[Indhold]

Indhold

Forord

1 Sammenfatning

English summary

2 Indledning

3 Regler for opbevaring og anvendelse af husdyrgødning

4 Kilder til miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen

5 Opgørelse og sammenfatning af spørgeskemaet

6 Kemikalier i landbruget - klassificering, beregnede forbrug og estimerede belastninger

• 6.1 Miljøvurdering af kemiske stoffer i husdyrgødning
• 6.2 Kemikalier i rengørings- og desinfektionsmidler anvendt i landbruget
• 6.3 Estimeret belastning af husdyrgødningen i det enkelte landbrug
• 6.4 Gennemsnitlig belastning af gylle med NPE og LAS

7 Analyseresultater af gyllen

• 7.1 Indholdet af næringstoffer, tørstofindhold samt pH
• 7.2 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning mellem bedrifttyper og andre undersøgelser
• 7.3 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning med oplyste og beregnede forbrug
• 7.4 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning med indholdet i spildevandsslam
• 7.5 Arealbelastning med miljøfremmede stoffer fra gylle - en sammenligning med andre belastningskilder
• 7.6 Sammenfatning af beregnede og analyserede indhold af miljøfremmede stoffer i gylle

8 De undersøgte kemikalier - anvendte mængder og reguleringstiltag

9 Andre relaterede projekter og undersøgelses resultater

10 Hvordan mindskes belastningen med miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen

11 Referencer

Bilag 1 Analysemetoder for basiskomponenter, LAS og NPE

Bilag 2 Analysemetoder for phthalater og PAHer

Bilag 3 Metodebeskrivelse til udtagning af gylleprøver

Bilag 4 Analysedata, basiskomponenter

Bilag 5 Analysedata, miljøfremmede stoffer

Bilag 6 Analysedata, PAH-enkeltkomponenter

Bilag 7.1 Gennemsnitsværdier, basiskomponenter

Bilag 7.2 Gennemsnitsværdier, miljøfremmede stoffer

Forord

Denne rapport har til formål at belyse, i hvor høj grad landbrugsbedrifternes kemikalier anvendt i staldene ender i husdyrgødningen og dermed belaster dyrkningsjorden ved udbringning af husdyrgødningen. Dernæst at udarbejde et "scoringssystem" til miljømæssig graduering af de anvendte kemikalier. Et system, der kan bidrage til og vejlede i, hvordan miljømæssig betænkelige stoffer i størst muligt omfang kan undgås.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsens program vedrørende "Genanvendelse og mindre forurenende teknologi."

Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem Landbrugets Rådgivningscenter (Landskontoret for Planteavl), VKI, Landsforeningen Økologisk Jordbrug og Hedeselskabets Laboratorium. Til projektet har været sammensat en styregruppe bestående af:

Svend E. Jepsen civilingeniør, Miljøstyrelsen (formand)

Iris Haastrup, civilingeniør, Miljøstyrelsen

Bettina Jensen, Miljøstyrelsen

Lars Stenvang Hansen, lic. scient, Landskontoret for Planteavl (projektansvarlig)

Jens Otto Rasmussen, akademiingeniør, VKI

René Fuhlendorff, cand. scient, Hedeselskabets Laboratorium

Peder Pedersen, konsulent, Landsforeningen Økologisk Jordbrug

Bjarne Olesen, teknisk chef, Novadan (for Brancheforeningen SPT)

Per Malmros, kontorchef, Direktoratet for Arbejdstilsynet

Til støtte for projektet har følgende personer desuden været behjælpelig med teknisk eller videnskabelig assistance samt bidrag til faglige indspil:

Peter Kai, Danske Slagterier, Dorte Rasmussen og Torben Madsen, VKI, Torkild Birkmose, forsøgsmedarbejdere Søren Gade og Jens-Anton Hviid Jensen, alle Landskontoret for Planteavl, Eja Lund, LØJ, samt medarbejdere ved Landskontorene for Kvæg, Svin og Bygninger og Maskiner.

Forfatterne

Jens Otto Rasmussen

1 Sammenfatning

Dette projekts primære formål har været at skabe dokumentation for, om husdyrgødning indeholder mængder og typer af kemikalier, der giver uacceptable belastninger af landbrugsjorden ved udbringning af husdyrgødning. Desuden at sammenligne belastningen med kemikalier fra husdyrgødning med belastningen ved anvendelse af spildevandsslam. Baggrunden for projektet er en diskussion af dette emne gennem en periode, samt at viden herom har været meget begrænset.

Det er bl.a. forsøgt belyst, om der er forskel i bedrifttypernes (svine-, kvæg- eller økologiske kvægbedrifter) anvendelse af kemikalier, om kemikalierne ender i husdyrgødningen og derved i teorien udgør en belastning af dyrkningsjorden. I projektet er der udelukkende fokuseret på gylle. Det er også søgt belyst, om små eller store bedrifter har forskellig anvendelse og belastning med kemikalier og endelig er der foretaget en vurdering af, om forbrugsmønster og adfærd omkring kemikalieforbruget afspejler sig i indholdet af miljøfremmede stoffer i gyllen.

Der findes en lang række mulige kilder til kemikalier, der ender i gylle. De vigtigste er rengørings- og desinfektionsmidler samt yverplejemidler. Det skal nævnes, at der findes andre kilder til og typer af kemikalier, som det ikke har været muligt at undersøge for i dette projekt. Det gælder f.eks. medicinrester.

I sammenligningen mellem små og store bedrifter ses der ikke nogen klar forskel hverken i bedrifternes oplyste forbrug af midler eller i indholdet i de analyserede gylleprøver. Heller ikke mellem bedrifter, hvor der er registreret henholdsvis stort og beskedent forbrug af kemikalier, ses nogen forskel på indholdet i gylle. Det skal bemærkes, at indholdet af kemikalier, der indgik i de anvendte produkter på de brug, hvorfra der skulle udtages gylleprøver, ikke var kendt på udvælgelsestidspunktet.

Når de forskellige bedrifttyper (svine-, kvæg- eller økologiske kvægbedrifter) vurderes indbyrdes, er der ikke nogen klar forskel i forbrugsmønsteret af kemikalier eller statistisk forskel i gyllens indhold af kemikalier. Der er fundet LAS og PAH i alle 30 gylleprøver, spor af NPE i 5 prøver og DEHP i 11 prøver. Når dyrkningsjordens belastning beregnes på baggrund af analyserne ses, at der i konventionelle kvægbedrifter var den største gennemsnitlige belastning med LAS, mens NPE, DEHP og andre phthalater havde størst belastning på de økologiske kvægbedrifter. Belastningen med PAH var ens og størst på begge typer kvægbedrifter. Det skal imidlertid slås fast, at niveauet er lavt, at de generel lave målte koncentrationer giver store usikkerheder, og at enkeltbedrifter indenfor en bedrifttype kan veje meget tungt. Det giver samlet en stor usikkerhed i konklusionen. På baggrund af analyserne tyder undersøgelsen ikke på, at gyllen fra nogen enkeltbedrift har et indhold af kemikalier, der er kritisk.

Hvis de krav, der er stillet til udbringning af miljøfremmede stoffer med spildevandsslam, jævnfør Slambekendtgørelsen, skal tages som retningsgivende for, hvad der er acceptabelt at udbringe på dyrkningsjorder, er konklusionen, at belastningen fra gyllen er meget lav. Også i sammenligningen med indholdet af miljøfremmeds stoffer i det spildevandssslam, der anvendes på landbrugsjord, er gyllens indhold gennemsnitligt set meget lavt. En tidligere undersøgelse [1] af to kvæggylleprøver, som hidtil har været brugt til at karakterisere gyllens belastningsniveau, havde et indhold af miljøfremmede stoffer markant større end resultatet i denne undersøgelse. Den undersøgelse må derfor siges meget dårligt at have karakteriseret gyllens belastningsniveau.

Når belastningen af jorden beregnes på basis af oplyste forbrug på bedrifterne samt oplyste og vurderede salg af midler fra leverandørerne, tegner der sig et noget andet billede. Således er der generel en stor forskel mellem et noget højere forbrugsbaseret indhold og så de analyserede værdier for LAS og NPE. Det er ikke afklaret, hvad denne forskel skyldes, men i rapporten angives forskellige mulige forklaringer. Man regner normalt ikke med, at disse stoffer kan nedbrydes under anaerobe forhold, som der er forudsat at være i gyllen, men nedbrydningen i gylle er endnu ikke undersøgt. Da gyllen på udtagningstidspunktet havde en gennemsnitlig alder på 4-6 mdr. kan en eventuel nedbrydning have betydning for det målelige indhold.

I de anvendte produkter indeholder NPE ofte 8, 12 eller 20 ethoxygrupper. Da der ikke formodes at være nogen betydelig nedbrydning af NPE i gyllen under oplagringen, er det muligt, at kun en mindre del af den oprindelige NPE omdannes til de nonylphenoliske stoffer med 0, 1 og 2 ethoxygrupper (NP, NPEO1 og NPEO2), der indgik i de kemiske analyser. Det må derfor anses for usikkert, om de målte koncentrationer af NP og NPE tilnærmelsesvist repræsenterer den samlede koncentration af nonylphenoliske stoffer i husdyrgødningen. På denne baggrund vurderes det, at beregningerne af jordens belastning med NPE, på basis af analyseresultaterne, er meget usikre.

Selv ud fra det på basis af forbruget beregnede indhold er gyllens indhold af LAS, phthalater og PAHer ikke problematisk i forhold til Slambekendtgørelsens krav - heller ikke efter år 2000. Realistiske worst case beregninger af indholdet af NPE viser imidlertid, at det ikke kan udelukkes, at nogle bedrifter vil overskride kravet for spildevandsslam efter år 2000. Da NPE vurderes at have uønskede miljømæssige egenskaber [1], bør der arbejdes hen imod, at denne stofgruppe udfases. Der er ikke i analysematerialet nogen antydning af, at worst case situationen forekommer, men materialet er relativ sparsomt og derfor ikke nødvendigvis fuldt repræsentativt for gylle generelt.

I projektet er det fundet, at nogle af de kemikalier, der analyseres for, imod forventning forekommer i gyllen på bedrifter, der ikke har anvendt midler indeholdende de aktuelle kemikalier. Det vurderes på den baggrund, at nogle kemikalier ikke udelukkende kommer fra de undersøgte kilder som f.eks. rengørings- og desinfektionsmidler.

I projektet er desuden identificeret en lang række andre kemikalier, der anvendes i landbruget, og som der ikke er analyseret for. På basis af stoffernes miljøegenskaber og fareklassificering er der for alle anvendte kemikalier udarbejdet et A, B og C scoringsystem, der graduerer kemikalierne efter enten at være uønskede i husdyrgødningen (A-stoffer), stoffer hvis anvendelse bør begrænses så væsentlige miljøeffekter undgås (B-stoffer) og stoffer, der ved normal anvendelse ikke vurderes at medføre effekter på miljøet (C-stoffer).

Langt hovedparten af de kemikalier, der anvendes på landbrugsbedrifter forventes ikke at have en karakter eller optræde i en mængde i gyllen, der gør deres anvendelse betænkelig. En række at de anvendte kemikalier er dog identificeret som A-stoffer, hvis anvendelse bør begrænses mest muligt. A-stofferne forekommer hovedsagelig i yverplejemidler.

En begrænsning i anvendelsen af A-stoffer kan ske ved mærkning af produkterne, vejledning og information til driftlederen, men en udfasning eller substitution af disse kemikalier bør være den foretrukne strategi. Det kræver imidlertid, at alternative produkter og metoder er tilgængelige. Af den gennemførte spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der er meget stor forskel på anvendelsen af kemikalier og adfærden i staldene. Derfor vurderes det, at der i dag til nogle funktioner kan benyttes mere eller mindre kemikaliefrie løsninger.

English summary

The main purpose of this project is to document whether animal manure contains quantities and types of chemicals leading to unacceptable environmental impacts when the manure is spread on farmland. Furthermore, the project compares the impact of chemicals from animal manure with the impact of using sewage sludge. The reason for doing the project is that this topic has been debated for quite a long time and that knowledge is very limited.

One of the many areas studied is whether the different types of farms (pig farms, cattle farms and organic cattle farms) differ in their way of using chemicals, whether chemicals end up in animal manure thus in theory polluting farmland. This project has exclusively focussed on slurry. Information was also needed on whether small and large farms differ in their use of chemicals and the impact of chemicals on their land. Finally an assessment was made describing whether the consumption pattern and behaviour in relation to chemicals reflect the content and environmentally offensive substance in slurry.

Chemicals ending up in slurry may originate from many different sources, the most important being detergents, disinfectants and udder ointments. There are also other sources and types of chemicals which have not been analysed in this project, e.g. drug residues.

A comparison between small and large farms shows no clear difference – neither as regards the farms´ stated consumption of agents or the contents of the analysed slurry samples – nor is there any difference in 30 slurry contents between farms with large and modest chemical consumption. When the farms involved in this project was selected, data were not available on the contants of chemicals contained in the products used on the farms where the slurry samples were to be taken out.

