|
Pendlerplaner i Hillerød
4 Hollandske erfaringer med pendlerplaner
4.1 Succeskriterier og faldgruber
I den første fase af pendlerprojektet blev der indsamlet erfaringer
fra andre lande vedrørende pendlerplaner for virksomheder. Litteratur
blev gennemgået og Projektgruppen foretog en studietur til Holland for at
få en nærmere beskrivelse af pendlerplaner direkte fra de
involverede parter. Formålet var desuden at få en god fælles
forståelse af emnet fra starten af Projektgruppens arbejde.
Holland blev valgt, da det formodentlig er det land, hvor man er længst
fremme med pendlerplaner. Holland er desuden et af de lande, der ligner Danmark
mest, dog med den forskel, at Holland har en væsentligt større
befolkningstæthed. Dermed er de hollandske trafikproblemer noget større
end de danske. Det betyder også, at Holland på mange områder
er længere fremme end Danmark med hensyn til at regulere trafikken.
I det følgende er erfaringerne fra litteratur og studietur
sammenfattet til en række generelle anbefalinger der kan anvendes ved
igangsætning af et pendlerprojekt. Der er desuden udarbejdet en særskilt
arbejdsrapport fra studieturen.
4.1 Succeskriterier og faldgruber
Studieturen og litteraturgennemgangen viser, at Transportation Demand
Management (TDM) er et effektivt middel til at reducere pendlertrafikken i bil,
som udgør en væsentlig del af den samlede biltrafik. Udtrykket
Transport Demand Management bruges generelt om styringsmidler i forhold
til transportefterspørgslen, dvs. også til styring af ture der
foregår mellem andre turformål end bolig og arbejde.
Vigtige succeskriterier for at opnå en effektiv TDM-plan er følgende:
- Samarbejde er en absolut forudsætning på alle niveauer. Det er
nødvendigt, at myndigheder, virksomheder, transportselskaber og diverse
organisationer samarbejder om at udarbejde en TDM-plan
- Alle niveauer i virksomhederne skal involveres. Ledelsen skal deltage
aktivt og være motiveret for at gennemføre TDM. Samtidig skal der gøres
en stor indsats for at udbrede ideen blandt medarbejderne
- De ansatte der allerede transporterer sig miljøvenligt skal belønnes
f.eks. ved at de får særligt favorable ordninger, når det gælder
cykelmedtagning i tog o. lign.
- Nyansatte medarbejdere udgør en vigtig målgruppe. Deres
pendlingsmønster ligger ikke i faste rammer, og de er derfor nemmere at påvirke
end folk, der i årevis har kørt i bil til og fra arbejde
- Der skal være en kontaktperson i virksomheden, hvor de ansatte kan få
råd og vejledning vedrørende deres egen transport til og fra
arbejde
- Myndighedernes TDM-rådgivere har et stort ansvar, da de skal kunne "sælge"
ideen til virksomhederne. Det er derfor vigtigt, at rådgiverne er
udadvendte og entusiastiske og forstår at formidle og motivere
- Det er vigtigt at tage udgangspunkt i traditioner på den enkelte
arbejdsplads og i dens struktur
- Information er nødvendig i alle faser. Der skal sikres et bredt
kendskab til TDM, både blandt ledelse og ansatte
- Der skal med jævne mellemrum foretages målinger af
medarbejdernes tilfredshed med tiltagene og af deres rejsetider.
Der er naturligvis også ting, man ikke skal gøre ved
udarbejdelsen af en TDM-plan. Blandt de mulige faldgruber kan nævnes:
- Det er vigtigt at undgå "akademisering" af TDM-begrebet.
Planen skal fremlægges i et klart sprog, og det er vigtigt at forklare
baggrunden for at indføre TDM
- Medarbejdere, der allerede i dag benytter bæredygtig transport, må
ikke føle sig forbigået
- Der skal lægges vægt på frivilligheden. Hvis man prøver
at fremme TDM ved restriktioner, f.eks. høje parkeringsafgifter,
risikerer man en negativ stemning over for hele konceptet.
|