En Scenariemodel for produktionen af affald

Indholdsfortegnelse

Forord

1. Indledning

2. Metode

3. ISAG og udviklingen i affaldsmængden fra 1994-1996
3.1 Husholdningsaffald
3.2 Storskrald

4. Kobling af affald til økonomiske aktiviteter i ADAM
4.1 Olie- og kemikalieaffald
4.2 Diverse brændbart affald
4.3 Diverse ikke brændbart affald
4.4 Papir og pap
4.5 Flasker og glas
4.6 Plastik
4.7 Madaffald og andet organisk affald
4.8 Haveaffald
4.9 Jern og metal
4.10 Autogummi
4.11 Beton, tegl/mursten, andet bygge-/anlægs-affald, asfalt, træ og jord og sten
4.12 Andet genanvendeligt affald
4.13 Sygehusaffald
4.14 Sigterestaffald
4.15 Slam
4.16 Slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter og restprodukter fra kulfyrede kraftværker
4.17 Støvende asbest
4.18 Jord fra sukkerroer
4.19 Faktiske og modelberegnede affaldsmængder 1994-1996

5. Basis-scenarie og følsomhedsanalyse

6. Konklusion

7. Referencer

Bilag:
A: 1. Opdelinger i ISAG
B: 2. Produktion i 1980-priser
C: Privatforbrug i 1980-priser

Forord

Der er stigende opmærksomhed omkring udviklingen i affaldsmængden, ressourceforbrug og miljøproblemer forbundet med forskellige former for affaldsbehandling, og der er udviklet en detaljeret og omfattende affaldsstatistik samt vedtaget mål for fremtidige mængder og behandling af forskellige affaldskategorier. Hidtil har der imidlertid ikke eksisteret en detaljeret model til analyse af den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Denne rapport præsenterer en simpel scenariemodel, som kobler udviklingen i affaldsmængden sammen med den økonomiske aktivitet. Affald fra de enkelte kilder og fraktioner i ISAG-statistikken kobles til kategorier af det private forbrug og de enkelte erhvervs produktion i den makroøkonomiske model ADAM, som anvendes til officielle fremskrivninger af dansk økonomi. Modellen konverterer fremskrivninger af den økonomiske udvikling til scenarier for affaldsproduktion, idet det antages at affaldsproduktionen pr. økonomisk aktivitet er uændret i forhold til 1996. Ved hjælp af alternative scenarier kan modellen anvendes til analyse af, hvorledes økonomiske ændringer påvirker affaldsproduktionen. I forbindelse med affaldsplanlægning kan scenarierne bruges som basis-scenarier, men for at generere prognoser skal modelberegningerne suppleres med vurdering af ændringer i affaldsproduktionen pr. økonomisk aktivitet, f.eks. ændringer som følge af ny lovgivning og teknologiske ændringer m.v., som ligger udenfor denne models rammer.

Modellen er udviklet af forskere i Afdelingen for Systemanalyse på Forskningscenter Risø med støtte fra Rådet for Genanvendelse og Renere Tekonologi.

Arbejdet er fulgt af en rådgivningsgruppe bestående af:

Lone Lykke Nielsen Miljøstyrelsen
Berit Hallam Miljøstyrelsen
Christian Fischer ETC
Ejvind Mortensen RenoSam

1. Indledning

Produktion af affald kræver tilstedeværelsen af de nødvendige håndteringsfaciliteter, som kan sikre transport, behandling og endelig bortskaffelse af affald. Desuden kræver forskellige former for affaldshåndtering forskellige faciliteter og medfører forskellige miljøproblemer. Affaldsplanlægning, herunder ændringer i affaldsbehandlingsvirksomhedernes kapacitet samt vurderingen af fremtidige miljøproblemer, kræver således tilstedeværelsen af gode fremskrivninger af affaldsproduktionen.

Denne rapport dokumenterer en første simpel scenariemodel til fremskrivning af affaldsproduktionen fra primære kilder, dvs. fra husholdninger og erhverv, eksklusiv affaldsbehandlingsvirksomheder. Modellen kobler produktionen af forskellige affaldskategorier til forskellige økonomiske aktiviteter, og der antages at være en proportional sammenhæng imellem ændringer i mængden af affald og de relevante affaldsproducerende økonomiske aktiviteter. Da de tilgængelige affaldsdata er begrænsede, er koblingen af affaldsmængder til økonomiske aktiviteter forbundet med en vis usikkerhed, og skal ses som vort bedste bud på en kobling. Under hensyntagen til modellens begrænsninger, kan denne anvendes til scenarieanalyser, hvor produktionen af forskellige kategorier af affald bestemmes udfra ændringer i niveau og sammensætning af den økonomiske aktivitet. Modellen kan således anvendes som udgangspunkt for prognoser, men sådanne bør desuden indeholde en vurdering af proportionalitetssantagelsen samt konsekvenser af besluttede affaldspolitikker.

Udgangspunktet for modellen er InformationsSystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) samt den makroøkonomiske model ADAM, der anvendes til officielle fremskrivninger af dansk økonomi. ISAG indeholder data fra affaldsbehandlingsvirksomheder om mængden af indsamlet affald opdelt på kilder, typer (hvordan affaldet er indsamlet), fraktioner (affaldets indhold) samt behandling. For hver fraktion og primære kilde kobles affaldsmængden til en eller flere af de økonomiske variabler i ADAM. Ved hjælp af officielle fremskrivninger af den økonomiske udvikling kan modellen således bruges til at generere basisscenarier for de enkelte affaldsfraktioner og primære kilder. Ud fra disse samt mål for affaldsbehandlingen er det muligt at beregne den nødvendige behandlingskapacitet, mængden af affald produceret fra sekundære kilder samt de miljømæssige konsekvenser, men disse aspekter ligger udenfor nærværende models rammer.

Kapitel 2 giver en kort beskrivelse af den anvendte metode, og kapitel 3 giver en beskrivelse og analyse af ISAG´s data samt udviklingen i de enkelte kategorier, inklusive en disaggregering af mængden af husholdningsaffald. I kapitel 4 kobles affaldsmængden til økonomiske aktiviteter, og kapitel 5 indeholder et basisscenarie samt enkelte følsomhedsanalyser. Konklusioner præsenteres i kapitel 6.

Den udviklede model kan betragtes som en satellitmodel til ADAM, hvor de endogene variabler er affaldsmængden fordelt på fraktion og primær kilde i ISAG, og de forklarende variabler er økonomiske aktivitetsvariabler i ADAM. Den metode, der anvendes, er, at det for de enkelte fraktioner og primære kilder i ISAG vurderes, hvilke aktivitetsvariabler i ADAM der kan forklare affaldsproduktionen. Da der imidlertid ikke findes specifikke oplysninger om, hvilke økonomiske aktiviteter der producerer bestemte affaldsmængder, er koblingen mellem økonomiske aktiviteter og affaldsproduktionen forbundet med nogen usikkerhed. De forklarende variabler, som repræsenterer vore bedste skøn på en kobling, kan således kun betragtes som indikator variabler (og ikke som beviselige sammenhænge). En væsentlig egenskab ved koblingen til variabler i ADAM er, at fremskrivningen af affaldsmængden baseres på officielle økonomiske fremskrivninger. Den anvendte metode medfører, at aggregeringsniveauet bestemmes af ISAG-kategorierne og ikke af den økonomiske aktivitet. I økonomiske modeller henføres affaldsmængder normalt til de enkelte aktivitetsvariabler i den økonomiske model. På grund af ISAG´s kildeinddeling er dette imidlertid ikke praktisk, da dette kræver en underopdeling af ISAG-kilderne på mere detaljerede økonomiske aktiviteter, og en sådan opdeling vil være forbundet med en betydelig usikkerhed. (De primære kilder i ISAG er: Husholdninger, institutioner, handel og kontor, fremstilling mv., byggeri og anlæg og rensningsanlæg.)[note 1]

Generelt kobles husholdningsaffald til kategorier af det private forbrug i faste priser,[note 2] og affald fra handel og kontor, fremstilling mv., byggeri og anlæg kobles til produktionen i de pågældende erhverv. Affald fra rensningsanlæg er eksogent. Endvidere kobles affald sædvanligvis til det nuværende forbrugs- og produktionsniveau. Alternativt kan affald fra varige forbrugsgoder kobles til tidligere forbrug. Dette kræver imidlertid en overlevelseskurve for varige forbrugsgoder, som ikke er tilgængelig. Implicit forudsætter modellen således, at nuværende køb af varige forbrugsgoder medfører udskiftning og bortskaffelse af gamle forbrugsgoder. Dette er en forenklet antagelse, som er tvivlsom for nogle varige forbrugsgoder. Generelt produceres affald dog indenfor samme år som produktion og forbrug af en vare.

Koblingen af affald til det private forbrug og produktionen i de enkelte erhverv er parallel med den metode, som anvendes af Nagelhout, D. et al (1990) and Bruvoll, A. and Spurkland, G. (1995). I Bruvoll, A. og Ibenholt, K. (1997) som præsenterer en affaldsmodel koblet til den norske MSG-EE model, argumenteres for, at den relevante forklarende variabel for erhvervenes affaldsproduktion er materialeinput og ikke produktion. Ud fra et materialebalance synspunkt argumenteres for, at den fysiske mængde materialer der anvendes i produktionsprocessen ender enten som del af produktet eller som affald. I økonomiske modeller som MSG-EE, hvor forholdet mellem materialeinput og produktion kan ændres (pga. tekniske ændringer eller substitution mellem materialeinput og andre produktionsfaktorer) kan der argumenteres for, at materialeinputtet er den relevante forklarende variabel. I ADAM forudsættes imidlertid, at materialeinputtet er input/output-bestemt og derfor en konstant andel af produktionen i de enkelte erhverv, dvs. materialeinput og produktionen ændres proportionalt. Således påvirkes en fremskrivning ikke af, om materialeinputtet eller produktionen anvendes som den forklarende variabel. Ud fra et teoretisk synspunkt og taget i betragtning, at modelleringen i ADAM kan ændres, ville materialeinputtet være at foretrække som forklarende variabel, men i denne model anvendes produktionen dog som forklarende variabel.

Matematisk kan forholdet mellem affaldsmængden og den forklarende variabel formuleres på adskillige måder. Generelt anvendes i modellen følgende grundligning:

(Eq. 1)

hvor

er mængden af affaldsfraktion f og kilde s i år t og basisåret t₀
(For enkelte fraktioner og kilder underopdeles yderligere udfra affaldstyper og supplerende informationer)

er den forklarende variabel for fraktion f og kilde s i år t og basisåret t₀. (En eller flere aktivitetsvariabler i ADAM)

er en mængde af affald adderet til den specificerede affaldskategori i år t. Denne mængde kan være enten positiv eller negativ.

er proportionalitetsfaktoren imellem ændringer i mængden af affald og den forklarende variabel

er en tidsafhængig koefficient der tager højde for mulige ændringer i relationen

Som eksempel, hvis

er mængden af papir og pap (fraktion f) fra husholdninger (kilde s), er den forklarende variabel  det private forbrug af andre ikke varige forbrugsgoder (ADAM variablen fCi "andre ikke varige forbrugsgoder i faste priser"), dvs. mængden af papir og pap affald, der indsamles fra husholdningerne, forudsættes at følge udviklingen i forbruget af andre ikke varige forbrugsgoder.

Sættes =1.0, er ændringer i mængden af affald proportional med ændringer i den forklarende variabel. Er =0.5, medfører en 1% stigning i den forklarende variabel en 0.5% stigning i mængden af affald. En begrundelse for at  kan tænkes at være forskellig fra 1.0 er, at ændringer i den forklarende variabel kan betyde en ændret vægtning af de affaldsproducerende dele af den forklarende variabel.

er en tidsserie af koefficienter normeret til 1.0 i basisåret. Hvis   ændres over tid, ændres affaldskoefficienten tilsvarende. (Affaldskoefficienten er forholdet mellem mængden af affald og den forklarende variabel.)

