Pendlerplaner i Hillerød

3 Pilotstudie på ATP

3.1 Arbejdsproces
3.2 Resultater
3.3 Evaluering af pilotstudiet

Ved projektets start blev ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension) inddraget og virksomheden indvilligede i at være pilotvirksomhed i projektet. Dette indebar at:

• 2 repræsentanter fra ATP har stået for kontakten til de øvrige ansatte og, at
• de ansatte har deltaget i en række undersøgelser og diskussioner

Resultatet af pilotstudiet er et oplæg til en pendlerplan for ATP samt en lang række erfaringer med arbejdsproces og andet, der formidles med denne rapport.

Arbejdsprocessen beskrives i det følgende sammen med hovedresultater. Formålet er at vise et eksempel på, hvordan arbejdet med at udarbejde en pendlerplan kan forløbe. Samtidig udgør pilotstudiet et vigtigt grundlag for projektets generelle anbefalinger.

3.1 Arbejdsproces

Pilotstudiet har kort fortalt omfattet følgende aktiviteter:

• Planlægning og gennemførelse af transportvaneundersøgelse blandt de ansatte på ATP
• Analyse af ATP's trafikale, fysiske og organisatoriske forhold
• Planlægning og gennemførelse af personlige interview og workshop med ansatte på ATP
• Beskrivelse af mulige tiltag og deres effekt
• Beslutning om at igangsætte udvalgte tiltag
• Udarbejdelse af oplæg til pendlerplan for ATP
• Evaluering
• Løbende formidling til de ansatte.

To medarbejdere fra henholdsvis personaleafdelingen og fra arbejdspladsens samarbejdsudvalg har gennem hele projektet deltaget aktivt i projektgruppen. Samarbejdsudvalget er et forum for drøftelser mellem personale og ledelse.

Derudover har de ansatte på ATP med ledelsens opbakning deltaget i undersøgelser, interview og workshop.

Gennem spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i juni 1997, er samtlige ansattes transportvaner på turen mellem bopæl og arbejde kortlagt. De er således blevet spurgt om valg af transportmiddel, eventuelle ærinder på turen, transporttid m.v. Desuden er der gennem spørgeskemaet indhentet oplysninger om baggrundsforhold såsom køn, alder og bopælsadresse. Spørgeskemaet blev udleveret til samtlige 540 ansatte, og 83% besvarede det. Det betyder, at der blev tilvejebragt et solidt kendskab til transportvanerne på en given dag i juni 1997 (se bilag 1). For at opnå en høj svarprocent indeholdt spørgeskemaet forholdsvis få spørgsmål.

Spørgeskemaundersøgelsen blev i september 1997 fulgt op af personlige interview med 21 ansatte, der var udvalgt for at få en spredning på køn, alder, bopælsadresse og transportmiddelvalg. I interviewene blev der lagt vægt på at lade de ansatte fortælle om baggrunden for deres transportmiddelvalg. Herved var det muligt at få et indtryk af de sammenhænge i den enkeltes hverdag, som påvirker transportmiddelvalget. Ved interviewene udtalte de ansatte sig desuden om forskellige tiltag, som kunne medvirke til overflytning af andres og egne bilture.

En del af de interviewede personer deltog i en efterfølgende workshop i november 1997, hvor de sammen med kollegaer (i alt 14 personer) fik lejlighed til en fælles diskussion af fordele og ulemper ved forskellige tiltag samt ikke mindst til vurdering af den forventede effekt. Til workshoppen var udarbejdet en 12 siders pjece med en kort beskrivelse af mulige tiltag (Bilag 2). Deltagerne i workshoppen var udvalgt med en spredning på transportmiddel og baggrundsforhold. Data fra den indledende spørgeskemaundersøgelse blev brugt til udvælgelsen. Deltagerne fik mulighed for at vurdere form og indhold i workshoppen via et evalueringsskema.

