Kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler
til lystbåde i Danmark

6 Alternative teknologier

6.1 Mekaniske metoder
6.1.1 Mekanisk rensning af lystbåde i Danmark
6.1.2 Udvikling af rensningsstationer i Sverige
6.2 Alternative skibsmalinger
6.3 Anbefalinger

6.1 Mekaniske metoder

Som alternativ til malinger med biocider, der hindrer begroninger, kendes der i dag forskellige metoder til fjernelse af de organismer, som sætter sig på bådene. Begroning af bådene kan f.eks. effektivt forhindres ved periodisk tørlægning. Højtryksspuling af både, som er taget op af vandet, er en anden meget effektiv metode. Andre mekaniske metoder kan anvendes på bådene, uden at de tages op af vandet. Da det kan være nødvendigt at fjerne begroning flere gange i løbet af en sæson, stiller de mekaniske metoder generelt store krav til etablering af rensningsstationer i havnene.

6.1.1 Mekanisk rensning af lystbåde i Danmark

I Danmark er en mekanisk bådvaskemaskine under udvikling i Kolding havn i forbindelse med et igangværende renere teknologi projekt (KBK Boatcleaner ApS 1997). Den nuværende status er, at vaskemaskinen behøver mere udvikling og tilpasning. De test, der har været udført af producenten i 1997 har vist at vaskemaskinen foretager en pæn afrensning på 60% af bådens bund (KBK Boatcleaner ApS 1997). Ifølge producenten vil der kunne opnås en rensning af yderligere 30% af bundarealet ved en ændring af maskinens torsionsled, og det forventes, at de sidste 10%, der afhænger af skrogets form, vil kunne fjernes ved en ekstra rensning på det pågældende sted. Det fremgår ikke af producentens rapport (KBK Boatcleaner ApS 1997), hvilken bundmaling bådene var behandlet med. KBK Boatcleaners ApS har igennem 1997 undersøgt begroningen af organismer på kunstige overflader placeret i Kolding havn. KBK Boatcleaners ApS konkluderer i deres rapport, at med en regelmæssig mekanisk rensning 4-6 gange i løbet af sæsonen, vil rurer og alger ikke udgøre noget alvorligt begroningsproblem. KBK Boatcleaners ApS ser ud fra et marinbiologisk og skibsteknisk synspunkt intet til hinder for at benytte mekanisk rensning som alternativ til kemiske antibegroningsmidler. KBK vil i nær fremtid afprøve vaskemaskinen ved rensning af så mange både som muligt. Herefter vil vaskemaskinen blive løftet på land for besigtigelse af eventuelle skader og fejl. Kendskabet til KBK vaskemaskinen er yderst ringe blandt sejlere i Kolding havn, og flere af dem, som havde kendskab til maskinen, troede, at projektet var droppet.

En metode, hvor bådenes bund indesluttes af en presenning, mens de ligger i havn, er foreslået af den danske biolog Høpner Petersen. Presenninger placeres som et skørt omkring båden, så lystilførslen begrænses, hvorved algevæksten hæmmes. Desuden vil vandet omkring båden stå stille, hvilket medfører, at vandkvaliteten i løbet af et par uger bliver så dårlig, at fastsiddende dyr og planter dør. Metoden kræver, at bådene med jævne mellemrum ligger stille med presenningen (Petersen & Nielsen 1995).

6.1.2 Udvikling af rensningsstationer i Sverige

I Sverige har man udviklet metoder, hvor bådene renses med børster (STARK Boat Washer) eller ved højtryksspuling (RULE) i selve havnebassinet. Rensningen i havnebassinet har den fordel, at bådene ikke skal løftes på land. Dette gør rensningen billigere, og der spares tid. Begge metoder kræver, at bådene er behandlet med en hård maling, som kan modstå den mekaniske påvirkning.

