[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Principper for beregning af vandafledningsbidrag.

Bilag 3.1

 Forudsætninger for boligfordeling og -vandforbrug.

I alle modeller, både ved kommunetype A (bolig-erhvervskommune) og kommunetype B (bolig-sommerhuskommune), forudsættes boligsammensætningen således:

5 % af boligerne har et årligt vandforbrug på 30 m³.
20 % af boligerne har et årligt vandforbrug på 80 m³.
50 % af boligerne har et årligt vandforbrug på 140 m³.
20 % af boligerne har et årligt vandforbrug på 200 m³.
5 % af boligerne har et årligt vandforbrug på 250 m³.

Endvidere forudsættes, at 1/3 af boligerne med et vandforbrug på hhv. 30, 80 og 140 m³/år er lejligheder i etageejendomme, og at der er 10 lejligheder i en etageejendom. Forudsætningen om antal lejligheder pr. ejendom er kun relevant ved målermodellen og stikmodellen, idet arealmodellen og enhedsmodellen er uafhængig af boligtypen.

Det gennemsnitlige årlige vandforbrug pr. bolig udgør med ovennævnte fordeling 140 m³. I henhold til Vandforsyningsstatistik 1996 (Danske Vandværkers Forening, Miljøstyrelsen, Geus, 1997) udgør det gennemsnitlige husholdningsforbrug for 1996 139 liter pr. person pr. døgn, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt vandforbrug på ca. 140 m³ pr. bolig. Minimumsforbruget til husholdning udgør i henhold til Vandforsyningsstatistik 1996 (Danske Vandværkers Forening, Miljøstyrelsen, Geus, 1997) 81 liter pr. person pr. døgn, hvilket svarer til 30 m³ pr. person pr år, hvorfor dette forbrug er valgt som det laveste forbrug i ovennævnte fordeling.

Miljøstyrelsen har modtaget oplysninger vedrørende fordeling af boligforbrug i Ikast Kommune. Vurderet på baggrund af oplysninger om antal indbyggere pr. husstand og aldersfordeling for hhv. Ikast Kommune og hele landet (Indenrigsministeriet, 1995) er Ikast Kommune nogenlunde repræsentativ for en landsfordeling. En sammenligning af ovennævnte fordeling for boligforbrug med fordelingen af boligforbrug for Ikast viser god overensstemmelse. Spredningen er dog lidt større for Ikastfordelingen, men denne afvigelse i spredningen vurderes at være uden betydning for modellerne. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at ovennævnte fordeling er anvendelig som forudsætning i beregningerne.