Miljøledelse i Asfaltbranchen

4 Miljøledelsens grundelementer: miljøpolitik, miljømål, handlingsprogrammer

4.1 Introduktion
4.2 Miljøpolitik
4.3 Planlægning
4.3.1 Miljøforhold
4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser
4.3.3 Målsætninger og mål
4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

Dette kapitel bygger på følgende paragraffer i ISO 14001:
4.1 Almene krav
4.2 Miljøpolitik
4.3 Planlægning
4.3.1 Miljøforhold
4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser
4.3.3 Målsætninger og mål
4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

4.1 Introduktion

Miljøledelse handler om at sikre løbende forbedringer af miljøindsatsen, og arbejdet kan struktureres i følgende 4 grundelementer i forhold til ISO 14001:

(5 Kb)

Via jeres miljøpolitik fastlægger I, hvad I vil fokusere på, og hvad jeres ambitionsniveau skal være. Politikken skal omsættes til praktiske resultater ved at fastlægge konkrete målsætninger, mål og handlingsprogrammer, som løbende (mindst en gang om året) bliver vurderet og fornyet. Selve miljøledelsessystemet med dets forretningsgange og instruktioner har til formål at sikre og at dokumentere, at de principper, I fastlægger i miljøpolitikken, bliver implementeret i organisationen, og at ledelsen følger op på resultaterne.

ISO 14001 og EMAS specificerer en række krav til blandt andet ledelsessystemet. I manualens bilag 6 er kravene systematisk gennemgået, og der er vejledning til, hvad I konkret skal tage stilling til og beslutte for at opfylde disse krav. I forhold til at udarbejde en miljøpolitik, fremgår kravene dog af nedenstående afsnit 4.2 Miljøpolitik. Resten af dette kapitel samt det efterfølgende kapitel 5: Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet giver en introduktion til arbejdet med at opbygge et miljøledelsessystem, mens de konkrete krav og anbefalinger som nævnt findes i bilag 6.

4.2 Miljøpolitik

Formålet med at formulere en miljøpolitik er, at:

• have en skriftlig erklæring af virksomhedens holdninger og principper på miljøområdet samt ambitioner for miljøarbejdet
• give en ramme for det daglige miljøarbejde og for opstilling af miljømålsætninger og miljømål
• informere såvel medarbejdere som offentligheden om virksomhedens miljømæssige forpligtelser

Stort set alle asfaltfirmaerne har en miljøpolitik, som kan være et godt udgangspunkt. Men da ISO 14001 og EMAS stiller en række specifikke krav, bør I revurdere miljøpolitikken for at sikre, at den lever op til kravene, og at den er dækkende for den miljøindsats, som I bygger miljøledelsessystemet op omkring.

Miljøpolitikken skal være relevant for jeres aktiviteter og de miljøpåvirkninger, som aktiviteterne medfører. Det betyder, at miljøpolitikken skal dække alle aktiviteter, der giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor er det en god idé at foretage en indledende kortlægning med henblik på at fastlægge de væsentlige miljøpåvirkninger, inden I revurderer miljøpolitikken (se afsnit 4.3.1).

Hvis jeres eksisterende miljøpolitik er formuleret, så den også dækker andre aktiviteter end asfaltproduktion og udlægning, er den typisk ret overordnet med hensyn til indsatsområder for miljøarbejdet. I disse tilfælde er det vigtigt at konkretisere politikken og/eller målsætningerne for de enkelte aktivitetsområder.

Miljøpolitikken skal omfatte en forpligtigelse til løbende forbedring af miljøpræstationen og forebyggelse af forurening. Forebyggelse af forurening er som minimum forureningsbegrænsende foranstaltninger som røgrensning, støjskærme og lignende. Hvor det er praktisk muligt, bør forebyggelsen ske ved at anvende renere teknologi, dvs. ved at undgå, at forureningen opstår. EMAS præciserer, at virksomheden som minimum skal nedbringe miljøpåvirkningerne til niveauer, der svarer til en økonomisk holdbar anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT).