Forudsættes
= 1.0,
er affaldskoefficienten i periode t lig koefficienten i basisåret gange

dvs.

.

Ændres

5% fra år t₀ til år t, ændres affaldskoefficienten ligeledes 5%.

kan ændres som følge af affaldspolitik, ændringer i det fysiske indhold af den forklarende variabel, ændringer i vægtningen af de affaldsgenererende dele af den forklarende variabel, ændringer i adfærd som f.eks. indpakning af varer.

Mængden

kan være positiv eller negativ og adderes til mængden af affald i den specificerede kategori. Ofte er det affald, der "flyttes" fra en anden affaldskategori.

Forudsættes

reduceres Eq. 1 til:1

(Eq. 2)

hvor

er affaldskoefficienten beregnet i basisåret

dvs. affaldskoefficienten er konstant. I ovennævnte norske og hollandske modeller samt i den første version af nærværende model forudsættes netop konstante affaldskoefficienter, men for at gøre det muligt at indarbejde effekter af affaldspolitik og ændringer i affaldskoefficienter formuleres modellen her som eq.1 med 1996 som basisår. Når tilstrækkelig lange tidsserier er tilgængelige og under forudsætning af, at kan beskrives ved en regulær trend, er det muligt at estimere koefficienterne til denne samt . P.t. eksisterer der affaldsdata for 1994 til 1996, og på dette grundlag er det ikke muligt at estimere de nævnte koefficienter, men i kapitel 4 er dataene anvendt til at analysere forudsætningen om konstante affaldskoefficienter.

En anden udvidelse af modellen kunne være, at måle de forklarende variabler i tons i stedet for i faste priser. Danmarks Statistik udvikler for tiden et Nationalregnskab i tons, hvilket giver mulighed for at koble produktion i faste priser og i tons. Til fremskrivning af affaldsmængder synes produktion eller materialeinput i tons at være en bedre forklarende variabel end i faste priser. Forholdet mellem tons og faste priser varierer mellem erhverv og kan af forskellige grunde ændres over tid.

Sluttelig, for at være en komplet affalds- og miljømodel, må denne desuden indeholde en modellering af affaldsbehandlingen, affaldsproduktionen fra behandlingsanlæg (affald fra sekundære kilder) samt de miljømæssige effekter af alternative affaldsbehandlinger. Da ISAG indeholder data for behandlingsfaciliteter og affald fra sekundære kilder, er en del basisinformation tilgængelig. Med udgangspunkt i behandlingsandele for et basisår (defineres udfra ISAG) samt vedtagen affaldspolitik, der definerer de fremtidige behandlingskapaciteter og –andele, er det muligt at fremskrive affaldsproduktionen fra sekundære kilder samt de miljømæssige effekter af alternative behandlinger. Modellering af disse aspekter ligger imidlertid udenfor nærværende models rammer.

_________________________

1. En fuldstændig beskrivelse af ISAG affaldskilder, fraktioner, type og behandlingskategorier og ADAM´s forbrugs- og erhvervskategorier findes i bilag 1.

2. I økonomiske modeller tolkes udviklingen i variabler målt i faste priser som udviklingen i faktiske eller fysiske kvantiteter.

3. ISAG og udviklingen i affaldsmængden
fra 1994-1996

3.1 Husholdningsaffald
3.2 Storskrald

3. ISAG og udviklingen i affaldsmængden fra 1994-1996

I henhold til lovgivningen skal affaldsbehandlingsanlæg indberette den modtagne mængde af affald til Miljøstyrelsen. Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrændingsanlæg, genanvendelsesanlæg og deponeringsanlæg. Data i ISAG er baseret på indberetninger fra disse virksomheder (470 enheder), og omfatter affaldsmængden opdelt efter geografiske og erhvervsmæssige kilder, affaldstype (dagrenovation, haveaffald, erhvervsaffald mv.), indhold (fraktioner som diverse brændbart og diverse ikke brændbart affald, papir og pap m.v.) og behandlingsform (forbrænding, oparbejdning mv.).

De kategorier, der anvendes i modellen, er opdelt på erhvervsmæssige kilder (eksklusive affald fra behandlingsanlæg) og fraktioner. I forbindelse med enkelte sammensatte fraktioner, f.eks. "diverse brændbart affald" indeholder affaldstypen information om, hvilken økonomisk aktivitet der producerer affaldet. Denne information (samt supplerende informationer fra specifikke analyser) anvendes f.eks. ved modelleringen af "diverse brændbart affald" fra husholdninger.

Tabel 3.1 Affald fra fraktioner og kilder, 1996
(bredformat) Tryk  her

For de enkelte fraktioner og kilder, der er omfattet af modellen, fremgår affaldsmængden for 1996 af tabel 3.1. Som det ses af tabellen kommer ca. 30% af den totale mængde affald fra fraktionerne 90-93. Af den totale affaldsmængde, bortset fra fraktionerne 90-93, udgør de største fraktioner "diverse brændbart affald" (31% af den samlede affaldsmængde excl. fraktionerne 90-93), "diverse ikke brændbart affald" (9%), "beton" (11%), "asfalt" (8%) og "andet affald fra byggeri- og anlægsvirksomhed" (6%). Det bør bemærkes, at fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" er meget sammensatte fraktioner, der indeholder en blanding af andre affaldsfraktioner. I modsætning hertil er de andre fraktioner forholdsvis homogene og indsamles separat med henblik på genanvendelse eller specialbehandling.

Kilderne "husholdning", "handel og kontor" samt "fremstilling" og "byggeri og anlæg" producerer hver omkring 1/3 af den samlede affaldsmængde i fraktionerne 9-75. Omkring 2/3 af "diverse brændbart affald" produceres af husholdningerne, og af den samlede affaldsmængde fra husholdningerne udgør "diverse brændbart affald" ca. 2/3. "Diverse ikke brændbart affald" er mere jævnt fordelt på kilderne, selvom fremstilling udgør ca. 40% af den samlede affaldsmængde. Affald af kategorierne "beton", "asfalt" og "andet affald fra byggeri og anlæg" produceres primært af kilden "byggeri og anlæg", herunder nedrivning og vejanlæg. Mht. de store sammensatte fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald gennemgås mængderne indsamlet som dagrenovation og storskrald detaljeret i afsnit 3.1 og 3.2. For disse to typer foreligger der specifikke analyser af indholdet i de to sammensatte fraktioner, men sådanne analyser findes ikke for de andre kilder og affaldstyper der bidrager til de sammensatte fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald.

Opdelt efter kilder fremgår udviklingen i den samlede affaldsmængde af tabel 3.2. Ses på udviklingen skal det nævnes, at statistikken er under opbygning og at den bliver stadig mere fuldstændig, dvs. en del af udviklingen/stigningen i affaldsmængden skyldes udvidelse af det statistiske grundlag (der er et stigende antal affaldsbehandlingsanlæg som indberetter til ISAG-systemet).

I 1996 kan omkring 260.000 tons af stigningen henføres til firmaer, som indberetter for første gang. Heraf stammer omkring 240.000 tons fra kilden "byggeri og anlæg". Korrigeres herfor steg den samlede affaldsmængde i 1996 med 10%. Som det fremgår af tabel 3.2 kan en betydelig del af denne stigning henføres til en stigning i affaldsmængden fra kulfyrede kraftværker, der i 1996 havde en ekstraordinær stor elproduktion og eksport af elektricitet til Sverige og Norge. Korrigeres for stigningen i det statistiske grundlag, steg den samlede affaldsmængde for fraktionerne 9-75 med ca. 8%. Dette afspejler en stor stigning i affaldsmængden fra byggeri og anlægsvirksomhed (selv når der korrigeres for det stigende antal anlæg, der omfattes af statistikken) og en moderat stigning i affaldsmængden fra de øvrige kilder. Affaldsmængden fra husholdningerne steg med ca. 6% med en stor stigning for haveaffald og en lille stigning (2%) for de øvrige fraktioner. Affald fra fremstillingsvirksomhed steg ca. 2%. Når der således korrigeres for ekstraordinære ændringer steg affaldsmængden fra kilderne, bortset fra byggeri og anlæg, med i gennemsnit 2-3% i 1996.

Tabel 3.2

Affald i tons	1994	1995	1996
Total affaldsmængde	11,131,284	11,451,663	12,911,471
Subtotal, fraktioner 9-75	7,547,684	7,955,548	8,840,939
Subtotal, fraktioner 90-93	3,583,600	3,496,115	4,070,532
Husholdninger	2,551,359	2,590,214	2,741,200
Handel og kontor	655,046	832,988	847,779
Fremstilling Fraktioner 9-75 Jord fra sukkerroeproduktion Netto eksport af jern- og metalskrot	2,318,216 1,735,316 260,000 323,000	2,563,226 1,836,411 215,000 511,815	2,632,177 1,964,245 314,088 353,844
Byggeri og anlæg	2,447,646	2,564,480	3,116,776
Rensningsanlæg Fraktioner 9-75 Slam fra kommunale spildevandsanlæg	1,183,376 144,776 1,038,600	1,195,438 125,138 1,070,300	1,211,989 141,389 1,070,600
Andre kilder Fraktioner 9-75 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker	1,975,541 13,541 1,962,000	1,705,317 6,317 1,699,000	2,361,550 29,550 2,332,000

For aggregerede fraktioner vises udviklingen i affaldsproduktionen i tabel 3.3 og for alle fraktioner og kilder, som er inkluderet i modellen, i tabel 3.4. Som nævnt skyldes udviklingen til dels ekstraordinære ændringer og udvidelse af det statistiske grundlag. For de største fraktioner har udviklingen været som følger:

"Diverse brændbart affald" – moderat stigning.

"Diverse ikke brændbart affald" – fald i affaldsmængden for alle større kilder, hvilket bl.a. skyldes forbedret affaldssortering ved kilden.

"Forskelligt genanvendeligt affald" – markant stigning i 1995 pga. en øget indsamling af papir og pap samt organisk affald fra fremstilling m.v.

"Haveaffald" – betydelig stigning i både 1995 og 1996, hovedsageligt pga. forbedrede kommunale ordninger for indsamling af haveaffald. Omkring 20.000 tons af stigningen i 1996 kan imidlertid henføres til indberetninger fra et stigende antal behandlingsanlæg.

"Jern og metal" – betydelig ændring. Når man medregner netto-eksporten fra produkthandlere, andrager jern- og metalaffald ca. 900.000 tons, eller omkring 7% af den samlede affaldsmængde.

"Byggeaffald" – markant stigning. I 1996 hovedsageligt som følge af en stor stigning i mængden af betonaffald. En del af stigningen skyldes imidlertid anlæg, som har rapporteret for første gang. Generelt afspejler udviklingen dog stigende byggeaktivitet og forbedrede muligheder for genanvendelse af byggematerialer.

"Affald fra kulfyrede kraftværker" – betydelig stigning i 1996, hovedsagelig pga. stigende elproduktion og netto-eksporten af el.

"Jord fra sukkerroeproduktion" – steg med omkring 100.000 tons i 1996, hovedsageligt pga. våde vejrforhold under sukkerroehøsten og ikke pga. stigende produktion.