When comparing the different types of farms (pig farms, cattle farms and organic cattle farms), there is neither any distinct difference in terms of consumption pattern for chemicals nor any statistical difference in the contents of chemicals in the slurry. LAS and PAH were found in all 30 slurry samples, traces of NPE in 5 samples and DEHP in 11 samples. When estimating the environmental impact on farmland based on the analyses, it is evident that the conventional cattle farms had the highest average LAS impact whereas NPE, DEHP and other phthalates had the highest impact on organic cattle farms. The PAH impact was the same and highest on the both types of cattle farms. However, it should be noted that the level was low, that the generally low concentrations measured lead to high uncertainties and that individual farms within one type of farms may carry great weight. In the aggregate, this makes the conclusion very uncertain. Based on the analyses there is no indication that slurry from any of the individual farms has any critical contents of chemicals.

If the requirements concerning the spreading of environmentally offensive substances in sewage sludge (cf. the Danish Sewage Sludge Order) are to be considered normative of acceptable spreading on farmland, the conclusion is that the impact from slurry is very low. If compared with the contents of environmentally offensive substances spread on farmland, the contents of slurry are also very low on average. A former study [1] of two cattle slurry samples, so far used to characterise the impact level of slurry, showed higher contents of environmentally offensive substances than the present study. So this study must be very poor at characterising the impact level of slurry.

When the soil impact is calculated on the basis of the stated consumption of the farms as well as the suppliers’ stated and estimated sales of agents, a somewhat different picture is emerging. There is thus a large difference between somewhat higher consumption-based contents and the analysed LAS and NPE values. The cause of this difference has not been clarified but the report states various possible explanations. It is normally assumed that these substances are not degraded under anaerobic conditions, presumably existing in slurry, but degradation in slurry has not yet been investigated. As the slurry had an average age og 4-6 months at the time of sampling, degradation, if any, may influence the quantifiable contents.

In the products used, NPE often contains 8, 12 or 20 ethoxy groups. As it is assumed that no substantial NPE degradation is taking place in slurry during storage, it is possible that only a minor part of the original NPE is converted to nonylphenolic substances with 0, 1 or 2 ethowy groups (NP, NPEO1 and NPEO2) included in the chemical analyses. So it is considered uncertain whether the measured NP an NPE concentrations approximate to the total concentration of nonylphenol substances in animal manure. On the basis of the analyses the calculations of NPE impact on farmland are considered very uncertain.

Even on the basis of the consumption-related contents the LAS, phthalate and PAH contents of slurry are not problematic compared to the requirements of the Danish Sewage Sludge Order – nor after the year 2000. However, realistic worst case calculations of NPE content show that we cannot preclude the possibility that some farms will not meet the requirements for sewage sludge after the year 2000. As NPE is considered to have undesirable environmental qualities [1], efforts should be made to phase-out this substance. The analysis material does not indicate that the worst case situation occurs but the material is relatively scanty and thus not necessarily fully representative of slurry in general.

The project shows that contrary to expectation some of the chemicals analysed are found in slurry on farms where substances containing the chemicals involved have not been used. So on this background some chemicals does not exclusively originate in the sources analysed, like for instance detergents and disinfectants.

Furthermore, this project has identified a wide range of other chemicals used in farming but not included in the analyses carried out. On the basis of the environmental qualities an toxicity classes of the substances an A, B and C score system has been worked out for all the chemicals used, graduating the chemicals to be either undesirable in animal manure (A-substances), substances whose use should be limited in order to avoid substantial environmental impacts (B-substances) and substances which are not considered to have environmental impact if used in the ordinary way (C-substances).

By far the majority of the chemicals used on farms is expected not to have a character or to occur in slurry in quantities which make their use alarming. However, some of the chemicals used have been identified as A-substances whose application should be limited as much as possible. The A-substances are mainly found in udder ointments.

The application of A-substances can be limited by attaching labels to the products, providing the farm manager with guidance and information but a strategy focussing on phasing-out or replacement should be preferred. However, this presupposes that alternative products and methods are available. The questionnaires filled in by the farmers involved show that the use of chemicals and the farmers’ behaviour in the livestock houses differ a great deal. So today it should be possible to use more or less chemical-free solutions in some areas.

2 Indledning

Baggrund

I de senere år har der i Danmark været stor fokus på anvendelsen af kemikalier generelt, men specielt på miljøproblematiske stoffer. I hvilke mængder anvendes de? Hvordan er de regulerede? Slipper de ud til miljøet? Er de kemiske stoffer sundheds- og miljømæssigt betænkelige? Det er spørgsmål, som forsøges besvaret gennem undersøgelser og forskning. Indsatsen drejer sig i høj grad om at kunne pege på de stoffer, som er forbundet med en negativ miljøpåvirkning, og som derfor bør udfases, forbydes eller reguleres i anvendelsen. Status på indsatsen er dog, at man kun er kommet et meget lille stykke med de bestræbelser, og at viden om kemikaliers effekter i miljøet i dag er yderst sparsom.

Også anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord er diskuteret i den forbindelse, specielt i Danmark, Sverige og Tyskland. Baggrunden skyldes en erkendelse af, at slammet kan indeholde betydelige mængder af organiske miljøfremmede stoffer [1;2].

En del af de kemikalier, der anvendes inden for landbruget, ender i gylletankene, hvorefter de, efter en vis opholdstid, udbringes på markerne. Herved kan kemikalierne udgøre en potentiel risiko for jordens økosystem og grundvandet.

Tilførslen af organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller [3] til landbrugsjord har givet anledning til en del bekymring. Derfor er der iværksat projekter og undersøgelser, der skal give svar på, om stofferne udgør en potentiel risiko ved optagelse i planter, risiko for udvaskning til grundvandet, om de nedbrydes i jordmiljøet, en påvirkning af mikroorganismer og dyrs indtagelse ved græsning. I det Strategiske Miljøforskningsprogram er der flere igangværende aktuelle projekter.

Andre undersøgelser

I forbindelse med en dansk undersøgelse af forekomsten af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam i 1995 blev desuden én gylleprøve fra henholdsvis en konventionel og en økologisk kvægbedrift undersøgt [1 (MP-328)]. Den økologiske gylle var tilført konventionel hønse- og kyllingemøg. Såvel disse analyser som analyser fra en svenske undersøgelse [2] viste, at organiske miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen kan forekomme på koncentrationsniveau med indholdet i spildevandsslam fra lavt belastede renseanlæg. I Danmark blev der specielt fundet et højt indhold af nonylphenol og phthalater.

I en anden dansk undersøgelse [4] blev to svinegylleprøver undersøgt. De to prøver var meget forskellige i indhold af miljøfremmede stoffer. Sammenlignet med såvel spildevandsslam som de to kvæggylleprøver [1] var indholdet lavt. Undtaget var et relativt højt indhold af PAH og PCB i den ene prøve.

De nævnte undersøgelser har kun givet sparsomme oplysninger, men alligevel anledning til en del diskussion om hvorvidt miljøfremmede stoffer i husdyrgødning var en kilde til belastning af landbrugsjorden. Det var samtidig baggrunden for at starte nærværende projekt.

Analyserede stoffer

Dette projekt tager udgangspunkt i de principper, der er fastsat for udbringning og regulering af spildevandsslam på landbrugsjord. For udbringning af spildevandsslam er der i Slambekendtgørelsen [5] fastlagt analyseprocedurer og maksimale indhold af lineære alkylbenzensulfonater (LAS), nonylphenol (NP) og nonylphenolethoxylater med én og to ethoxygrupper (NPEO1+2), diethylhexylphthalat (DEHP) og visse polyaromatiske hydrocarboner (PAH). I dette projekt er der foretaget analyser af gylles indhold af LAS, NPE (NP + NPEO1+2), PAH, DEHP og tre andre phthalater. Desuden vurderes det, om husdyrgødning er mere belastet med de analyserede stoffer end spildevandsslam, og om tilførslen med husdyrgødning kan forventes at overstige de niveauer, der tillades ved udbringning af spildevandsslam.

Et ABC-scoringssystem, som svarer til det ABC-scoringssystem, der er udviklet for kemikalier, der tilledes til renseanlæg [6], er udviklet for landbrugskemikalier, hvor forhold som den anaerobe nedbrydning af kemikalierne i gylletanken, anaerob og aerob nedbrydning i jorden, eventuelt planteoptag, bioakkumulering samt økotoksikologiske effekter og alvorlige helbredseffekter indgår i scoringen.

Projektets formål

På baggrund af det begrænsede videngrundlag blev det besluttet at gennemføre projektet "Miljøfremmede stoffer i husdyrgødning". Det havde til formål at give et klarere og mere repræsentativt billede af miljøfremmede stoffer i husdyrgødning.

Denne undersøgelses formål er derfor:

• at fastslå om husdyrgødning er en kilde til tilførsel af miljøfremmede stoffer til jorden,
• at vurdere niveauet - f.eks. set i forhold til slam på landbrugsjord - og betydning af en eventuel belastning,
• at undersøge de væsentlige kilder til miljøfremmede organiske stoffer i husdyrgødningen,
• at udarbejde et ABC-scoringssystem for de anvendte kemikalier,
• og som resultat heraf om muligt at udarbejde vejledninger til reduktioner i miljøbelastningen.

Det forventes, at projektet desuden vil give et supplement til den relativ begrænsede viden om vaskerutiner og anvendelse af kemikalier i staldene, der i dag eksisterer.

Projektets faser og aktiviteter

Der er udsendt ca. 600 spørgeskemaer til henholdsvis svinebrug og konventionelle og økologiske kvægbrug. Det er tilstræbt at samle oplysninger om alle forhold af betydning for tilledning af miljøfremmede organiske stoffer til husdyrgødningen. De vigtigste spørgsmål er:

• grundoplysninger (størrelse, lageropl. m.v.),
• typer og forbrug af rengøringsmidler,
• vaskerutiner (hvor ofte, hvordan),
• rengøringsvandets recipient (husdyrgødningslagre, sivebrønde e.l.),
• overfladebehandling af vægge og gyllebeholder,
• tilledning af bekæmpelsesmidler, herunder desinfektionsmidler, og andre kemikalier til gyllen.

Oplysningerne blev suppleret med oplysninger fra f.eks. grovvarefirmaer og mejerier og producenter af rengøringsmidler m.v. om anvendelse og salg af kemikalier til landbruget. På baggrund heraf vurderes den eventuelle betydning af de enkelte kilder til organiske miljøfremmede stoffer.

I projektet indgår analyse af gylle fra 30 bedrifter - 12 svinebrug, 12 konventionelle kvægbrug og 6 økologiske kvægbrug. Det blev besluttet at analysere for nonylphenol (1+2 ethoxylater)(NPE), 4 forskellige phthalater (herunder DEHP), LAS og PAH. Baggrunden for stofvalget var dels, at nogle af disse stoffer kunne forventes at forekomme i gyllen, dels at LAS, NPE, phthalater og PAHer er interessante set i forhold til de tidligere undersøgelser af såvel husdyrgødning som spildevandsslam. Desuden analyseres for N,P,K, tørstof og pH som en karakterisering af gyllen. De anvendte analysemetoder er beskrevet i bilag 1 og 2.

Ud fra oplysningerne på spørgeskemaerne udvælges de 30 bedrifter. De er prioriteret efter enten en forventet stor påvirkning af gyllen med miljøfremmede organiske stoffer eller en forventet lille påvirkning. Brugene er desuden udvalgt på baggrund af deres størrelse og en skønnet belastning af husdyrgødning med rengøringsmidler m.v.. Udvælgelsen blev foretaget på et tidspunkt, hvor indholdet af kemikalier i de anvendte produkter ikke var kendt. Udvælgelsen af brugene er således meget tilfældig.

Et andet krav for udvælgelse var, at gyllen ikke var sammenblandet med husdyrgødning fra andet husdyrbrug og ikke havde modtaget afgasset gylle fra et biogasanlæg.

Resultatet af analyserne sammenholdes med oplysningerne på spørgeskemaet for at klarlægge, om der kan findes en sammenhæng mellem adfærden og indholdet i gyllen.

3 Regler for opbevaring og anvendelse af husdyrgødning

Afsnittet giver en oversigt over gødningstyper, gødningsmængder, anvendelsestidspunkter og opdeling i bedriftstyper [7]. Det er grundoplysninger, der er nyttige både i forståelsen af eventuelle udbragte mængder af miljøfremmede stoffer med husdyrgødningen og i sammenligningen med anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord.

Opbevaring

Fast og flydende husdyrgødning skal generelt kunne opbevares i en periode, så reglerne om udbringningstidspunkter og udnyttelsesprocenter kan overholdes. Som hovedregel vil det sige mindst 9 måneder for svinebrug og mindst 7 måneder for kvægbrug, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

Udbringningstidspunkter

Fast husdyrgødning, som udbringes i perioden fra høst til den 20. oktober, må kun udbringes på arealer, hvorpå der er afgrøder den efterfølgende vinter. Efter den 20. oktober må fast husdyrgødning udbringes på alle arealer. Gødningen skal dog nedbringes i jorden umiddelbart efter udbringning på ubevoksede arealer.

