[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Principper for beregning af vandafledningsbidrag.

5. Fritagelse for eller nedsættelse af betaling for vandafledningsbidrag i visse situationer

5. Fritagelse for eller nedsættelse af betaling for vandafledningsbidrag i visse situationer
5.1 Baggrund
5.1.1 Nugældende lovgivning
5.1.2 Problemstilling
5.1.3 Kommissorium
5.2 Udvalgets overvejelser og forslag
5.2.1 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag i forbindelse med afværgepumpninger
5.2.2 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand
5.2.3 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved alternativ afledning af regnvand
5.2.4 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand
5.3 Konklusion
5.3.1 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved afværgepumpninger.
5.3.2 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand
5.3.3 Fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved alternativ afledning af regnvand
5.3.4 Fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand

I overensstemmelse med princippet "forureneren betaler" er det i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. forudsatte udgangspunkt, at der skal betales for alt spildevand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg, medmindre andet direkte eller indirekte fremgår af loven, som det f.eks. er tilfældet med tag- og overfladevand.

Da det rent praktisk er vanskeligt at måle den vandmængde, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg, har man i loven valgt at lægge ejendommens vandforbrug til grund som parameter for opkrævning af vandaflednings-bidraget, udfra en betragtning om, at det vand, der går ind, svarer til det vand, der ledes til det offentlige spildevandsanlæg.

Tag- og overfladevand indgår således ikke i beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget efter de nugældende regler i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, såfremt det tilledes på traditionel vis.

Begrundelsen herfor skal søges i et ønske om at sikre enkle regler samt betydelige komplikationer ved at regulere betalingen efter mængden af tag- og overfladevand, idet dette ville nødvendiggøre en måling af vandmængden, hvilket i praksis er vanskeligt at realisere generelt.

Hvis tag- og overfladevand derimod erstatter almindeligt vandforbrug og derefter tilledes kloakken, skal der imidlertid opsættes måler og betales vandafledningsbidrag heraf.

For afværgevand, filterskyllevand og kølevand gælder tilsvarende, at der skal betales for alt vand, der tilledes kloakken - også selvom der ikke er tale om et forbrug af vandværksvand.

Princippet for betaling er det samme som for almindeligt spildevand. Der skal betales pr. m³ vand, der afledes til kloakken.

5.1.2 Problemstilling

Problemstillingen om fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag for afværgepumpninger, filterskyllevand og kølevand var medtaget i Spildevandsudvalgets kommissorium.

Spildevandsudvalget kunne imidlertid ikke nå til enighed. Flertallet i udvalget anbefalede, at der som udgangspunkt fortsat skulle betales vandafledningsbidrag for afværgevand, men at kommunalbestyrelsen kunne nedsætte vandafledningsbidraget eller lade det helt bortfalde. Flertallet anbefalede endvidere, at der som udgangspunkt skulle betales vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand, men at vandafledningsbidraget skulle kunne nedsættes. Flertallet i udvalget fandt, at dette særligt kunne blive aktuelt, hvis afledningen sker udenom renseanlægget.

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening anbefalede, at vand fra afværgepumpninger som udgangspunkt skulle fritages for vandafledningsbidrag og spildevandsafgift. Mindretallet fandt endvidere, at såfremt det afledte vand var af en sådan karakter, at spildevandsanlægget kunne påvise merudgifter i forbindelse med vandets behandling i anlægget, skulle der dog være mulighed for opkrævning af vandafledningsbidrag i overensstemmelse hermed.

Da der ikke kunne opnås enighed i udvalget, besluttede ministeren, at der ikke skulle foretages ændringer på dette punkt i forbindelse med lovændringen om spildevand i det åbne land, men at problemstillingen i stedet skulle medtages i nærværende udvalgs kommissorium.

Udvalget er endvidere blevet bedt om at overveje, hvorvidt der skal kunne gives fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget for alternativ afledning af tag- og overfladevand.

Spørgsmålet om fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved alternativ afledning af tag- og overfladevand er blevet yderligere aktualiseret efter, at der med lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land i overensstemmelse med Spildevandsudvalgets anbefaling blev indsat en bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 29 til ministeren til at fastsætte nærmere regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten inden for offentligt kloakopland.

De nærmere regler for udtræden er fastsat i den nye spildevandsbekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Nogle kommuner har givet udtryk for, at tilbagebetaling af 40 pct. af tilslutningsbidraget ikke er et tilstrækkelig incitament for ejere af eksisterende ejendomme til at ville udtræde. En reduktion af vandafledningsbidraget ville forøge incitamentet.

Et andet forhold, som for tiden har politisk bevågenhed og er genstand for interesse fra kommuner og borgere, er spørgsmålet om betaling af vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand, f.eks. til toiletskyl.

Dette udvalgs oprindelige kommissorium, dateret 11. september 1997, er derfor, som konkluderet på udvalgets første møde den 31. oktober 1997, udvidet til også at omfatte denne problemstilling.