Tabel 3.3

Affald i tons	1994	1995	1996
Div. brændbart affald	2,531,938	2,588,052	2,743,322
Div. ikke brændbart affald	929,166	885,018	757,560
Forskelligt genanvendeligt affald	587,189	881,957	877,299
Haveaffald	301,341	376,447	451,934
Jern og metal	563,979	470,709	544,986
Div. byggeaffald	1,843,697	1,898,038	2,485,334
Jord og sten	425,915	400,442	480,219
Affald til særlig behandling	364,458	454,885	500,285
Total fraktioner 9-75	7,547,684	7,955,548	8,840,939
Restprodukter fra kulfyrede kraftværker	1,962,000	1,699,000	2,332,000
Jord fra sukkerroeproduktion	260,000	215,000	314,088
Spildevand fra kommunale værker	1,038,600	1,070,300	1,070,600
Netto eksport af jern- og metalskrot	323,000	511,815	353,844
Total	11,131,284	11,451,663	12,911,471

Tabel 3.4 Affald inddelt i fraktioner og kilder, 1994-1996 (bredformat)
Tryk her

3.1 Husholdningsaffald

Som det fremgår af tabel 3.4, udgjorde diverse brændbart og diverse ikke brændbart affald fra husholdningerne i 1996 hhv. 1,8 og 0,164 millioner tons, hvilket er en betydelig del af den samlede affaldsmængde. Husholdningsaffald er sammensat af 3 affaldstyper, defineret efter hvordan det indsamles: dagrenovation, storskrald og haveaffald. De to første fraktioner analyseres separat nedenfor.

3.1.1 Dagrenovation

De data for husholdningsaffald, som er vist i tabel 3.4, indeholder alt husholdningsaffald uanset indsamlingsmetoden. De mængder, der er indsamlet som dagrenovation (i affaldssække), fremgår af tabel 3.5. Fraktionen "diverse brændbart affald" var ca. 1,4 mil. tons i 1996 eller 78% af den samlede mængde brændbart husholdningsaffald (omkring 400.000 tons blev indsamlet som storskrald, hvilket giver ialt 1,8 mil. tons). I tabel 3.5 repræsenterer fraktionen "diverse ikke brændbart affald" affaldssække fra husholdningerne, som ikke er blevet brændt. Fremover forventes denne fraktion at falde til praktisk talt nul. I det følgende behandles fraktionerne "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald derfor under ét, og repræsenterer den samlede mængde brændbart affald fra husholdningernes affaldssække.

Tabel 3.5 Dagrenovation fra husholdninger

Tons	1994	1995	1996
Div. brændbart	1,406,369	1,373,527	1,395,697
Div. ikke brændbart	29,063	18,205	10,034
Papir og pap	119,614	152,551	140,416
Flasker og glas	64,188	41,000	60,934
Plastik	776	1,399	296
Madaffald/andet organisk affald	32,816	38,886	45,584
Andet genanvendeligt	8,807	3,496	1,534
Total	1,661,632	1,629,065	1,654,496

I fremskrivningerne antages, at mængden fra den enkelte affaldsfraktion er proportional med udviklingen i forklarende økonomiske variabler. Dagrenovation er for stor og sammensat en affaldsgruppe til at denne kan henføres til kun en enkelt variabel, og skal derfor opdeles på mere homogene affaldsgrupper. Da dette ikke er muligt på basis af ISAG foretages opdelingen på basis af specifikke analyser.

Den bedste undersøgelse af husholdningsaffald er gennemført over en et-års periode fra juli 1992 til juli 1993. Ialt 2650 affaldsenheder (affaldssække) fra husholdninger (ialt over 25 tons affald) blev håndsorteret og inddelt i 20 forskellige fraktioner (Miljøstyrelsen, 1994). Undersøgelsen omfattede dagrenovation fra lejligheder, huse (parcel- og dobbelthuse), rækkehuse, landejendomme og sommerhuse. Der blev taget stikprøver af en uges affald 6 forskellige steder i Danmark. For at få indtryk af eventuelle sæsonudsving, blev affald fra 50 udvalgte huse desuden indsamlet og analyseret en gang om måneden gennem et helt år. Konklusionen var imidlertid, at der ikke var sæsonudsving af betydning.

Den vægtning af affaldsfraktionerne, der blev fastlagt i analysen, er baseret på affald der er blevet blandet, dvs. vand fra vådt madaffald er absorberet i papir fraktionerne. Analysens resultater er derfor justeret på basis af tørstof-analyser. Tallene i tabel 3.6 indeholder således følgende korrektioner for transport af vand: Der er lagt 10% til mængden af "vegetabilsk og animalsk madaffald", 10% er trukket fra mængden af "andet snavset papir og pap" og "andet rent papir og pap", og der er trukket 40% fra "aftørringspapir".

For at give et overblik over mængden af affald produceret af husholdninger indeholder analysen en korrektion for mængden af papir og glas indsamlet i forskellige genanvendelses- og genbrugsordninger. Resultatet af analysen fremgår af side 109 i Miljøstyrelsens rapport (1994). I tabel 3.5 indeholder fraktionerne "papir og pap" og "flasker og glas" imidlertid allerede mængderne af papir og glas indsamlet via forskellige genanvendelses- og genbrugsordninger. Da vi her undersøger sammensætningen af affaldet i de første to linjer i tabel 3.5, "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart affald" (dvs. indholdet af affaldssække fra husholdninger), må vi undlade at korrigere for genbrugsordningerne. Tabel 3.6 inkluderer således kun affaldspapiret i husholdningernes affaldssække.

I undersøgelsen blev den samlede mængde brændbart og ikke brændbart affald i dagrenovationen beregnet til ca. 1,1 mil. tons i 1996, eller omkring 0,3 mil. tons mindre end de data som indgår i ISAG (tabel 3.5). En af årsagerne til dette er, at en del af affaldet indsamlet fra husholdningerne faktisk stammer fra servicesektoren. Hovedårsagen til forskellen mellem tallene i tabel 3.6 og ISAGs data er imidlertid, at affald fra sommerhuse ikke indgår i beregningerne i tabel 3.6.

Den højre kolonne i tabel 3.6 viser de 3 makroøkonomiske variabler, som er anvendt ved fremskrivning af affaldsfraktionerne (haveaffald er eksogen). Af tabel 3.6 fremgår, at når fraktionerne aggregeres er 65,8% af indholdet i affaldssækkene mad- og emballageaffald, der relateres til husholdningernes forbrug af fødevarer, 16,5% er papir og andre ikke-varige forbrugsgoder, der følger forbruget af øvrige ikke-varige forbrugsgoder, 13,8% er affald fra varige forbrugsgoder, og 3,9% er haveaffald, der er eksogent.

Tabel 3.6 Indholdet af brændbare og ikke brændbare fraktioner af husholdningsaffald i tabel 3.5

	Husholdningsaffald		Forklarende variabel i
Fraktion	1,000 tons	%	ADAM
Vegetabilsk madaffald	358.8	33.7	FCf
Animalsk madaffald	83.2	7.8	FCf
Aviser og ugeblade	49.6	4.7	Fci
Reklamer og tryksager	32.1	3.0	Fci
Bleer, bind og vat	67.5	6.3	Fci
Aftørringspapir	23.9	2.2	FCf
Papir- og papemballage	73.7	6.9	FCf
Andet snavset papir og pap	51.0	4.8	FCf
Andet rent papir og pap	26.5	2.5	Fci
Plastikemballage	58.4	5.5	FCf
Andet plastik	29.7	2.8	FCv
Haveaffald	41.5	3.9	Eksogen
Andet brændbart affald	55.0	5.2	FCv
Glasemballage	28.7	2.7	FCf
Andet glas	3.0	0.3	FCv
Metalemballage	21.2	2.0	FCf
Jern og andre metaller	9.4	0.9	FCv
Andet ikke brændbart affald	45.7	4.3	FCv
Miljøfarligt affald	2.9	0.3	FCv
Elektriske og elektroniske produkter	1.5	0.1	FCv
Total	1063.2	100.0

3.2 Storskrald

Tabel 3.7 viser ISAG´s opgørelse af mængden af storskrald fra husholdninger. Fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" dækker 85% af storskraldet fra husholdninger, og den efterfølgende analyse koncentreres derfor om disse to fraktioner.

Tabel 3.7 Storskrald fra husholdninger registreret i ISAG i tons

	1994	1995	1996
Div. brændbart affald	357,096	373,204	374,781
Div. ikke brændbart affald	161,283	156,112	143,626
Papir og pap	22,855	20,775	20,006
Flasker og glas	4,755	5,100	3,952
Plastik	584	551	707
Jern og metal	6,854	8,600	21,228
Autogummi	9	20	4
Beton	123	283	1,444
Tegl/mursten	101	566	772
Andet bygge-/anlægsaffald	508	500	500
Asfalt	2	25	56
Træ	3,041	2,078	3,491
Jord og sten	1,008	4,902	4,450
Andet genanvendeligt	23,673	24,081	37,701
TOTAL	581,893	596,798	612,718

Tabellen viser, at mængden af "diverse brændbart affald" steg i perioden 1994-1996, mens mængden af "diverse ikke brændbart affald" faldt. Den samlede mængde storskrald fra husholdninger steg også i denne periode.

I en undersøgelse af storskrald er dette opdelt i brændbart og ikke brændbart affald (Miljøstyrelsen, 1998). Udgangspunktet for undersøgelsen var tilfældigt udvalgte læs fra forskellige kommuner i juni 1996. Ialt blev der undersøgt 19 containere fra 6 kommuner. Containerne stammer fra bemandede og ubemandede containerstationer samt indsamlingsordninger. Selvom containerne kun var beregnet til storskrald, indeholdt alle analyserede containere andet affald så som dagrenovations- og haveaffald samt olie- og kemikalieaffald. I det følgende er affaldet fra de analyserede containere kun opdelt i brændbart og ikke brændbart storskrald, dvs. der ses bort fra det øvrige affald, som ikke hørte hjemme i containerne.

Fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" er karakteristiske ved at være sammensatte fraktioner. I modsætning til "papir og pap", "flasker og glas", "plastik", "jern og metal", "bildæk", "beton", "tegl/mursten", "asfalt", "træ" og "jord og sten", som alle består af forholdsvis rene materialer, indeholder fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" flere forskellige produkter og materialer.

Storskrald indberettes til ISAG af affaldsbehandlingsanlæggene og ikke af kommunerne. Da ovennævnte analyse er baseret på data registreret af kommunerne, kan data fra denne analyse og data registreret i ISAG være forskellige.

Diverse brændbart affald

I ovennævnte undersøgelse dækker "diverse brændbart affald" mindre end 0,1 promille af den samlede mængde storskrald fra husholdninger i 1996. Når analysen anvendes til at opdele brændbart affald i mindre produktgrupper, er det derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Analysens resultater er ikke desto mindre brugt her, idet det samtidig antages, at de undersøgte kommuner er repræsentative.

Fraktionen "diverse brændbart affald" opdeles i to grupper: "småt brændbart affald" og "stort brændbart affald". Småt brændbart affald indsamles i indsamlingsordninger og ved bemandede containerstationer med henblik på genanvendelse, mens stort brændbart affald kun indsamles ved bemandede container stationer. Affald indsamlet gennem indsamlingsordninger afleveres på bemandede containerstationer og registreres her. Desuden kan borgerne aflevere storskrald på bemandede containerstationer, som typisk har containere til papir og pap, flasker og glas, plastik, jern og metal samt til diverse brændbart og diverse ikke brændbart affald. Undersøgelsen omfattede kun containere med brændbart og ikke brændbart affald.

Fordelingen af brændbart affald på forskellige produktgrupper afhænger af størrelsen af det brændbare affald, se tabel 3.8. På basis af undersøgelsens resultater, beregnes andelene i den samlede fraktion "brændbart affald" (højre kolonne i tabellen) som 80% småt affald og 20% stort affald.

