsesmiddel. Da der er kendte effekter på vandlevende organismer, er det ikke tilladt at anvende stoffet nærmere end 10 meter fra vandløb (Miljøstyrelsen 1997c). Diuron må som bekæmpelsesmiddel anvendes til priklebede i planteskoler, pyntegrønt, juletræer, busketter, læhegn, foryngelse samt under frugttræer og frugtbuske (Miljøstyrelsen 1997c). I antibegroningsmidler til større skibe anvendes Diuron, om end i mindre udstrækning end til lystbåde. 2.2.3 Emissioner til miljøetSe opgørelsen under »Emissioner/forbrugs dataindsamling«. 2.2.4 UdviklingstendenserDiuron anvendes i stigende udstrækning som antibegroningsmiddel i stedet for Irgarol 1051. Som antibegroningsmiddel er Diuron derfor i stigning, i modsætning til landbaserede anvendelser, hvor anvendelsen af Diuron er faldet drastisk fra 1995 til 1996. 2.3 Kobber2.3.1 Kemiske data og definitionerKobber er et grundstof, atom nr. 29, symbol Cu. Kobber hører til i gruppe IB i det periodiske system, sammen med guld og sølv. Kobber findes som metallisk kobber, i sulfider, arsenider, klorider og karbonater. Som mineral findes kobber oftest i chalcopyrite (CuFeS2). Kobber indgår i en række metalloenzymer, og er et essentielt sporstof i mange organismer og planter. 2.3.2 Kobber i DanmarkIndholdet af kobber i indløbsvand til spildevandsanlæg er fundet til 56-130 µg/l i afløbsvand er der fundet 2-28 µg/l. Hovedparten af kobber bundfældes i slammet (indholdet falder en faktor 4-100 fra indløb til udløb), der har et indhold på 260-555 mg Cu/kg TS. For hele landet estimeres 64,7 tons i indløb, 11,4 tons i udløb og 51,4 tons i slam (Miljøstyrelsen 1996). Indholdet i slam svarer nogenlunde til indholdet fundet i havneslam (150-600 mg/kg) og indholdet i grus på vinteropbevaringspladser (op til 1390 mg/kg). Ved slæbestederne er fundet helt op til 18000 mg/kg. Kobberindholdet i danske dyrknings- og naturjorde er bestemt i 1992/93 til 7,0 mg-/kg TS (medianværdi) for 393 prøver, med medianværdi 5,6 mg/k2 TS i sandjorde (n=226) og 9,0 mg/kg TS i lerjorde (n=167) (Larsen 1996). Kobber er fundet i grundvand med en middelværdi af alle fundne koncentrationer på 0,88 µg/lg/l (median 0,24 µg/l) med de laveste koncentrationer under skovarealer (0,2-0,3 µg/l) og de højeste under bebyggede og befæstede arealer (0,8-1,1 µg/l). For grundvandet under landbrugsarealer i omdrift findes en middelværdi på 1,1 µg/l, mens den tilsvarende værdi for landbrugsarealer i omdrift med stort dyrehold, græs og braklagte marker er 0,7 µg/l (GEUS 1996). Deposition er estimeret til 1-1,5 mg/m2 over land og 1-1,1 mg/m2 over vand i 1993 (Hovmand, personlig kommunikation, 1997). Dette giver et samlet atmosfære bidrag på 38-42 tons til havet. Bidraget er ca. 10 gange større end den danske emission, og hovedparten stammer sandsynligvis fra kobber og nikkel produktion uden for Danmark. Nedfaldet over land målt i mosser er faldet med 30% siden 1985, til 4,7 µg Cu/g mos i 1995 (Rühling 1996). Anvendes en simpel formel for omregning af indhold i mos til atmosfære deposition, som siger at koncentration i mosserne er ca. 4x den atmosfæriske deposition, finder mosundersøgelsen i 1995 en deposition på 1,2 mg Cu/m2, hvilket svarer meget godt til Hovmands skøn for 1993. Man skal dog bemærke, at kobber er et essentielt metal, og at der derfor er et vist nødvendigt basisindhold i mosser (minimumsværdi for 1995 blev fundet i Sverige til 1,4 µg/g). 