5.1.3 Kommissorium

Udvalget er blevet bedt om at overveje, hvorvidt der skal gives adgang til, at vandafledningsbidraget for så vidt angår særlige typer spildevand - specielt vand fra afværgepumpninger - skal kunne nedsættes eller helt bortfalde. Udvalget er endvidere blevet bedt om at overveje, hvorvidt der skal kunne gives reduktion i vandafledningsbidraget for alternativ afledning henholdsvis genanvendelse af tag- og overfladevand.

Udvalget er bedt om at redegøre for hvilke betingelser, der i givet fald bør være opfyldt, og skal endvidere redegøre for et eventuelt forslags økonomiske og administrative konsekvenser

5.2 Udvalgets overvejelser og forslag

Lovgrundlaget for nyere jordforurening - og dermed også afværgepumpninger - er miljøbeskyttelsesloven i de tilfælde, hvor man regulerer gennem tilladelser eller påbud i relation til forurening af jorden og grundvandet samt tilsynsaktivitet i relation hertil.

Lovgrundlaget for administration af gammel jordforurening - afværgepumpninger er lov 420/90 om affaldsdepoter, senest ændret ved lov nr. 396 af 22. maj 1996.

På affaldsdepotområdet er det amterne, der fører tilsyn og udarbejder forslag til afværgeforanstaltninger, godkender projekter og forestår udførelsen af de offentligt prioriterede projekter.

I medfør af affaldsdepotloven er det amtet, der træffer beslutning om registrering af forurenede grunde. Amtet prioriterer hvilke grunde, der skal undersøges nærmere med henblik på oprydninger, og træffer beslutning om hvilke grunde, der skal iværksættes oprydninger på. Disse beslutninger baseres på den konkrete miljø- og sundhedsfare.

Det er endvidere amtsrådet, der er ansvarlig myndighed i forbindelse med undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der foretages i medfør af værditabsloven. Det vil sige såvel gamle forureninger, der også falder ind under affaldsdepotloven, som nyere forureninger før 1993, der ikke falder under affaldsdepotloven, men som er forurenet i tilsvarende grad.

I medfør af miljøbeskyttelsesloven er det kommunalbestyrelsen, der fører det generelle tilsyn med forureninger, hvor dette ikke særligt er henlagt til amtsrådene. Opgavefordelingen er fastlagt i miljøbeskyttelsesloven §§ 65 og 66.

Hertil kommer, at kommunen er kompetent myndighed i forhold til håndhævelse af olietankbekendtgørelsen. I dag løser de enkelte primærkommuner opgaver i forbindelse med jordforureninger som en del af deres miljøforvaltning.

Af frivillige oprensningsprojekter kan specielt nævnes Oliebranchens Miljøpulje.

Den 21.december 1992 underskrev Oliebranchens Fællesrepræsentation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Miljøstyrelsen en aftale om oprydning af forurenede grunde, hvorpå der har ligget benzinstationer. Aftalen trådte i kraft medio 1993. Ordningen omfatter både grunde, hvor der tidligere har været detailsalg af benzin, og anlæg som skal nedlægges inden for en nærmere bestemt periode.

Aftalen er et supplement til de traditionelle styringsmidler, idet den er baseret på den gældende lovgivning, og den har ikke medført ændringer i disse, hvilket også betyder, at den følger samme kompetencefordeling som findes efter hhv. affaldsdepotloven og miljøbeskyttelsesloven.

Forslag til oprydningsprojekter kan indsendes af amter, kommuner og oliebranchen, hvor det er tidspunktet for forureningen, der bestemmer, hvilken myndighed, der er den kompetente.

Til at foretage den landsdækkende miljømæssige prioritering af samtlige indsendte forslag, er der nedsat et råd, Miljøpuljerådet, der består af repræsentanter fra de organisationer der har indgået aftalen. Det er amterne der forestår godkendelse, afmelding og frigivelse af registrerede affaldsdepoter i forbindelse med oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje.

Herudover kan nævnes at også DSB og Forsvaret har iværksat store frivillige afværgeprojekter.

Den nye jordforureningslov

Der indføres med lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord fuldt forureneransvar for forureninger fra virksomheder, der sker den 1. januar 2001 eller senere. Det vil sige, at man har ansvaret for forureningen, selvom man ikke har handlet uforsvarligt, overtrådt regler eller lignende. Forureninger forårsaget af brand, hærværk og naturkatastrofer er dog undtaget.

Med den nye jordforureningslov kan en virksomhed, der har forurenet en grund, ikke længere flytte fra sit ansvar. Myndighederne vil kunne kræve, at forureneren rydder op, selv om denne har solgt den forurenede grund. Påbud om oprydning kan fastholdes overfor nye ejere.