Projektgruppen forsøgte ligeledes at engagere disse medarbejdere til at deltage i det videre arbejde med at diskutere og udforme tiltagene. To medarbejdere ville gerne deltage i et sådant arbejde, men blandt andet praktiske forhold som en barselsorlov gjorde, at deltagelsen aldrig rigtigt kom i gang.

I foråret 1998 blev Styre- og Projektgruppe enige om at støtte en række konkrete initiativer på ATP. Disse blev beskrevet i en pjece, som blev uddelt til alle medarbejdere sammen med en opfordring om at give en foreløbig tilmelding til de nævnte aktiviteter (se bilag 3).

Oprindelig var intentionen at afholde et eftermiddagsmøde for alle ansatte om initiativerne. På grund af forholdsvis få forhåndstilsagn om deltagelse (mulige årsager: kort tid efter andet eftermiddagsmøde og tæt på sommerferien) samt praktiske problemer med et par nøglepersoners deltagelse, besluttede ledelsen på ATP at aflyse dette møde.

Efterfølgende har foreløbig 12 ansatte meldt sig som interesserede i en eller flere aktiviteter. Dette beskrives nærmere i afsnit 3.2.

Endelig blev der i juni 1998 foretaget en spørgeskemaundersøgelse (bilag 4) med en stikprøve på ca. 100 ansatte. Formålet var at belyse emner som: formidling af løbende resultater, inddragelse i forskellige aktiviteter, holdning til at ATP beskæftiger sig med de ansattes transport samt opfattelse af, om egne transportvaner vil blive påvirket ved pendlerplanens realisering.

3.2 Resultater

De ansattes transportvaner skal ses i sammenhæng med de fysiske og administrative forhold på pilotvirksomheden ATP. Tilgængelighed til virksomheden med forskellige transportmidler kan således have afgørende betydning for de ansattes transportvaner, ligesom virksomhedskulturen kan have betydning for lysten til samkørsel m.v.

3.2.1 Fysiske og administrative forhold

ATP er placeret i udkanten af Hillerød by med direkte adgang til overordnede regionale veje og derfor god tilgængelighed for biltrafik, se Figur 3.1:

 (12 kb)

Figur 3.1. ATP's placering i forhold til det overordnede vejnet i Hillerød.

Afstanden til Hillerød bymidte og station er 4-5 km. De fleste kollektivrejsende til ATP rejser med tog til Hillerød station og skal derefter med bybus resten af vejen. Selv om frekvensen for disse bybusser såvel som S-toget fra København er på kun 10 minutter, kan denne sidste del af den kollektive rejse virke lang. Køretiden er 14-16 minutter, og ruten har en vis omvejskørsel. Til gengæld er bussens stoppesteder placeret med ganske kort gangafstand til ATP-huset.

Hillerød by har relativt få større sammenhængende områder med arbejdspladser. Af disse ligger området ved ATP (sammen med Amtsgården) længst væk fra stationen og har den længste transporttid med bus til stationen.

DSB S-tog anser normalt områder i en afstand på 2-2,5 km fra en station som et potentielt opland for brug af cykel til og fra stationen, mens områder i længere afstande, som ATP, primært anses som oplande for busbetjening.

Stiforholdene til ATP fra resten af byområdet i Hillerød er rimelige, men med manglende sammenhæng enkelte steder. Desuden er området ret kuperet efter danske forhold.

De fysiske forhold på ATP's område er karakteriseret ved et tilstrækkeligt antal parkeringspladser med det nuværende antal ansatte og den nuværende andel af bilister. Cyklister har et rimeligt antal overdækkede stativer med det nuværende antal cyklister. Desuden findes en cykelkælder med direkte adgang fra terræn samt omklædnings- og badefaciliteter ved siden af. Disse faciliteter er dog i interviewene betegnet som utilstrækkelige i forhold til behovet.

Tilsyneladende er der ingen strukturelle eller administrative forhold, der umiddelbart kan være problematiske i forhold til at ændre transportvaner. Hovedparten af de ansatte har en flextidsordning, og samtidig har virksomheden tidligere gennemført forsøg med hjemmearbejde og indfører nu en permanent ordning.