Eftersom miljøpolitikken udgør rammen for det videre miljøarbejde skal forpligtelserne være så specifikke, at de kan udmøntes i praksis i form af målsætninger, mål og handlingsprogrammer for de væsentlige miljøforhold. Hvis politikken f.eks. indeholder en forpligtelse til at optimere energiforbruget, skal energiforbruget løbende registreres, og i miljøhandlingsprogrammet skal der være et mål for og en aktivitet, som vedrører energioptimering.

Miljøpolitikken skal endvidere omfatte en forpligtigelse til at overholde relevant lovgivning, vedtagne brancheaftaler, branchens miljøpolitik og andre aftaler, som I frivilligt har underskrevet (f.eks. ICC Charteret).

Endelig skal miljøpolitikken være skriftlig, kendt af alle medarbejdere og tilgængelig for offentligheden.

I forhold til typen af miljøpåvirkninger og driftsmæssige forhold bør jeres miljøpolitik forholde sig til følgende emner - se også det efterfølgende eksempel fra Den Gode Vej A/S:

• fortsat forbedring af miljøindsatsen ved hjælp af effektiv driftsstyring og anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi
• integration af arbejdet med miljø, arbejdsmiljø og kvalitet
• minimering af ressourceforbruget hvor det er muligt, specielt energiforbruget samt forbruget af miljøbelastende stoffer på laboratorie og værksted
• minimering af alle emissioner af lugt, støv og støj
• minimering af affaldsmængderne, især af farligt affald, og sikring af en forsvarlig håndtering og bortskaffelse
• uddannelse og motivation af medarbejderne til miljøbevidst handling
• minimering af miljø- og arbejdsmiljøbelastningerne både ved asfaltproduktionen og ved udlægningen på vejene
• tilskyndelse til miljøbevidst handling hos leverandører m.fl.
• kommunikation, internt og eksternt om virksomhedens miljøforhold

Arbejdsmiljøpolitik

Hvis I ønsker at integrere arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet, bør I ligeledes formulere de overordnede retningslinier for, hvilke arbejdsmiljømæssige hensyn og krav I vil opfylde. Enten skrevet ind som en del af miljøpolitikken eller formuleret som en selvstændig arbejdsmiljøpolitik, hvis I ønsker at sætte særlig fokus på området. I princippet er der ikke forskel på de formelle krav til en miljø- og en arbejdsmiljøpolitik. Derfor kan ISO 14001 og EMAS også give de overordnede retningslinier for, hvordan en arbejdsmiljøpolitik kan opbygges. Det vigtigste er, at I med en politik for arbejdsmiljøindsatsen anerkender og signalerer, at arbejdsmiljø er en integreret del af jeres forretningsmæssige virke.

4.3 Planlægning

Begrebet "planlægning" handler i ISO 14001-sammenhæng om den løbende proces med at kortlægge og vurdere miljøpåvirkninger, prioritere miljøindsatsen og fastlægge nye mål og handlingsprogrammer - samt at kortlægge lovkrav m.m. Der er således ikke tale om planlægning i forbindelse med opbygning af ledelsessystemet, men planlægning, når systemet er implementeret. Trinene i denne planlægning fremgår af de efterfølgende afsnit.

4.3.1 Miljøforhold

Gennemførelse af en indledende kortlægning

En indledende kortlægning skal skabe et opdateret overblik over virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold samt identificere krav og tendenser i miljølovgivning og andre bestemmelser. På baggrund af kortlægningen skal I foretage en vurdering af, hvilke miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger der er væsentlige.

Resultatet af den indledende kortlægning bruges til at udarbejde 2 registre, som skal indgå i miljøledelsesdokumentationen:

1. Et register over de væsentligste miljøpåvirkninger fra virksomhedens aktiviteter, produkter og ydelser.
2. Et register over relevant miljølovgivning og andre bestemmelser, som regulerer firmaets og anlæggenes miljømæssige optræden.