Det fulde (ubetingede) forureneransvar er ikke et grundejeransvar, men et forureneransvar. Det betyder, at en grundejer, der ikke selv har forårsaget jordforureningen, ikke efter forslagets nye ansvarsregler kan pålægges at foretage en oprydning af en forurenet grund, som han måtte have erhvervet i god tro (det vil sige, at grundejeren ikke vidste eller burde have vidst, at der var varslet eller meddelt påbud til forureneren).

Køberen af en forurenet ejendom kan kun forpligtes til at rydde op efter sælger, hvis der bl.a. er forvarslet eller meddelt påbud til sælgeren eller tidligere ejer.

Som det fremgår af ovenstående er afværgepumpninger hovedsageligt en opgave, der varetages af de kommunale myndigheder, men der forekommer også afværgepumpninger foranlediget af private virksomheder - herunder private vandforsyninger.

Afværgepumpningers karakter og tidsmæssige udstrækning varierer alt afhængig af mængde og kvalitet af vandet.

Udvalget finder dog, at det i mange tilfælde ikke er forbundet med væsentlige driftsudgifter at rense vand fra afværgepumpninger ved tilledning til offentlig kloak. Tilledning af afværgevand kan - hvis det er tilstrækkeligt rent - ske til regnvandsledning i separatsystem, og afledning kan således ske udenom renseanlæg med de deraf følgende reducerede omkostninger.

Ved afværgepumpninger oppumpes imidlertid store mængder vand, hvilket tilsvarende alt andet vand, der tilledes renseanlægget, medfører en hydraulisk merbelastning på kloakledninger, pumpestationer, bassiner og renseanlæg, med deraf følgende øgede driftsudgifter. Den hydrauliske merbelastning medfører endvidere alt andet lige større total udledning af stoffer. På grund af den større udledning af stoffer bliver renseanlægget pålagt en større spildevandsafgift.

Økonomisk kan det i dag være billigere at etablere avanceret vandbehandling til at rense vandet fra en afværgepumpning i stedet for at lade vandet transportere i det offentlige spildevandsanlæg, da de typisk store vandmængder medfører et tilsvarende stort vandafledningsbidrag.

Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved afværgepumpninger vil kunne medføre den økonomiske konsekvens, at finansieringen af udgifterne hertil flyttes.

Afværgepumpninger er af generel samfundsmæssig interesse, hvorfor det som nævnt typisk er en offentlig opgave, som i dag er skattefinansieret. Til billedet hører, at amterne over bloktilskuddene kompenseres i et vist omfang for opgaver i forbindelse med oprensning af grunde, hvor jorden er forurenet.

Det er således borgerne eller forbrugerne, der totalt set finansierer merudgifterne ved håndtering af vandet fra afværgepumpningerne over skatten.

Ved en fritagelse for vandafledningsbidrag - det vil sige "gratis" tilledning af afværgevandet til det offentlige spildevandsanlæg - vil merudgifterne til afværgepumpningerne blive minimeret for de for afværgepumpningerne ansvarlige. Merudgifter i form af øgede driftsudgifter på grund af hydraulisk merbelastning på renseanlæg og kloakker eller på grund af forøgelse af spildevandsafgift skal i stedet afholdes af kloakforsyningen, og dermed af dennes brugere.

Der er i udvalget givet udtryk for den betragtning, at private afværgeforanstaltninger ikke nødvendigvis altid gennemføres ud fra de samfunds- og miljømæssige hensyn, som ligger til grund for de offentlige afværgeforanstaltninger. Ved private bolig- og erhvervsbyggerier, som har et økonomisk indtjeningssigte, vil en fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget for en afværgeforanstaltning, som gennemføres i forbindelse med byggeriet, således kunne tilgodese den pågældende bygherres økonomiske sigte på bekostning af spildevandsforbrugerne. En sådan situation bør undgås.

Det er ofte af samfundsmæssig interesse at foretage afværgeforanstaltninger, men som led i den økonomiske og miljømæssige prioritering (mest miljø for pengene) kan de store udgifter til vandafledningsbidrag ved tilledning af afværgevandet til offentligt spildevandsanlæg i dag medføre, at man udskyder eller i værste fald undlader af foretage afværgepumpningerne.

Omvendt kan det frygtes, at en generel fritagelse for vandafledningsbidraget ikke vil animere til, at der foretages en afvejning af, hvad der i det konkrete tilfælde vil være den miljømæssigt mest hensigtsmæssige renseløsning - eksempelvis en alternativ renseforanstaltning - hvis det er "gratis" at tillede afværgevandet til det offentlige spildevandsanlæg.

En generel fritagelse vil endvidere stride mod princippet om "Forureneren betaler".

Miljømæssigt er det uhensigtsmæssigt at tillede vandet til renseanlægget - idet tyndere spildevand som udgangspunkt giver en dårligere rensning. I bedste fald vil spildevandet blive renset til samme koncentrationsniveau og der vil - på grund af øgede vandmængder - blive udledt større stofmængder.