2.3.3 Forbrug i DanmarkDer er i 1996 lavet en massestrømsanalyse for kobber (især baseret på 1992/1993 tal) (Miljøstyrelsen 1996). Hvor intet andet er angivet stammer data i det følgende fra denne rapport. Det samlede forbrug er opgjort til 28-42.000 tons, hvor metallisk kobber stod for 92,3%, heraf blev 26% anvendt som elektriske ledere o.l., 17% blev anvendt i armaturer, mønter og andre støbte kobbervarer, 13% indgik i byggematerialer, 12% i transportmidler og 11% i elektriske maskiner. Resten gik til elektroniske produkter, belysningsartikler og andet. Som kemisk forbindelse blev anvendt 2,9%, heraf 1,4% som tilsætning til foderstoffer, 0,6% til trykimprægneringsmidler og pesticider og 0,1% i antibegroningsmidler. De sidste 4,4% findes som følgestoffer i især stål (4%), fossile brændsler og andet. Kobber i bundmalinger til større skibe Ifølge Miljøstyrelsen (1996) anvendes der 100-130 tons selvpolerende bundmaling med et indhold på 20% kobber. Det anslås, at 2/3 af kobberindholdet frigives under sejlads, hvilket giver et samlet tab på 18-26 tons Cu/år. Den resterende mængde kobber afrenses med resten af malingen ved højtryksspuling/sandblæsning, men udledningen fra større værfter er reguleret, idet der kræves rensning med en grænseværdi for kobber i spildevand på 1 mg Cu/l (Miljøstyrelsen 1991). Dette giver en samlet udledning på 10-422 kg/år uden 2-timers bundfældning, og 20-60 kg/år med bundfældning. Tidligere blev større skibe bundmalet hver 2. år. Beregningerne i forbindelse med massestrømsanalysen (Miljøstyrelsen 1996) er baseret på ældre data, og nye malingtyper gør, at der dels kun males hvert 3-4. år, ligesom de nye selvpolerende malinger ikke renses helt af, men spules rene, hvorefter det nye lag maling påføres ovenpå resten. Endelig er nogle af malingtyperne ikke kobber baseret, men indeholder kun TBT. Dette mindsker de beregnede kobber udledninger, men da påvirkningerne af danske farvande fra storskibsfarten er international har det ikke været muligt at skønne bedre i dette projekt. Opsummerende er det anslået, at der tabes <1 tons/år ved afrensning, <0,5 tons/år med spildevandet. Lystbåde Til lystbåde anvendes i stor udstrækning kobberbaserede midler. For Egå Marina ved Århus er der for nyligt udgivet en rapport fra Århus Amt (Jensen & Heslop 1997a). Egå Marina har plads til ca. 700 både, som alle males 1 gang om året med i gennemsnit 1,8 liter bundmaling pr. båd (svarende til 700 g kobber/båd). Ved at måle på afløbsvandet fra afrensningen med højtryksspuling fandtes en frigivelse på 1-5 g kobber pr. båd, hovedparten partikelbundet. Ved brug af kraftig mekanisk afvaskning med skotsvamp fandtes dog noget højere indhold (78 g pr. båd, med 1,2% tørstof mod i gennemsnit 0,3% tørstof ved højtryksspuling). Den afvaskede mængde afhang også af malingtypen, hvor de bløde i snit afgav 4,0 g/båd (3,4-4,9 g), de selvpolerende 2,9 g/båd (0,8-5,3 g) og de hårde malingtyper 1,4 g/båd (0,8-2,2 g). Total forbrug af kobber skønnes til 329-658 kg for alle 700 både. I en balance for bådenes kobber skønnes, at 500 kg påføres, 170 kg afgives under sejlads og 3 kg tabes til havnen ved afrensning. Dette giver en rest på 327 kg kobber til landjorden (afslibning). Tilsvarende balance for Vejle Amt (efter samme model og med reference til arbejdet i Århus Amt) giver et tab ved sej lads på 817 kg, 15 kg ved afvaskning og 1.566 kg ved afslibning. Tallene vurderes af Vejle Amt som usikre (Vejle Amt 1997). Antallet af lystbåde pladser i Fyns, Sønderjyllands og Vejle amter er opgjort til 8.353, 4.095 og 3.405 (i alt 15.853 havnepladser) fordelt på 56, 24 og 10 (i alt 90 ) havne, hvoraf 7 i alt har anlæg til rensning af spulevand. Der kan i sommerperioden være kraftig overbelægning i havnene. 