Tabel 3.8 Brændbart affald inddelt efter produkttype

	Småt brændbart affald	Stort brændbart affald	Vægtet gennem- snit
Møbler Elektriske apparater Byggeri/anlæg Tekstiler Fodtøj Emballage Autogummi/gummi Andre forbrugsgoder Andet	29% 2% 32% 5% 1% 22% 1% 1% 7%	43% 0.5% 48% 0.5% 0% 3% 2% 1% 2%	33% 1.5% 36% 3% 0% 17% 1.5% 1.5% 6.5%
Total	100%	100%	100%

Møbler: 40% træ og tekstiler, 30% tæpper
Byggeri og anlæg: 60% træ, 24% andet brændbart affald
Emballage: 50% pap, 40% plastik, 5% træ

Baseret på det vægtede gennemsnit udgør brændbart affald fra byggeri og nedrivning størstedelen af det brændbare affald (36%), efterfulgt af møbler (33%) og emballage (17%). Med hensyn til småt og stort brændbart affald er tallene imidlertid noget forskellige. F.eks. andrager emballage 22% af småt brændbart affald, men kun 3% af det store brændbare affald.

Diverse ikke brændbart affald

Idet størstedelen af affaldet i gruppen "diverse ikke brændbart affald" er indsamlet på de bemandede containerstationer er undersøgelsen ikke repræsentativ for denne affaldskategori (Miljøstyrelsen, 1998). I modellen antages derfor, at alt ikke brændbart affald kan klassificeres som affald fra byggeri og nedrivning.

4. Kobling af affald til økonomiske aktiviteter i ADAM 1. del

4. Kobling af affald til økonomiske aktiviteter i ADAM

Som nævnt i kapitel 2 kobles affaldsmængden fra de enkelte kilder og fraktioner til aktivitetsvariabler i ADAM. Generelt kobles affald fra en given kilde til denne kildes økonomiske aktivitet, dvs.,

Affaldskilde	Økonomisk aktivitet
Husholdninger	Kategorier af privatforbrug
Handel og kontor	Produktion i serviceerhverv
Fremstilling m.v.	Produktion i industrien
Byggeri/anlægsvirksomhed	Produktion i bygge- og anlæg
Andre kilder	Eksogen

For enkelte fraktioner følges den generelle kobling imidlertid ikke. F.eks. er affaldsmængden i enkelte fraktioner, der overvejende genereres af byggeri/anlæg, generelt (uafhængigt af den erhvervsmæssige kilde) koblet til aktiviteten indenfor byggeri og anlæg. Dette skyldes, at aktiviteten i byggeri og anlæg er en bedre indikator for den producerede mængde affald end nogen anden produktions- eller forbrugsvariabel i ADAM. For andre fraktioner, f.eks. haveaffald, kobles affaldsmængden overhovedet ikke til en økonomisk aktivitet. For disse fraktioner antages, at affaldsmængden bestemmes eksogent og ofte forudsættes den at være konstant.

Modellen omfatter samtlige fraktioner i ISAG. For de enkelte fraktioner gennemgås i dette kapitel koblingen til de forklarende variabler samt udviklingen i affaldskoefficienterne, dvs. affaldsmængden divideret med den forklarende variabel målt i faste priser:

(affaldskoefficient = affaldsmængde/forklarende variabel).

Ved fortolkning af koefficienterne skal bemærkes, at koefficienternes absolutte størrelse ikke er informativ. Størrelsen afhænger hovedsageligt af hvor specifik en økonomiske aktivitet, der anvendes som forklarende variabel. Hvis den forklarende variabel (divisoren i koefficienten) er en lille og meget specifik økonomisk aktivitet, vil koefficienten være stor. Hvis den forklarende variabel derimod er en meget aggregeret økonomisk aktivitet, som f.eks. det samlede private forbrug, vil koefficienten være lille.

Det afgørende ved koefficienten er, om den er konstant eller om den ændrer sig over tid. Såfremt både affaldsmængden og den forklarende variabel stiger med 10%, er koefficienten konstant, og den forklarende variabel siges at forklare udviklingen i affaldsmængden. Hvis affaldsmængden stiger med 10% og den forklarende variabel kun stiger med 5%, vil koefficienten stige ca. 5%. Forudsættes koefficienten at være konstant, forklarer modellen således ca. halvdelen af stigningen i affaldsmængden og yderligere forklaringer er påkrævet. Ideelt set skal de beregnede koefficienter for årene 1994–1996 således være konstante, men som det vil fremgå varierer koefficienterne betydeligt fra år til år. Hvis koefficienterne forudsættes konstante, forklarer den økonomiske udvikling således kun en del af den hidtidige udvikling, og yderligere forklarende faktorer som ændrede indsamlingsordninger, ændringer i det statistiske grundlag og ændret affaldsgenerering bør identificeres.

Skønt affaldskoefficienter ikke er konstante og ændringer i affaldsmængderne således ikke forklares fuldt ud, forudsættes det i basisscenarierne at koefficienterne er konstante på 1996-niveauet. Modellen er således en scenariemodel, der udelukkende tager højde for ændringer i den økonomiske aktivitet. Til prognoseformål kan ændringer i affaldskoefficienterne imidlertid være ligeså vigtige.

Kapitel 4 afsluttes med en sammenligning af faktiske og modelberegnede affaldsmængder for årene 1994-1996.

4.1 Olie- og kemikalieaffald

Denne fraktion indeholder olie- og kemikalieaffald, som indsamles med henblik på specialbehandling. Ca. halvdelen af affaldet behandles af Kommune Kemi A/S, og hovedparten af det affald, som Kommune Kemi A/S behandler, er forskellige kemikalier. Størstedelen af olieaffaldet behandles af andre virksomheder og anvendes som brændsel til opvarmning.

Olie- og kemikalieaffald indsamles fra kilderne "husholdninger", "handel og kontor", "fremstilling mv." samt "byggeri og anlæg". Husholdningerne genererer hovedsageligt maling og rengøringsmidler og det forventes, at disse udvikler sig parallelt med forbruget af andre ikke varige forbrugsgoder. Handel og kontor producerer hovedsageligt olieaffald. Dette kobles til privatforbruget af benzin og olie til biler, som bruges som indikator for olieaffald fra private biler indsamlet på værksteder. Fremstilling mv. producerer hovedparten af olie- og kemikalieaffaldet, og affaldsmængden er ændret væsentligt gennem årene. Størstedelen af affaldet er rengøringsmidler og kemikalieaffald, og kobles til industriproduktion generelt. Affald fra byggeri og anlæg mv. består af forskellige kemikalier og maling og forventes at følge aktiviteten inden for bygge- og anlægsbranchen. Som det fremgår af nedenstående tabel, varierer affaldsmængden betydeligt gennem årene. Omkring 32.000 tons af affaldet i 1995 stammer fra forurenet jord fra en enkelt lukket fabrik. De forskellige forklarende variabler i ADAM fremgår af bilag 1.

4.2 Diverse brændbart affald

Som nævnt i afsnit 3.1 og 3.2 indeholder fraktionerne "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald fra husholdninger store sammensatte affaldsmængder, som inddeles i kategorier og fremskrives separat. I ISAG er affaldsmængden inddelt i dagrenovation, storskrald og andet affald og disse kategorier opdeles yderligere i henhold til analyserne gennemgået i afsnit 3.1 og 3.2.

Se skema: Fraktion 19: Diverse brændbart affald (bredformat). Tryk her

Brændbar dagrenovation, inklusive dagrenovation i fraktionen "diverse ikke brændbart affald", består af affaldssække indsamlet fra husholdninger (se afsnit 3.1) og behandles samlet. På basis af de specifikke analyser nævnt i afsnit 3.1 opdeles indholdet i affaldssækkene i 20 kategorier. Aggregeret viser følgende tabel de kategorier og forklarende variabler, der bruges i modellen:

Diverse brændbart affald: Dagrenovation	% af affald	Variabel i ADAM
Fødevarer	41.5	Eksogen
Emballage	24.3	FCf
Papir og andre ikke varige forbrugsgoder	16.5	FCi
Varige forbrugsgoder	13.8	FCv
Haveaffald	3.9	Eksogen

Fødevarer og emballage udgør således ca. 2/3 af det samlede affald. Mængden af madaffald er eksogen og antages at være konstant. Udgiften til mad antages hovedsageligt at stige pga. øget kvalitet og ikke øget kvantitet, hvorfor affaldsmængden er relativt konstant. Emballagemængden forventes imidlertid at stige proportionalt med forbruget af fødevarer og kobles således til forbruget af fødevarer. Mængden af affald i form af papir og andre ikke varige forbrugsgoder kobles til forbruget af ikke varige forbrugsgoder, mens affaldsmængden af varige forbrugsgoder kobles til forbruget af varige forbrugsgoder. Affald af varige forbrugsgoder kunne alternativt kobles til køb foretaget for år tilbage. Modellen kobler imidlertid den aktuelle mængde affald fra varige forbrugsgoder til det nuværende køb, idet det antages, at nye varige forbrugsgoder erstatter de gamle, som så kasseres. Haveaffald relateres ikke til nogen økonomisk aktivitet og fremskrives eksogent.

Storskrald indsamles hovedsageligt ved bemandede containerstationer. Aggregeres kategorierne i afsnit 3.2, viser tabellen nedenfor den procentvise andel af brændbart storskrald, der kobles til forskellige forbrugskategorier i ADAM. Den største affaldskategori er møbler og elektriske apparater samt disses emballage, som kobles til det aktuelle køb af varige forbrugsgoder. Alternativt kunne denne kategori (i et forsøg på at modellere kassering af forbrugsgoder) kobles til tidligere køb af varige forbrugsgoder. Gennemsnitsalderen på de kasserede forbrugsgoder kendes imidlertid ikke og størstedelen erstattes af nye køb. Affald fra byggeri og nedbrydning relateres til gør det selv-byggeaktiviteter og kobles til forbruget af varige forbrugsgoder. Endelig kobles affald af tekstiler, fodtøj og andre ikke varige forbrugsgoder til forbruget af ikke varige forbrugsgoder, mens brugte dæk og gummi kobles til forbruget af benzin og olie til biler (som en indikator for antal kilometer kørt i private biler).

Brændbart affald fra handel og kontor kobles til produktionen i den private og offentlige service sektor. Som det fremgår af tabellen for fraktion 19 steg koefficienten markant i 1995 og en smule i 1996. Med konstant affaldskoefficient forklarer den økonomiske udvikling således ca. 50% af stigningen i 1996, men kun en mindre del af stigningen i 1995.

Affald fra fremstillingsvirksomhed kobles til den totale industriproduktion. Dette er en noget grov kobling, men der foreligger ikke en detaljeret analyse af, hvilke industrier affaldet stammer fra, hvorfor det ikke er muligt at foretage en mere detaljeret kobling. Koefficienten varierer parallelt med ændringer i affaldsmængden, dvs. at den økonomiske aktivitet kun forklarer en mindre del af udviklingen.

Mængden af affald fra byggeri og anlæg steg betydeligt og kobles til aktiviteter inden for byggeri og anlæg. Både i 1995 og 1996 kunne omkring ¼ af ændringerne i affaldsmængderne forklares af den økonomiske aktivitet.

Af stigningen i mængden af diverse brændbart affald, som ikke forklares af økonomisk udvikling, kan en del generelt tilskrives øget sortering ved kilden. Da afgiften ved aflevering til lossepladser er væsentligt højere end ved aflevering til forbrændingsanlæg, har virksomheder og husholdninger et incitament til at reducere mængden af ikke brændbart affald. Som det fremgår af næste afsnit, er mængden af ikke brændbart affald faldet, og en del af dette affald ender i stedet som diverse brændbart affald.

Som tidligere nævnt er "diverse ikke brændbart affald" en heterogen fraktion og husholdningsaffald inddeles i "dagrenovation" og "storskrald". Dagrenovation dækker affaldssække og henføres til fraktionen "diverse brændbart affald" fra husholdninger, dvs. at med hensyn til "diverse ikke brændbart affald" antages dagrenovation at være nul. Storskrald fra husholdninger kobles til forbruget af varige forbrugsgoder, og affald fra handel og kontor mv. kobles til produktionen indenfor den private og offentlige service sektor. Som det fremgår af tabellen, er affaldsmængden faldet.