En indledende kortlægning er kun en anbefaling i ISO 14001, men et krav i EMAS. Mange asfaltfirmaer har allerede gennemført hele eller dele af sådanne kortlægninger, f.eks. i forbindelse med ansøgning om rammegodkendelse og arbejdspladsvurderinger (APV). Ved opbygningen af et miljøledelsessystem er det under alle omstændigheder en god idé at vurdere, om de allerede gennemførte kortlægninger giver et tilstrækkeligt grundlag for det videre miljøledelsesarbejde, eller om I skal gennemføre nye/supplerende kortlægninger. Endvidere kræver EMAS, at I har en metode til at bedømme, om en miljøpåvirkning er væsentlig.

Kortlægning af miljøforhold samt udpegning af væsent-lige miljøpåvirkninger

Af ISO 14001 henholdsvis EMAS fremgår de emner, der bør/skal med i kortlægningen, men I skal selv fastlægge et passende detaljeringsniveau. Et "passende detaljeringsniveau" er, når I kan relatere miljøpåvirkningerne til specifikke processer og aktiviteter for senere at kunne pege på forbedrings-Dokumentationen skal være tilstrækkelig til, at I kan argumentere for, hvorfor en given miljøpåvirkning er væsentlig henholdsvis ubetydelig.

Bilag 1 indeholder skemaer, som kan støtte den indledende kortlægning af miljøforholdene på asfaltanlæggene og ved udlægning af asfalt. Skemaerne kan også bruges i forbindelse med efterfølgende opdateringer af registret over væsentlige miljøpåvirkninger.

Hvis I bruger det edb-baserede rapporteringssystem for asfaltbranchen hver måned, får I opsamlet og rapporteret data for alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med produktionen af asfalt på anlæggene. De månedsrapporter, som kan udskrives fra systemet, vil udgøre størstedelen af dokumentationen for den indledende kortlægning på anlæggene. Brug eventuelt bilag 1, del A til at vurdere, om I har behov for at indsamle data for andre miljøforhold.

Hvis I ikke anvender rapporteringssystemet, vil arbejdet med den indledende kortlægning og bedømmelse af de væsentlige miljøpåvirkninger være mere omfattende, men skemaerne i bilag 1, del A vil stadig være et godt udgangspunkt.

Bilag 1, del B indeholder en vejledende oversigt over væsentligheden af de enkelte bidrag til miljøpåvirkningerne fordelt på kilder. Oversigten kan bruges som rettesnor - men ikke som facitliste - i forbindelse med at vurdere, hvilke af de kortlagte miljøpåvirkninger der er væsentlige.

Følgende miljøfaglige kriterier ligger til grund for udpegningen af væsentlige miljøpåvirkninger i bilag 1, del B og ved opbygningen af rapporteringssystemet:

• Miljøpåvirkninger, der er reguleret af myndighederne med grænseværdier, vilkår eller påbud
• Ressourcer, der forbruges i store mængder, primært råvarer og energi
• Miljøforhold, der er særligt relevante for lokalområdet, primært lugt-, støv- og støjgener
• Miljøforhold, der giver anledning til globale og regionale miljøeffekter, såsom drivhuseffekt som følge af CO₂-emissioner og forsuring som følge af emissioner af SO₂ og NO_X
• Risici ved produktionen, der kan medføre utilsigtede udslip eller miljøuheld

Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforhold

Kortlægningen skal bruges til at få overblik over virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Udgangspunktet for kortlægningen er arbejdsmiljølovgivningens krav om, at der skal foretages en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, en såkaldt APV.

(2 Kb)

I en APV er formålet med kortlægningen at identificere problemer og dermed skabe grundlag for at beslutte, hvor der skal igangsættes forbedringer. Med udgangspunkt i kortlægningen skal I prioritere de identificerede problemer. Herefter opstilles en handlingsplan med angivelse af egnede løsningsforslag på problemerne, hvornår problemerne vil blive løst, og hvem der er ansvarlig herfor. Handlingsplanen kan integreres helt eller delvist med miljøhandlingsprogrammet, se afsnit 4.3.4.

Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at APV-kortlægningen skal omfatte følgende forhold:

• Kemiske forhold
• Fysiske forhold
• Psykiske forhold
• Ergonomi
• Ulykkesfarer
• Biologiske forhold

Som hjælp til kortlægning og vurdering kan I bruge registreringsskemaerne i bilag 2. Skemaerne er delt op i arbejdspladsfunktioner for henholdsvis stationære og mobile arbejdspladser. For hvert enkelt forhold skal I registrere, om der opstår påvirkninger eller farer i forbindelse med de enkelte arbejdsprocesser. Det er et lovkrav, at sikkerhedsorganisationen deltager i kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforholdene.

Kortlægningen skal give et overblik over jeres nuværende arbejdsmiljøarbejde som udgangspunkt for at opstille mål og vurdere fremskridt.

Hvis arbejdsmiljøforhold skal indgå i miljøledelsessystemet, er det en god idé at foretage kortlægningen sideløbende med miljøkortlægningen. For mange medarbejdere øger det motivationen for miljøarbejdet, hvis der samtidig er fokus på arbejdsmiljøet.

4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser

I skal etablere et register over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt andre bestemmelser, og dette register skal løbende opdateres. Formålet er at sikre, at I kender de reguleringer, som jeres aktiviteter er underlagt, men også at I er på forkant med og dermed kan forberede jer på kommende love og bestemmelser, som får betydning for aktiviteterne.

Da det kan være en omfattende opgave at registrere relevant lovgivning, er det vigtigt at afgrænse sig til den lovgivning, som har direkte betydning for firmaet/anlægget. EU's 5. miljøhandlingsprogram skal f.eks. ikke medtages, da det ikke har direkte betydning.

Til støtte for kortlægning og udarbejdelse af lovregisteret, er der i bilag 3 en oversigt over de miljø- og arbejdsmiljølove og andre bestemmelser, der pr. 1.1.1999 kan være relevante for asfaltindustrien. Bilaget kan endvidere bruges som checkliste ved fremtidige opdateringer, så registeret til stadighed omfatter alle relevante love og bestemmelser, som I er underlagt.

4.3.3 Målsætninger og mål

Når I har udarbejdet en miljø- og eventuelt en arbejdsmiljøpolitik samt kortlagt og vurderet væsentligheden af påvirkningerne, skal I prioritere indsatsen og fastlægge målsætninger og mål for den videre indsats. Via handlingsprogrammet beslutter I efterfølgende, hvordan og hvornår målene skal omsættes i praksis.

I bestemmer selv, hvor mange miljømål I vil opstille, og hvor mange aktiviteter det efterfølgende miljøhandlingsprogram dermed skal omfatte - blandt andet ud fra de ressourcer, I vil afsætte til miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. Miljømålene og handlingsprogrammet skal dog som minimum forholde sig til de miljøpåvirkninger, der er nævnt i virksomhedens miljøpolitik, og som ved miljøkortlægningen er udpeget som væsentlige.

For at opfylde kravene til APV skal handlingsprogrammet derudover omfatte de arbejdsmiljøproblemer, som er identificeret gennem kortlægningen af arbejdsmiljøforholdene.

Da ikke alle problemer er lige presserende, og der sjældent er ressourcer til at løse alle problemer på én gang, er første opgave at prioritere miljø- og arbejdsmiljøindsatsen.

