Miljøledelse i Asfaltbranchen

2 Strategiske overvejelser

2.1 Valg af miljøledelsesstandard
2.2 Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet
2.3 Integration af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet

Dette kapitel beskriver de strategier, I bør overveje, inden I begynder at opbygge et miljøledelsessystem. Hvis I har besluttet at indføre et certificerbart system, skal I som følge deraf også beslutte om:

• miljøledelsessystemet skal opbygges efter EMAS eller ISO 14001
• miljøledelsessystemet skal integreres i kvalitetsstyringssystemet
• om arbejdsmiljøarbejdet skal integreres i miljøledelsessystemet

2.1 Valg af miljøledelsesstandard

EU-kommissionen er i gang med at evaluere EMAS, og der foreligger p.t. et forslag til en revideret EMAS, som dog først forventes vedtaget i år 2000. Alt tyder dog på, at kravene til selve miljøledelsessystemet i den reviderede EMAS vil ligge tæt op af kravene i ISO 14001.

Det anbefales derfor, at I vælger at opbygge miljøledelsessystemet efter ISO 14001 fremfor EMAS. Det gør det desuden lettere at integrere miljøledelsessystemet i kvalitetsstyringssystemet, fordi strukturen i ISO 14001 og ISO 9001 er næsten ens, og systemernes beskrivelse og indførelse derfor kan ske på stort set samme måde.

Udgangspunktet i manualen vil være, hvordan I kan opfylde kravene i ISO 14001. Ønsker I en EMAS-registrering vil der på de relevante steder være angivet, hvad I indholdsmæssigt skal supplere med for at opfylde kravene i EMAS, som den foreligger p.t.

De centrale punkter, hvor EMAS er mere vidtgående end ISO 14001, er:

• EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøkortlægning, mens det kun er en anbefaling i ISO 14001
• EMAS kræver, at virksomheden kommunikerer åbent med offentligheden samt etablerer samarbejde med de offentlige myndigheder om beredskabsplaner mv., mens det kun er en anbefaling i ISO 14001. EMAS kræver endvidere, at virksomheden udarbejder en miljøredegørelse til offentligheden, der beskriver virksomhedens miljøpræstation samt ambitioner for miljøarbejdet
• I EMAS omfatter audit dels effektivitet og pålidelighed af systemet, dels overensstemmelse mellem miljøpolitik og faktiske miljømæssige fremskridt, mens ISO 14001 kun kræver, at man udfører audit af, om ledelsessystemet er i overensstemmelse med det planlagte, og om systemet er effektivt indført og vedligeholdt
• EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at entreprenører, der arbejder på anlægsområdet, opfylder de samme miljøkrav, som virksomheden selv. ISO 14001 kræver kun, at virksomheden kommunikerer krav til entreprenører, og kravene er ikke specificeret

EMAS er, som den foreligger p.t., bygget op omkring en virksomheds geografiske anlægsområde, mens ISO 14001 er bygget op omkring en organisation. Den store forskel ligger i, at en virksomhed kan lade en del af et anlægsområde certificere under ISO 14001. F.eks. kan en organisatorisk enhed, der omfatter asfaltproduktion, være certificeret, mens aktiviteter, der er tilknyttet udlægning, ikke er omfattet, selvom det foregår på anlæggene. Det kan ikke lade sig gøre under EMAS, hvor alle aktiviteter på anlægsområdet skal være omfattet af systemet, for at anlægget kan blive registreret under EMAS. Dette er dog et af de punkter, hvor EU-Kommissionen foreslår, at EMAS tilpasses ISO 14001

For asfaltfirmaer med flere anlæg, der ønsker, at miljøledelsen skal omfatte alle firmaets aktiviteter, vil der ikke være den store forskel, da det vil gælde for begge standarder, at en del arbejde kan laves på firmaniveau, mens andet skal laves på anlægsniveau. En registrering under EMAS skal dog p.t. foretages for hvert asfaltanlæg, mens en certificering efter ISO 14001 kan foretages på firmaniveau, dvs. at asfaltfirmaet kan have en ISO 14001 certificering, som dækker alle firmaets asfaltanlæg og udlægningen, svarende til ISO 9001 certificeringen, som oftest er på firmaniveau.

2.2 Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet

Miljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer har mange lighedspunkter, som gør en koordinering og integration hensigtsmæssig. Lighederne ligger dog mest i strukturen af det system, virksomheden opbygger, mens indholdet på mange punkter er meget forskelligt.

Fordelen ved at integrere miljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer er først og fremmest, at miljø placeres på lige fod med driftsopgaver styret af virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Endvidere sikrer I en koordinering, så der ikke dubleres for mange funktioner og procedurer.

I manualen er der taget udgangspunkt i en sammenbygning af systemerne, fordi de eksisterende kvalitetsstyringssystemer som regel allerede i et vist omfang omfatter rutiner, som forebygger og afhjælper miljø- og sikkerhedsproblemer.