Fraktion 23: Diverse ikke brændbart affald
Kilde	Tons			Koefficienter			For- klarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger: Dagrenova.	29,063	18,205	10,034				Nul
Storskrald	161,283	156,113	143,626				FCv
Handel og kontor	103,032	80,522	76,381	0.328	0.253	0.233	FXqh, FXqf, FXqq, Fxo
Frem- stilling mv.	406,782	384,126	333,319	1.537	1.396	1.194	FXn
Byggeri / anlæg	210,418	223,816	179,402	4.564	4.576	3.413	FXb
Andre kilder	3,226	1,679	1,509				Eksogen

Da produktionen er steget, er affaldskoeficienten faldet betydeligt, dvs. udviklingen fra 1994–1996 afspejler hovedsageligt ændringer i affaldsindsamlingen, som ikke forklares af den økonomiske aktivitet. En årsag hertil er en stigende grad af sortering ved kilden og at en del af affaldet indsamles som "diverse brændbart affald" og genanvendelige fraktioner. Størrelsen heraf er imidlertid ukendt, og i forbindelse med en scenariemodel er det stadig rimeligt at fremskrive affaldsmængden med den økonomiske udvikling.

Affald fra fremstillingsvirksomhed kobles generelt til industriproduktion, hvilket imidlertid er en grov kobling. Affaldskoefficienten er faldet i perioden.

Mængden af affald fra byggeri og anlæg kobles til aktiviteter indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. I lighed med de øvrige kilder er affaldskoefficienten faldet i perioden.

Denne fraktion består af rent papir og pap, inklusiv aviser og blade, som indsamles separat med henblik på genanvendelse. Denne fraktion indsamles fra husholdninger, handel og kontor, fremstillingsvirksomhed mv. samt bygge- og anlægsvirksomhed. Affaldsmængden fra sidstnævnte kilde er imidlertid uvæsentlig og er inkluderet i andre kilder.

Affald fra husholdninger består af aviser og blade, og mængden kobles til forbruget af ikke varige forbrugsgoder. Mens mængden har varieret noget i løbet af de 3 år, var koefficienten næsten identisk i 1994 og 1996, dvs. at en væsentlig del af ændringen forklares af ændret forbrug.

Med hensyn til handel og kontor samt fremstillingsvirksomhed steg affaldsmængden væsentligt i 1995. Denne stigning afspejler hovedsageligt udvidelse af indsamlingsordninger samt øget sortering ved kilden. Ca. halvdelen af den mængde affald, som indsamles fra handel og kontor er bølgepap, mens den anden halvdel er af blandet papir og pap. Den samlede mængde kobles til produktionen indenfor handel og den financielle sektor. Som det fremgår af tabellen faldt både mængden og koefficienten en smule i 1996. Mængden produceret ved fremstillingsvirksomhed kobles til produktionen indenfor branchen "andre fremstillingsvirksomheder", som omfatter papirindustri samt trykkeri- og forlagsvirksomhed. Både mængden og koefficienten steg en smule i 1996.

Fraktion 50: Papir og pap
Kilde	Tons			Koefficienter			Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	142,668	173,333	160,469	4.671	5.386	4.692	Fci
Handel og kontor	102,889	180,647	173,288	1.048	1.845	1.728	FXqh, FXqf
Fremstilling mv.	106,463	203,054	214,015	2.877	5.165	5.507	FXnq
Andre kilder	6	172	376	0	0	0	FXb

4.5 Flasker og glas

Denne fraktion indeholder indsamling af flasker og glas til genbrug/ genanvendelse, excl. øl- og sodavandsflasker der genbruges i et pant- og retursystem.

Den samlede mængde af indsamlede flasker og glas faldt med ca. 10% fra 1994–1995. Dette skyldes hovedsageligt en statistikændring, hvor én affaldsbehandlingsvirksomhed gik over til at indberette affaldskilden som en sekundær kilde (der ikke er inkluderet i tabellen nedenfor) og ikke som fremstillingsvirksomhed.

Fraktion 51: Flasker og glas
Kilde	Tons			Koefficienter			Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	69,064	46,157	64,903	3.922	2.653	3.671	FCn
Handel og kontor	25,507	45,693	34,282	0.298	0.519	0.377	FXqq
Sum af linie 1 and 2	94,571	91,850	99,185	0.917	0.871	0.914	FCn, FXqq
Fremstilling mv.	14,778	38	53	2.560	0.006	0.010	FXnn
Andre kilder	178	162	199				Eksogen

Produktionen af flaske- og glasaffald fra husholdninger kobles til forbruget af drikkevarer og tobak, mens mængden fra handel og kontor kobles til produktionen indenfor andre servicevirksomheder, der inkluderer hoteller og restauranter.

Tabellen viser, at koefficienterne for de enkelte kilder varierer betydeligt. Men hvis husholdninger og handel og kontor aggregeres er den beregnede koefficient relativt konstant, dvs. data afspejler bl.a. problemer med korrekt definition af kilden, men totalen forekommer at være rimelig.

4.6 Plastik

Denne fraktion indeholder hovedsageligt plastik fra emballage samt fra landbruget indsamlet til genanvendelse, og stammer for størstedelens vedkommende fra fremstillingsvirksomhed inklusive landbrug. De små mængder fra husholdninger og handel og kontor kobles til hhv. forbruget af varige forbrugsgoder og produktion i engros- og detailhandelen. Den store mængde fra fremstillingsvirksomhed kobles til produktion i landbruget og industrien generelt. P.t. bidrager landbruget kun med omkring 800 tons, men potentialet er 6000–8000 tons.

Fraktion 52: Plastik
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	1,372	2,277	1,205	0.057	0.095	0.048	FCv
Handel og kontor	2,546	2,588	2,928	0.033	0.033	0.036	FXqh
Fremstilling mv.	24,678	20,634	24,550	0.079	0.064	0.075	Fxa, FXn
Andre kilder	1	33	29				Eksogen

4.7 Madaffald og andet organisk affald

Denne fraktion indeholder organisk affald indsamlet med henblik på forarbejdning til dyrefoder, kompostering eller biogasproduktion.

Fraktion 53: Madaffald og andet organisk affald
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	32,907	38,913	45,905	0.785	0.902	1.058	FCf
Handel og kontor	9,710	21,814	24,007	0.045	0.099	0.105	FXqq, Fxo
Fremstilling mv.	33,722	135,777	122,719	0.452	1.918	1.743	FXnf,
Andre kilder	5,225	1,260	374				Eksogen

Affald fra husholdninger er hovedsageligt kildesorteret organisk affald til kompostering og biogasproduktion. Mængden kobles til forbruget af fødevarer og er steget noget pga. øget sortering af husholdningsaffald. Affald fra handel og kontor og fremstillingsvirksomhed mv. steg betydeligt i 1995 (hhv. fordobling og firedobling) hovedsageligt som følge af et bedre statistisk materiale, dvs. anlæg som indberettede første gang i 1995. Affald fra disse kilder anvendes hovedsageligt til biogasproduktion og til produktion af dyrefoder. Affald fra handel og kontor kobles til produktionen i andre servicebrancher, inklusive hoteller og restauranter, samt den offentlige sektor, inklusive hospitaler og andre storkøkkener. Affald fra fremstillingsvirksomhed kobles til produktionen i fødevareindustrien.

4.8 Haveaffald

Denne fraktion indeholder grene, blade, græs og andet organisk affald indsamlet til kompostering eller produktion af træflis.

Fraktion 54: Haveaffald
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	248,574	298,090	386,874				Eksogen
Handel og kontor	13,748	16,546	14,773				Eksogen
Fremstilling mv.	9,577	15,487	10,219				Eksogen
Byggeri/anlæg	29,428	46,303	40,039				Eksogen

Mængden af dette affald kobles ikke til en økonomisk aktivitet og udviklingen fremskrives eksogent. Forudsættes uændret adfærd og indsamlingsordninger, inklusive uændret kompostering i private haver, forventes mængden at være relativt konstant i et basis-scenarie, dvs. produktionen af haveaffald forventes at være forholdsvis konstant. Mængden af indsamlet haveaffald kan imidlertid stige væsentligt efterhånden som indsamlingsordninger og benyttelse af de nuværende ordninger udvides. Hovedparten af haveaffaldet kommer fra husholdninger og den store stigning specielt i 1996 afspejler primært en udvidelse af de kommunale indsamlingsordninger samt stigende brug af disse.

 

4. Kobling af affald til økonomiske
aktiviteter i ADAM  2. del

4.9 Jern og metal
4.10 Autogummi
4.11 Beton, tegl/mursten, andet bygge-/anlægs-affald, asfalt, træ og jord og sten
4.12 Andet genanvendeligt affald
4.13 Sygehusaffald
4.14 Sigterestaffald
4.15 Slam
4.16 Slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter og restprodukter fra kulfyrede kraftværker
4.17 Støvende asbest
4.18 Jord fra sukkerroer
4.19 Faktiske og modelberegnede affaldsmængder 1994-1996

4.9 Jern og metal

Skrot af jern og metal indsamlet til genanvendelse omfatter fraktion 56 (jern og metal genanvendt af danske firmaer) og fraktion 93 (nettoeksporten af jern- og metalskrot fra skrothandlere). Aggregeres de to fraktioner er den samlede mængde af jern- og metalskrot indsamlet i Danmark omkring 900.000 tons pr. år. De vigtigste metalfraktioner er jern, aluminium, bly og kobber, der hver især kommer fra flere kilder. Skrotproduktionen fra husholdninger kobles til forbruget af varige forbrugsgoder, mens skrot fra handel og kontor kobles til produktionen i transport og andre serviceindustrier. Mængden af jern- og metalskrot fra fremstillings-virksomhed mv. kobles til produktionen i leverandører til byggeri, metalindustrien og anden produktionsvirksomhed, mens mængden fra byggeri og anlæg kobles til bygge- og anlægsbranchen.

Fraktion 56 (+ 93): Jern og metal (inkl. netto eksport af jern-og metalskrot)
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	6,858	8,603	38,419	0.285	0.360	1.531	FCv
Handel og kontor	22,529	25,020	19,017	0.133	0.144	0.475	FXqs, FXqt, FCqq
Fremstilling mv.	852,903	945,936	826,850	7.431	7.638	6.693	FXnb, FXnm, FXnq,
Byggeri/ anlæg	4,689	2,965	14,528	0.102	0.061	0.276	FXb

4.10 Autogummi

Denne fraktion indeholder dæk fra private biler, varebiler og motorcykler der indsamles til oparbejdning. Dæk fra lastbiler brændes p.t., og er således ikke inkluderet i tabellen nedenfor. Mht. handel og kontor er affaldsmængden faldet væsentligt i perioden. Dette er imidlertid et statistisk problem. Dækforarbejdningsindustrien omfatter mange små virksomheder og ISAG’s statistiske dækning er forringet gennem årene. Ifølge oplysninger fra Dækbranchens Miljøråd blev der i 1996 indsamlet omkring 12.000 tons dæk til oparbejdning. For at få et mere realistisk billede af udviklingen, skal der for handel og kontor i 1996 lægges omkring 4000 tons til ISAG-opgørelsen.

Fraktion 57: Autogummi Fraction 57: Car tyres
Kilde	Tons			Koefficienter			Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	11	20	4	0.000	0.000	0.000	FCg
Handel og kontor	13,107	7,888	5,678	1.238	0.751	0.536	FCg
Fremstilling mv..	2,350	1,496	2,034	0.222	0.142	0.192	FCg
Andre kilder	0	1	0				Eksogen

Som indikator for brugen af dæk kobles mængden af dæk generelt til det private forbrug af benzin og olie til biler.