Flydende husdyrgødning må som hovedregel ikke udbringes i perioden fra høst til 1. februar. Undtaget er dog arealer, hvorpå der er etableret overvintrende græs eller, hvor der skal være vinterraps den efterfølgende vinter. På sådanne arealer er det tilladt at udbringe flydende husdyrgødning frem til 1. oktober.

Langt hovedparten af den flydende husdyrgødning på svinebrug udbringes til vintersæd om foråret i april-maj måned. Kun en mindre del udbringes til vinterraps i august-september måned. På kvægbrug udbringes ligeledes hovedparten af den flydende husdyrgødning om foråret, men en del udbringes imidlertid i løbet af sommeren og det tidlige efterår på afgræsnings- og især slætgræsmarker.

En stor del af gyllen udbringes om foråret på vinterafgrøder og nedpløjes ikke. Ved forårsudbringning på forårssåede afgrøder skal gyllen derimod nedharves eller nedpløjes. Hvorvidt det nedbringes eller ej har betydning for koncentrationerne i jorden af de miljøfremmede stoffer, der følger med gyllen.

Udbragte mængder

Harmonibestemmelserne i bekendtgørelsen regulerer den mængde husdyrgødning, det er tilladt at udbringe. Mængderne er målt i såkaldte dyreenheder (DE), hvor 1 DE f.eks. modsvarer 1 malkeko af stor race, 3 søer med grise til 25 kg eller 30 producerede slagtesvin. På kvægbrug er det kun til 18. dec. 1998 tilladt at udbringe husdyrgødning fra 2,3 DE pr. ha, på svinebrug og på brug uden husdyr fra 1,7 DE pr. ha og på husdyrbrug med andre dyrearter eller husdyrbrug med blandede husdyr er det tilladt at udbringe husdyrgødning fra 2,0 DE pr. ha.

De angivne grænser for udbringning er målt som gennemsnit for en bedrift. Enkeltmarker på en bedrift kan derfor godt modtage mere husdyrgødning end de angivne maksimal grænser. Målt i gyllemængder svarer 1 DE i henholdsvis svine- og kvæggylle til 15-18 og 20-22 ton. Mængderne pr. dyreenhed kan imidlertid variere meget fra bedrift til bedrift, idet tilledning af vaskevand og overfladevand er meget forskellig bedrifterne imellem. Eksempelvis ses i slagtesvinsbesætninger i praksis derfor gyllemængder fra 10-30 ton pr. DE.

Hvis der udbringes gødning for det maximale antal DE, vil et svinebrug således udbringe ca. 30 ton svinegylle pr. ha og et kvægbrug ca. 48 ton kvæggylle pr. ha. i gennemsnit for bedriften.

Husdyrsgødningsmængder i Danmark

Den totale mængde husdyrgødning produceret i Danmark er opgjort til godt 33 mio. ton årligt [8]. Fordelingen mellem de forskellige husdyrgødningstyper og husdyrarter er angivet i tabel 3.1.

Tabel 3.1. Mængde af årlig produceret husdyrgødning i Danmark (1000 tons).

Kvæg og svin producerer langt størstedelen af den totale husdyrgødningsmængde. Den består primært af gylle. Således er 31% af den totale husdyrgødningsmængde kvæggylle og 35% er svinegylle.

Antal husdyrbrug i Danmark og brugsstørrelse

I 1995 var der ifølge Danmarks Statistik 1.202.334 DE i kvæg og 1.120.301 DE i svin i Danmark [9]. Disse dyreenheder fordeler sig således, at størstedelen af kvægene findes på rene kvægbrug og størstedelen af svinene på rene svinebrug. Et mindre antal kvæg og svin findes dog på bedrifter, som hverken betegnes som kvægbrug eller svinebrug. I tabel 3.2 er vist fordelingen af dyreenheder på henholdsvis kvægbrug og svinebrug.

Tabel 3.2. Opdelingen af kvægbrug og svinebrug på husdyrintensitet og bedriftsstørrelse.

Et gennemsnitlig kvægbrug har et jordtilliggende på 41,8 ha. Tilsvarende har et svinebrug i gennemsnit 47,9 ha. Hvis et kvægbrug har flere end 2,3 DE pr. ha eller et svinebrug mere end 1,7 DE pr. ha, skal den overskydende husdyrgødning overføres til andre husdyrbrug eller til planteavlere v.h.a. såkaldte naboaftaler.

Regler for økologiske brug

Økologiske brug er underlagt de samme regler for gødningsanvendelse som det øvrige landbrug. Dog kan de bedrifter, der har valgt at følge LØJs avlsregler kun bruge 1,4 DE pr. ha i gennemsnit pr. år på bedriften, men med op til 2,8 DE pr. ha for enkelt marker.

I 1997 var der 1.617 bedrifter, der enten er omlagt eller ved at blive omlagt til økologiske brug. Det drejer sig hovedsagelig om kvægbrug. Således dyrkes 2,5% af landbrugsarealet efter de økologiske principper. Mange af de økologiske bedrifter er små, men antallet af bedrifter over 50 ha er stigende. Procentvis er andelen af brug over 50 ha større blandt de økologiske bedrifter end blandt traditionelle bedrifter [10].

4. Kilder til miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen

Der er mange potentielle kilder til miljøfremmede stoffers forekomst i husdyrgødning:

• Rengøring: En mulig væsentlig kilde er de rengørings- og desinfektionsmidler, som tilledes husdyrgødningen, når de anvendes i staldene. Herunder yverplejemidler.
• Skadedyrsbekæmpelse: Det drejer sig f.eks. om midler, der direkte er anvendt i staldene til rengøring eller til skadedyrsbekæmpelse (ex. mod fluer og skab).
• Spildevand: Spildevand fra driftsbygninger omfatter blandt andet spildevand fra mælkerum, rengøringsvand fra vask af produkter og fodertilberedning samt spildevand fra rengøring af stalde, inventar og maskiner.
• Husspildevand: Der kan gives tilladelse til at husspildevand afledes til gyllebeholderen, såfremt det ikke indeholder afløb fra toilet.
• Pesticidrester: På nogle bedrifter foregår påfyldning og vask af sprøjteredskaber på betonbefæstede arealer, hvor vandet afledes til gylle-/ajlebeholderen. Dette vaskevand kan indeholde pesticidrester fra redskaberne. Et spild af pesticider under påfyldning kan ligeledes lede pesticider til gyllen. Pesticidprodukter kan samtidig indeholde additiver eller hjælpestoffer. Gyllebeholderen kan også anvendes til bortskaffelse af sprøjterester efter marksprøjtningen. Det bør nævnes, at pesticider udbragt med gyllen ikke forventes at udgøre nogen væsentlig arealbelastning sammenlignet med den egentlige anvendelse af pesticider på markarealer.
• Olie- og benzinkomponenter: Spild af olie- og benzinkomponenter i stalden eller på vaskepladsen kan ligeledes ende i gyllen. På nogle bedrifter tilsættes olie til gyllesprederen før udbringning for at undgå en opskumning af gyllen. Her anbefales rapsolie.
• Regnvand: På nogle bedrifter tilledes tillige overfladevand til gyllebeholderen. Det betyder at regnvandets evt. indhold af kemikalier kan give en påvirkning af gyllen. Det er uvist om en sådan påvirkning vil have en målelig størrelse.
• Blødgørere: Miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen kan også skyldes frigørelse af blødgørere fra plastmalede overflader, plastinventar og plastrør og -slanger. Frigørelsen sker hovedsagelig ved vask.
• Supplerende gødningsprodukter: Til nogle gyllebeholdere tilsættes affaldsstoffer med gødningsværdi. Herunder TASP, som er et svovlholdigt affaldsprodukt, som fremkommer ved røgrensning på kraftvarmeværker.
• Medicinrester: Der kan også være tale om medicin eller bekæmpelsesmidler, der anvendes i staldene. Medicin vil ikke blive behandlet i denne rapport. Heller ikke mulige kilder af miljøfremmede stoffer tilsat foder vil blive uddybet i denne rapport.
• Atmosfærisk deposition: Indirekte eller direkte tilledning. Indirekte hvor dyrene spiser foder, der har været eksponeret til atmosfærisk deposition af f.eks. NPE, DEHP og PAH (se kap. 9).

Der findes ikke nogen samlet opgørelse over anvendelsen af alle disse kemikalier, heller ikke vurderinger af hvor meget, der kan ende i husdyrgødningen.

Der forekommer desuden andre tilsætninger af stoffer til gyllen, som ikke har karakter af miljøfremmede stoffer. Det kan f.eks. dreje sig om ensilagesaft eller kartoffelfrugtsaft.

Generelle kilder til de analyserede stoffer

5 Opgørelse og sammenfatning af spørgeskemaet

Kriterier for udvælgelse af landbrug til spørgeskema og til analyse af gyllen

Spørgeskemaer: De 600 landbrug som fik tilsendt et spørgeskema blev udvalgt tilfældigt blandt medlemmer af 6 forskellige landboforeninger samt medlemmer af Landsforeningen Økologisk Jordbrug (tabel 5.1).

Tabel 5.1. Deltagende foreninger.

I alt 265 landbrug har udfyldt det omfattende skema om deres anvendelse af kemikalier i stalde, afledning af rengøringsvand, inventar og vægmaterialer, størrelse af husdyrhold, produktion af gylle m.v..

Der var blandt de deltagende landbrug en god interesse for undersøgelsen, og besvarelsesprocenten på spørgeskemaerne var acceptabel (tabel 5.2). I næsten alle besvarelser var det angivet, at man var interesseret i at få gyllen analyseret. De besvarelser, som var mangelfulde, blev frasorteret i opgørelsen.

Tabel 5.2. Svarprocenter på undersøgelsen.

Udvælgelse af 30 brug til analyse: Forhold omkring prøvetagning og prøvetagningsudstyr er beskrevet i bilag 3. Af praktiske hensyn er alle udvalgte brug placeret i Jylland. Det blev tilstræbt, at brugene skulle fordele sig mellem "store brug" og "små brug" samt brug, der ud fra spørgeskemaerne havde hhv. en forventet høj belastning af gyllen med kemikalier eller en lav belastning af gyllen. "Store brug" blev fastlagt som brug med mere end 2.000 m³ gylle produceret pr. år for svin og 1.500 m³ for kvæg. "Små brug" blev defineret ved en årsproduktion af gylle på mindre end 1.000 m³.

Et andet krav for udvælgelse var, at gyllen ikke var sammenblandet med husdyrgødning fra andet husdyrbrug og ikke havde modtaget afgasset gylle fra et biogasanlæg.

Da gyllen er den mest anvendte gødningstype i dag (tabel 3.1), og for sammenlignelighedens skyld, blev kun gylle udvalgt til analyse og ikke ajle eller fastgødning.

Repræsentativiteten af de medvirkende landbrug

Ifølge de ovenstående definitioner af "store" og "små" brug er fordelingen af disse kategorier ifølge skemabesvarelserne:

Tabel 5.3.

De medvirkende landbrug repræsenterer tilsammen godt 21.000 ha, der er med i omdriften og får gylle. De gennemsnitlige brugsstørrelser for svin, konventionel og økologisk kvægbrug er hhv. 84, 67 og 70 ha pr. bedrift.

Bedriftstørrelserne i undersøgelsen er gennemsnitlig set markant større end bedriftstørrelser på landsplan. Der kan være flere forklaringer herpå. Der er f.eks. i projektet forsøgt ikke at medtage meget små bedrifter. Desuden må det generelt antages, at bedrifter med produktion af gylle har flere dyreenheder end bedrifter med ajle og fastgødning, og dermed flere ha.

Hvad tilledes gyllen - og hvor fra?

Der findes to kategorier at kemikalier, der kan ende i gylle. Den ene kategori er de kemikalier, der tilføres efter anvendelse i stalden. Det drejer sig f.eks. om vaske- og rengøringsmidler og desinfektionsmidler. Det kan også være kemikalier, der bortskaffes ved at tilføre det til gyllen. Det gælder f.eks. sprøjtemiddel- eller olierester. Den anden kategori er de stoffer, der mere ubevidst tilføres gylle. Det kan dreje sig om blødgørere fra overfladebehandlet materiale, eller det kan være fra eksterne kilder i form af forurening fra virksomheder eller trafik.

Undersøgelsen viste, at langt de største direkte kilder til kemikalier i husdyrgødningen er anvendelsen af rengøringsmidler, desinfektionsmidler samt midler til yvervask og -pleje. Anvendelsen af bekæmpelsesmidler mod fluer, skab o.l. udgør typisk nogle få liter/kg pr. år pr. besætning, hvilket er meget mindre mængder end det, der anvendes til rengøring, desinfektion og yvervask og -pleje. Nogle få landbrug har oplyst, at vand fra rengøring af sprøjter, husholdningsaffald og spildolie tilføres husdyrgødningen (gylletanken).