En konkret mulighed for nedsættelse eller fritagelse vurderes ikke at være forbundet med større administrative konsekvenser.

Det er udvalgets opfattelse at meget taler for fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget for afværgevand.

Udvalget har diskuteret hvorvidt udgangspunktet skal være fritagelse eller mulighed for opkrævning af delvis betaling, eller om udgangspunktet skal være fuld betaling med mulighed for nedsættelse eller hel fritagelse for betaling af vandafledningsbidraget.

Dansk Industri, Danske Vandværkers Forening, Danmarks Private Vandværker, Amtsrådsforeningen og Københavns Kommune har ønsket, at afværgevand som udgangspunkt skal være fritaget for vandafledningsbidrag, hvilket der dog ikke har kunnet opnås enighed om i udvalget. Denne del af udvalget har derfor valgt at støtte en anbefaling af, at udgangspunktet fortsat er betaling af fuldt vandafledningsbidrag med mulighed for nedsættelse eller hel fritagelse.

Udvalget anbefaler, at der som udgangspunkt fortsat skal betales vandafledningsbidrag for afværgevand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan nedsætte vandafledningsbidraget eller lade det helt bortfalde.

Udvalget finder, at der ved en afgørelse om fritagelse for eller nedsættelse af bidraget særligt skal lægges vægt på, om der er tale om en afværgepumpning, der foretages af samfunds- og miljømæssige hensyn - herunder hensyn til beskyttelsen af grundvandsressourcer og overfladerecipienter.

Udvalget lægger endvidere vægt på, at den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning finder anvendelse på kommunalbestyrelsernes afgørelse om fritagelse for eller nedsættelse af bidraget, ligesom udvalget lægger vægt på at "forureneren-betaler-princippet" fortsat finder anvendelse på betaling for afværgepumpninger.

Udvalget finder endeligt, at fritagelse for eller nedsættelse af bidraget særligt kan blive aktuel, hvis andre afledningsløsninger ikke findes at være samfundsøkonomisk acceptable og afledningen af afværgevandet sker uden om renseanlæg.

5.2.2 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand

Som nævnt i afsnit 5.1.1 skal der betales for alt vand, der tilledes det offentlige kloaksystem, og der differentieres ikke i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. mellem forskellige typer af spildevand, med den undtagelse, at der kan kræves ekstra bidrag - særbidrag - for tilledning af særligt forurenet spildevand, når rensning af vandet giver anledning til ekstra omkostninger på renseanlægget.

Udvalget finder, at det i mange tilfælde ikke er forbundet med væsentlige udgifter at behandle filterskyllevand og kølevand. Tilledning af filterskyllevand og kølevand kan - hvis det er tilstrækkeligt rent - ske til regnvandsledning i separat system, og afledning kan således ske udenom renseanlæg med de deraf følgende reducerede omkostninger.

Det bemærkes dog, at tilledning af filterskyllevand og kølevand til offentligt spildevandsanlæg altid vil være forbundet med udgifter til drift af pumpestationer og ledninger tilsvarende andet spildevand. Ligeledes vil den hydrauliske merbelastning betyde større vandmængder gennem renseanlæggene, hvilket alt andet lige giver større total udledning af stoffer. Renseanlægget kommer herved til at betale mere i spildevandsafgift, og der vil generelt være tale om øgede omkostninger ved drift som følge af de større vandmængder.

For filterskyllevand og kølevand vil der i mange tilfælde - hvis vandet er tilstrækkeligt rent - være mulighed for direkte at udlede vandet til vandmiljøet i stedet for at tillede vandet til renseanlæg. Muligheden for direkte udledning af filterskyllevand og kølevand er aktualiseret i kraft af de nye regler om udtræden af den offentlige kloakforsyning, der blev indført med lov nr. 325 af 14. maj 1997.

Med renere teknik er det endvidere i dag muligt at genanvende filterskyllevand - således at tilledning af filterskyllevand kan reduceres væsentligt.

Etableringsomkostninger til direkte udledning af filterskyllevand og kølevand til vandmiljøet kan være betydeligt mindre end at betale for behandlingen af vandet via den offentlige kloakforsyning. Etablering af renere teknik til genanvendelse af filterskyllevand vil også ved større anlæg kunne være rentabelt i forhold til tilledning til offentlig kloak.

Udgifter i forbindelse med tilledning af filterskyllevand og kølevand påhviler i dag de virksomheder, der tilleder filterskyllevandet og kølevandet til det offentlige spildevandsanlæg.

Ved en fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget flyttes udgifterne til behandling af vandet på renseanlægget m.v. over på kloakforsyningens øvrige brugere.

Afledning af filterskyllevand og kølevand rummer ikke de samme samfundsmæssige hensyn som afledning af vand fra afværgepumpninger.