Af grundlæggende forskelle mellem kvalitetsstyringssystemer og miljøledelsessystemer skal dog nævnes:

• Som udgangspunkt er formålet med standarderne forskelligt. Kvalitetsstyring handler om at styre forholdet mellem en virksomhed og dens kunder for at sikre det kvalitetsniveau, som er aftalt med kunderne. Miljøledelse handler om at styre virksomhedens interne forhold samt forholdet mellem virksomheden og samfundet for at sikre en stadig forbedring af miljøforholdene på virksomheden, med overholdelse af miljølovgivningen som udgangspunkt. Altså er kvalitetsstyring især en sag mellem virksomhed og kunde, hvor miljøledelse er en sag internt i virksomheden, samt mellem virksomheden, samfundet som sådan og kunderne
• Kvalitetsstyring har til formål at sikre et ensartet kvalitetsniveau, og der er ingen krav om løbende forbedringer af det fastlagte niveau. Miljøpræstationsniveauet skal løbende højnes, hvis virksomheden vil opretholde en certificering/registrering
• Jo længere ned man går i organisationen, jo større er forskellene mellem kvalitetsstyring og miljøledelse. På ledelses-, styrings- og systemniveauerne er kvalitetsstyring og miljøledelse relativt ens, men i det praktiske arbejde er forskellen mere udtalt. Selv om standarderne ligner hinanden, kan der være stor forskel på det praktiske arbejde, der skal udføres for at leve op til kravene
• Miljøledelse stiller i modsætning til kvalitetsstyring krav til registrering af lovkrav, bestemmelser og miljøpåvirkninger samt krav om offentliggørelse af bl.a. politikken

For at undgå, at en uhensigtsmæssig eller halvhjertet integration af miljøledelse i det eksisterende kvalitetsstyringssystem ender med at stille firmaet dårligere såvel miljømæssigt som kvalitetsmæssigt, bør I forholde jer til følgende:

1. For at sikre, at miljøledelsen ikke "drukner" i kvalitetsstyringen, dvs. at I kun behandler de miljøproblemer, der har med kvalitet at gøre, er det vigtigt at afklare, hvordan miljøledelse skal prioriteres i forhold til kvalitetsstyring, bl.a. om virksomhedens miljøpolitik har lige så stor betydning som kvalitetspolitikken.
2. Ledelsen bør vurdere, om kvalitetsstyringssystemet er veludbygget og velfungerende nok til, at miljøledelsen vil komme til at fungere hensigtsmæssigt sammen med kvalitetsstyringen. Ledelsen skal således være åbne over for, at integration af miljøledelse kan afdække mangler og uhensigtsmæssigheder i kvalitetsstyringssystemet, som man skal være villig til at ændre, hvis det samlede system skal fungere effektivt. Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet vil uden tvivl forløbe mere smertefrit, hvis der er tale om et 2. generationssystem, dvs. at kvalitetsstyringssystemet er så indkørt, at uhensigtsmæssigheder er luget ud, så systemet kan kapere at få nye procedurer og instruktioner indbygget uden at forringe effektiviteten.
3. 1.For at sikre, at kvalitetsstyringen ikke bliver en bremseklods for miljøforbedringer, er det afgørende at få afklaret, hvordan alle skal arbejde på løbende at forbedre miljøpræstationen og til stadighed sætte nye mål for miljøforbedringer.

2.3 Integration af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet

Det er frivilligt at medtage arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet. Hverken ISO 14001 eller EMAS stiller krav om hensyntagen til arbejdsmiljøforhold. British Standard har udarbejdet en vejledning (BS 8800) i opbygning af et arbejdsmiljøledelsessystem. Vejledningen er oversat til dansk og udgivet af Dansk Standard.

Det anbefales at lade miljøledelsessystemet omfatte arbejdsmiljøforhold fordi:

• et systematisk og forebyggende arbejdsmiljøarbejde bygger på principperne i miljøledelse
• der er lovkrav om, at virksomheder arbejder systematisk med arbejdsmiljø (APV)
• problemstillingerne indenfor miljø og arbejdsmiljø har store ligheder
• det kan sikre, at løsninger på miljøområdet ikke forringer arbejdsmiljøet
• et godt arbejdsmiljø er afgørende for at motivere og engagere medarbejderne i miljøarbejdet

Manualen vejleder i, hvordan I kan integrere arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet. Udgangspunktet for indarbejdelse af arbejdsmiljø er den lovpligtige APV, som I dermed kan få udarbejdet ved at følge manualens anbefalinger og benytte værktøjerne. Det anbefales, at I som minimum indarbejder arbejdsmiljø på dette niveau.

Da systematikken i APV følger principperne for miljøledelse, dvs. kortlægning, prioritering, handlingsplan og opfølgning, er det dog værd at overveje at lade arbejdsmiljø være fuldt integreret i miljøledelsessystemet, dvs. at der udarbejdes et fælles ledelsessystem, som sikrer forebyggelse og forbedringer på begge områder.

I manualen er der særligt lagt vægt på arbejdsmiljøforhold i de værktøjer, som skal bruges til at udarbejde APV. Manualen giver dog gode råd til, hvordan arbejdsmiljøforhold mest hensigtsmæssigt kan integreres i alle dele af miljøledelsessystemet. Manualen lægger således op til, at I gennem hele forløbet foretager de valg, der passer til firmaets situation og ambitionsniveau.