Prioritering af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen

Mange hensyn kan spille ind ved prioriteringen, og det er vigtigt at få synliggjort begrundelserne for de enkelte prioriteringer. Ud over at prioritere en forebyggende indsats (så vidt muligt baseret på renere teknologi) skal I inddrage følgende forhold ved prioriteringen af indsatsområder:

• en miljøfaglig bedømmelse af miljøpåvirkningerne, dvs. en vurdering af, hvor miljøpåvirkningerne er størst, eller hvor der kan opnås de største miljøforbedringer
• relevante miljølovkrav
• relevante firmapolitikker, så der ikke er modstrid med andre, interne politikker og krav
• andre bestemmelser, som firmaet har tilsluttet sig, f.eks. hvis firmaet har underskrevet ICC charteret eller indgået brancheaftaler
• muligheder for indførelse af bedste tilgængelige teknologi, f.eks. ud fra brancheorienteringens anbefalinger
• økonomiske hensyn
• driftsmæssige forhold
• forretningsmæssige forudsætninger
• interesseparters synspunkter

Prioriteringen er således baseret på en miljøfaglig vurdering, men tager også hensyn til andre forretningsmæssige aspekter.

Til støtte for prioriteringen indeholder bilag 4 en prioriteringsmetode, som bygger på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi. Metoden tager udgangspunkt i forholdene på det enkelte asfaltanlæg.

For hver miljøpåvirkning (energiforbrug, emissioner, støj, affald m.m.) indeholder metoden følgende kriterier for prioritering af indsatsen:

• manglende/eksisterende data og viden
• overholdelse af miljølovgivning, vilkår m.m.
• anlæggets miljøpræstation i forhold til nøgletal for egen udvikling over en årrække samt i forhold til firmagennemsnit og branchegennemsnit
• mulighed for at iværksætte tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger, typisk bedre driftsstyring og planlægning
• mulighed for at implementere forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi, dvs. tiltag der som regel kræver tekniske og organisatoriske ændringer, og dermed også mere omfattende tekniske, økonomiske og miljømæssige vurderinger før implementering

Endvidere omfatter metoden anbefalinger til, hvilke ledelsesmæssige overvejelser og beslutninger, der er nødvendige for at sikre en prioritering, som dels kan fungere i praksis og dels er i overensstemmelse med jeres ambitionsniveau og strategi på miljøområdet.

I forhold til APV er det et krav, at I på tilsvarende måde udvælger og prioriterer de arbejdsmiljøproblemer, som I har kortlagt. Som hjælp til at prioritere de væsentlige problemer indeholder bilag 5 en metode til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Metoden tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, som er særligt reguleret f.eks. ved hjælp af grænseværdier eller forhold, der er indgået brancheaftaler omkring, f.eks. udfasning af brugen af dieselolie som slipmiddel.

Løsningsforslagene i metoden er prioriteret ud fra Arbejdstilsynets almindelige forebyggelsesprincipper, hvor de oprindelige ni princippr er grupperet i 5 for asfaltbranchen:

1. forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved kilden
2. udskifte det, der er farligt, med noget ufarligt eller mindre farligt
3. forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved at ændre planlægningen eller organiseringen af arbejdsprocessen
4. indkapsle/overdække den sundhedsskadelige proces eller etablere udsugning eller ventilation
5. beskytte de ansatte med personlige værnemidler

Opstilling af miljømålsætninger og miljømål

Ifølge ISO 14001 skal I opstille målsætninger og mål for hver relevant funktion og niveau i organisationen. Målene kan variere fra enhed til enhed og de mål, der er fastsat for virksomheden som helhed, skal omsættes til delmål for organisatoriske enheder, f.eks.:

• hver region
• hvert anlæg/driftsenhed
• hver funktion (udlægningshold, værksted, administration m.m.)

Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det ambitionsniveau, I erklærer i miljøpolitikken, og de miljømålsætninger og miljømål, I opstiller. F.eks. bør en politikformulering som "reducere emissioner mest muligt" udløse højere reduktionsmål end formuleringen "sikre løbende forbedringer".

Målsætninger og mål vil typisk handle om reduktion af en given miljø- eller arbejdsmiljøpåvirkning, men I kan også fastlægge ledelsesorienterede mål, f.eks. vedrørende træning og uddannelse, eller driftsmålsætninger/mål, f.eks. vedrørende anvendelse af renere teknologier.