Imod fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand taler, at fritagelse ikke animerer til etablering af genanvendelsesforanstaltninger af vandet på virksomheden eller til etablering af alternative metoder til behandling af vandet.

Det er uhensigtsmæssigt at tillede vandet til renseanlægget - idet tyndere spildevand kan give en dårligere rensning. I bedste fald vil spildevandet blive renset til samme koncentrationsniveau og der vil - på grund af øgede vandmængder - blive udledt større stofmængder.

En konkret mulighed for fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget i relation til filterskyllevand og kølevand vurderes ikke at være forbundet med større administrative konsekvenser.

Udvalget finder ikke, der bør være mulighed for fuldstændig fritagelse for vandafledningsbidrag i forbindelse med afledning af filterskyllevand og kølevand.

I udvalget er der endvidere enighed om, at udgangspunktet bør være fuld betaling med mulighed for, at kommunalbestyrelsen konkret kan nedsætte vandafledningsbidraget.

Dette findes særligt at være aktuelt, hvis tilledning kan ske udenom renseanlæg og hvis andre afledningsløsninger ikke findes at være økonomisk acceptable.

Udvalget anbefaler, at der som udgangspunkt fortsat skal betales vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan nedsætte vandafledningsbidraget.

Udvalget finder, at der ved en afgørelse om nedsættelse af bidraget særligt skal lægges vægt på, om der er miljømæssige hensyn, der taler for nedsættelse af bidraget.

Udvalget finder, at en nedsættelse af bidraget særligt kan blive aktuel, hvis afledningen af filterskyllevandet eller kølevandet sker udenom renseanlægget og hvis andre afledningsløsninger ikke findes at være økonomisk acceptable.

Med lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er der indsat hjemmel for miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen. De nærmere betingelser for udtræden vil blive fastsat i den nye spildevandsbekendtgørelse.

De nærmere regler for udtræden, der er fastsat i den nye spildevandsbekendtgørelse er fastsat i overensstemmelse med Spildevandsudvalgets anbefalinger til en procedure, der skal iagttages ved behandlinger af sager om udtræden af kloakforsyningen.

Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan herefter ske under behørig hensyntagen til tre hovedhensyn - vandmiljøet, kloakforsyningens tekniske funktion og kloakforsyningens økonomi.

Der kan alene ske hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen, hvis dette indgår i kommunernes spildevandsplanlægning. Endvidere skal der være enighed herom mellem kommunen og grundejeren.

Med lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (Spildevandsrensning i det åbne land) blev der endvidere givet adgang til, at der kan ske hel eller delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget. Ved udtræden for tag- og overfladevand kan der maksimalt tilbagebetales 40 pct. af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på tidspunktet for aftalen om udtræden.

Nogle kommuner har givet udtryk for, at tilbagebetaling af 40 pct. af tilslutningsbidraget (på nuværende tidspunkt svarende til 12.000 kr. ekskl. moms) ikke er et tilstrækkelig incitament for ejere af eksisterende ejendomme til at ville udtræde. En reduktion af vandafledningsbidraget ville forøge incitamentet. Det bemærkes dog, at andre kommuner har givet udtryk for, at tilbagebetaling af 40% af tilslutningsbidraget ved udtræden gør det økonomisk ufordelagtigt for kommunen at tillade udtræden, idet der ikke opnås den ønskede besparelse til bassiner m.v.

Reduktion af vandafledningsbidraget er også relevant for nytilsluttede ejendomme, men her kan der ikke tales om incitamentsforøgelse, idet det er kommunerne, der i deres spildevandsplanlægning udstikker retningslinierne for tilslutning og dermed afgør, om der skal være tilslutning for tag- og overfladevand.

Som nævnt i afsnit 5.1.1 indgår tag- og overfladevand efter de nugældende regler i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg ikke i beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget.

Vandafledningsbidraget er således uafhængigt af mængden af tag- og overfladevand, der afledes til det offentlige spildevandssystem.

Der kan anlægges den betragtning, at der i princippet "gratis" kan afledes en vilkårlig stor mængde tag- og overfladevand - dog inden for de rammer for spildevandsanlægget, kommunalbestyrelsen har fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens regler.

Sagt på en anden måde, bidrager alle således proportionalt i forhold til vandforbruget til betaling for afledning og behandling af tag- og overfladevand.

Ved at yde en form for nedslag for de ejendomme, der ikke afleder tag- og overfladevand til det offentlige spildevandssystem, vil man opnå en vis grad af kostægthed.

Særligt hvis en reduktion gives i form af et fast beløb, f.eks. ved en reduktion af en eventuel fast del af vandafledningsbidraget, vil betalingen til en vis grad være kostægte, idet en sådan reduktion vil være uafhængig af vandforbruget, og idet reduktionen skal ses som et udtryk for, at en ejendom belaster det offentlige spildevandsanlæg med mindre vandmængder.