2.3.4 Emissioner til miljøetDet er skønnet (Miljøstyrelsen 1996), at kobberbelastningen til miljøet er 600-1.400 kg til luft. 17.000-25.000 kg til vand og 35.000-38.000 kg til jord. Herudover deponeres 3.700.000-7.200.000 kg, og 400.000-800.000 kg indlegeres i jern og stål eller indstøbes i plastic. Kobberbelastningen til havet opgøres til 18.000-28.000 kg fra antibegroningsmidler, 600-1.000 kg fra overfladebehandling (primært trykimprægneret træ i havneområder), 1.000-4.000 kg fra pigmenter og farvestoffer, 50 kg fra handelsgødning og endelig <4.000 kg fra andre anvendelser. Dette giver en estimeret samlet direkte udledning til vand (inkl. ferskvand) på 20.000-38.000 kg. Udover bidraget til vand findes et bidrag på 440-590 tons til jord, 75-150 tons til forbrænding/deponi og 50-190 tons til andet. Den relativ store tilførsel af kobber til landbrugsjorden kunne frygtes at give større udvaskning af kobber på sigt. Tab af kobber som følgestof giver yderligere et bidrag til vand på 5-8 tons, og jord på 15-26 tons. Deponering/genanvendelse m.v. ligger på 1.100-2.000 tons, hvilket også giver anledning til en formodet større udvaskning. Atmosfærisk deposition skønnes at være af samme størrelsesorden som de andre kilder tilsammen: 38.000-42.000 kg/år mod 25.000-46.000 kg. Tilførslen fra andre kilder sker typisk i havne eller ved udløb af åer/rensningsanlæg, hvor der kan optræde forhøjede koncentrationer, set i forhold til den diffuse atmosfæriske belastning. 2.3.5 UdviklingstendenserFor trykimprægneringsmidlerne er der i 1993 indgået en aftale om at mindske forbruget af krom og arsen. Generelt indeholder de arsenfrie midler mere kobber, og derfor forventes et større forbrug. Dette forstærkes af, at de arsenfrie midler er mindre effektive, og derfor kræver en 3-4 dobling af aktivmidlet. Anvendelse af kobber til overfladeimprægnering er forbudt, hvilket giver et mindre fald i kobber anvendelsen. Udfasningen af TBT har betydet en øget anvendelse af kobber sammen med de nye aktiv stoffer til lystbåde, hvorimod nye kobber-frie TBT malinger giver en mindre anvendelse af kobber til større skibe. Det vurderes at niveauet af kobber har stabiliseret sig igen på det nuværende niveau, men hvis der foretages indgreb mod anvendelsen af co-biocider vil kobber anvendelsen sandsynligvis stige yderligere uden dog at opnå samme effektivitet af malingerne. Den atmosfæriske deposition forventes at ligge på samme niveau Udvaskning af kobber vurderes at stige svagt pga. den øgede kobberbelastning af jorden. Hvor meget der bindes i jorden eller føres bort med afgrøder i forhold til hvor stor en del der udvaskes er ikke umiddelbart til at forudsige. 2.4 Irgarol 10512.4.1 Kemiske data og definitionerAntibegroningsmidlet Irgarol 1051 (2-(tert-butylamino)-4-(cyclopropylamino)-6-(methylthio)-1,3,5-triazine. CAS nr. [28159-98-0]) er et herbicid af triazin-typen. Det er tæt beslægtet med det forbudte bekæmpelsesmiddel atrazin. Irgarol 1051 kombineret med kobber anvendes i mange lande i bundmalinger til både under 25 meters længde som afløser for det forbudte TBT. Der er fundet rimeligt høje koncentrationer af stoffet i lystbådehavne i England, Frankrig og Sverige (se tabel 2.4). Tabel 2.4 Udenlandske undersøgelser af indholdet i vandsøjlen af Irgarol 1051 i ng/l. 2.4.2 Forbrug i DanmarkIrgarol 1051 anvendes kun til antibegroning. Lystbåde Irgarol anvendes i mindre omfang som antibegroningsmidler til lystbåde. Andre anvendelser Irgarol anvendes i mindre omfang også som antibegroningsmidler til større skibe. Irgarol anvendes ikke som andet end antibegroningsmiddel, men andre triaziner anvendes som ukrudtsmidler (dog er der indført forbud mod brug af nogle af disse i Danmark). 