4.11 Beton, tegl/mursten, andet bygge-/anlægs-affald, asfalt, træ og jord og sten

Fælles for disse fraktioner er, at hovedparten af affaldet stammer fra byggeri og nedbrydning, veje og anlæg mv. Uanset hvilken kilde affaldet indsamles fra, kobles affaldsmængden til aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede mængde affald fra hver fraktion og de samlede affaldskoefficienter fremgår af den følgende tabel.

Fraktion 58-63	Tons			Koefficienter
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Beton	555,896	484,728	942,414	12.058	9.910	17.930
Tegl/mursten	64,249	79,828	92,794	1.394	1.632	1.766
Andet byggeaffald	422,593	556,094	532,210	9.167	10.755	10.126
Asfalt	708,919	694,152	736,763	15.378	14.191	14.018
Træ	10,269	10,173	15,238	0.223	0.208	0.290
Jord og sten	425,915	400,442	480,216	9.239	8.186	9.137

 Opdelt på kilde vises fraktionerne enkeltvis i tabellerne nedenfor.

Den store stigning i mængden af beton afspejler foruden større byggeaktivitet, udvidede og forbedrede genanvendelsestiltag, samt i 1996 210.000 tons fra firmaer som indberettede for første gang. Såfremt de 210.000 tons fratrækkes tallet for 1996 ville koefficienten være 14,0 (og ikke 17,9), dvs. som følge af udvidede/forbedrede genbrugsordninger steg affaldskoefficienten med 16% fra 1994 til 1996. Stigningen fra 14,0 til 17,9 skyldes firmaer som indberettede for første gang.

Stigningen for tegl/mursten afspejler stigende byggeaktivitet og udvidede genbrugsordninger. Omkring 1/3 af stigningen kan henføres til stigende byggeaktivitet og resten til udvidede genbrugsordninger. Koefficienten steg med 27% fra 1994–1996.

Mængden af andet bygge- og anlægsaffald steg markant i 1995 og faldt en smule i 1996. Fra 1994 til 1996 steg koefficienten med 10%.

Mængden af asfaltaffald følger stort set bygge- og anlægsaktiviteten med et svagt fald i affaldskoefficienten.

Træ udgør en mindre fraktion og steg betydeligt i 1996.

Mængden af jord og sten (excl. ren jord) fra byggeri og anlæg steg en smule mindre end bygge- og anlægsaktiviteten.

Fraktion 58: Beton
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	130	355	1,507	0.003	0.007	0.029	FXb
Handel og kontor	100	319	12,217	0.002	0.007	0.232	FXb
Fremstilling mv.	23,619	3,252	7,361	0.512	0.087	0.140	FXb
Byggeri/anlæg	532,046	480,789	921,328	11.541	9.829	17.529	FXb

 

Fraktion 59: Tegl/mursten
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	101	624	792	0.002	0.013	0.015	FXb
Handel og kontor	55	1,813	8,776	0.001	0.037	0.167	FXb
Fremstilling mv..	898	304	192	0.060	0.020	0.013	FXb
Byggeri/anlæg	63,194	72,206	83,035	1.371	1.476	1.580	FXb

 

Fraktion 60: Andet bygge-/anlægsaffald
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	1,577	3,219	3,385	0.034	0.066	0.064	FXb
Handel og kontor	665	147	407	0.014	0.003	0.008	FXb
Fremstilling mv..	20,247	15,757	13,466	1.352	1.029	0.915	FXb
Byggeri/anlæg	400,105	506,971	514,952	8.679	10.364	9.797	FXb

 

Fraktion 61: Asfalt
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	2	26	56	0.000	0.001	0.001	FXb
Handel og kontor	150	53	168	0.003	0.001	0.003	FXb
Frem- stilling mv.	5,077	28	34,206	0.339	0.002	2.323	FXb
Byggeri/ anlæg	703,689	694,044	702,333	15.264	14.189	13.363	FXb

 

Fraktion 62: Træ
Kilde	Tons			Koefficienter			Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	3,105	2,162	3,518	0.067	0.044	0.067	FXb
Handel og kontor	188	27	25	0.004	0.001	0.000	FXb
Fremstilling mv.	278	384	605	0.006	0.008	0.012	FXb
Byggeri/anlæg	6,695	7,600	11,090	0.145	0.155	0.211	FXb

 

Fraktion 63: Jord og sten
Kilde	Tons			Koefficienter			Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	2,501	9,182	7,896	0.054	0.188	0.150	FXb
Handel og kontor	899	3,004	1,816	0.020	0.061	0.035	FXb
Fremstilling mv.	19,275	11,629	4,747	0.418	0.238	0.090	FXb
Byggeri/anlæg	401,669	376,544	465,459	8.713	7.698	8.856	FXb
Andre kilder	1,571	84	301				Eksogen

 

4.12 Andet genanvendeligt affald

Denne fraktion indeholder forskellige typer affald til senere sortering og genanvendelse.

Fraktion 64: Andet genanvendelige affald
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	32,755	28,800	43,469	1.359	1.207	1.732	FCv
Handel og kontor	4,200	6,699	14,212				Eksogen
Fremstilling mv.	14,253	32,484	14,757	0.385	0.826	0.380	FXnq
Byggeri/anlæg	30,562	39,957	93,475	0.663	0.817	1.778	FXb

 

4.13 Sygehusaffald

Denne fraktion indeholder inficeret, biologisk nedbrydeligt og lavradioaktivt affald, som kræver specialbehandling eller forbrænding. Mængden steg en smule fra 1994 til 1996. Produktionen af denne affaldsfraktion er ikke koblet til en økonomisk aktivitet og mængden skal fremskrives eksogent.

Fraktion 66: Sygehusaffald
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	3	4	5				Eksogen
Handel og kontor	7,532	8,367	8,670				Eksogen
Fremstilling mv.	0	0	25				Eksogen
Byggeri/anlæg	0	0	0				Eksogen

4.14 Sigterestaffald

Denne fraktion er affald fra kompostering og biogasproduktion og vil stige efterhånden som disse produktionsfaciliteter udvides. I nærværende model er mængden eksogen.

Fraktion 67: Sigterestaffald
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	0	0	1				Eksogen
Handel og kontor	13	0	0				Eksogen
Fremstilling mv.	0	0	0				Eksogen
Byggeri / anlæg	12	20	0				Eksogen
Andre kilder	102	1,471	731				Eksogen

4.15 Slam

Affald fra behandling af spildevand er opgjort i fraktioner 68–71 (slam, sand og ristestoffer) og fraktion 92 (slam fra kommunale spildevandsanlæg) og sammenfattes i følgende tabeller. Affald i disse fraktioner fra fremstillingsvirksomhed stammer fra industrielle spildevands-rensningsanlæg, hovedsageligt inden for fødevareindustrien. Udviklingen i mængden af dette affald kobles til produktionen i fødevareindustrien. Som det fremgår af tabellen steg både mængden af slam og affaldskoefficienten betydeligt fra 1994–1996. Slam fra kommunale rensningsanlæg og fra andre kilder er eksogen i denne model. Da udbygningen af kommunale spildevandsrensningsanlæg under Vandmiljø Planen er gennemført, er mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg stort set konstant.

Fraktion 68-70 og 92: Slam fra spildevandsrensning
Kilde	Tons			Koefficienter			Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Fremstilling mv.	34,147	91,262	136,950	0.457	1.289	1.945	FXnf
Slam fra kommunale- spildevands- anlæg	1,038,600	1,070,300	1,070,600				Eksogen
Andre kilder	100,336	101,845	106,760				Eksogen

Sand og sigterester dækker en anden del af affaldet fra spildevandsrensning. Mht. fremstillingsvirksomhed, kobles denne fraktion også til produktionen i fødevareindustrien. Modsat spildevandsfraktionerne er affaldskoefficienten for sand og sigterester forholdsvis konstant. Affald fra andre kilder er eksogen i denne model.

Fraktion 71: Sand og sigterest
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Fremstilling mv.	17,272	19,404	15,697	0.231	0.274	0.223	FXnf
Andre kilder	36,029	37,014	45,572				Eksogen

 

4.16 Slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter og restprodukter fra kulfyrede kraftværker

Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter er koblet til forbruget af kul og afhænger af kvaliteten af det anvendte kul. For fremstillingsvirksomhed kobles mængden af dette affald til industriens kulforbrug i TJ, mens mængden fra andre kilder er ubetydelig og eksogen i modellen. Produktion af restprodukter fra kulfyrede kraftværker kobles til disses forbrug af kul.

Som det fremgår af tabellerne ændrede affaldsmængden sig betydeligt gennem perioden, men for den store mængde "restprodukter fra kulfyrede kraftværker" er koefficienten (affald i tons/kulforbrug i TJ) næsten konstant. Til brug for basisscenarier findes fremskriveninger af industriens og kraftværkernes kulforbrug i regeringens energihandlingsplan Energi 21.

Fraktion 72: Slagger
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Fremstilling mv.	7,644	11,905	13,186	0.519	0.821	0.783	Industrielt kulforbrug
Andre kilder	94	1,202	886				Eksogen

 

Fraktion 73: Flyveaske
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Fremstilling mv.	96	86	20	0.007	0.006	0.001	Industrielt kulforbrug
Andre kilder	54	16	20				Eksogen

 

Fraktion 74: Røggasrensningsprodukter
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Fremstilling mv.	5	30	530	0.000	0.002	0.032	Industrielt kulforbrug
Andre kilder	26,467	3	4				Eksogen

 

Fraktion 90: Restprodukter fra kulfyrede kraftværker
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Kulfyrede kraft- værker- lants	1,962,000	1,699,000	2,332,000	6.45	6.72	6.52	Kraftvær- kernes kulforbrug

 

4.17 Støvende asbest

Denne fraktion indeholder asbestholdige materialer, der afgiver asbeststøv, indsamlet til speciel deponering. Dette affald stammer hovedsageligt fra bygge- og anlægsindustrien, hvor asbestholdige materialer har været anvendt til byggeri. Den samlede affaldsmængde kobles således til bygge- og anlægsaktiviteter og koefficienten er forholdsvis stabil fra 1994–1996. I forbindelse med langsigtede fremskrivninger forventes mængden at falde, da det er forbudt at bruge asbest i nye byggematerialer.

Fraktion 75: Støvende asbest
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Husholdninger	231	322	352	0.005	0.007	0.007	FXb
Handel og kontor	18	6	3	0.000	0.000	0.000	FXb
Fremstilling mv.	9	31	77	0.000	0.001	0.001	FXb
Byggeri/ anlæg	6,045	6,944	7,387	0.131	0.142	0.141	FXb

 

4.18 Jord fra sukkerroer

Denne fraktion består af jord fra rensning af sukkerroer i forbindelse med produktion af sukker. Som det fremgår af tabellen, har mængden af jord varieret betydeligt gennem årene. Dette afspejler varierende høstbetingelser, således at mængden af jord har været størst i våde år. Da sukkerproduktionen i Europa reguleres af kvoter, og da den danske kvote ikke forventes ændret, forventes den danske sukkerproduktion at være konstant. V. hj.a. renere teknologi er det imidlertid muligt at reducere den nuværende mængde roejord til omkring 150.000 tons. I et basisscenarie forventes mængden af jord fra sukkerroer derfor at falde.

Fraktion 91: Jord fra sukkerroer
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Sukker- fabrikker	260,000	215,000	314,088				Eksogen

4.19 Faktiske og modelberegnede affaldsmængder 1994-1996

I dette afsnit sammenlignes aktuelle data for den samlede affaldsmængde fra de enkelte kilder med modelberegninger, hvor affaldskoefficienterne antages at være konstante og lig med koefficienterne i 1996. Endvidere sammenlignes udviklingen i affaldsmængden med en simpel model, hvor den samlede mængde beregnes ud fra en antagelse om en konstant affaldskoefficient for den samlede affaldsmængde fra den enkelte kilde, dvs. at den samlede mængde husholdningsaffald antages at følge det samlede private forbrug, at mængden af affald fra handel og kontor følger den samlede produktion i handels- og servicesektoren, og så videre.