Tilledning af vaskevand, drikkevandsspild, vand fra opsamlingspladser og lignende opsamles og opblandes i flydende gødningstyper. Det vil sige gylle og ajle. Kun i meget sjældne tilfælde tilledes det eksterne vand til fast gødning og dybstrøelse.

Svinebrug

Der tegner sig et meget uensartet billedet af hvorledes vaskerutinerne er i staldene. Størst vaskeaktivitet er der i farestalden og hos smågrise, hvor den gennemsnitlige vaskeaktivitet er 2-3 gange pr. måned. Typisk vaskes 4 gange pr. måned, men tallene varierer fra 1 gang årligt til 5-10 gange pr. måned. Ved slagtesvin vaskes gennemsnitligt ca. 1 gang pr. måned.

Det generelle billede er, at forbruget af sæber og desinfektionsmidler i svinestaldene ikke er stort. Knap 50% af bedrifterne anvender egentlige kemikalier i form af vaske- og desinfektionsmidler. En væsentlig funktion i vaskerutinen er højtryksspuling af staldene, evt. efter en forudgående iblødsætning i vand. Til gengæld løber de anvendte kemikalier fra stort set alle bedrifter i gyllen.

Herudover benyttes på ca. 40% af bedrifterne midler mod fluer, lus, skab eller midler til desinfektion. Disse midler må også for en stor dels vedkommende forventes at ende i gyllen. Nogle bedrifter (10%) anvender biologisk bekæmpelse af fluer i form af rovfluer. 14% af bedrifterne oplyser, at rester af bekæmpelsesmidler fra marksprøjtning tilføres gyllen.

En del af bedrifterne har tilledning af overfladevand til gyllebeholderen. Det giver en mulighed for, at eksterne stoffer med regnvandet kan ende i gyllen. En enkelt tilfører aske fra halmfyring. Hermed kan der bl.a. tilføres tungmetaller. En anden tilfører TASP.

Ca. 40% anvender forskellige olieprodukter i staldene, som kan ende i gyllen. Det drejer sig primært om hydrauliske smøreolier til udmugningsanlæg eller smøremidler til andet maskineri.

Knap 1/3 har plastmalede vægge, epoxybehandlede overflader eller indretninger i plast, der evt. kan afgive stoffer til gyllen under vask. Det kan f.eks. dreje sig om blødgørere.

Konventionelle kvægbrug

Der tegner sig et nogenlunde klart billede af, hvorledes vaskesituationen på kvægbedrifterne foregår. Knap 20% af bedrifterne har egentlige periodiske vask i malkestalden. Rørmalkningsledninger og mælketanke vaskes derimod dagligt på næsten alle bedrifter. Der anvendes her meget varierende mængder vand - fra 50 til 1.000 l pr. gang. Mælkerummet vaskes typisk hver eller hver anden dag. Vandmængden er relativ lille. I selve stalden vaskes der typisk én gang årligt med anvendelse af relativt store mængder vand - op til 20.000 l.

Angående anvendelsen af kemikalier, er der ikke for kvægbrugene nogen klar gennemgående linie, som det også var tilfældet med svinebrugene. Kun meget få (ca. 5%) anvender midler i malkestalden. Det drejer sig fortrinsvis om klormidler og sure desinfektionsmidler. Vaskevandet og midlerne herfra ender normalt i gyllen. Til rørmalkningsledninger og mælketanke anvender alle rengøringsmidler af forskellige typer. Godt 30% leder ikke vaskevand og kemikalier til gyllen, men til anden recipient. Ca. 18% har oplyst, at der anvendes kemikalier i mælkerummet, og på godt 60% af bedrifterne ledes vaskevandet til gyllen. Der vaskes ikke meget i stalden med kemikalier, og de der anvendes er kalkholdige midler. Vandet herfra ledes til gyllen.

Kun på få bedrifter har man plastmalede vægge (9%), der kan afgive plastblødgørere. Væggene er oftest kalkede eller med mursten. Det er også kun få steder (9%) hvor der er en overfladebehandling af gyllebeholderen, der kan give afsmitning til gyllen med kemikalier. For de ældre gyllebeholdere drejer det sig om tjærebehandling.

På ca. 85% af bedrifterne anvendes forskellige typer kemikalier i stalden mod utøj, til klovbade, yverdesinfektion mv.. Det må forventes, at disse midler alle har mulighed for at ende i gyllen.

Nogle bedrifter (15%) har tilledning af pesticider til gyllebeholderen fra emballagen, restsprøjtevæske eller mest typisk fra vask af sprøjteudstyr.

Ca. 30% af bedrifterne anvender olieprodukter, som kan ende i gyllen.

Desuden er der en stor tilledning af specielt ensilage - men også overfladevand til kvæggyllen - på mere end 70% af bedrifterne.

Økologiske kvægbrug

Der er ikke nogen afgørende forskel i vaskerutinerne sammenlignet med de konventionelle kvægbrug. I sammenligningen af hvormange der anvender kemikalier, hvor de anvendes og hvilke typer kemikalier, der anvendes, er der heller ikke nogen klar forskel. Der er heller ikke forskel på om kemikalierne havner i gyllen, når de anvendes til vask i staldene og mælkeinstallationerne.

Godt 40% af bedrifterne havde plastmalede vægge eller epoxy- eller tjærebehandlede overflader i staldene, der kan give afsmitning af miljøfremmede stoffer til gyllen. To bedrifter havde desuden overfladebehandlet gyllebeholderen med tjære.

På godt 50% af bedrifterne blev der anvendt kemikalier mod utøj, til klovbade og yverdesinfektion. Det er en noget lavere andel end tilsvarende for de konventionelle kvægbrug. Omkring 25% anvender olieprodukter, der kan ende i gyllen.

En stor andel af bedrifterne har andre typer tilledning til gyllen. Det drejer sig fortrinsvist om ensilagesaft, men også mødding eller kartoffelvand, overfladevand og konventionelt gylle tilsættes ofte. Én har tilledning fra Trix-tank, én vaskevand fra husholdningen og én tilsætter Anti-Odeur.

Reglerne for den økologiske jordbrugsproduktion foreskriver ikke noget specielt om f.eks. anvendelse af kobberholdige klovbade, eller anvendelse af bekæmpelsesmidler mod skab, lus og fluer. I en økologisk besætning må dyrene dog kun behandles med medicin på foranledning af en dyrlæge. Det vil sige, medicin må ikke anvendes forebyggende, men hvis der er behov for en behandling, må der anvendes de almindelige midler.

Plantedirektoratets regler siger, at der kun må sprøjtes mod utøj, når der ikke er dyr i stalden, og når der ikke er fare for, at mælken kommer i berøring med midlet. LØJ anbefaler imidlertid andre foranstaltninger, der kan mindske flueproblemet. Forslagene er f.eks. bedre foderhygiejne, fjernelse af foderrester og ensilagesaft, kalke, udtørring af båsene og hyppig udmugning.

6 Kemikalier i landbruget - klassificering, beregnede forbrug og estimerede belastninger

• 6.1 Miljøvurdering af kemiske stoffer i husdyrgødning
• 6.2 Kemikalier i rengørings- og desinfektionsmidler anvendt i landbruget
• 6.3 Estimeret belastning af husdyrgødningen i det enkelte landbrug
• 6.4 Gennemsnitlig belastning af gylle med NPE og LAS

6.1 Miljøvurdering af kemiske stoffer i husdyrgødning

I det følgende afsnit redegøres for den økotoksikologiske vurderinge af produkter, der anvendes inden for landbruget. Vurderingerne har resulteret i en "scoring" af de kemikalier, som forefindes i produkterne. Der er ikke foretaget en scoring af produkterne, idet der ved projektets start ikke fandtes anerkendte kriterier for scoring, klassificering el. lign. af produkter. Der er nu kommet et direktivforslag fra EU, der beskriver, hvorledes produkter skal miljøklassificeres og mærkes [11].

Der arbejdes i dette projekt med en screeningsmetode, der er anvendelig til en indledende farlighedsidentifikation af de kemiske stoffer, der kan medføre en risiko for mennesker og miljø. Screeningsmetoden lægger især vægt på følgende forhold:

- identifikation af særligt sundhedsfarlige stoffer
- forurening af grundvand (drikkevand)
- forurening af spiselige planter
- påvirkning af jordens kvalitet som dyrkningsmedium

Som et almindeligt accepteret princip bør produkterne ikke indeholde stoffer, der kan medføre alvorlige helbredsskader hos mennesker (se figur 6.1). Sådanne stoffer må anses for at være uønskede i produkterne, ikke mindst fordi de kan indebære en risiko for brugeren.

Når kemiske stoffer spredes i miljøet via anvendelsen af husdyrgødning på marker, er uønskede effekter af stofferne nøje forbundet med stoffernes nedbrydelighed under opbevaringen af gyllen og i jordmiljøet efter udbringning. Inden udbringning på landbrugsjorden opbevares gyllen i tanke, der mikrobiologisk set er karakteriseret af såkaldt anaerobe, iltfrie forhold. Dette indebærer, at der kun kan forventes en reduktion i koncentrationen af tilførte organiske stoffer i gyllen, når der er tale om stoffer, der kan nedbrydes under anaerobe forhold. De biologiske nedbrydningsprocesser må dog i alle tilfælde antages at forløbe forholdsvist langsomt, når gyllens temperatur er lav.

Figur 6.1 Screnning af kemiske stoffers miljøfarlighed ved udledning/udbringning med husdyrgødning

Figur 6.1 Screnning af kemiske stoffers miljøfarlighed ved udledning/udbringning med husdyrgødning

Gylle må udbringes i perioden fra 1. februar til 1. oktober, hvis jorden er tøet og fri for sne. Selvom jordmiljøet normalt er domineret af aerobe forhold, hvor ilt er tilstede, indebærer den tilladte periode for udbringning, at jorden kan have et højt vandindhold, der giver mulighed for anaerobe forhold. På denne baggrund er stoffernes anaerobe nedbrydelighed tillagt betydning i forbindelse med vurderingen af kemiske stoffer i gylle, der anvendes på landbrugsjord.

Stoffer vurderes at være aerobt let nedbrydelige, når de opfylder kriterierne i en OECD 301 A-F screeningstest [12] eller lignende test. Stoffer vurderes at være potentielt anaerobt nedbrydelige, når de opfylder kriterierne til ISO 11.734 nedbrydelighedstest [13] eller lignende test.

Efter vurderingen af stoffernes aerobe og anaerobe nedbrydelighed vurderes stoffernes akutte giftighed i jordmiljøet og risikoen for, at stofferne udvaskes til grundvandet eller optages i planter.

Den screeningsmetode, der er anvendt, bygger på en opdeling af indholdsstofferne i tre grupper (A, B, og C) efter principper, der er afledt af Miljøstyrelsens vejledning om "Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg" [6].

A-B-C stoffer

Dataindsamling

Der har været udsendt spørgeskemaer til de producenter og forhandlere, der er nævnt i publikationen "Desinfektion i husdyrbruget" [14]. Her er de bl.a. blevet anmodet om at give oplysninger om:

- produkter der leveres til landbruget
- anvendelser for disse produkter
- indholdsstoffer i disse produkter (CAS-nr., stofnavn samt indhold)
- dosering

Følgende producenter og leverandører har besvaret spørgeskemaerne:

Alfa Laval Agri Scandinavia A/S
Diversey Lever A/S
Jettadam Fabrikker A/S
Kemira Danmark A/S
Novadan A/S
Pharmacia & Upjohn
S. Sørensen

Der blev givet oplysninger om i alt 75 produkter. Anvendelsen af de enkelte produkter er specificeret efter nedenstående liste:

For hvert produkt er de stoffer, der indgår i produktet, samt deres koncentration i produktet angivet. Der indgår i alt 135 forskellige stoffer i de 75 produkter.

En del af stofferne er strukturelt beslægtede. I en del produkter indgår der f.eks. nonylphenolethoxylater (NPE) med forskellige antal ethoxygrupper. Disse stoffer er i det senere vurderingsarbejde behandlet på samme måde. Lignende forhold har også gjort sig gældende for f.eks. alkoholethoxylater. Af de 135 stoffer er der aktuelt udført vurderinger for i alt 127 stoffer, hvoraf 77 er rent organiske forbindelser, 32 stoffer rent uorganiske forbindelser og 18 ioniske organiske forbindelser.

Datakilder

Til scoring af stofferne skal følgende data være til rådighed (jvf. figur 6.1):

Envidere indgår risikosætninger (R-sætninger) for human skadevirkning i bedømmelsen.

For samtlige enkeltstoffer er der søgt efter disse data. Det skal bemærkes, at der stort set ikke er fundet økotoksikologiske data for jordlevende organismer, med undtagelse af studier med uorganiske stoffer. For de fleste stoffer er der derfor primært benyttet økotoksikologiske data for vandlevende organismer. Tabel 6.1 angiver de datakilder, der har været søgt i.

Tabel 6.1. Benyttede datakilder.