2.4.3 Emissioner til miljøetSe opgørelsen under »Emissioner/forbrugs dataindsamling«. 2.4.4 UdviklingstendenserBrugen af Irgarol er kraftig reduceret fra 1996 til 1997 i malingtyper solgt i Danmark. Det erstattes i stor udstrækning af andre midler (f.eks. Diuron). 2.5 Sea-Nine2.5.1 Kemiske data og definitionerSea-Nine 211, også kaldet Rohm and Haas 287 eller Kathon R® (4,5-dichloro-2-n-octyl-isothiazol-3-one, CAS nr.: 64359-81-5), er en isothiazolon-forbindelse i familie med en gruppe af biocider, der anvendes i kosmetik, sæbe mm. (Kathon CG). Da dette stof er et kraftigt allergen er der regulering på indholdet af Kathon-stofferne i kosmetik (Rastogi, S.C., personlig kommunikation, 1997). Sea-Nine 211 anvendes i bundmaling i kombination med kobber; f.eks. indholder den amerikanske flådes specialmaling 67% Kobber og 9% SeaNine 211 (Rohm & Haas 1992). Der er ingen industriproduktion af Sea-Nine 211 i Danmark. Stoffet importeres til brug i produktionen af bundmaling. 2.5.2 Forbrug i DanmarkLystbåde I vores datamaterialer er der ikke anvendt Sea-Nine 211 i bundmaling til lystbåde. Andre anvendelser Sea-Nine er specialfremstillet som biocid til bundmalinger til skibe, så vi forventer ingen andre anvendelser af Sea-Nine 211. 2.5.3 Emissioner til miljøetAnvendelsen af Sea-Nine 211 er ikke udbredt i Danmark. Stoffet er til vort vidende især lanceret på det amerikanske og australske marked. 2.5.4 UdviklingstendenserSea-Nine 211 er stadig meget nyt på markedet, men hvis stoffet lever op til producenternes forventninger til effektivitet og lav miljøfarlighed, kan der forventes et stigende forbrug, da der er stor interesse for at finde stoffer, der kan afløse TBT. 2.6 Emissioner/ForbrugsdataindsamlingData indsamlingen har været præget af god vilje, men data er udleveret som fortrolige, hvorfor kun summer kan præsenteres. For større skibe er der ikke udleveret tilstrækkeligt med data fra alle producenter. Emissioner fra større skibe er svære at estimere, da vi ikke har kendskab til andre landes (specielt østlandenes) forbrug af skibsmalinger. Der passerer dagligt mange større udenlandske skibe igennem indre danske farvande (af størrelsesordenen 50.000/år), ligesom værfterne vedligeholder både danske og udenlandske skibe med udledninger til følge. For kobber og TBT er angivet estimater fra tidligere massestrømsanalyser for kobber og organotin, men for de andre stoffer er det ikke muligt med vores datagrundlag at estimere udledningerne fra større skibe. Under gruppen »andre« optræder 3 stoffer hvoraf zinkpyrithion udgør langt hovedparten (ca. 400 kg af de 500 kg i alt). For industrihavne kan andre stoffer end de her omtalte optræde, afhængig af skibstrafikkens oprindelse og bemaling. Der er i Danmark ikke nogen produktion af aktivstofferne i antibegroningsmalinger, ligesom import/eksport til brug på større skibe ikke er kendt. Til belysning af hvor i de danske farvande, den største emission af antibegroningsmidler kan forventes, oplyser Dansk Sejlunion (DS), at unionen har 58.000 medlemmer, der skønnes at eje ca. 50.000 både. Antallet af lystbåde skønnes størst i Øresund og Østjylland (med