Økonomisk må en reduktion i vandafledningsbidraget på kort sigt antages at medføre en stigning i m³ -prisen for vandafledning. På længere sigt må det antages, at anvendelse af alternative afledningsløsninger vil afspejles i form af besparelser i kloakforsyningernes udgifter til regnvandsbassiner og ledningsnet samt mindre omkostninger på renseanlægget.

Det skal dog nævnes, at i de tilfælde, hvor der i kommunen er etableret separatsystemer for separering af regnvand, vil der ikke være særlige økonomiske fordele for kommunen i at etablere alternativ afledning.

Alternativ afledning - specielt i form af nedsivning af tag- og overfladevand vil fremme grundvandsdannelsen. Alternativ afledning vil endvidere mindske den hydrauliske belastning på kloakker og renseanlæg - og dermed nedsætte antallet og størrelsen af overløb fra kloaksystemet og bedre rensning af spildevandet på renseanlægget. I de tilfælde, hvor der allerede i dag er etableret separatsystemer for regnvand, vil der ikke være særlige miljømæssige fordele i etablering af alternativ afledning i form af eksempelvis nedsivning.

Omfanget af den miljømæssige gevinst afhænger af i hvor stort omfang den alternative afledning anvendes i kommunen.

Administrativt vil en reduktion i vandafledningsbidraget dog kunne føre til et relativt merarbejde i kommunerne, idet kommunerne ved beregning af vandafledningsbidrag konkret skal tage hensyn til, om en ejendom har alternativ afledning. Endvidere vil der tillige bestå et spørgsmål om, hvordan ejendomme, der allerede i dag har alternativ afledning, skal opnå en reduktion i vandafledningsbidraget.

Det har i udvalget været drøftet, hvorvidt en reduktion kun skulle tilbydes fremtidigt til ejendomme, der lå inden for oplande, hvor kommunalbestyrelsen var indstillet på at tillade udtræden for tag- og overfladevand. Dette forslag vurderes imidlertid at kunne medføre problemer med hensyn til lige behandling af kloakforsyningens øvrige brugere, der ikke i dag er tilsluttet for tag- og overfladevand.

Et flertal i udvalget kan, ud fra en samlet vurdering, ikke anbefale at der skabes mulighed for en reduktion i vandafledningsbidraget ved alternativ afledning af tag- og overfladevand.

Flertallet finder, at en reduktion i vandafledningsbidraget ved alternativ afledning af regnvand vil kunne give et øget incitament til anvendelse heraf, og dermed en ændret - men ønskelig afledningstruktur. Udvalget finder imidlertid ikke, at fordelene herved står mål med de administrative ulemper og det forhold, at betalingsreglerne herved ville blive mere komplicerede og uensartede kommunerne imellem.

Et mindretal bestående af Københavns Kommune og Kommunernes Landsforening og Danske Vandværkers Forening anbefaler, at der gennem lovgivningen etableres et for grundejerne økonomisk incitament, der kan fremme etableringen af private anlæg for nedsivning af regnvand i de kommuner, hvor man ønsker en sådan udvikling. Det økonomiske incitament bør ikke alene knyttes til de i spildevandsplanerne udpegede nedsivningsområder, men også til byggerier - herunder ikke mindst bysaneringer - hvor der lægges vægt på byøkologiske tiltag.

Mindretallet finder, at dette økonomiske incitament kan skabes ved at give kommunalbestyrelserne ret til - for byggerier, der lægger vægt på byøkologiske elementer - at yde tilskud på max. 40% af det aktuelle tilslutningsbidrag eller max. 12.000 kr. pr. boligenhed (indeksreguleret). Af hensyn til ordningens administration bør incitamentet alene være fremadrettet og gældende fra lovens vedtagelse.

I tilfælde, hvor regnvand genanvendes f.eks. til toiletskyl og dermed erstatter en del af det normale vandforbrug, vil der efter de gældende regler skulle betales vandafledningsbidrag herfor, da loven bygger på et princip om, at der skal betales for alt det vand, der tilledes kloaksystemet.

Begrundelse for dette er, at spildevandssystemets udgifter er helt uafhængige af, om de forurenende stoffer tilføres med genanvendt regnvand eller vandforsyningsvand.

Det er således efter de nuværende regler sådan, at et separat forsyningssystem til opsamling af regnvand skal forsynes med måler, og at resultatet skal indgå i beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget.

Selvom genanvendt regnvand tilledes kloaksystemet på lige fod med andet vand, der anvendes i ejendommen, kan der opnås en reduktion i belastningen på kloakker og renseanlæg, idet regnvandet ellers skulle afledes til kloakken på ejendomme, hvor tag- og overfladevand er tilsluttet det offentlige spildevandssystem. Dette er specielt udpræget hvis det offentlige spildevandssystem er et fællessystem.

Kloakforsyningen kan således have både tekniske, miljømæssige og økonomiske interesser i, at regnvand genanvendes.