For husholdninger sammenlignes udviklingen eksklusiv "haveaffald". Modellen antager, at denne fraktion er eksogen og dermed implicit at mængden er konstant. Faktisk steg mængden med 138.300 tons i perioden 1994-1996.

Når den korrigerede og modelberegnede udvikling sammenlignes, beskriver modellen i store træk stigningen fra 1994-1996. Faldet fra 1994-1995 fanges imidlertid ikke af modellen. Sammenlignes beregninger med modellen og den simple model er der kun mindre forskelle. Dette betyder, at ændringer i sammensætningen af det private forbrug i perioden 1994-1996 var uden væsentlig betydning for affaldsproduktionen

Husholdninger	Total	Total excl fraktion 54 (haveaffald)
	ISAG data	Korrigerede data	Denne model	Simpel model
1994	2,551,359	2,302,785	2,258,550	2,257,800
1995	2,590,214	2,292,124	2,284,889	2,302,296
1996	2,741,200	2,354,327	2,354,327	2,354,327

For "handel & kontor" foretages sammenligningen også eksklusiv "haveaffald". Dette er imidlertid ikke væsentligt, da mængden er lille og forholdvis konstant. Når modellen og de korrigerede data sammenlignes, fanges stigningen fra 1994–1995 ikke af modellen. Ca. halvdelen af stigningen lå indenfor fraktionen "papir og pap" og skyldes til dels udvidelse af indsamlingsordningerne. En anden betydelig stigning, som modellen ikke fanger, var indenfor fraktionen "diverse brændbart affald". Sammenlignes beregninger med modellen med den simple model er der igen kun mindre forskelle.

Handel og kontor	Total	Total excl fraktion 54 (haveaffald)
	ISAG data	Korrigerede data	Denne model	Simpel model
1994	655,046	641,298	801,313	800,019
1995	832,988	816,442	810,523	809,765
1996	847,779	833,006	833,006	833,006

For "fremstillingsvirksomhed mv." inkluderer de korrigerede data ikke jord fra sukkerroer og der er lagt 219.000 tons til ISAG-tallene for 1994. Dette repræsenterer firmaer, der skulle have indberettet i 1994, men som indberettede for første gang i 1995. Både modellen og den simple model beregner en større stigning end de korrigerede data viser, og ingen af modellerne er i stand til at forklare det høje tal for 1995. (En betydelig stigning i 1995 og et fald i 1996 findes for jern og metal incl. nettoeksporten af skrot.)

Fremstilling mv. .	Total	Total excl. jord fra sukkerroer
	ISAG data	Korrigerede data	Denne model	Simpel model
1994	2,318,316	2,277,316	2,212,508	2,199,171
1995	2,563,226	2,348,226	2,304,326	2,285,404
1996	2,632,177	2,318,089	2,318,089	2,318,089

  ¹⁾Der er lagt 219.000 tons til tallet for 1994 dækkende firmaer, som indberettede for første gang i 1995.

For "byggeri og anlægsvirksomhed" er der lagt 240.000 tons til tallene for 1994 og 1995, hvilket dækker firmaer, som indberettede til ISAG for første gang i 1996. Når de korrigerede data og modelberegningerne sammenlignes, fanger modellerne størstedelen af stigningen i den samlede affaldsmængde, og forskellen mellem modellen og den simple model er beskeden.

Byggeri/anlæg	Total	Total
	ISAG data	Korrigerede data	Denne model	Simpel model
1994	2,447,646	2,687,646	2,740,520	2,733,724
1995	2,564,480	2,804,480	2,904,463	2,900,783
1996	3,116,776	3,116,776	3,116,776	3,116,776

  ¹⁾Der er lagt 240.000 tons til tallene for 1994 og 1995 dækkende firmaer, som indberettede første gang i 1996.

Med hensyn til spildevandsrensningsanlæg stammer størstedelen af affaldet fra kommunale rensningsanlæg. Disse er eksogene i modellen og antages at være konstante.

Spildevandsbehandling	Total	Total
	ISAG data	Korrigerede data	Denne model
1994	1,183,376	1,183,376	1,211,952
1995	1,195,438	1,195,438	1,211,968
1996	1,211,989	1,211,989	1,211,989

For andre kilder er størstedelen af affaldet restprodukter fra kulfyrede kraftværker, som kobles til kraftværkernes kulforbrug. Eftersom affaldskoefficienten for dette affald er forholdsvis konstant, mens kulforbruget varierer betydeligt, fanger modellen størstedelen af udviklingen.

Andre kilder	Total	Total
	ISAG data	Korrigerede data	Denne model
1994	1,975,541	1,975,541	2,015,293
1995	1,705,317	1,705,317	1,679,866
1996	2,361,550	2,361,550	2,361,550

Konklusionen er, at på det aggregerede niveau fanger modellen kun en del af den faktiske udvikling. Af den del, som ikke fanges af modellen, skyldes en betydelig del imidlertid specifikke ændringer i enkelte fraktioner. Sammenlignes modellen og den simple model, må man sige, at de to modeller beskriver udviklingen fra 1994 til 1996 nogenlunde ens. For den samlede affaldsproduktion har sammensætningen af produktion og privat- forbrug således ikke ændret sig væsentligt. Sammenlignet med den simple model er en væsentlig fordel ved den udviklede model, at den er i stand til at fange betydningen af ændringer i produktionens og forbrugets sammensætning.

 

5. Basis-scenarie og følsomhedsanalyse

For at illustrere hvordan modellen virker, vises i dette kapitel et basis-scenarie og enkelte følsomhedsanalyser med eksogene ændringer i produktion og forbrug. Modellen er velegnet til at analysere, hvordan alternative økonomiske udviklinger og politikker påvirker affaldsproduktionen, men følsomhedsanalyser med alternative ADAM-fremskrivninger vises imidlertid ikke.

Med udgangspunkt i de økonomiske fremskrivninger til finanslov 1997 og energifremskrivninger i regeringens energihandlingsplan, Energi 21, er affaldsmængden beregnet for perioden 1996 til 2005. Den aggregerede økonomiske udvikling fremgår af tabel 5.1. Fra 1996 til 2005 forventes den økonomiske aktivitet generelt at stige med ca. 25%, dog således at industriens produktion stiger en smule mindre og produktionen i handels- og servicesektoren stiger en smule mere.

I henhold til Energi 21 forventes kraftværkernes kulforbrug at falde til omkring 1/3 i forhold til 1996. Som det fremgår af tabel 5.2 medfører dette et tilsvarende betydeligt fald i produktionen af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. En del af faldet skyldes at der er taget udgangspunkt i en ekstraordinær stor energiproduktion og kulforbrug i 1996 samt nettoeksporten af el. Ifølge Energi 21 vil kraftværkernes kulforbrug imidlertid falde med ca. 50% fra 1997 til 2005 pga. substitution til andre brændsler.

Tabel 5.1 Aggregeret økonomisk udvikling i faste priser. Mio. Kr.

	Industri- produktion		Handel og kontor		Byggeri/ anlæg		Det private forbrug
	1980- priser	Index	1980- priser	Index	1980- priser	Index	1980- priser	Index
1996 2000 2005	279,048 304,217 337,049	1.00 1.09 1.21	278,972 318,144 370,406	1.00 1.14 1.33	52,560 57,695 65,033	1.00 1.10 1.24	290,102 322,962 362,037	1.00 1.11 1.25

Tabel 5.2 Basisscenarie for udviklingen i affaldsproduktionen i tons. tryk her

Basis-scenariet i tabel 5.2 viser, at affaldsmængderne i fraktion 9-75 generelt følger kildens økonomiske udvikling, men at væksten er en smule mindre end væksten i den økonomiske aktivitet, og specielt for handel og kontor stiger affaldsmængden mindre end produktionen i branchen. Alt i alt viser basis-scenariet at affaldsmængden som følge af den øgede økonomiske aktivitet stiger i perioden 1996–2005.

For de tre store fraktioner vist i bunden af tabel 5.2 er udviklingen ganske anderledes. Som nævnt tidligere falder mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker som følge af et faldende kulforbrug. Mængden af affald fra sukkerproduktion falder som følge af en usædvanlig stor mængde i 1996 (våd høstsæson) og forventede teknologiske ændringer. Slam fra kommunale rensningsanlæg forventes at være konstant, da antallet af kommunale rensningsanlæg forventes at være uændret. Alt i alt betyder dette, at den samlede mængde affald fra disse 3 fraktioner falder i perioden.

En nærmere undersøgelse af de enkelte kilder og fraktioner afslører nogen af-kobling. For eksempel stiger "diverse ikke brændbart affald" fra husholdninger mere end det samlede privatforbrug, og mængden fra handel og kontor stiger mindre end produktionen i handels- og servicesektoren. Dette afspejler, at forskellige affaldsfraktioner er koblet til forskellige økonomiske aktiviteter, og at de forskellige økonomiske aktiviteter i dette scenarie forventes at stige forskelligt. På det aggregerede niveau er der i dette scenarie en tendens til, at afvigelser fra den overordnede økonomiske vækst opvejer hinanden, og at affaldsproduktion for de aggregerede fraktioner derfor følger den generelle økonomiske vækst.

Tabellerne 5.3-5.7 viser en række følsomhedsanalyser for ændringer i affaldsmængden, når alle eller en del af de økonomiske aktiviteter stiger med 10%. Tallene i tabellerne er affaldsindex, hvor værdien 1,1 betyder en stigning i affaldsmængden på 10% og en værdi på 1,05 betyder en stigning på 5%.

I tabel 5.3 er alle økonomiske aktiviteter (bortset fra kraftværkernes kulforbrug) forhøjet med 10%. Tabellen viser, at under disse forhold stiger affald fra de første fire fraktioner med næsten 10%, haveaffald forbliver uændret og madaffald stiger kun med ca. 5%. Husholdningsaffald og affald fra de tre produktionssektorer stiger med mellem 8 og 10%. At stigningen i den samlede mængde affald fra hver kilde ikke er 10% afspejler primært at mængden af haveaffald er uændret og den mindre stigning i andet affald. Affald fra spildevandsrensningsanlæg og andre kilder er så godt som uafhængig af den økonomiske udvikling og affaldsmængden fra disse kilder ændres kun marginalt. Den totale affaldsmængde stiger med ialt ca. 7% eller 850.000 tons.

Tabel 5.3 Ændring i mængden af produceret affald som følge af en 10% stigning i alle økonomiske aktiviteter, bortset fra kraftværkers kulforbrug.

	Total	Hus- holdn.	Handel/ Kontor	Frem- stil- ling mv.	Byg- geri	Spilde -vands- rensning	Andet
Olie og kemikalier	1.100	1.100	1.100	1.100	1.100	1.000	1.000
Brændbart	1.076	1.066	1.100	1.100	1.100	1.000	1.000
Ikke brændbart	1.098	1.094	1.100	1.100	1.100	1.000	1.000
Genanvendeligt	1.098	1.100	1.094	1.092	1.100	1.051	1.099
Haveaffald	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Andet	1.048	1.024	1.000	1.092	1.034	1.000	1.000
Total	1.066	1.064	1.095	1.085	1.098	1.000	1.001

Tabellerne 5.4 til 5.7 viser betydningen af at ændre den økonomiske aktivitet for hver af de fire første kilder med 10%, dvs. henholdsvis det private forbrug og produktion i handels- og servicesektoren, fremstillingsvirksomhed, samt bygge- og anlægsbranchen. Sammenlignes tabel 5.4-5.7 med 5.3 ses, at kilderne er næsten identiske med den økonomiske sektor, dvs. en ændring i privatforbruget har primært direkte betydning for husholdningsaffaldet, mens ændringer i handels- og servicesektorens produktion kun har direkte betydning for affald fra handel og kontor.