3.2.2 De ansatte

Spørgeskemaundersøgelsen om de ansattes transportvaner viser, at hovedparten af de 540 ansatte bor i Hovedstadsområdet, primært i Frederiksborg Amt samt den nordligste del af Københavns og Roskilde Amter. I gennemsnit har de ansatte en transportafstand på ca. 20 km mellem bolig og arbejde, heraf har 15% mindre end 5 km og 9% mere end 45 km.

Bopælsfordelingen er illustreret på Figur 3.2 og Figur3.3 ved fordeling af bilister, cyklister og kollektivrejsende på postnumre og trafikzoner.

 (15 kb)

Figur 3.2. Ansatte bilisters, cyklisters og kollektiv-rejsendes bopælsfordeling i Hillerød Kommune. Opdelingen er baseret på HT's trafikzoner, og der er kun markeret zoner, hvor der bor interviewede ATP-ansatte.

 (43 kb)

Figur3.3. Ansatte bilisters, cyklisters og kollektiv-rejsendes bopælsfordeling efter postnumre. Postnummer 3400 (Hillerød) er delt i 3 områder.

Den gennemsnitlige afstand mellem bolig og arbejdsplads adskiller sig ikke væsentligt fra andre arbejdspladser i Hovedstadsområdet. Der bor dog en relativt stor andel ATP-ansatte i yderområder af Hovedstadsområdet med et dårligere udbud af kollektiv trafik end de centrale dele af Hovedstadsområdet.

Knap 2/3 af de ansatte er kvinder, og hele personalet har en gennemsnitsalder på ca. 42 år. Der er en forholdsvis høj gennemsnitlig anciennitet på over 12 år og en forholdsvis lav personaleudskiftning på ca. 5% om året de seneste 5 år.

Over 400 af de ansatte er medlem af sportsforeningen på arbejdspladsen. Her findes en række idrætsgrene, blandt andet også en cykelklub, som arrangerer motionsløb og koordinerer tilmelding til større arrangementer, eksempelvis Sjælsø Rundt.

3.2.3 De ansattes transportvaner

Fordelingen på transportmidler blandt de ansatte er vist på Figur 3.4. Næsten 3 ud af 4 ansatte ankommer til ATP i personbil og hovedparten som chauffør. Der blev ikke direkte spurgt, men ud fra undersøgelsen kan det forsigtigt skønnes, at 2 ud af 3 bilpassagerer ankommer med en ATP-ansat som chauffør. Resten af passagerne bliver sat af, hvorefter chaufføren fortsætter til et andet rejsemål

Figur 3.4. De ansattes transportmiddelvalg.

Antallet af cykelture er sandsynligvis en anelse højere i undersøgelsen end gennemsnittet på årsbasis, da interviewene er foretaget en juni-dag, hvor flere må forventes at cykle end i vintermånederne. Vejdirektoratets opgørelser på landsplan viser for eksempel, at antallet af cyklister i juni 1997 var 26% større end årsgennemsnittet samme år.

De kollektiv-rejsende i ovenstående figur dækker over rejsende med henholdsvis busser, S-tog og andre tog, ligesom en stor del af disse ture omfatter ture med mere end et transportmiddel, for eksempel både cykel, S-tog og bus.

Tilsvarende undersøgelser er udført på ca. 50 andre kontorarbejdspladser i Hovedstadsområdet for Miljø- og Energiministeriet. Tallene herfra viser, at større arbejdspladser i Hovedstadsområdet beliggende mere end 1 km fra en station har ca. samme fordeling på transportmidler som ATP. Tilsyneladende er andelen af cyklister en smule større og andelen af kollektivrejsende en anelse mindre på ATP. Det kan, ud over interviewtidspunktet, hænge sammen med, at busserne kører stor omvejskørsel, og at de derfor ikke kan konkurrere med cyklen.