I sæsonen 1995 blev STARK Boat Washer afprøvet på 32 både. Resultatet af testen var generelt positivt ifølge Kemikalieinspektionen (KEMI 1996). Rapporten fra Kemikalleinspektionen opsummerer, at 93% af deltagerne i testen ville bruge STARK vaskemaskinen, hvis det var forbudt at anvende biocidholdig maling. En mindre del af testdeltagerne, 80%, mente, at de ville anvende STARK uden et forbud mod biocidholdig maling, hvis vaskemaskinen var tilgængelig i nærheden af deres både, og prisen pr. vask ikke var for høj. Det angives i rapporten, at størstedelen af begroningen fjernes ved behandlingen i vaskemaskinen. Den nuværende udgave af STARK vaskemaskinen kan ikke anvendes til alle typer af lystbåde, idet båden ikke må være bredere end 3 meter, den må ikke have dyb køl, og den må ikke have indenbords motor. En anden begrænsning for STARK vaskemaskinen er, at stævnen ikke vaskes under rensningen af bådens bund. Imidlertid løftes stævnen under vasken, hvorved den lettere kan renses med hånden eller med en trykvasker. Producenten har udarbejdet planer for en forbedret vaskemaskine, som også kan vaske både med dyb køl.

Højtryksspuling (RULE), mens bådene befinder sig i havnebassinet, er udviklet i Sverige igennem de sidste år. Metoden anses stadig for at være under udvikling og Båtbranchens Riksförbund medgiver, at metoden kan anvendes på mange forskellige bådtyper (Johnson 1997). Maskinen er imidlertid dyr at installere og Båtbranchens Riksförbund mener, at metoden er urealistisk dyr. Prisen for en behandling i RULE vil være omkring 250 svenske kr. (mens prisen for en rensning ved anvendelse af STARK vil være ca. 100 svenske kr.) (Johnson 1997).

Højtryksspuling af både, som er taget op af vandet, er en meget effektiv metode til fjernelse af begroning. De praktiske forhold i forbindelse med optagning af både er undersøgt og evalueret i Sverige (KEMI 1992b, Johnson 1997). Ud fra bl.a. rentabilitet, driftsikkerhed, tidsforbrug og kapacitet er optagning af både med hhv. transportbånd, kraner, gaffeltruck, optagningsvogne m.v. meget detaljeret gennemgået og evalueret. Kemikalieinspektionen konkluderer i deres rapport, at man med relativt enkel teknik kan bygge effektive rengøringsstationer med stor kapacitet. l Kemikalieinspektionens rapport (KEMI 1992b) angives det, at det tager 10-15 minutter fra det tidspunkt, hvor båden løftes ud af vandet, til den rensede båd er søsat. Prisen for en højtryksspuling af en båd, inklusiv optagning med transportbånd, gaffeltruck eller optagningsvogn er estimeret til at være mindre end 200 svenske kr. Til sammenligning vil en rensning, hvor der anvendes en kran, koste over 600 svenske kr. (Johnson 1997). Det vurderes, at den eksisterende kapacitet til at tage både på land for rensning kun i ringe grad udnyttes i Sverige (KEMI 1992b).

6.2 Alternative skibsmalinger

Der er i dag en række biocidfrie skibsmalinger under udvikling. Produkterne er typisk meget glatte eller såkaldt selvpolerende, hvor den glatte overflade opnås gennem sejladsen. Ideen med disse produkter er primært at skabe en overflade, som minimerer begroning, letter rengøringen og mindsker de fysiske skader, der kan opstå under den mekaniske rensning. Hvilke produkter, der er mest egnede til mekanisk rensning, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt.

Fluorpolymerbaserede glatte produkter er ifølge producenterne ikke effektive uden biocider og markedsføres ikke i dag (CEPE 1997).

Silikonebaserede glatte produkter er ifølge producenterne anvendelige på hurtigtgående skibe, der sejler mere 30 knob og ikke ligger stille i længere perioder (CEPE 1997). Selvpolerende produkter er kun brugbare i områder, hvor begroningen er mindre, f eks. i søer og i den Botniske Bugt (CEPE 1997, Johnson 1997). Producenterne anser ikke de selvpolerende produkter uden biocider for at være effektive i danske havområder.

Et nyt produkt, der er baseret på et lag af kulhydrater, som gør overfladen meget vandholdig og ikke attraktiv for begroning, er under udvikling og findes ikke på markedet endnu (Johnson 1997). Produktet forventes afprøvet i Sverige i løbet af 1998.

