Miljøledelse i Asfaltbranchen

6 Grønne regnskaber og miljøredegørelser

6.1 Erfaringer med grønne regnskaber
6.2 Kravene til en EMAS-redegørelse

Dette kapitel handler om de grønne regnskaber, som asfaltfirmaer siden 1. januar 1996 har haft pligt til at udarbejde samt de miljøredegørelser, der skal udarbejdes, hvis miljøledelsessystemet skal registreres under EMAS.

Der er i ISO 14001 intet krav om udarbejdelse af en miljøredegørelse eller anden miljørapport til offentligheden.

Hvis I udarbejder miljøredegørelser efter EMAS, er I fritaget for pligten til at udarbejde grønne regnskaber. I indsender i stedet miljøredegørelserne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den mest afgørende forskel mellem et grønt regnskab og en miljøredegørelse er, at det grønne regnskab formelt kun skal give en status for virksomhedens væsentlige miljøforhold, hvorimod miljøredegørelsen også skal beskrive virksomhedens mål, handlingsplaner og miljøledelsessystem. Men kravene til indhold og form af såvel det grønne regnskab som miljøredegørelsen er formuleret som rammebestemmelser, og det er derfor op til jer selv at afgøre, hvilke konkrete oplysninger og data I vil opgive, og hvordan I vil præsentere dem.

I kan bruge Miljørapporteringssystemet til at udarbejde grønne regnskaber eller miljøredegørelser for de anlægsområder, der indtaster data i systemet. I bilag 10 kan I se et eksempel på et grønt regnskab og en miljøredegørelse for asfaltfirmaet Den Gode Vej's Anlæg Øst, som er udskrevet fra systemet.

Bekendtgørelsen om grønne regnskaber forventes revideret medio 1999. I det følgende beskrives derfor først en række erfaringer fra de første to års grønne regnskaber, som kan få betydning ved ændring og præcisering af bekendtgørelsen. Dernæst beskrives kravene i EMAS til miljøredegørelsen og de ændringer i kravene, som forventes vedtaget af EU-Kommissionen inden år 2000.

6.1 Erfaringer med grønne regnskaber

Følgende erfaringer fra en evaluering af danske virksomheders grønne regnskaber er vigtige at holde sig for øje, fordi de kan få betydning ved den forestående ændring og præcisering af bekendtgørelsen om grønne regnskaber:

• Det grundlæggende krav om, at en ikke faglig kyndig læser skal kunne forstå regnskabets indhold, er generelt ikke opfyldt. Det kræver en miljøfaglig eller teknisk baggrund at kunne vurdere, om virksomhedens miljøpræstation er god eller dårlig
• Ordet regnskab er taget lidt for bogstaveligt. Data står ofte alene uden nogen form for vurdering af miljøpræstationen og uden at være sat i relation til noget sammenligneligt
• I mange regnskaber mangler data for forbruget af råvarer og hjælpestoffer, indhold af forurenende stoffer i råvarer, hjælpestoffer, affald og produkter samt støjemissioner
• Brug af indeksering af data er udbredt, også af data der ikke er fritaget for aktindsigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at retten til at beskytte konkurrencefølsomme oplysninger i det grønne regnskab går ikke videre end andre regler om oplysningspligt over for en forvaltningsmyndighed. Offentligheden har adgang til oplysningerne, medmindre virksomheden har ønsket dem klassificeret som konkurrencefølsomme, og den pågældende myndighed er enig i ønsket. Derfor kan I ikke beskytte data i det grønne regnskab, hvis de ikke kan fritages for aktindsigt i andre sammenhænge. Det kan f.eks. være oplysninger i en ansøgning om miljøgodkendelse og eventuelle egenkontrolresultater, som I indsender til tilsynsmyndigheden
• Ledelsens redegørelse savner generelt en beskrivelse af medarbejdernes rolle i arbejdet med det grønne regnskab og i miljøarbejdet generelt, ligesom beskrivelsen af arbejdsmiljøforholdene er sparsom
• Kun få virksomheder har valgt at få en revisorpåtegning af regnskabet. Den typiske revisorpåtegning omfatter kun en kontrol af, om lovens krav er opfyldt, og om der er sammenhæng med det økonomiske regnskab

6.2 Kravene til en EMAS-redegørelse

Det er et krav i EMAS, at virksomheden skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, der giver omverdenen et troværdigt og dækkende billede af virksomhedens faktiske miljøpræstation og ambitioner for miljøarbejdet. Miljøredegørelsen skal udarbejdes for hvert anlægsområde, der er registreret under EMAS. Miljøredegørelsen skal udarbejdes efter afslutningen af hver miljørevisionscyklus. Det vil sige minimum hvert tredje år.

Ifølge EMAS skal miljøredegørelsen navnlig indeholde følgende elementer:

1. En beskrivelse af virksomhedens aktiviteter
2. En vurdering af alle væsentlige miljømæssige emner, der er relevante i forbindelse med aktiviteterne
3. Et resumé af kvantitative data om emissioner af forurenende stoffer, affaldsfrembringelse, forbrug af råmaterialer, energi og vand, om støj samt i givet fald om andre væsentlige miljømæssige forhold
4. Andre faktorer vedrørende indsatsen på miljøområdet
5. En fremlæggelse af den miljøpolitik, det miljøprogram og det miljøstyringssystem, som virksomheden har indført
6. Sidste frist for fremlæggelsen af næste miljøredegørelse
7. Navnet på den akkrediterede miljøverifikator

Miljøredegørelsen skal fremtræde i en kortfattet, letforståelig form, og tekniske oplysninger kan tilføjes i bilag. Der skal specielt gøres opmærksom på væsentlige ændringer, der er sket siden den foregående redegørelse.

I det udkast til EMAS, der foreligger fra EU-Kommissionen, er der foreslået følgende ændringer til miljøredegørelsen:

• Miljøredegørelsen skal opfattes som en samlet mængde verificeret information, som virksomheden skal stille til rådighed for offentligheden. Informationen skal dermed ikke nødvendigvis publiceres i én enkelt rapport, men skal dog foreligge klart og sammenhængende i en papirversion for de interessenter, som ikke har mulighed for at skaffe informationen ad andre kanaler. Virksomheden opmuntres til at benytte andre kommunikationsmidler, såsom hjemmesider, artikler, etc.
• Virksomheden kan bruge udvalgte informationer i kommunikationen med udvalgte målgrupper og bruge EMAS-logoet på disse publikationer
• Informationerne i miljøredegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens produkter samt de miljøeffekter, som virksomhedens aktiviteter giver anledning til
• Hvis miljøredegørelsen omfatter nøgletal for miljøpræstationen, skal nøgletallene være forståelige og entydige samt muliggøre en sammenligning fra år til år og med andre virksomheder eller myndighedskrav
• Virksomheden skal have en åben dialog med interessenterne for at identificere deres interesser og ønsker til informationer i miljøredegørelsen
• Virksomheder med flere anlægsområder kan udarbejde én samlet miljøredegørelse, som dækker flere anlægsområder. Virksomheden skal dog sikre, at det enkelte anlægsområdes væsentlige miljøpåvirkninger fremgår klart af miljøredegørelsen
• Informationerne i miljøredegørelsen skal opdateres årligt og ændringer skal verificeres af miljøverifikatoren