Tabel 3.1. Rejsetider og rejseafstande for ansatte på ATP

Rejsetiden og rejseafstanden for ansatte på ATP viser også stor overensstemmelse med de øvrige interviewede arbejdspladser.

Spørgeskemaundersøgelsen gav en række yderligere oplysninger, som giver fingerpeg om potentialer og barrierer for at ændre transportvanerne, bl.a.:

• De fleste kollektiv-rejsende findes blandt de yngre medarbejdere, sandsynligvis fordi de endnu ikke har investeret i egen bil trods relativt lange transportafstande
• Halvdelen af alle ansatte med under 5 km til arbejde cykler til arbejde (i juni måned), og næsten 40 % kommer i bil
• På vej til arbejde har knap hver fjerde ansat et ærinde, primært aflevering af børn
• På vej fra arbejde har ca. 45% et ærinde. Indkøb og afhentning af børn udgør hovedparten af disse ærinder
• Samkørsel blandt bilisterne finder sted, men 69% af bilisterne kører alene hjemmefra og ankommer alene til ATP. På vej hjem kører 63% alene.

I analyser af resultaterne fra transportvaneundersøgelsen kan det være gavnligt at opstille nøgletal. Disse kan benyttes til f.eks. at sammenligne med andre arbejdspladser og til senere vurderinger af ændringer over tid på ATP. Tallene kan dermed bidrage til at evaluere trafikale og miljømæssige effekter af at gennemføre en pendlerplan. Eksempler på sådanne nøgletal ses i Tabel 3.2:

Tabel 3.2. Eksempler på nøgletal for pendlingen.

Antal bilkm pr. ansat pr. dag:	26,3 km som chauffør 2,6 km som passager
Antal cykelkm pr. ansat pr. dag:	1,6 km
Energiforbrug pr. ansat:	2,3 liter brændstof pr. dag 500 liter brændstof pr. år

Til sammenligning kan nævnes, at energiforbruget til elektricitet i ATP-huset i 1997 var ca. ligeså stort som det årlige energiforbrug til pendlingen.

3.2.4 Årsager til transportmiddelvalg

De gennemførte interview med 21 ansatte fokuserede på årsager til den enkeltes valg af transportmiddel og dermed på opfattelsen af fordele og ulemper ved transportmidlerne.

De omtalte fælles fordele for bilen og cyklen var, at de er hurtige og fleksible transportmidler, hvor man i modsætning til kollektiv trafik kan føle sig uafhængig af andre. Desuden blev bilen omtalt som et transportmiddel, der kan indfri mange transportbehov også i fritiden, og den har en stor aktionsradius. Øvrige omtalte fordele ved cyklen var muligheden for at få frisk luft og motion, samt at cyklen er billig i brug. Fordelene ved den kollektive trafik var primært muligheden for at slappe af og læse samt den lave pris (i forhold til at anskaffe og bruge bil).

De omtalte ulemper viser stort set fordelene med omvendt fortegn. Bilen omtales som dyr, forurenende og stressende at bruge. Cyklen omtales som vejrfølsom, uegnet til længere ture, fysisk anstrengende og med høj uheldsrisiko. Den kollektive trafik omtales ligeledes som langsom, med ufleksible køreplaner og ubehag ved at være trængt sammen med andre mennesker.

De angivne fordele og ulemper harmonerer med andre større interviewanalyser om transportvaner foretaget de seneste år både i Hovedstadsområdet og andre steder i landet.

3.2.5 Holdninger til tiltag

Ved de personlige interview med 21 udvalgte ansatte blev følgende tiltag nævnt af intervieweren og diskuteret:

• Forskudte mødetider: En udvidelse af flextidsordningen med forskudte mødetider, således at den trafikale belastning spredes over et større tidsrum
• Transportrådgivning: Information på udvalgte tidspunkter eller fast funktion på ATP, hvor de ansatte kan få rådgivning om kollektiv trafik, samkørsel, cykelruter m.m.
• Tilskud til køb af cykel eller kollektiv trafik: Tilskud i form af f.eks. "vareprøver", dvs. gratis månedskort til kollektiv trafik
• Forbedring af cyklistforhold: F.eks. etablering af cykelværksted på ATP, udlån af regntøj m.m.
• Samkørselsordning: Oprettelse af database og afholdelse af møder, hvor interesserede ansatte kan koordinere og træffe nærmere aftale om samkørsel
• Firmacykelordning: Anskaffelse af cykler med ATP-logo, som de ansatte kan benytte til kørsel mellem ATP og Hillerød Station
• ATP-bus: Indsættelse af en pendulbus mellem ATP og Hillerød Station
• Hjemmearbejde: Udvidelse af den nuværende hjemmearbejdsordning til et større antal ansatte, og med kriterier om transportafstand i ordningen, således at de, der bor længst væk og kører mest i bil, får større fordele ved at deltage i ordningen
• Anlæg af cykelstier: Anlæg af cykelsti på delstrækninger mellem ATP og Hillerød Station.

I interviewene udtalte de ansatte deres umiddelbare holdning til tiltagene. Holdningerne blev efterfølgende fortolket som negative, ligegyldige eller positive. På Figur 3.5 ses en grov skønsmæssig placering af tiltagene på skalaen fra negativ til positiv holdning. Variationen i holdningerne afspejles ved bjælkelængden, således at en kort bjælke illustrerer relativt stor enighed blandt de adspurgte, mens en længere bjælke viser mere delte meninger om det pågældende tiltag.

Figur 3.5. Fortolkning af de ansattes vurdering af de foreslåede tiltag.

Det fremgår af figuren, at tiltag som ATP-bus, anlæg af cykelstier hjemmearbejde og firmacykler generelt blev vurderet positivt ved de personlige interview. Til gengæld blev det generelt fundet overflødigt at etablere en rådgivningsfunktion.

Ud fra resultater af transportvaneundersøgelsen, interview og analyserne af ATP's fysiske og organisatoriske forhold drøftede Projektgruppen hvilke tiltag, der foreløbig skulle arbejdes videre med. De besluttede tiltag blev derefter beskrevet i en pjece, som deltagerne fik udleveret som oplæg til den efterfølgende workshop

I workshoppen deltog 14 ATP-ansatte. Her gav de ansatte respons på en række definerede tiltag, ligesom de genererede nye ideer.

Tabel 3.3 og Tabel 3.4 gengiver hovedtrækkene i workshopdeltagernes opfattelse af fordele og ulemper ved tiltagene.

Link til tabel

Tabel 3.3. Workshopdeltagernes opfattelse af fordele og ulemper ved tiltag, der gør det mere attraktivt at cykle eller benytte kollektiv trafik

Link til tabel

Tabel 3.4. Workshopdeltagernes opfattelse af fordele og ulemper ved øvrige tiltag

Deltagerne i workshoppen fremkom desuden med ideer til tiltag i en fælles brainstorm. Her blev der foreslået relativt mange tiltag for cyklister, der spænder fra anlæg af cykelstier på bestemte strækninger til anskaffelse af cykellygter. Eksempler på disse ideer er:

• anskaffelse af firmacykellygter og flere skabe i omklædningsrum
• støtte til cykelklubber med det formål at styrke socialt samvær omkring cykling
• anskaffelse af cykler med kabine, der kan udlånes på dage med dårligt vejr
• tilskud til cykeltøj eventuelt udlevering af ATP-cykeltøj
• holdningsbearbejdning, der indledes med arbejdsdag for ansatte på ATP
• udvidet flextidsordning, så man ikke skal møde alle ugens dage
• busordning med mindre busser fra medarbejderknudepunkter
• anskaffelse af firmascooter eller knallert
• anskaffelse af elbil eller soldreven bil, der kan lånes af de ansatte til fælleskørsel.

De ansattes vurderinger indgik som en vigtig baggrund for Projekt- og Styregruppernes beslutning om tiltag, der her og nu kunne igangsættes for de ansatte på ATP.