Tabellerne viser også, hvor meget de enkelte kilder bidrager til ændringer i affaldsmængden. Af stigningen på 6,6% i den samlede affaldsmængde kan 1,5% henføres til husholdninger (den samlede mængde i tabel 5.4), 0,6% kan henføres til handel og kontor, 1,8% til fremstillingsvirksomhed m.v. og 2,6% til bygge- og anlægsbranchen. Lignende oplysninger gives også for de enkelte fraktioner.

Tabel 5.4. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i det private forbrug.

	Total	Hus- holdn	Handel/ Kontor	Frem- stil- ling mv.	Byg- geri	Spilde- vands- rensning	Andet
Olie og kemikalier	1.026	1.100	1.100	1.000	1.000	1.000	1.000
Brændbart	1.044	1.066	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Ikke brændbart	1.020	1.094	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Genanvende- ligt	1.008	1.095	1.002	1.000	1.000	1.000	1.000
Haveaffald	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Andet	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Total	1.015	1.063	1.003	1.000	1.000	1.000	1.000

Tabel 5.5. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i produktionen inden for handel og kontor.

	Total	Husholdn.	Handel/ Kontor	Fremstil- ling mv.	Byg- geri	Spilde- vands- rensning	Andet
Olie og kemikalier	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Brændbart	1.015	1.000	1.100	1.000	1.000	1.000	1.000
Ikke brændbart	1.010	1.000	1.100	1.000	1.000	1.000	1.000
Genanvende- ligt	1.005	1.000	1.085	1.000	1.000	1.000	1.000
Haveaffald	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Andet	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Total	1.006	1.000	1.089	1.000	1.000	1.000	1.000

 

Tabel 5.6. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i produktionen inden for fremstillingsvirksomhed.

	Total	Hus- holdn.	Handel/ Kontor	Fremstil- ling mv.	Byg- geri	Spilde- vands- rensning	Andet
Olie og kemikalier	1.063	1.000	1.000	1.100	1.000	1.000	1.000
Brændbart	1.015	1.000	1.000	1.100	1.000	1.000	1.000
Ikke brændbart	1.044	1.000	1.000	1.100	1.000	1.000	1.000
Genanvende- ligt	1.024	1.000	1.000	1.091	1.000	1.000	1.000
Haveaffald	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Andet	1.046	1.000	1.000	1.092	1.000	1.000	1.000
Total	1.018	1.000	1.000	1.085	1.000	1.000	1.000

 

Tabel 5.7. Ændring i den producerede affaldsmængde pga. en 10% stigning i produktionen i bygge- og anlægsbranchen.

	Total	Hus holdn.	Handel/ Kontor	Frem- stil- ling mv.	Byg- geri	Spilde- vands- rensning	Andet
Olie og kemikalier	1.011	1.000	1.000	1.000	1.100	1.000	1.000
Brændbart	1.002	1.000	1.000	1.000	1.100	1.000	1.000
Ikke brændbart	1.024	1.000	1.000	1.000	1.100	1.000	1.000
Genanvende- ligt	1.061	1.005	1.008	1.001	1.100	1.051	1.000
Haveaffald	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000
Andet	1.002	1.024	1.000	1.000	1.034	1.000	1.000
Total	1.026	1.001	1.003	1.001	1.098	1.000	1.000

6. Konklusion

Den udviklede model er en simpel scenariemodel, som kobler affaldsproduktionen til økonomiske aktiviteter i den makroøkonomiske model ADAM. Affaldsmodellen konverterer fremskrivninger af den økonomiske udvikling til scenarier for affaldsproduktion. Givet alternative økonomiske fremskrivninger kan modellen anvendes til analyser af, hvordan økonomien påvirker affaldsproduktionen.

Koblingen mellem affald og økonomisk aktivitet er foretaget på et detaljeret niveau, hvorfor det er muligt at få information om den specifikke sammensætning af affaldet. Desuden er den detaljerede kobling mere præcis end en simpel kobling på et aggregeret niveau.

Med hensyn til den hidtidige udvikling giver denne model og den simple model koblet på et aggregeret niveau næsten identiske beskrivelser af den aggregerede udvikling i observationsperioden (årene 1994-1996). Pointen er, at mht. den aggregerede affaldsproduktion har sammensætningen af produktion og forbrug ikke ændret sig væsentligt fra 1994 til 1996. Den udviklede model har imidlertid den fordel, at den er i stand til at fange sådanne ændringer i sammensætningen, hvilket en simpel aggregeret model ikke kan.

En anden konklusion er, at den udviklede model ikke forklarer udviklingen fra 1994 til 1996 fuldstændigt. Affaldskoefficienterne ændrede sig på grund af lovgivning, udvidede indsamlingsordninger mv. Endvidere blev affaldsstatistikkernes dækning forbedret. I forbindelse med fremskrivninger betyder dette, at basis-scenarier, som antager konstante affaldskoefficienter, kun kan bruges som udgangspunkt, og at disse skal suppleres med vurderinger af, hvordan koefficienterne eventuelt ændres. Endvidere skal man for de enkelte affaldsfraktioner overveje, hvad alternative indsamlingsordninger kan betyde, mht. at affald flyttes fra en fraktion til en anden.

Udfra det gennemgåede basis-scenarie og følsomhedsanalyserne er den generelle konklusion, at mængden af affald følger den økonomiske udvikling under forudsætning af konstante koefficienter, men ændres sammensætningen af forbrug og produktion er der ikke nødvendigvis proportionalitet på det aggregerede niveau. Desuden er nogle fraktioner (f.eks. haveaffald) ikke koblet til den økonomiske aktivitet, og for andre fraktioner forventes den teknologiske udvikling at medføre en reduktion af affaldsmængden.

Sluttelig, ved anvendelse af modellen skal det pointeres, at dette er en første model baseret på det tilgængelige men begrænsede datamateriale, og at koblingen til økonomiske aktiviteter er noget usikker. Eksisterende data giver ikke basis for at etablere sikre sammenhænge mellem mængden af affald og detaljerede økonomiske variabler. Koblingen skal imidlertid ses som vores bedste bud på, hvordan mængden af affald og økonomiske aktiviteter er relateret.

 

7. Referencer

1. Bruvoll, A. and Ibenholt, K. (1997). Future waste generation. Forecasts on the basis of a maroeconomic model. In: Resources, Conservation and Recycling 19 (1997) pp. 137-149.

2. Bruvoll, A and Sourkland, G. (1995). Avfall i Norge fram til 2010. Rapport 95/8, Statistics Norway.

3. Miljøstyrelsen (1993). Anvendelse af ISAG på virksomheder, der bortskaffer affald. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1993.

4. Miljøstyrelsen (1994). Dagrenonation fra private husholdninger. Miljøprojekt nr. 264.

5. Miljøstyrelsen (1996). Notat om affaldsmængderne og affalds-behandlingen i Danmark i 1994.

6. Miljøstyrelsen (1996). Affaldsstatistik 1995. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14/1996.

7. Miljøstyrelsen (1997). Affaldsstatistik 1996. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13/1997.

8. Miljøstyrelsen (1998). Kortlægning og vurdering af storskrald.

9. Nagelhout, D., Jooster, M., and Wieringa, K. (1990). Future waste disposal in the Netherlands. In: Resources, Conversation, and Recycling 4 (1990) pp. 283-295.

 

Bilag

1. Opdelinger i ISAG.
Produktion i 1980-priser
Privatforbrug i 1980-priser

1. Opdelinger i ISAG.

 

Tabel B1. Erhvervs- mæssige kilder i ISAG		Tabel B3 Affaldstyper i ISAG
01 02 03 04 05 06 07 08 10 11 12 13	Husholdninger Institutioner Handel og kontor Fremstilling m.v. Byggeri og nedrivning Veje og anlæg Rensningsanlæg Container/ omlastestationer Oparbejdnings- anlæg Kompostering/biogas Forbrænding/energi Deponeringsanlæg	01 21 22 23 24 25 09	Dagrenovation Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald Miljøfarligt affald Sygehusaffald Behandlingsrest
Tabel B2. Affaldsfraktioner i ISAG.		Tabel B4 Behandlingsformer i ISAG
09.01 19.00 23.00 50.00 51.00 52.00 53.00 54.00 55.00 56.20 57.00 58.00 59.00 60.00 61.00 62.00 63.00 64.00 65.00 66.00 67.00 68.00 69.00 70.00 71.00 72.00 73.00 74.00 75.00	Olie- og kemikalieaffald Diverse brændbart Diverse ikke-brændbart Papir og pap Flasker og glas Plast Madaffald/Andet organisk Grene, blade, græs m.v. Bark og træflis Jern og metal Autogummi Beton Tegl Andet bygge/ anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Kompost Sygehusaffald Sigterest Slam < 10% tørstof (flydende) Slam 10-30% tørstof (blødt) Slam > 30% tørstof (fast) Sand og ristestof Slagger Flyveaske Røggasrens- ningsprodukt Støvende asbest	01 02 03 04 05 06	Oparbejdning Forbrænding Deponering Særlig behandling Fraført anlæg Eksporteret

 

Produktion i 1980-priser

fXa Landbrug mv.

fXe Brunkul, råolie og naturgas

fXng Olieraffinaderier

fXne El, gas og fjernvarme

fXnf Næringsmiddelindustri

fXnn Nydelsesmiddelindustri

fXnb Leverandører til byggeri

fXnm Jern- og metalindustri

fXnt Transportmiddelindustri

fXnk Kemisk industri mv.

fXnq Anden fremstillingsvirksomhed

fXb Bygge- og anlægsvirksomhed

fXqh Handel

fXqs Søtransport

fXqt Anden transport mv.

fXqf Finansiel virksomhed

fXqq Andre tjenesteydende erhverv

fXh Boligbenyttelse

fXo Offentlig sektor

 

Privatforbrug i 1980-priser

fCf Fødevarer

fCn Nydelsesmidler

fCi Øvrige ikke-varige varer

fCe Brændsel

fCb Forbrug af køretøjer

fCg Benzin og olie til køretøjer

fCk Kollektiv transport

fCh Boligbenyttelse

fCv Øvrige varige varer

fCs Tjenester

fCt Turistrejser

Tabel B1. Erhvervsmæssige kilder i SAG.

01 02 03 04 05 06 07 08 10 11 12 13

Husholdninger Institutioner Handel og kontor Fremstilling m.v. Byggeri og nedrivning Veje og anlæg Rensningsanlæg Container/omlastestationer Oparbejdningsanlæg Kompostering/biogas Forbrænding/energi Deponeringsanlæg

 

Tabel B2. Affaldsfraktioner i ISAG.

09.01 19.00 23.00 50.00 51.00 52.00 53.00 54.00 55.00 56.20 57.00 58.00 59.00 60.00 61.00 62.00 63.00 64.00 65.00 66.00 67.00 68.00 69.00 70.00 71.00 72.00 73.00 74.00 75.00

Olie- og kemikalieaffald Diverse brændbart Diverse ikke-brændbart Papir og pap Flasker og glas Plast Madaffald/Andet organisk Grene, blade, græs m.v. Bark og træflis Jern og metal Autogummi Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Kompost Sygehusaffald Sigterest Slam < 10% tørstof (flydende) Slam 10-30% tørstof (blødt) Slam > 30% tørstof (fast) Sand og ristestof Slagger Flyveaske Røggasrensningsprodukt Støvende asbest

 

Tabel B3. Affaldstyper i ISAG.

01 21 22 23 24 25 09

Dagrenovation Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald Miljøfarligt affald Sygehusaffald Behandlingsrest

 

Tabel B4. Behandlingsformer i ISAG

01 02 03 04 05 06

Oparbejdning Forbrænding Deponering Særlig behandling Fraført anlæg Eksporteret

 

 

 

[Forside] [Top]