overvægt i Øresund). Sejladsintensiteten skønnes af DS størst i Fyns Amt efterfulgt af Storstrøms Amt og Århus Amt (personlig kommunikation, Steen Wintlev-Jensen, Dansk Sejlunion, december 1997). Der kan i sommerperioden være op til dobbelt så mange lystbåde i danske farvande pga. turisme fra specielt Tyskland og Sverige, og eksporten af maling på lystbåde fra Danmark vurderes at være under den mængde der tilføres indre danske farvande via turisme (dvs. udenlandske sejlere). Importen af antibegroningsmidler til lystbåde og pesticider i 1996 er opgjort i tabel 2.5. Vi forventer, at der stort set ikke være noget lager af antibegroningsmaling, ligesom indkøbt maling normalt forbruges fuldt ud, således at antibegroningsmiddel opgørelsen ikke påvirkes af lagerforskydninger imellem årene. Tabel 2.5 Import af antibegroningsmidler i Danmark Derimod kan der, pga. lovgivning eller nye og bedre aktivstoffer, ske store forandringer i sammensætningen af antibegroningsmalingerne fra år til år, som det f.eks. er sket med lrgarol, der i 1996 nærmest er udfaset i danske antibegroningsmalinger. Tilførsler af antibegroningsmidler til havmiljøet er opgjort i tabel 2.6. For kobber er flere forskellige forbindelser omregnet til indhold af metallisk kobber. Der har ikke været tilstrækkelig data til at belyse problematikken om større skibe indenfor rammerne af dette projekt. Opgørelsen for Irgarol stemmer ikke overens med observationerne i Århus Amt (Jensen & Heslop 1997b), hvor der i maj måned findes samme niveau af Irgarol og Diuron, trods en faktor 100 mindre lrgarol i masseopgørelsen. For Øresundsområdet kan Irgarol forventes at indgå i svenske lystsejleres bundmaling, da Diuron er forbudt, men der er ikke nogen umiddelbar forklaring på resultaterne fra Århus Amt. Tabel 2.6 Tilførsler af antibegroningsmidler til havmiljøet i Danmark 1997 Estimat for udledning af lystbåde er sat til at 1/3-2/3 af indholdet i malinger afgives under sejlads. Producenter forventer, at ca. 30% sidder tilbage ved afrensning (dvs. ca. 2/3 slides af i vandet), mens Århus Amt regner ud, at 170 af 500 kg i Egå Marina slides af under sejlads (dvs. ca. 1/3). Antages resultaterne fra Århus at gælde som landsgennemsnit findes, at hver af 50000 både bidrager med 0,25 kg, dvs. 12.500 kg kobber fra lystbåde på landsplan. Dette er i underkanten af de ovenfor estimerede 16.500-33.000 kg kobber. Generelt er usikkerheden 50% på tallene i tabel 2.6 Kobber og TBT forventes at findes opkoncentreret i sedimenter nær/i havne og ved spildevandsrecipienter (se gennemgangen ovenfor), og kan derfor give et bidrag fra »gammel« forurening, som ikke er medregnet i ovenstående estimat. For de øvrige stoffer kan der muligvis også med tiden udvikles en pulje i sedimentet. Under forudsætning af at der ikke sker lovindgreb tyder vores materiale på et tilsvarende niveau i 1998, men forskydninger i markedsandele kan betyde ændringer imellem de individuelle mængder af specielt hjælpestofferne Irgarol, Diuron samt »andre«. Der er dog normalt ikke større lagre af skibsmaling hos detailhandlerne efter forårsklargøringen af bådene. For færgefart betyder overgangen til hurtigfærger at nye silikone og teflonbaserede malingtyper kan tages i anvendelse, med andre egenskaber end de kendte typer, herunder også mindre indhold af antibegroningsmidler. Producenterne angiver, at disse biocidfrie malingtyper fordrer en hastighed på ca. 30 knob for at være effektive, og produkterne markedsføres derfor ikke til lystbåde. |