Følgende oversigt viser de besluttede tiltag, der kan betragtes som en første etape i realiseringen af en pendlerplan.

I firmacykelordningen er der taget højde for de ansattes umiddelbare opfattelse af ulemper. Det er valgt at benytte cykler, der kan indstilles i størrelse. Firmacyklerne er gjort personlige, så den ansatte selv kan sørge for at hans eller hendes cykel står hvor der er brug for den.

Medio august 1998 har 12 medarbejdere meldt sig til de aktiviteter, som kræver en tilmelding. Fordelingen er som vist i Tabel 3.6.

Tabel 3.5. Antal medarbejdere, som medio august 1998 er tilmeldt aktiviteter.

Der forventes efterhånden større tilslutning, idet der bl.a. satses på annoncering i personalebladet, og det forventes, at en del ansatte ønsker at vente og se, hvordan ordningerne kommer til at fungere.

Benyttelse af cykelværkstedet kræver ikke tilmelding, og det forventes således, at alle cyklister får gavn af det. Desuden er forbedret kollektiv trafik og etablering af cykelsti heller ikke aktiviteter, som medarbejderne skal "tilmelde" sig.

Pilotstudiet blev afsluttet med at udarbejde et samlet "Oplæg til pendlerplan for ATP", som ATP og Hillerød Kommune herefter vil benytte som udgangspunkt for deres fremtidige samarbejde.

Planen indeholder følgende:

• Introduktion om planens formål og indhold
• Resumé af de udførte undersøgelser af relevans for pendlingen til ATP
• Målsætninger og indsatsområder
• Beskrivelse af de igangsatte tilbud og mulige effekter
• Tids- og aktivitetsplan
• Forslag til proces for justering og opfølgning.

3.3 Evaluering af pilotstudiet

De ansatte på ATP har givet udtryk for deres opfattelse af projektet gennem en spørgeskemaundersøgelse i juni 1998. Der blev uddelt spørgeskemaer til en stikprøve på ca. 100 ansatte fordelt efter alder, køn, funktion i ATP samt afdeling for at sikre en rimelig repræsentativitet.

Spørgeskemaet (se bilag 4) omfatter følgende emner:

• Projektets formidling: Kilde til information, orientering om formål, baggrund og besluttede tiltag
• Medarbejderinddragelse: De ansattes vurdering af om de er inddraget tilstrækkeligt i projektet
• Pendlerplanens effekt: De ansattes vurdering af pendlerplanens betydning for egne transportvaner og oplysning om faktorer med betydning for transportmiddelvalget

De ansatte kunne ved samtlige spørgsmål anføre eventuelle uddybende kommentarer. Der var desuden mulighed for at anføre ideer eller foretage yderligere evaluering i slutningen af spørgeskemaet.

3.3.1 Spørgeskemaundersøgelse, resultater

72 ansatte returnerede svarkortet, heraf 38 kvinder og 34 mænd. Tabel 3.6 viser disse personers normale transportmiddelvalg:

Tabel 3.6. Det normale transportmiddelvalg på turen mellem bopæl og ATP for de interviewede.

Det ses, at en stor del af bevarelserne kommer fra bilisterne, hvilket stemmer godt overens med fordelingen på transportmidler blandt samtlige ansatte. Repræsentativiteten er også til stede, når der ses på køns- og aldersfordeling blandt de ansatte, der har returneret svarkortet.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de ansatte generelt har læst eller hørt om pendlerprojektet gennem ATP's personaleblad AVISEN. Spørgeskemaundersøgelsen om de ansattes transportvaner og en udsendt pjece om tiltag i pendlerplanen for ATP har ligeledes været væsentlige informationskilder. To ansatte har angivet, at de er blevet orienteret via egen computerskærm og generel omtale i deres afdeling. De forskellige undersøgelser har derfor alle medvirket til at nå den brede gruppe af ansatte på ATP.

De fleste svarpersoner angiver, at formidlingen af projektet har været enten god eller særdeles god, hvilket fremgår af Figur3.6.