Efter Miljøstyrelsens opfattelse rummer den nugældende lovgivning ikke mulighed for tilladelse til genanvendelse af regnvand. Miljøstyrelsen arbejder imidlertid for tiden med, at det inden for vandforsyningslovgivningen skal gøres muligt at genanvende tagvand til husholdningsformål såsom toiletskyl og tøjvask, uden at vandet lever op til de kvalitetskrav, der ellers gælder for drikkevand.

Da lov om betalingsregler for spildevandsanlæg i forvejen bygger på forenklede principper, og da der i forvejen ikke er fuld overensstemmelse mellem den vandmængde, der betales for, og den spildevandsmængde, der afledes, bør det overvejes, om det i forlængelse af de initiativer, der tages inden for vandforsyningslovgivningen, skal gøres muligt, at der kan ydes reduktion eller fuldstændig fritagelse for vandafledningsbidraget for det regnvand, der genanvendes i husholdningerne.

Det bemærkes, at man ved fuldstændig fritagelse for den genanvendte regnvandsmængde muligt "legaliserer" en løsning, der formentlig allerede har en vis udbredelse, i og med at vandtanke til opsamling af regnvand forhandles i byggemarkeder m.v. og derfor i en række tilfælde tages i anvendelse uden de fornødne tilladelser.

Omvendt vil en fuldstændig fritagelse for betaling for genanvendt regnvand medføre en større udbredelse af sådanne løsninger, hvis tekniske og miljømæssige konsekvenser endnu ikke kendes fuldt ud.

Det må antages, at fritagelse for vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand på kort sigt vil medføre en stigning i vandafledningsbidraget. På længere sigt, vil der ved udbredt anvendelse af løsninger til genanvendelse af regnvand være en mindre hydraulisk belastning på renseanlægget og bassiner m.v. , hvilket naturligt vil medføre et fald i kloakforsyningens udgifter til renseanlægget og bassiner.

Heroverfor står, at der ved en fastholdelse af de nuværende regler skal investeres i separate målere til beregning af regnvandsmængderne der bliver genanvendt, ligesom de øgede administrative omkostninger for kommunerne må antages at blive afspejlet i vandafledningsbidraget.

De miljømæssige, hygiejniske og tekniske konsekvenser ved genanvendelse af regnvand er endnu ikke fuldstændig belyst.

Det er dog givet at genanvendelse af regnvand i husholdningerne vil reducere den hydrauliske belastning på kloakker og renseanlæg - og dermed forårsage færre overløb fra kloaksystemet og medføre bedre rensning af spildevandet på renseanlægget.

Omfanget af den miljømæssige gevinst afhænger af, hvor stor udbredelse genanvendelse af regnvand får. I en rapport fra Miljøstyrelsen og By og Boligministeriet fra januar 1998 om boligernes vandforbrug (Miljøstyrelsen og By- og Boligministeriet, 1998) fremgår det, at beregninger på genanvendelse af regnvand til husholdningsformål har vist, at genanvendelse af regnvand kun i et meget begrænset omfang vil kunne erstatte forbruget af vandværksvand.

En fuldstændig fritagelse for betaling af genanvendt regnvand må antages at medføre en administrativ lettelse for kommunerne, idet der blot ses bort fra den mængde regnvand, der tilledes kloakken. Kommunerne vil således ikke som i dag skulle kræve, at der skal opsættes en speciel måler for regnvandet, der genanvendes i husholdningen, ligesom denne måler skal aflæses for at indgå i kommunernes beregning af vandafledningsbidraget.

Reduktion for betaling i forbindelse med genanvendelse af regnvand må antages at betyde et vist administrativt merarbejde, idet kommunerne skal tage konkret stilling til spørgsmålet om betaling i hvert enkelt tilfælde.

Et flertal i udvalget finder, at der som udgangspunkt fortsat skal betales vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan nedsætte vandafledningsbidraget eller lade det helt bortfalde.

Flertallet i udvalget finder, at der med løsninger til genanvendelse af regnvand kan opnås en reduktion i belastningen på kloakker og renseanlæg samt den samlede udledning af stoffer, hvorfor der kan være både tekniske, miljømæssige og økonomiske fordele i, at regnvand genanvendes. Udvalget finder endvidere, at der med fritagelse alene vil være tale om en administrativ lettelse for kommunerne.

Et mindretal i udvalget bestående af Danske Vandværkers forening og Danmarks Private Vandværker finder, at der bør skelnes mellem det regnvand, der opsamles og anvendes til havevanding, bilvask m.m. og det vand, der føres ind i bygninger og anvendes i den daglige husholdning som erstatning for den almindelige drikkevandsforsyning.

I tilfælde hvor regnvand opsamles og anvendes til havevanding m.m., mener mindretallet at dette kan sidestilles med andre situationer, hvor vandet ikke ledes til det offentlige spildevandsanlæg. Ud fra denne betragtning kan der ske en fritagelse for at betale bidraget.