Producenter af skibsmaling har i en årrække arbejdet med at udvikle skibsmaling med enzymer, der kan forhindre begroning, eller med biologisk nedbrydelige biocider. På nuværende tidspunkt findes der dog ikke sådanne produkter i handelen.

I Sverige er der udført forsøg med maling indeholdende fiberhår, der ved hjælp af en helt speciel maleteknik står vinkelret på bådens skrog. Ideen er, at fibrene står så tæt, at de forhindrer begroning. Undersøgelser i Sverige, har vist, at fiberhårene ikke forhindrer begroning, og at belægningen øger friktionen mellem båd og vand (Johnson 1997).

6.3 Anbefalinger

På nuværende tidspunkt er de mest oplagte alternativer til biocidholdige antibegroningsmidler at finde indenfor de mekaniske metoder. Højtryksspuling på land er en meget effektiv metode til fjenelse af begroning, og metoden vurderes at være praktisk anvendelig til rensning af forskellige bådtyper. Mekanisk rensning med vaskemaskiner i havnebassinet og højtryksspuling er under udvikling og afprøvning. Udviklingen af vaskemaskiner bør opprioriteres, og maskinerne bør på et tidligt tidspunkt testes på mange forskellige bådtyper. En sådan afprøvning skønnes nødvendig for at dokumentere, at maskinerne er effektive (også på »kritiske områder« som ror, skrue og vandindtag) og ikke beskadiger bådene. Desuden bør det prioriteres at undersøge hvilke malingtyper, der er mest anvendelige i forbindelse med mekanisk rensning.

I forbindelse med de mekaniske metoder skal man være opmærksom på det materiale, der vaskes af bådene. Medmindre der fastsættes regler for fjernelse af bundmaling og kontrolleret opsamling af affaldet, vil vaskevandet uundgåeligt indeholde giftige stoffer fra malingen. Det vil være et paradoks at fremme alternativer til biocidholdige midler, hvis udsigten er, at de giftige stoffer i en årrække vil forekomme i vaskevandet. Dette fører til anbefalingen, at vaskevandet ikke umiddelbart blandes med vandet i havnebassinet. Der kan eventuelt etableres recirkulationssystemer, hvor vaskevandet bruges mange gange, og hvor malingrester bundfældes, før vaskevandet ledes ud i havnebassinet som foreslået af Kemikalieinspektionen i Sverige (KEMI 1992b). Motivationen for at anvende de alternative rengøringssystemer er imidlertid at spare udgiften til bundmaling. Såfremt de alternative metoder etableres i tilstrækkeligt omfang, vil vaskevandet ikke i fremtiden indeholde giftstoffer og skal derfor ikke nødvendigvis renses.

Et andet problem kan være, at den begroning, der vaskes af bådene, kan forringe iltforholdene i nærheden af rensningsstationen. Betydningen af denne tilførsel af iltforbrugende organisk materiale undersøges i Sverige (KEMI 1996). Det organiske materiale (rurer og alger) vil imidlertid også kunne bundfældes, inden vaskevandet ledes ud i havnebassinet.

Det må anses for sandsynligt, at en del sejlere vil foretrække at bruge biocidholdige antibegroningsmidler, hvis der er grund til skepsis over for de mekaniske metoder, eller hvis den mekaniske rensning er for besværlig. Når 80% af deltagerne i testen af den svenske STARK metode var indstillede på at benytte metoden uden et forbud mod kemiske antibegroningsmidler, skal der sikkert lægges meget i forudsætningen, at vaskemaskinen skulle være tilgængelig i nærheden af båden, samt let og hurtig at bruge. Dette indbefatter formodentlig, at bådejerne ikke uden videre vil ligge i kø i havnebassinet for at få vasket båden.

Udviklingen og udbredelsen af de alternative metoder er i dag for utilstrækkelig til, at disse metoder på meget kort sigt kan erstatte de kemiske antibegroningsmidler. Det vurderes, at de metoder, der er under udvikling, i løbet af få år vil være tilstrækkeligt afprøvede til, at de kan imødekomme behovet for en biocidfri rensningsteknologi. Udbredelse og anvendelse af de alternative metoder i Danmark kræver dog, at der etableres rensningsstationer i de fleste lystbådehavne og bådklubber.