Ses der alene på de 50 bilister, der har svaret på dette spørgsmål, synes hele 89%, at formidlingen har været god eller særdeles god. De to ansatte, der har haft en negativ oplevelse af projektets formidling, er en bilist og en kollektivrejsende.

Vurderingerne af information om formål, idé og besluttede tiltag i pendlerprojektet har ligeledes været overvejende positive, hvilket fremgår af Figur 3.7.

Figur 3.7 Orientering om formål, baggrund og besluttede tiltag.

Her ses det samme mønster som ved vurderingen af projektets formidling som helhed, dvs. langt de fleste bilister er godt tilfredse, og nogle få bilister og en enkelt kollektivrejsende er utilfredse med orienteringen.

Som supplement til resultaterne om formidling i den afsluttede evaluering kan nævnes, at deltagerne i den afholdte workshop generelt var positivt stemt for ideen om at afholde en workshop. Tre af deltagerne følte sig rustet til at deltage i workshoppen på baggrund af information i AVISEN, den uddelte pjece (bilag 2) mm mens to følte sig delvist rustet og én ikke følte sig rustet. Fire deltagere mente, at det udsendte materiale stort set gav tilstrækkelig indsigt til diskussion af fordele og ulemper ved forskellige tiltag. To deltagere angav, at materialet gav en nogenlunde indsigt i pendlingsforholdene.

De ansattes opbakning om projektet er altafgørende for pendlerplanens succes. De ansatte har derfor været inddraget i processen i flere omgange, og den afsluttende spørgeskemaundersøgelse indeholdt et spørgsmål om eventuelt behov for yderligere inddragelse.

Figur 3.8. Ønske om yderligere inddragelse i projektet.

Svarene viser, at der generelt ikke har været ønske om yderligere inddragelse i projektet blandt de ansatte (Figur 3.8). Fem ansatte mener, at dette kunne være hensigtsmæssigt. To ansatte har kommenteret spørgsmålet, hvor den ene "gerne vil motivere andre til at cykle", og den anden angiver at "emnet er interessant".

Sammenholdes spørgsmålet om inddragelse i projektet med transportmiddelvalget viser det sig, at de svarpersoner, der gerne ville have været inddraget yderligere, er bilister (tre chauffører i personbil), en enkelt kollektivrejsende og en cyklist.

For at få foreløbige indikationer på pendlerplanens effekt blev der spurgt om holdninger både til at ATP beskæftiger sig med problemstillingen og projektets mulige indflydelse på personens egen transport. Resultater fra begge spørgsmål ses i Figur3.9:

Figur3.9. Holdninger til ATP's arbejde med transport og forventet indflydelse på egne transportvaner.

Figuren viser, at en meget stor del af de ansatte finder det relevant eller særdeles relevant, at ATP beskæftiger sig med de ansattes transport mellem bopæl og arbejde. 7 svarpersoner synes, at det er irrelevant eller særdeles irrelevant. Heraf er de 5 bilister og de 2 kollektivrejsende.

Den overvejende positive vurdering af, at ATP beskæftiger sig med transportvaner kan bruges af Pendlerkontoret i Hillerød til at markedsføre ideen overfor andre virksomheder.

Den positive holdning afspejles ikke fuldstændig i svarpersonernes besvarelse om deres egen ændring af transportvaner. Alligevel er det dog værd at bemærke, at mere end halvdelen (51%) angiver, at deres vaner vil - eller måske vil - blive påvirket. 5 bilister svarer ja til, at deres vaner påvirkes og 22 bilister svarer måske.

Dette er interessant set i sammenhæng med de foreløbigt relativt få tilmeldinger til de igangsatte aktiviteter. Det kan ses som en indikation af, at en stor del af de ansatte vil vente og se, hvordan de forskellige ordninger kommer til at fungere.

Svarpersonerne har desuden angivet, hvad der kan motivere til ændrede transportvaner. Figur3.10, viser svarene fra bilisterne. Figuren viser det samlede antal ansatte, der har angivet hver enkelt faktor. Det betyder, at ansatte, der har sat kryds ud for flere faktorer, indgår mere end én gang i figuren.

