[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Principper for beregning af vandafledningsbidrag.

Bilag 3.2

Forudsætninger for erhvervsfordeling- og vandforbrug.

I alle eksemplerne med erhvervsejendomme, dvs. for alle modeller med kommunetype A (bolig-erhvervskommune), er erhvervsprocentandelen fastsat på baggrund af kommunens samlede vandforbrug.

Vurderet på baggrund af kommunernes konteringer af indtægter fra henholdsvis boliger og erhverv for 1995 udgør erhvervsandelen af kommunernes samlede vandforbrug - vægtet efter indbyggertal - 30 %. Nogle kommuner har konteret hele indtægten på boliger, og disse er således ikke medregnet. Da det må formodes, at de kommuner, der ikke har foretaget en opdeling på boliger og erhverv, overvejende er kommuner med en lille erhvervsandel, vil den reelle erhvervsprocent ligge lavere. Som "middel-kommune" er derfor valgt eksempler, hvor erhvervsvandforbruget udgør 25 % af kommunens samlede vandforbrug.

Da størrelsen af ændringen af vandafledningsbidraget er meget afhængig af erhvervsandelen i kommunen, er der i betænkningen endvidere medtaget tal for en "ekstrem-kommune". Den højeste erhvervsandel er ifølge kommunernes konteringer for 1995 70 %. Som ekstremkommune er derfor valgt en kommune, hvor erhvervsvandforbruget udgør 70 % af kommunens samlede vandforbrug.

Erhvervsejendomme er delt op i erhvervsejendomme med stort vandforbrug og erhvervsejendomme med lille vandforbrug. Vandforbruget for disse to kategorier er fastsat således, at det udgør henholdsvis 10 gange og 1/10 af gennemsnitsvandforbruget for en boligenhed (140 m³ pr. år for en boligenhed, jf. bilag 3.1). Vandforbruget for disse to kategorier fastsættes derfor således:

Erhvervsejendomme med stort vandforbrug:

1.400 m³/år pr. 800 m² grundareal svarende til 17.500 pr. år pr. hektar.

Erhvervsejendomme med lille vandforbrug:

14 m³/år pr. 800 m² grundareal svarende til 175 m³ pr. år pr. hektar.

Der er for både middelkommunen og ekstremkommunen for alle modeller lavet beregninger for både en kommune med vandforbrugende erhverv og en kommune med mindre vandforbrugende erhverv.

Neden for ses fordelingen mellem de to erhvervskategorier for en kommune med vandforbrugende erhverv og en kommune med mindre vandforbrugende erhverv.

Med hensyn til erhvervsfordelingen findes en del publikationer vedrørende forskellige branchers vandforbrug. Miljøstyrelsen mangler imidlertid oplysninger om typiske "kommunefordelinger" for såvel grundstørrelse som vandforbrug og sammenhængen mellem disse størrelser.

I Vandprisudvalgets betænkning (Miljøministeriet, 1983) er opgivet vandforbrug for industrikategorier med "mindre" "middel" og "stort" vandforbrug pr. arealenhed. Vandforbrugene for de tre kategorier er følgende:

Mindre vandforbrug: 250-2.500 m³ pr. år pr. hektar
Middel vandforbrug: 7.500-12.500 m³ pr. år pr. hektar
Stort vandforbrug: 10.000-75.000 m³ pr. år pr. hektar

Tallene stammer ifølge Vandprisudvalgets betænkning (Miljøministeriet, 1983) fra (Polyteknisk Forlag, 1976) og er således over 20 år gamle, hvorfor det må antages, at specielt vandforbruget for industrier med stort vandforbrug i dag er væsentlig lavere.

COWI, Rådgivende Ingeniører AS, har oplyst, at firmaet ved udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner fastsætter følgende vandforbrug, i tilfælde hvor kommunen ikke er i besiddelse af mere konkrete tal for fremtidige erhvervsområder:

1.000 m³ pr. år pr. hektar for områder, hvor der planlægges erhverv med lavt vandforbrug.

2.500 m³ pr. år pr. hektar for områder, hvor der planlægges erhverv med moderat vandforbrug (lettere fremstillingsindustri).

Variationen i ejendommenes vandforbrug inden for et erhvervsområde kan dog være betydelig, ligesom der lokalt kan være udlagt områder til specifikke industriformål med særligt stort vandforbrug. Ovennævnte tal kan derfor blot give en indikation af størrelsen af det gennemsnitlige vandforbrug for erhvervsejendomme i områder, der ikke er udlagt til specifikke industriformål.

Reguleringen af tilledningen fra den enkelte ejendom sker ved en tilslutningstilladelse meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, og denne tilslutningstilladelse skal være i overensstemmelse med spildevandsplanen. Kommunen er således kun forpligtet til at modtage den spildevandsmængde, der i spildevandsplanen er fastsat for det pågældende område. I praksis gives der dog, ved meddelelse af tilslutningstilladelser til konkrete ejendomme, tilladelser til afledning af en større spildevandsmængde, idet andre ejendomme inden for området afleder mindre mængder.

Midtjysk Farveri i Ikast Kommune har et vandforbrug på ca. 300.000 m³ pr. år pr. hektar (1996) og er således et eksempel på en virksomhed med et vandforbrug, der er større end svarende til almindeligt anvendte planlægningstal.

Ud fra oplysninger om vandforbrug for industrikategorier med "mindre", "middel" og "stort" vandforbrug i Vandprisudvalgets betænkning (Miljø-ministeriet, 1983) samt almindeligt anvendte forudsætninger om vandforbrug for erhvervsområder i forbindelse med spildevandsplanlægning er det Miljøstyrelsens vurdering, at det gennemsnitlige erhvervsvandforbrug for de fleste kommuners vedkommende vil befinde sig i intervallet 346 - 2.940 m³ pr. år pr. hektar.