Manglende data

Nogle stoffer er utilstrækkeligt beskrevet fra leverandørens side, idet nogle stoffer f.eks. alene er angivet med betegnelsen "farvestof" eller "parfume". For disse stoffer er det ikke muligt at foretage en egentlig vurdering. For andre mere veldefinerede stoffer, er der ikke fundet data i litteraturen. Her er der i muligt omfang benyttet analogi betragtninger og QSAR (Quantitative Structure Activity Relationship) estimater på primært log K_OW og den biologiske nedbrydning.

6.2 Kemikalier i rengørings- og desinfektionsmidler anvendt i landbruget

Der er foretaget en vurdering af alle de kemikalier, der tilsigtet findes i produkterne (i samarbejde med seks producenter og leverandører af rengøringsmidler, desinfektionsmidler og yverplejemidler). Vurderingen er foretaget på baggrund af producenternes oplysninger om produkternes sammensætning i juni 1998.

Mælkeanlægsrengøringsmidler

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i deres produkter er der lavet en opgørelse over typiske kemiske stoffer i rengørings- og desinfektionsmidler, der anvendes til rengøring af malkeanlæg, mælketanke og malkerum. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.2.

Tabel 6.2. Typiske kemikalier anvendt i rengøringsmidler til rengøring og desinfektion af malkeanlæg, mælketanke og malkerum.

Der er vurderet 35 produkter, hvori der indgår 42 kemikalier. Ingen af de kemikalier, der typisk indgår i rengørings- og desinfektionsmidler, er vurderet at være A-stoffer. Ingen af produkterne indeholder ifølge producenternes oplysninger i dag LAS eller NPE. Da denne undersøgelse blev igangsat (1997), indeholdt 3 produkter LAS. Producenterne har oplyst, at LAS er substitueret med andre tensider. I tabel 6.3 er vist de produkter, der indeholder mindst et kemikalie, der er vurderet som et B-stof.

Tabel 6.3. Produkter til rengøring og desinfektion af malkeanlæg, køletanke og mælkerum m.v., der indeholder mindst ét kemikalie, der er vurderet som et B-stof.

Mange af de produkter, der anvendes til rengøring af mælkeanlæg, indeholder kun uorganiske baser eller syrer, der miljømæssigt er uproblematiske ved normal anvendelse af produkterne. I tabel 6.4 er angivet de produkter, der kun indeholder kemikalier, der er vurderet som C-stoffer, dvs. kemikalier, der ved normal anvendelse ikke udgør et problem for jordlevende organismer, jordens dyrkningskvalitet eller grundvandet. I produkterne indgår både uorganiske og organiske kemikalier.

Tabel 6.4. Produkter til rengøring og desinfektion af malkeanlæg, køletanke og mælkerum m.v., der kun indeholder kemikalier, der er vurderet som C-stoffer.

Staldrengøring og desinfektion

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i deres produkter er der lavet en opgørelse af typiske kemiske stoffer i rengørings- og desinfektionsmidler, der anvendes til rengøring og desinfektion af stalde og staldinventar m.v.. Mange midler, som anvendes til mælkeanlæg, kan også anvendes til staldrengøring m.v.. Denne liste indeholder kun kemiske stoffer, der indgår i produkter, der direkte er oplyst at anvendes til staldrengøring og -desinfektion. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.5.

Tabel 6.5. Miljøvurdering af stoffer, der indgår i rengørings- og desinfektionsmidler, der anvendes i stalde.

Blandt de 28 vurderede kemikalier er kun ét vurderet som værende et A-stof. For et enkelt stof, der blot er angivet som kvaternærammonium, har det ikke været muligt at identificere stoffet, hvorfor det ikke er miljøvurderet. I produkter anvendt til rengøring og desinfektion af stalde indgår LAS, men ikke NPE. Der er vurderet otte produkter, og i disse er der meget få kemikalier, som anvendes i flere produkter. På grund af fortrolighedshensyn kan det ikke oplyses hvilke produkter, der indgår i vurderingen.

Yvervaske- og -plejemidler

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i produkterne er der lavet en opgørelse af typiske kemiske stoffer i yvervaske- og -plejemidler. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.6.

Tabel 6.6. Miljøvurdering af stoffer, der typisk indgår i yvervaske- og -plejemidler.

Der er vurderet 22 produkter, der indeholder 54 forskellige kemiske stoffer. I produkterne indgår i alt 10 stoffer, der er scoret A og er vurderet at være uønskede i miljøet. I visse af produkterne indgår LAS og NPE. A-stofferne indgår i produkterne i koncentrationer fra 0,002% til ca. 100%. Produkter med høje koncentrationer af A-stoffer er typisk produkter, der skal fortyndes med vand før anvendelse. I tabel 6.7 er angivet de produkter, der indeholder mindst ét kemisk stof, der er vurderet som A-stof, samt den samlede koncentration af A-stof/stoffer. Der er ved opgørelsen ikke taget hensyn til, at produkterne doseres forskelligt til den endelige brugsopløsning. Det betyder videre, at A-stoffernes opgivne koncentrationer ikke nødvendigvis er et udtryk for produkternes relative miljøbelastning.

Tabel 6.7. Yverpleje- og -vaskemidler, der indeholder ét eller flere kemiske stoffer, der er vurderet som værende uønskede i miljøet (A-stoffer).

I tabel 6.8 er vist de produkter, der er uden A-stoffer, men indeholder mindst ét kemikalie, der er vurderet som et B-stof.

Tabel 6.8. Yverpleje- og -vaskemidler, der indeholder et eller flere kemiske stoffer, der er vurderet som værende problematiske i miljøet (B-stoffer). Produkterne indeholder ikke A-stoffer.

Ingen af de vurderede produkter indeholder kun C-stoffer, dvs. stoffer, der er vurderet at være uproblematiske for miljøet ved normal anvendelse.

Andre produkter

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i produkterne er der lavet en opgørelse over kemiske stoffer, der findes i andre produkter, der anvendes i landbruget. Kategorien "andre kemikalier" dækker vaskepulver, olierengøringsmidler m.v.. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.9.

Tabel 6.9. Kemikalier, der anvendes i tekstilvaskemidler og olierengøringsmidler m.v..

Der indgår otte produkter i vurderingen og 37 stoffer. To stoffer er vurderet at være A-stoffer og dermed uønskede i miljøet. Endvidere er der to stoffer, som det ikke har været muligt at identificere, hvorfor de ikke er miljøvurderet. På grund af fortrolighedshensyn kan det ikke oplyses hvilke produkter, der indgår i undersøgelsen.

6.3 Estimeret belastning af husdyrgødningen i det enkelte landbrug

Visse af de produkter, der indgår i projektet, indeholder ifølge producenternes oplysninger LAS og NPE. Ingen af produkterne indeholder, ifølge producenternes oplysninger, PAH eller phthalater af de typer, der er analyseret for. For at vurdere et potentielt indhold af LAS og NPE i husdyrgødningen og belastningen af landbrugsjorden er der foretaget beregninger af tilledning af LAS og NPE til husdyrgødningen fra anvendte produkter. Beregningerne er foretaget på baggrund af de anvendte mængder, som fremgår af landmændenes oplysninger eller normtal for anvendelse, producenternes oplysninger om indhold af LAS og NPE i produkterne og en generel, men høj dosering af husdyrgødning. Der tages ikke hensyn til nedbrydning af stofferne under opbevaringen af gyllen. Beregningerne vurderes på den baggrund at være realistisk "worst case".

LAS indgår i både yverplejemidler og rengørings- og desinfektionsmidler, mens NPE i de undersøgte produkter kun indgår i yverplejemidler. Ifølge landmændenes oplysninger ledes rengøringsvand fra rengøring af malkeanlæg, køletanke, malkerum og stalde ofte til husdyrgødningssystemet. En del kvægbrug oplyser endvidere, at vand fra tekstilvask (patteaftørringsklude) også tilledes husdyrgødningen. På den baggrund antages det, at den samlede mængde LAS og NPE, der indgår i de anvendte produkter, kan tilledes husdyrgødningen.

Midler anvendt i kvægbrug

Malkeanlægsrengøringsmidler: LAS indgik i visse malkeanlægsrengøringsmidler, da denne undersøgelse blev foretaget i 1997. Vaskevand fra rengøring af malkeanlæg, køletanke og malkerum tilledes ofte husdyrgødningen. Der er ikke fundet normtal for anvendelse af midler til rengøring af malkeanlæg. Ifølge landmændenes oplysninger varierer forbruget meget, og især varierer indholdet af stoffer, der evt. kan medføre problemer i jordmiljøet (B-stoffer). Nogle landmænd anvender kun base (natriumhydroxyd) og syre (svovlsyre med hydrogensulfat og brintperoxid) i rengøringen. Andre anvender store mængder mere komplekse rengøringsmidler med indhold af tensider, vaskeaktivatorer m.v.. I spørgeskemaerne oplyser flere kvægbrug forbrug på over 2,5 l pr. ko pr. år af rengøringsmidler, der indeholder LAS. Et enkelt brug oplyser et forbrug af sådanne midler på 13,6 l pr. ko pr. år. Dette meget høje forbrug af LAS-holdigt rengøringsmiddel pr. ko pr. år svarer til en udbringning af 2.000 g LAS pr. ha. Det skal dog bemærkes, at denne bedrift ikke leder rengøringsvandet til husdyrgødningen.

Ved de følgende beregninger anvendes et forbrug svarende til 2,5 l pr. år pr. ko. Det højeste indhold af LAS i de produkter, som indgår i denne undersøgelse, var 6,59%. Ved anvendelse af dette produkt blev der forbrugt 165 g LAS pr. ko pr. år, hvilket svarer til udbringning af 380 g LAS pr. år pr. ha ved gylleudbringning svarende til 2,3 DE pr. ha (forudsat at den samlede anvendte mængde LAS tilledes husdyrgødningen).

Det skal bemærkes, at LAS indgik i nogle af produkterne i 1997, men i dag er LAS substitueret med andre tensider.

Yyverplejemidler: LAS og NPE, som indgår i yverplejemidler, vil typisk blive afsat på koens yver eller spildes på gulvet ved påføringen. Yverplejemiddel, som sidder på patterne, vil enten afsættes på strøelsen i stalden eller afvaskes ved yvervaskningen inden næste malkning. En væsentlig del af yverplejemidlet vurderes at blive afvasket ved yvervaskningen og afsættes i patteaftørringskludene. Ved vask af kludene ender yverplejemidlerne fra kludene i vaskevandet, der ofte tilledes husdyrgødningssystemet. LAS og NPE vurderes ikke at kunne fordampe eller nedbrydes, mens det sidder på koens yver. Det er på den baggrund ved beregningerne af tilledning af LAS og NPE til husdyrgødningen som realistisk "worst case" forudsat, at al forbrugt LAS og NPE ender i husdyrgødningen.

Forbruget af yverplejemidler varierer betydeligt. Ifølge landmændenes oplysninger varierer forbruget fra 0 til 4 l pr. ko pr. år. Ifølge Mejerikontoret regnes der med en normanvendelse pr. ko pr. år på 4-6 l ved dypning og 9-12 l ved spray [32].

Ved beregningerne anvendes Mejerikontorets normtal for anvendelse af yverplejemidler. Den højeste koncentration af LAS i et brugsklart produkt, der indgår i denne undersøgelse, er oplyst til 2,1%. Ved et forbrug på 4-12 l pr. ko svarer det til et forbrug af LAS på 84-252 g pr. år, og ved en husdyrgødningsdosering på 2,3 DE pr. ha svarer det til en udbringning af 193-580 g LAS pr. ha. For NPE er den højeste koncentration i et brugsklart produkt, der indgår i denne undersøgelse, oplyst til 0,2%. Den NPE, der indgår i produktet har en ethoxylatkæde, der er længere end to ethoxygrupper. Da der i gylleanalyserne er analyseret for NPE med op til to ethoxygrupper er produktets indhold af NPE omregnet til indhold af NPE med to ethoxygrupper (NPEO2). Indholdet af NPEO2 svarer til 0,11%. Ved et forbrug på 4-12 l pr. ko svarer det til et forbrug af NPE (EO2) på 4,3-12,9 g pr. år, og ved en husdyrgødningsdosering på 2,3 DE pr. ha svarer det til en udbringning af 9,9-29,7 g NPEO2 pr. ha.

Samlet belastning med LAS og NPE fra rengørings- og yverplejemidler: Ved ovennævnte realistiske "worst case" er belastningen af jord gødet med kvæggylle opgjort til 29,7 g NPE pr. ha eller 960 g LAS pr. ha. Ingen af de produkter, der indgår i denne undersøgelse, indeholder både LAS og NPE. De maksimale belastninger fra rengørings- og yverplejemidler er opgjort til 960 g LAS pr. ha eller 380 g LAS (fra rengøringsmiddel) og 29,7 g NPEO2 (fra yverplejemiddel) pr. ha pr. år.

Midler anvendt i svinebrug

I svinebrug anvendes rengørings- og desinfektionsmidler, som kan indeholde LAS. Der er ikke fundet normtal for anvendelse af staldrengørings- eller desinfektionsmidler. Forbruget varierer betydeligt ifølge landmændenes oplysninger. Mange landmænd anvender kun højtryksspuling evt. med varmt vand. Generelt er mange af de anvendte rengøringsmidler ikke med i denne undersøgelse, hvorfor produkternes indhold af kemiske stoffer ikke er kendt.