Figur 3.10. Faktorer med betydning for transportmiddelvalget blandt bilisterne i svargruppen. Hver bilist kan have markeret flere faktorer.

Transporttiden er den hyppigste faktor med betydning for transportmiddelvalget for de 52 bilister blandt svarpersonerne, men både sundhed, pris og miljø spiller dog en væsentlig rolle. De hyppigste kombinationer i de indkomne svar er pris og tid, samt tid og sundhed. Kun 8 bilister mener, at intet kan motivere dem til skift i transportvaner.

I spørgeskemaundersøgelsen indgik muligheden for at kommentere forløbet i projektet. Kommentarerne gengives i det følgende.

Uddybning af ønske om at blive inddraget mere aktivt i projektet:

• Emnet er interessant.
• Jeg vil gerne motivere andre til at cykle.
• Har været passende inddraget.

Kommentarer til, at ATP som arbejdplads beskæftiger sig med de ansattes transport:

• Kører alene i egen bil, da jeg godt kan lide selv at bestemme komme- og gå tider.
• Det ville være dejligt, hvis pendlerprojektet medførte en direkte buslinie.
• Man skulle have tænkt på det, da man placerede ATP så langt fra stationen.

Kommentarer til, om projektet vil påvirke den ansattes transportvaner:

• To personer med i bilen hver vej, så vi deler udgifter til benzin.
• Hurtigere med en direkte buslinie.
• Bor tæt på ATP og cykler mest
• Jeg cykler hver dag
• Hvis direkte bus f.eks. fra stationen.
• Bor i gåafstand fra ATP
• Ikke i nuværende udformning.
• Cykler eller bruger offentlig transport.
• Skiftende arbejdstider, møder hhv. kl. 7 og 10.
• Da jeg bor 40 km fra ATP, er en ændring ikke sandsynlig.
• Aktuel transport i egen bil er langt det hurtigste.
• Ikke lige nu, da tid er vigtig for mig.
• Vil blive ved med at cykle til og fra ATP.

Motivationsfaktorer i forhold til at ændre transportvaner:

• Cykler normalt, men tager bilen i sne- eller regnvejr.
• Tidligere fandt jeg transporttiden motiverende.
• Mere effektive transportmidler mellem hjem og arbejde.
• Har i mange år været afhængig af offentlig transport og nyder nu at være fri.
• Turen til og fra arbejde tager dagligt 2 timer i bil og 5 timer med offentlig transport.
• Billig og hurtig offentlig transport kunne overvejes, hvis det blev aktuelt.
• Hvis jeg ikke havde ca. 40 km hver vej, ville det være andre faktorer end tiden, der gjorde sig gældende
• Fleksibilitet, uafhængighed, deadline i daginstitution
• Transporttiden kan ikke blive kortere.

Andre transportmidler der oftest benyttes til og fra arbejde:

• Motorcykel
• Cykler i sommermånederne.

Ansattes yderligere kommentarer eller forslag

• Er pendlerprojektet kun for nuværende bilister? Er DSB's tilbud kun for bilister? Hvad med os uden bil?
• Utroligt godt tiltag at medbringe cykel i S-tog.
• Forslag om at forbedre cykelvejen mellem Grønholt station og ATP bl.a. gennem asfaltering.
• En pendulbus vil være en stor forbedring, og cykler skulle også tilbydes togpendlere.
• Mere reklame for projektet vil øge samkørselsgraden.
• Er et emne som samkørsel mellem hjemby og forskellige arbejdspladser i Hillerød blevet overset?
• Spørgeskemaet om transportvaner gik meget på at flytte bilister over til kollektiv trafik. Det var ikke muligt at give udtryk for andre holdninger, hvilket var irriterende (f.eks. løsning = flere cykelstier).

Disse kommentarer vil indgå i ATP og Hillerød Kommunes fortsatte samarbejde om en pendlerplan for ATP.