Men i tilfælde, hvor der sker en regnvandsforsyning til bygninger o.lign., er mindretallet af den opfattelse, at der ikke bør være mulighed for at fritage for betaling af vandafledningsbidrag. Dette vand vil blive afledt til det offentlige spildevandssystem, og der vil som sådan ikke kunne påvises nogen væsentlig besparelse for kloakforsyningen. Disse situationer er at sammenligne med forsyning fra egen boring eller brønd.

Det er i øvrigt dette mindretals opfattelse, at betalingsreglerne ikke bør anspore til at indføre regnvand i bygningerne så længe, at der er tekniske samt miljø- og hygiejnemæssige problemer, der fortsat er uafklarede. Risikoen for folkesundheden må derfor anses for at være væsentligt større end den meget begrænsede miljøgevinst, der kan opnås i form af vandbesparelser.

5.3 Konklusion

Udvalget anbefaler, at der som udgangspunkt fortsat skal betales vandafledningsbidrag for afværgevand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan nedsætte vandafledningsbidraget eller lade det helt bortfalde.

Udvalget finder, at fritagelse for eller nedsættelse af bidraget særligt kan blive aktuel, hvis afledningen af afværgevandet sker uden om renseanlæg og hvis andre afledningsløsninger ikke findes at være samfundsøkonomisk acceptable.

5.3.2 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand

Udvalget anbefaler, at der som udgangspunkt fortsat skal betales vandafledningsbidrag for filterskyllevand og kølevand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan nedsætte vandafledningsbidraget.

Udvalget finder, at der ved en afgørelse om nedsættelse af bidraget særligt skal lægges vægt på, om der er miljømæssige hensyn, der taler for nedsættelse af bidraget.

Udvalget finder, at en nedsættelse af bidraget særligt kan blive aktuel, hvis andre afledningsløsninger ikke findes at være økonomisk acceptable og hvis afledningen af filterskyllevandet eller kølevandet sker udenom renseanlægget.

5.3.3 Fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved alternativ afledning af regnvand

Et flertal i udvalget kan, ud fra en samlet vurdering, ikke anbefale at der skabes mulighed for en reduktion i vandafledningsbidraget ved alternativ afledning af tag- og overfladevand.

Et mindretal bestående af Københavns Kommune, Danske Vandværkers Forening og Kommunernes Landsforening anbefaler at der gennem lovgivningen etableres et for grundejerne økonomisk incitament, der kan fremme etableringen af private anlæg for nedsivning af regnvand i de kommuner, hvor man ønsker en sådan udvikling. Det økonomiske incitament bør ikke alene knyttes til de i spildevandsplanerne udpegede nedsivningsområder, men også til byggerier - herunder ikke mindst bysaneringer - hvor der lægges vægt på byøkologiske tiltag.

Mindretallet finder, at dette økonomiske incitament kan skabes ved at give kommunalbestyrelserne ret til - for byggerier, der lægger vægt på byøkologiske elementer - at yde tilskud på max. 40% af det aktuelle tilslutningsbidrag eller max. 12.000 kr. pr. boligenhed (indeksreguleret). Af hensyn til ordningens administration bør incitamentet alene være fremadrettet og gældende fra lovens vedtagelse.

5.3.4 Fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand

Et flertal i udvalget anbefaler, at der som udgangspunkt fortsat skal betales vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan nedsætte vandafledningsbidraget eller lade det bortfalde.

Et mindretal i udvalget bestående af Danske Vandværkers forening og Danmarks Private Vandværker finder, at der bør skelnes mellem det regnvand, der opsamles og anvendes til havevanding, bilvask m.m. og det vand, der føres ind i bygninger og anvendes i den daglige husholdning som erstatning for den almindelige drikkevandsforsyning.

I tilfælde hvor regnvand opsamles og anvendes til havevanding m.m., mener mindretallet at dette kan sidestilles med andre situationer, hvor vandet ikke ledes til det offentlige spildevandsanlæg. Ud fra denne betragtning kan der ske en fritagelse for at betale bidraget.

Men i tilfælde at der ske en regnvandsforsyning til bygninger o.lign., er mindretallet af den opfattelse, at der ikke bør være mulighed for at fritage for betaling af vandafledningsbidrag. Dette vand vil blive afledt til det offentlige spildevandssystem, og der vil som sådan ikke kunne påvises nogen væsentlig besparelse for kloakforsyningen. Disse situationer er at sammenligne med forsyning fra egen boring eller brønd.

Det er i øvrigt dette mindretals opfattelse, at betalingsreglerne ikke bør anspore til at indføre regnvand i bygningerne så længe, at der er tekniske samt miljø- og hygiejnemæssige problemer, der fortsat er uafklarede. Risikoen for folkesundheden må derfor anses for at være væsentligt større end den meget begrænsede miljøgevinst, der kan opnås i form af vandbesparelser.