Målsætningerne bør være konkrete i forhold til indsatsområderne, f.eks. "vi vil optimere brændselsforbruget til brænderen", og målene bør være talbestemte og målbare, dvs. præcist angive, hvor meget en miljøpåvirkning vil blive reduceret og indenfor hvilken tidsramme, det vil ske. F.eks. "vi vil reducere brændselsforbruget pr. produceret tons asfalt med 5% inden udgangen af 1999".

Målene kan angives som:

• absolutte tal, f.eks. som grænseværdier "støjemissionen må ikke overstige 55 dB(A)"
• relative værdier, hvor miljøpræstationen ses i forhold til f.eks. produktionens størrelse eller antal medarbejdere

For hvert miljømål bør der så vidt muligt fastlægges en målbar indikator (måleenhed) for miljøpåvirkningen, så det er muligt at følge op på, om målene bliver nået. Edb-systemet beregner en række nøgletal på måneds- og årsbasis, som det er muligt at opstille mål for, og dermed bruge systemet til at følge op på - se nedenstående oversigt.

Målsætninger og mål bør som nævnt også omfatte ledelsesmæssige forhold. Blandt andet for at sikre dynamikken i selve ledelsessystemet og den fortsatte udvikling af medarbejdernes motivation og kompetence. Hvis arbejdsmiljøforhold indgår i ledelsessystemet, er det vigtigt både af praktiske og af psykologiske årsager at fastlægge synlige målsætninger og mål for forbedring af arbejdsmiljøet.

4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

Formålet med at udarbejde et miljøhandlingsprogram er at få præciseret og synliggjort de virkemidler, der skal sikre miljø- og arbejdsmiljøforbedringer på virksomheden, samt hvilke aktiviteter I vil sætte i gang for at nå målene.

Miljøhandlingsprogrammet er et levende dokument, idet aktiviteterne løbende bliver skiftet ud, efterhånden som de gennemføres. Handlingsprogrammet med de fastlagte mål skal som minimum justeres i forbindelse med virksomhedens miljørevision og ledelsens gennemgang af miljøstyringssystemet (se kapitel 5).

ISO 14001 kræver, at miljøhandlingsprogrammet omfatter:

• den rækkefølge, som aktiviteterne skal gennemføres i
• de fastlagte miljømål
• tildeling af ressourcer (tekniske/finansielle midler) og personale
• de planlagte aktiviteter til opfyldelse af målene
• tidsplan for gennemførelse af de planlagte aktiviteter
• ansvar for opfyldelse af målene

Handlingsprogrammet kan udvides til også at omfatte løsningen af arbejdsmiljøproblemer. APV-handlingsprogrammet, som skal påtegnes af Sikkerhedsorganisationen, skal tage udgangspunkt i at forebygge problemerne. I kan vælge at indbygge alle de prioriterede APV-indsatsområder i et fælles miljø- og arbejdsmiljøhandlingsprogram. Som minimum bør I vurdere og sikre, at løsning af et miljøproblem ikke blot skaber et arbejdsmiljøproblem - og vice versa. En anden mulighed er at køre selvstændige, lokale APV- handlingsplaner for de mindre arbejdsmiljøproblemer, og så "nøjes med" at integrere de større eller mere overordnede mål i det fælles miljøhandlingsprogram.

For hver aktivitet i handlingsprogrammet bør I beskrive den valgte løsning, de forventede besparelser/omkostninger, forventede miljø- eller arbejdsmiljøeffekter og eventuel indflydelse på jeres forretningsgange, driftspraksis, samarbejde med myndigheder m.m.

Handlingsprogrammet kan udformes som et skema, der giver en oversigt over programmets aktiviteter, se eksemplet fra Den Gode Vej.

Eksempel på miljøhandlingsprogram for Den Gode Vej A/S

Link til tabel