LAS

I spørgeskemaerne angives det højeste relative forbrug af et produkt, der vides at indeholde LAS, til at være 65 kg/år. Denne bedrift er på 355 søer med smågrise og uden fedesvin. Produktet indeholder 14% LAS hvilket svarer til 77 g pr. DE pr. år (3 søer m. smågrise pr. DE). Ved en gylle udbringning svarende til 1,7 DE pr. ha udbringes 130 g LAS pr. ha pr. udbringning.

PAH og phthalater

Der er i de gennemgåede produkter ikke oplyst tilsigtede indhold af PAH eller phthalater af de typer, der er analyseret for.

Belastning med andre stoffer

I de vurderede produkter indgår andre A-stoffer end NPE. Mange af disse stoffer er farvestoffer og lignende, der indgår i meget små koncentrationer (typisk mindre end 0,1%). Visse andre stoffer indgår dog i meget højere koncentrationer op til ca. 2,5% (klorhexidin gluconat) for brugsklare produkter og op til 100% (natriumdiklorisocyanurat) for koncentrerede produkter. Der foretages i dette projekt ikke en risikovurdering af stofferne, da gruppering i A, B og C er en farlighedsvurdering baseret på stoffernes iboende egenskaber.

Der er således ikke foretaget en egentlig vurdering af risikoen ved udbringning af husdyrgødning med disse stoffer på landbrugsjorden. Det kan på den baggrund ikke konkluderes, om de andre A-stoffer er mere eller mindre miljøbelastende end NPE, der er tildelt særlig opmærksomhed i dette projekt.

6.4 Gennemsnitlig belastning af gylle med NPE og LAS

Der er indhentet oplysninger om salg af produkter, der indeholder LAS eller NPE, fra én mindre og tre store leverandører til landbruget. Opgørelsen er foretaget på baggrund af salget af produkterne i 1997.

Forbrug af LAS og NPE i kvægbrug

Det er oplyst fra én mindre og tre store leverandører/producenter til kvægbrug, at der i 1997 (1996) blev solgt produkter indeholdende 9,6 tons LAS og 1,0 tons NPE. De nonylphenolethoxylater, der indgår i de solgte produkter i 1997 har ethoxylatkæder indeholdende 8, 12 eller 20 ethoxygrupper. På baggrund af de udførte kemiske analyser er det ikke muligt at vurdere fordelingen mellem nonylphenol og nonylphenol med én og to ethoxygrupper. Ved de videre beregninger er anvendt NPE med én ethoxygruppe. Den solgte mængde NPE svarer til 354 kg NPE med en ethoxygruppe (NPEO1).

Hvis det antages, at disse fire leverandører dækker 1/3 til 1/2 af markedet, vil det betyde, at den gennemsnitlige koncentration af LAS hidrørende fra rengørings- og desinfektionsmidler m.v. er 1,12-1,68 mg LAS/kg kvæggylle. Dette svarer til en belastning på 54-81 g/ha ved udbringning af 48 tons pr. ha. Tilsvarende er koncentrationen for NPE beregnet til 0,04-0,06 mg/kg gylle vådvægt og 2,0-3,0 g/ha. Tabel 6.10 viser det estimerede salg af NPE og LAS i 1997 til kvægbrug og de beregnede gennemsnitlige koncentrationer i kvæghusdyrgødningen, belastning af landbrugsjorden samt den tilladelige belastning af landbrugsjord i år 2000 jvf. Slambekendtgørelsen. Beregningen er foretaget på baggrund af totale mængder produceret kvæghusdyrgødning i Danmark og normale, men høje doseringer af gylle. Se eventuelt tabel 3.1 om produktion af kvæg husdyrgødning.

Tabel 6.10. Estimerede solgte mængder LAS og NPE i rengørings-, desinfektions- og yverplejemidler i 1997 og beregnede gennemsnitlige koncentrationer i kvæghusdyrgødning.

*Den NPE, der indgår i de anvendte midler, er omregnet til NPE med én ethoxygruppe (NPEO1)
**Belastningen med NPE er for summen af nonylphenol og nonylphenol med én og to ethoxygrupper

Det skal bemærkes, at der her kun er medtaget bidrag fra rengøringsmidler, desinfektionsmidler og yverplejemidler. For LAS og NPE er der henholdsvis ca. 110 og 20 gange fra gennemsnitlige belastning til den belastning, der tillades ved anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord efter år 2000. Anvendelsen af midler, der indeholder NPE, er sandsynligvis meget varierende. Blandt de 18 kvægbrug, der er udtaget gylleprøver fra, anvendte 2 med sikkerhed NPE, 6 anvendte produkter, der muligvis indeholder NPE, og 10 anvendte produkter, der ikke indeholder NPE, eller de anvendte slet ikke yverplejemidler. Med de store variationer i anvendelsen af produkterne må det anses for muligt, at koncentrationen af NPE i husdyrgødningen for enkelte landbrug er høj og muligvis vil overskride de niveauer, der er fastsat for anvendelse af spildevandsslam i år 2000 (70 g/ha). Der vurderes ikke at være problemer i forhold til den tilladte belastning i dag på 500 g/ha.

Forbrug af LAS i svinebrug

Tabel 6.11 viser tilsvarende det estimerede forbrug af LAS på svinebedrifterne, samt den estimerede belastning af landbrugsjorden. Tabellen viser, at den gennemsnitlige LAS belastningen fra svinebrugene er godt 500 gange lavere end den tilladte belastning fra spildevandsslam efter år 2000.

Tabel 6.11. Estimerede solgte mængder LAS i rengørings- og desinfektionsmidler i 1997 og beregnede gennemsnitlige koncentrationer i svinehusdyrgødning.

7 Analyseresultater af gyllen

• 7.1 Indholdet af næringstoffer, tørstofindhold samt pH
• 7.2 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning mellem bedrifttyper og andre undersøgelser
• 7.3 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning med oplyste og beregnede forbrug
• 7.4 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning med indholdet i spildevandsslam
• 7.5 Arealbelastning med miljøfremmede stoffer fra gylle - en sammenligning med andre belastningskilder
• 7.6 Sammenfatning af beregnede og analyserede indhold af miljøfremmede stoffer i gylle

7.1 Indholdet af næringsstoffer, tørstofindhold og pH

Der er som forventet stor forskel i indholdet af disse parametre (bilag 4) i hhv. svine- og kvæggyllen. Indenfor grupperne af svin og kvæg er variationen for de enkelte parametre beskeden.

En undtagelse er tørstofindholdet, der varierer en del, selvom prøvetagningen er forsøgt standardiseret, så gylleprøverne bliver så repræsentative og ensartede som muligt. Det kan være et udtryk for en naturlig variation, men også for utilstrækkelig omrøring før prøvetagningen. Indholdet af gylle i tanken på prøvetagningstidspunktet har også en betydning. Betydningen af tørstofindholdet i forhold til analyseresultaterne er den, at målingerne ofte korreleres til denne parameter. Det betyder, at hvis tørstofindholdet i en prøve ikke er repræsentativ for gyllen, så kan beregningen af f.eks. arealbelastningen enten være over- eller underestimeret.

Det gælder i høj grad for de miljøfremmede organiske stoffer, der kan have en kraftig adsorption til organisk materiale.

7.2 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle
- en sammenligning mellem bedrifttyper og andre undersøgelser

Indholdet af miljøfremmede stoffer

Ser man bort fra LAS, som forekommer i alle prøver, er det generelle træk, at stofferne kun findes i en mindre del af bedrifternes gylle (bilag 5). Et andet gennemgående træk er, at de fundne koncentrationer generel er lave. Desuden forekommer fundene spredt indenfor bedrifttyperne, og der er ikke en tendens til at enkeltbedrifter er "belastede".

Som en forenkling i sammenligningen, og for at kunne ekstrapolere mere generelt, er resultaterne for bedrifttyperne opgjort samlet som en gennemsnitsværdi (se figurerne nedenfor). Udgangspunktet for flere af de følgende vurderinger er derfor, at gyllen fra denne undersøgelse er repræsentativ for gylle generelt.

"Små" bedrifter - "store" bedrifter

Et af udvælgelseskriterierne for analyse var at kunne sammenligne belastningsniveauet mellem "små" og "store" bedrifter. Konklusionen er imidlertid, at der ikke ses nogen sammenhæng mellem bedriftstørrelsen og gyllens indhold af miljøfremmede stoffer.

"Højt belastede - lavt belastede bedrifter"

Et andet udvælgelseskriterie for analyse var ud fra spørgeskemaundersøgelsen at vurdere, om bedrifternes generelle anvendelse af kemikalier ville afspejles i påvirkning af gyllen. Heller ikke her er der set nogen klar sammenhæng.

LAS i gylle

Der er en tendens til, at LAS-indholdet i svinegylle er højere end i konventionel- og økologisk kvæggylle, men variationen mellem bedrifterne er stor (figur 7.1). Det ses, at det gennemsnitlige LAS indhold for alle bedrifter er mindst en faktor 5 lavere end niveauet i MP-328 gyllen. De tidligere analyser af LAS har derfor ikke været repræsentative for gylle generelt. Kun én svinegylleprøve overskred den laveste af de to prøver i MP-328. I en tidligere undersøgelse af svinegylle (2 prøver) [4] blev der ikke påvist LAS.

Figur 7.1. Gennemsnitskonc. og standardafvigelse af LAS i gylle på de forskellige bedrifttyper.

Figur 7

Detektionsgrænse = 5 mg/kg ts.
*Gennemsnit af alle bedrifter.
**De to analyser af kvæggylle i MP-328 projektet

NPE i gylle

Kun i 5 prøver blev der fundet spor af NPE, og fundene var alle i kvæggylle. Alle værdier lå under detektionsgrænsen. Det gennemsnitlige niveau lå her mere end 25 gange under målingerne af gyllen i MP-328 undersøgelsen (ikke vist). Gylleprøverne i MP-328 er således ikke repræsentative for gylle. Da fundene lå under detektionsgrænsen er sammenligningen behæftet med stor usikkerhed. I Århus Amts undersøgelse af svinegylle, blev der ikke påvist NPE.

DEHP i gylle

Der blev påvist DEHP i gyllen på 11 af de 30 undersøgte bedrifter. Af disse 11 var 10 kvægbrug - heraf 5 på økologiske bedrifter. På trods af den relative høje forekomst i den økologiske kvæggylle, gør de store afvigelser sammenligningen mellem bedrifttyperne yderst usikker (figur 7.2). For DEHP var der en svag tendens til, at forekomsterne optrådte på bedrifter udvalgt med en høj kemikaliebelastning.

Figur 7.2. Gennemsnits konc. og standardafvigelse af DEHP i gylle på de forskellige bedrifttyper.

figur 7.2

Detektionsgrænse = 0,5 mg/kg ts.
*Gennemsnit af alle be-drifter.
**De to analyser af kvæg-gylle i MP-328 projektet

Også her ser vi det samme billede, at forekomsten i kvæggyllen i MP-328 projektet er signifikant højere - en faktor ca. 8 højere - og ikke repræsentativ. Én prøve viste et højere indhold af DEHP sammenlignet med MP-328 gyllen. Begge svinegylleprøverne i Århus Amts projekt havde et indhold, der lå en del lavere end påvisningerne i nærværende projekt.

Andre phthalater i gylle

På kun 4 af de 30 bedrifter blev der detekteret en af de tre andre phthalater, hvorfor der heller ikke ses nogen tendenser i bedrifttyperne. Koncentrationerne var desuden lave. Det gennemsnitlige indhold i gyllen ligger her kun en faktor to under MP-328 prøverne (ikke vist). I undersøgelsen fra Århus Amt blev to af de tre stoffer målt i den ene prøve med et indhold noget under nærværende forsøgs resultat.

PAH i gylle

Koncentrationen af PAH i gyllen var generel lav, men variationen mellem bedrifterne stor (figur 7.3). Det er fortrinsvist 2 af de 9 målte PAH-komponenter (acenaphthen og phenanthren), der vejer tungt. Koncentrationen i de tidligere MP-328 prøver er overraskende meget lav. To svinegylleprøver fra en tidligere undersøgelse [4] havde dog et PAH-indhold, der klart oversteg målingerne i nærværende undersøgelse.

Figur 7.3. Gennemsnits konc. og standardafvigelse af PAH i gylle på de for-skellige bedrifttyper.

Figur 6.7

Detektionsgrænse = 18 mg/kg ts.
*Gennemsnit af alle be-drifter.
**De to analyser af kvæg-gylle i MP-328 projektet

I husdyrgødning findes nogle stoftyper, f.eks. aromatiske forbindelser og phenolforbindelser, der kan forekomme som naturlige indholdsstoffer.

Det vil sige, at de opstår ved nedbrydning af naturlige plantekomponenter i dyrenes foder [33]. Der foreligger derfor den mulighed, at de gennemgående fund af to af PAHerne i nærværende undersøgelse skyldes en naturlig forekomst frembragt af nedbrydning af organisk materiale.

En tredje undersøgelse [34] hvor 16 forskellige PAHer blev undersøgt i gylle fandt man i svinegylle et niveau, der var sammenlignelig med denne undersøgelse. Det målte indhold i kvæggyllen var derimod højere end i denne undersøgelse i den økologiske kvæggylle og markant højere end indholdet i den konventionelle kvæggylle.

På trods af forskelle i indholdet af PAH enkeltkomponenter bedrifttyperne imellem, så er acenaphten den mest fundne (bilag 6). I den anden undersøgelse [34] optræder acenaphten imidlertid på et lavt niveau, men forekommer dog omtrent i alle analyser. I begge undersøgelserne er phenanthren og benzofluoranthen derimod markante stoffer. Stofferne fluoranthen og pyren, der gennemsnitligt kun forekommer på et lavt niveau i vore analyser, ses i den anden undersøgelse [34] ligeledes at være markante.

Diskussion af analyser og sammenligninger

Det generelle indtryk af analyserne er, at det undersøgte husdyrgødning har et lavt gennemsnitligt belastningsniveau med de miljøfremmede organiske stoffer, der er undersøgt (bilag 7.1-7.2). Der ses dog en stor variation i de enkelte bedrifters indhold af de miljøfremmede stoffer, også indenfor en bedrifttype, men analyserne antyder ikke at nogen enkeltbedrifter har et problematisk indhold.

Der er heller ikke nogen statistisk sikkerhed for, at en bedrifttype (svine-, kvæg- eller økologiske kvægbedrifter) har et større indhold sammenlignet med andre bedrifttyper. Gennemsnitlig forkommer LAS og PAH i højeste koncentration i svinegylle, mens de højeste gennemsnitlige koncentrationer af DEHP og andre phthalater findes i den økologiske kvæggylle (ovenstående figurer; bilag 5). Her blev også de hyppigste spor af NPE set.

Analyserne viser, at der på mange bedrifter ikke er gjort fund af de enkelte undersøgte stoffer. Det er ikke ensbetydende med, at stofferne ikke har været tilstede, men at niveauet lå under detektionsgrænsen. Nogle af sammenligningerne i rapporten er gjort på basis af fund, der ligger tæt på detektionsgrænsen. Det betyder, at såfremt nogle bedrifter har et indhold af stoffer lidt lavere end detektionsgrænsen, så kan det reelt forrykke forholdet i de gjorte sammenligninger.

Et af undersøgelsens formål var at lave sammenligning mellem "små" og "store" bedrifter samt bedrifter, der ud fra spørgeskemaerne var udvalgt fra at have et lille eller stort generelt kemikalieforbrug. Heller ikke på de parametre kunne der konkluderes nogle sikre forskelle.

Analyserne har desuden været sammenlignet med de tidligere målinger af kvæggylle i MP-328 projektet. Analyserne i nærværende projekt ligger, bortset fra PAH, markant lavere, og gylle fra det projekt kan derfor siges meget dårligt at have karakteriseret dansk gylles belastning med miljøfremmede stoffer. Det er ikke klart hvorfor MP-328 gyllen er relativ meget belastet med NPE, LAS og DEHP og lidt med PAH.

Det skal dog tilføjes, at analyseresultaterne generelt er lavere end de koncentrationer af miljøfremmede stoffer i gyllen, man kan regne sig frem til ud fra bedrifternes oplyste forbrug jvf. spørgeskemaerne. Disse sammenligninger bliver behandlet i det efterfølgende afsnit.

7.3 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle
- en sammenligning med oplyste og beregnede forbrug

I følgende afsnit er der foretaget en sammenligning af analyseresultaterne og de koncentrationer, som de oplyste forbrug skulle medføre i gylleprøverne ud fra en konservativ antagelse om tilledning af 100% af de anvendte stoffer. Sammenligningen er foretaget på baggrund af oplysninger fra landmænd om forbrug af rengøringsmidler m.v., bedriftens gylleproduktion året før udtagningen af gylleprøver samt producenternes oplysninger om indhold af LAS og NPE i deres produkter. Det skønnes, at usikkerheden på forbrugs- og gylleproduktionsoplysningerne ikke er større end 50%.

Ved beregningen af koncentrationerne af LAS i gyllen ud fra forbrugte mængder er det antaget, at LAS ikke nedbrydes i gyllen. For nonylphenolethoxylater gælder, at de stoffer, der indgår i de anvendte produkter indeholder 8, 12 eller 20 ethoxygrupper. Analyserne af NPE er imidlertid udført for nonylphenol (NP) og NPE med kun 1 og 2 ethoxygrupper.

Forudsætning for beregning

Ved beregningen af NPE koncentrationen i gyllen er det derfor forudsat, at NPE med 8, 12 eller 20 ethoxygrupper nedbrydes til NP med én ethoxygruppe (NPEO1). Da det ikke vides om de anvendte nonylphenolethoxylater nedbrydes til de stoffer, der analyseres for, kan der ikke foretages nogen direkte sammenligning mellem de beregnede og de målte NPE koncentrationer.

Der er i beregningerne ikke taget højde for andre kilder som lægemidler, andre kemikalier anvendt i staldene, indhold i foder m.v..

Beregnede og analyserede koncentrationer af LAS og NPE for konventionelle kvægbrug

I konventionelle kvægbrug anvendes rengøringsmidler, der kan indeholde LAS og yvervaske- og -plejemidler, der kan indeholde LAS og/eller NPE. Tabel 7.1 viser den målte koncentration i husdyrgødningen og det beregnede bidrag fra det anvendte forbrug af midler, der indeholder LAS og NPE.

Tabel 7.1. Indhold af LAS og NPE i konventionel kvæggylle og beregnet bidrag fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

For tre brug var det muligt at beregne bidraget af LAS fra de anvendte midler. For disse tre brug er den forventede koncentration op til 15 gange over den analyserede koncentration. LAS anses for at være persistent under anaerobe (iltfrie) forhold, som der forventes at være i en gylletank. For fire brug er der ikke bidrag af LAS fra rengørings- og yverplejemidler. For disse fire brug er der målt koncentrationer fra 1,3-2,8 mg LAS/l. Et brug anvendte med sikkerhed NPE i et yverplejemiddel. Koncentrationen af NPE er i gyllen beregnet til 0,07 mg NPE/l. Der er ved analysen ikke fundet NPE i gyllen. Detektionsgrænsen er 0,029 mg/l gylle - en faktor 2½ under den beregnede værdi.

Der er fundet spor af NPE i to gylleanalyser. For disse to brug er der anvendt midler, der ikke indgår i undersøgelsen, hvorfor det ikke er muligt at beregne et eventuelt bidrag af NPE fra anvendte yverpleje- eller rengøringsmidler. På den baggrund vurderes det, at LAS og NPE i husdyrgødning ikke udelukkende kommer fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

Beregnede og analyserede koncentrationer af LAS og NPE for økologiske kvægbrug

I økologiske kvægbrug anvendes rengøringsmidler, der kan indeholde LAS, samt yvervaske- og -plejemidler, der kan indeholde LAS eller NPE. Den målte koncentration i husdyrgødningen og det beregnede bidrag fra anvendte midler, der indeholder LAS og NPE, er vist i tabel 7.2.

Tabel 7.2. Indhold af LAS og NPE i økologisk kvæggylle og beregnet bidrag fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

For to brug var det muligt at beregne bidraget af LAS fra anvendte midler. For disse 2 brug er den forventede koncentration 11 og 18 gange over den analytisk bestemte koncentration. For tre brug er der ikke bidrag af LAS fra rengørings- og yverplejemidler. For disse tre brug er der målt koncentrationer fra 0,74-1,61 mg LAS/l. Et brug anvendte med sikkerhed NPE i et yverplejemiddel. Koncentrationen af NPE er i gyllen beregnet til 0,13 mg NPE/l, hvilket er en faktor 4 over detektionsgrænsen. Der er ved analysen ikke fundet NPE i gyllen.

Der er i tre af gylleanalyserne fundet spor af NPE. I to af de tre brug er der anvendt midler, der med sikkerhed ikke indeholder NPE. For det sidste brug er der ikke oplysninger om indholdet i anvendte midler. På den baggrund vurderes det, at LAS og NPE i økologisk kvæggylle ikke udelukkende kommer fra anvendte rengørings-, desinfektions- og yverplejemidler.

Beregnede og analyserede koncentrationer af LAS og NPE for svinebrug

I svinebrug anvendes visse desinfektionsmidler, der indeholder LAS. I landbrugenes oplysninger er der anført midler, der ikke er med i undersøgelsen. Disse kan indeholde både LAS og NPE. I tabel 7.3 er der for de brug, der anvender rengørings- eller desinfektionsmidler, anført, om de indeholder LAS, formodes at indeholde LAS, og om der anvendes midler, der ikke er oplysninger eller formodninger om indholdet af. Endvidere er vist analyserede koncentrationer og bidrag, der skyldes anvendelsen af desinfektionsmidler.

Tabel 7.3. Indhold af LAS og NPE i svinegylle og beregnet bidrag fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem forbruget af LAS og de målte koncentrationer i husdyrgødningen. Et brug vides med sikkerhed at have anvendt LAS. Dette brug har ifølge analyserne det næst laveste indhold af LAS. Den højeste målte koncentration 7,41 mg/l er for et brug, der oplyser, at der ikke anvendes LAS til rengøring eller desinfektion. På den baggrund vurderes det, at LAS i husdyrgødning ikke udelukkende kommer fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

Diskussion af analyse og forbrugsresultaer

LAS er fundet i alle gylleprøver og varierer relativt lidt. Den højeste koncentration af LAS var 7,41 mg/l i svinegylle medens laveste koncentration blev fundet til 0,44 mg/l i konventionel kvæggylle. Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem forbrug af LAS i husdyrbrugene og de koncentrationer, der blev målt i gyllen. Generelt ligger LAS-analyseresultaterne en faktor 5-15 under de koncentrationer, der beregnes ud fra forbrugene af produkter, der indeholder LAS og under forudsætning af 100% tilledning af de anvendte stoffer. Et forbrug af LAS-holdigt produkt afspejles således ikke i et måleligt højere indhold i gyllen. Nedbrydningen af LAS i gyllen vurderes at være meget begrænset, idet gylle opbevares køligt, og der er anaerobe forhold i langt det meste af gyllens opbevaringstid. Det var derfor forventet, at et forbrug af LAS ville medføre et højere måleligt indhold i gyllen.

Det vurderes, at der er andre kilder til LAS end rengørings- og desinfektionsmidler, da LAS findes i alle gylleprøver herunder gylleprøver fra brug, hvor de anvendte rengørings- og desinfektionsmidler med sikkerhed ikke indeholdt LAS.

For NPE er der ingen sammenhæng mellem forbrug af midler, der indeholder NPE, og analyseresultaterne. Da der ikke formodes at være nogen betydelig nedbrydning af NPE i gyllen under oplagringen, er det muligt, at kun en mindre del af den oprindelige NPE omdannes til de nonylphenoliske stoffer, der indgik i de kemiske analyser (NP, NPEO1 og NPEO2). Det må derfor anses for usikkert, om de fundne spor af NP og NPE tilnærmelsesvist repræsenterer den samlede mængde af nonylphenoliske stoffer i husdyrgødningnen. På denne baggrund vurderes det, at beregningerne af jordens belastning med NPE, på basis af analyseresultaterne, er meget usikre.

At NPE udelukkende måles på kvægbrug, hvoraf nogle ikke har anvendt NPE-holdige produkter, kan eventuelt forklares ved, at kvæg spiser typer af afgrøder (f.eks. græs), der er mere udsat for påvirkning fra atmosfærisk deposition af miljøfremmede stoffer (se kap. 9). Det kan også medvirke til forklaringen på de hyppigere fund af phthalater i kvæggylle. Eventuelt går økologiske kvæg også i nyere stalde, der giver større mulighed for afsmitning fra phthalater i byggematerialer.

Vedrørende belastning af landbrugsjorden med NPE fra anvendelse af yverplejemidler er der ved anvendelse af normtal [32] beregnet en belastning af landbrugsjorden svarende til ca. halvdelen (30 g/ha) af den mængde, der må udbringes med spildevandsslam efter år 2000 (70 g/ha). Hvis enkelte landbrug overskrider anvendelsesnormen for yverplejemidler med en faktor 2½, kan bidraget alene fra yverplejemidler svare til den mængde, der tillades udbragt med spildevandsslam. Det må derfor betragtes som muligt, at den belastning af landbrugsjorden med NPE, der tillades ved udbringning af spildevandsslam, kan blive overskredet i enkelte tilfælde.

7.4 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle
- en sammenligning med indholdet i spildevandsslam

At de forskellige målte komponenter i undersøgelsen sammenlignes med spildevandsslam (MP-328) skal ses i sammenhæng med, at en del spildevandsslam anvendes på landbrugsjord og derfor er en sammenlignelig reference. For gyllen anvendes den gennemsnitlige værdi for alle analyser. Tilsvarende som gyllen, så forudsættes det i de følgende sammenligninger, at de 20 renseanlæg i MP-328 projektet er repræsentative for dansk slam, hvilket formodentlig ikke helt er tilfældet.

I sammenligningen mellem gyllen og Slambekendtgørelsens krav, skal der gøres opmærksom på, at der er anvendt de nugældende krav til slammets kvalitet. Fra 1. juli 2000 vil der ske en betydelig opstramning af dette krav.

LAS set i forhold til spildevandsslam

Indholdet af LAS i gylle (pr. kg tørstof) ligger betydeligt under niveauet for såvel "al" dansk slam, jævnfør MP-328, som niveauet angivet ved afskæringsværdien for spildevandsslam. Set i forhold til gyllen er "aktuelt" slam, dvs., det der kan anvendes på landbrugsjord, en faktor 7 højere mens Slambekendtgørelsens krav er godt 63 gange højere. Den højeste koncentration fundet i gyllen overskrider dog niveauet i 45% af de undersøgte renseanlæg.

NPE set i forhold til spildevandsslam

Set i forhold til "aktuelt" spildevandsslam var belastningen af gyllen ca. 230 gange lavere, men 1.200 gange lavere end det accepterede indhold jvf. Slambekendtgørelsen. Da alle fund af NPE lå under detektionsgrænsen, er ovenstående sammenligning behæftet med stor usikkerhed.

DEHP set i sammenligning med spildevandsslam

Set i sammenligning med indholdet i spildevandsslam er gyllen markant mindre belastet - hhv. en faktor ca. 35 i forhold til "aktuel" slam og 150 i forhold til afskæringsværdien i bekendtgørelsen. Højeste påvisning i gyllen lå dog højere end 30% af slamprøverne, mens gennemsnitsgyllen kun var højere end én af de 20 slamprøver.

Andre phthalater set i sammenligning med spildevandsslam

Indholdet i "aktuelt" slam var gennemsnitlig godt en faktor 20 over indholdet i gyllen, hvor disse stoffer kun blev fundet i ganske få tilfælde (bilag 5). I slamundersøgelsen (MP-328) blev di-n-octylphthalat fundet i alle prøver, mens butylbenzylphthalat og di-n-butylphthalat blev fundet i hhv. 65% og 35% af prøverne. Koncentrationerne i slamprøverne var meget varierende.

PAH set i sammenligning med spildevandsslam

Indholdet i gyllen ligger, som for de andre målte komponenter, klart lavere - en faktor 10 i forhold til "aktuelt" slam, og en faktor 60 i forhold til bekendtgørelsens krav til slammet. Gyllens gennemsnitlige indhold ligger på niveau med de laveste værdier fundet i slammet.

Diskussion

I sammenligningen med spildevandsslam kan det konkluderes, at sammenlignet med gennemsnittet af al dansk slam, er indholdet i gyllen meget lavt for alle analyserede stoffer. Det gælder i endnu højere grad set i forhold til de afskæringsværdier, der er fastsat for nogle stoffer jvf. Slambekendtgørelsen. Når gyllens niveau sammenlignes med det slam, der kan overholde kravene til afskæringsværdierne for de enkelte stoffer, "aktuelt slam", er det gennemsnitlige indhold i gyllen også lavt.

Nogle af de højest fundne koncentrationer i gyllen (målt som mængde pr. kg ts) kan imidlertid være på niveau eller overstige indholdet i de lavest belastede renseanlæg. Koncentrationerne i selve gyllen (målt som mængde pr. liter) vil dog være relativt lavere (2-10 gange) end slam p.g.a. gyllens noget lavere tørstofindhold.

7.5 Arealbelastning med miljøfremmede stoffer fra gylle
- sammenlignet med andre belastningskilder

Set i et miljøperspektiv er en vurdering af primært de miljøfremmede stoffers arealbelastning en mere reel sammenligning end sammenligningen mellem koncentrationer i selve kilde mediet. Interessant er det også at anslå de forskellige kilders totale belastning.

Arealbelastning

På grund af kvæggyllens højere tørstofindhold (bilag 5) vil arealbelastningen i forhold til svinegyllen blive relativt større i forhold til sammenligningen af mængderne af stofferne præsenteret i figur 7.1-7.3. Der er som forudsætning i beregning af arealbelastningen antaget en anvendelse af svine-, kvæg- og øko-kvæggylle på hhv. 30, 43 (ny norm) og 30 tons gylle pr. ha pr. år.

Som tidligere nævnt, så forudsættes det også her, at såvel gylle som slam er repræsentativ for de samlede anvendte mængder i Danmark.

Tabel 7.4 viser arealbelastningen fra hhv. gyllen, det gennemsnits slam, som kan overholde afskæringsværdien, og så den mængde, der reelt er accepteret til at komme på landbrugsjord jvf. Slambekendtgørelsen. På grund af de lave analyseresultater og for en overskueligheds skyld, er arealbelastningen fra gyllen, vist i tabel 7.4, derfor angivet som en simpel gennemsnitsværdi af bedrifternes arealbelastning (se figur 7.4-7.6).

Tabel 7.4. Miljøfremmede stoffer på landbrugsjord.

LAS på landbrugsjord fra gylle og slam

Det ser ud til, at belastningen med LAS fra økologisk kvæggylle generel er mindre end konventionelt kvæggylle og svinegylle, der er på samme niveau (figur 7.4).

Figur 7.4. Arealbelastning med LAS fra de tre bedrifttyper.

Figur 7.4

Arealbelastningen med den gennemsnitlige gylle ligger en faktor 7 under "aktuelt" slam, men ca. 400 gange under det accepterede niveau jvf. Slambekendtgørelsen (tabel 7.4).

NPE på landbrugsjord fra gylle og slam

Som tidligere nævnt er det analyserede NPE indhold meget lavt. Da fundene alle lå under detektionsgrænsen, vil et usikkert skøn svare til en belastning nogle få tusinde gange under bekendtgørelsens krav.

DEHP på landbrugsjord fra gylle og slam

Med forbehold for usikkerheden, er belastningen størst fra de økologiske brug, mens belastningen fra svinebrugene er yderst beskeden (figur 7.5).

Figur 7.5. Arealbelastning med DEHP fra de tre bedrifttyper.

Figur 7.5

Som for de andre målte komponenter, er arealbelastningen fra slammet betragteligt større - en faktor 30 og 830 under hhv. "aktuelt" slam og den accepterede belastning (tabel 7.4).

Andre phthalater på landbrugsjord fra gylle og slam

For andre phthalatforbindelser er den økologiske gylle gennemsnitlig mest belastende (ikke vist). Andre phthalater blev ikke detekteret på konventionelle kvægbrug. For disse phthalat forbindelser, hvor der ikke er fastsat en afskæringsværdi, er billedet det samme - en lav, men signifikant større arealbelastning fra slam sammenlignet med gylle.

PAH på landbrugsjord fra gylle og slam

For PAH på landbrugsjord er niveauet meget lavt (figur 7.6). Kvægbrugene ligger en anelse højere end svinebrugene, men der er ikke nogen stor forskel mellem bedrifttyperne.

Figur 7.6. Arealbelastning med PAH fra de tre bedrifttyper.

Figur 7.6

I forhold til "aktuelt" slam, er gyllen "moderat" bedre - en faktor 10 - mens niveauet for slam ifølge bekendtgørelsen er 430 gange højere (tabel 7.4).

Totalbelastning

Under fortsat antagelse af at gyllen og slammet er repræsentative, kan der laves en ekstrapolation ud på en samlet belastning af landbrugsjord (tabel 7.5).

Tabel 7.5. Udbringning af miljøfremmede stoffer på landbrugsjord med gylle og slam.

¹⁾ Forudsat udbragt 11.754.000 tons svinegylle og 10.371.000 tons kvæggylle. Indholdet i kvæggyllen er taget som et gennemsnit af de to bedrifttyper.
²⁾ Forudsat 70.000 tons tørstof slam udbragt på landbrugsjord.

Forudsigelserne for anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord viser imidlertid, at mængden kan blive væsentlig lavere end de 70.000 tons ts de kommende år [35]. Det skyldes dels en dalende interesse fra jordbrugerne i at anvende slam p.g.a. den megen debat, dels at de opstrammede krav til indholdet af miljøfremmede stoffer fra år 2000 gør, at langt størstedelen af slammet ikke må anvendes til jordbrugsformål.

Diskussion

Det generelle billede er, at miljøbelastningen med de målte miljøfremmede stoffer fra gyllen er lav, dels set i forhold til "aktuelt" spildevandsslam, men i høj grad set i sammenligningen med hvad der anvendes (se kap. 8) og udledes af disse kemikalier generelt. Set i forhold til den belastning, der teoretisk er accepteret, dvs. hvis kravene til Slambekendtgørelsen netop overholdes, så er belastningen fra såvel gylle som "aktuelt" slam meget lav.

Der er ikke nogen væsentlig forskel i de beregnede belastninger på de forskellige bedriftstyper. På de konventionelle kvægbedrifter blev beregnet den største gennemsnitlige belastning med LAS, mens NPE, DEHP og andre phthalater havde størst belastning på de økologiske kvægbedrifter. Belastningen med PAH var størst på kvægbedrifterne. Det skal imidlertid slås fast, at niveauet er lavt, at de generel lave målte koncentrationer giver store usikkerheder og at enkeltbedrifter indenfor en bedrifttype kan veje meget tungt. Det giver samlet en stor usikkerhed i konklusionen.

Det skal også her påpeges, at hvis nogle gylleprøver har et uopdaget indhold af stoffer under detektionsgrænsen, så kan det reelle billede af de gjorte sammenligninger være ændrede. Når der sammenlignes med spildevandsslam, vil konklusionen dog være uforandret p.g.a. gennemsnitsslammets meget højere indhold af miljøfremmede stoffer.

Det må desuden antages, at det samlede antal kemikalier, som potentielt kan forekomme i affaldsprodukter, og som der ikke er analyseret for, er væsentlig større i spildevandsslammet sammenlignet med gyllens indhold.

Det er i denne sammenhæng vigtig at tilføje, at maximumgrænsen for gyllemængden er fastsat på bedriftsniveau. Det vil sige, at arealbelastningen med de miljøfremmmede stoffer kan være større end det forudsatte, når enkeltarealer modtager mere gylle end gennemsnittet.

Det skal også pointeres, at ekstrapoleringen af "Totalbelastning" naturligvis hviler på et meget usikkert grundlag, og har udelukkende det formål at anskueliggøre en størrelsesorden for totalbelastningen. Ligeledes at kunne antyde en størrelsesorden af belastning i sammenligning med det generelle forbrug af disse kemikalier.

7.6 Sammenfatning af beregnede og analyserede indhold af miljøfremmede stoffer i gylle

Der er foretaget måling af koncentrationen af LAS og NPE i 30 gylleprøver. For de 30 landbrug, der har leveret gylleprøverne, er der foretaget beregninger af de forventede koncentrationer af LAS og NPE fra anvendelse af rengørings-, desinfektions-, samt yvervaske- og yverplejemidler. Der ses ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem målte og beregnede koncentrationer. LAS findes i alle gylleprøver med relativ lille variation. De brug, der anvendte LAS i rengørings- og desinfektionsmidler, skulle ud fra de konservativt beregnede koncentrationer have haft en LAS koncentration, der var 5-15 gange højere end de målte koncentrationer. De brug, der med sikkerhed ikke anvendte rengørings- og desinfektionsmidler med indhold af LAS, havde ikke markant lavere indhold af LAS ved de udførte analyser.

Undersøgelsen tyder på, at LAS i husdyrgødning kan komme fra andre ikke identificerede kilder. Der er ikke i dette projekt identificeret andre særlige kilder til LAS i husdyrgødningen, men potentielle kilder kan være bidrag fra husholdnings kemikalier, forureninger i færdigfoder, rester af sprøjtemidler på sprøjtede afgrøder eller atmosfærisk deposition.

Hverken de målte eller de beregnede koncentrationer af LAS i husdyrgødning giver anledning til udbringning af LAS på samme niveau som udbringning af LAS med spildevandsslam, der indeholder det maksimalt tilladelige indhold af LAS.

Der er ikke analyseresultater over detektionsgrænsen for NPE. Også i dette tilfælde er der ingen sammenhæng mellem forbrug af midler, der indeholder NPE, og analyseresultaterne.

Undersøgelsen tyder på, at forekomsten af NPE i gylle for de fleste landbrug ikke udgør et problem for anvendelse af gylle på landbrugsjord. På baggrund af forbrugsmønster og indhold af NPE i produkterne i 1997 bør indholdet af NPE i de anvendte midler dog reduceres, hvis det skal sikres, at gyllen fra enkelte landbrug ikke belaster landbrugsjorden mere med NPE end belastningen fra udbringning af spildevandsslam (med det indhold der er tilladt i år 2000). Indholdet af NPE i gylle er ud fra normtal for anvendelse af yverplejemidler [32] beregnet til at kunne belaste landbrugsjorden med ca. halvdelen af den mængde NPE, der må udbringes med spildevandsslam efter år 2000.

I de vurderede produkter indgår A-stoffer oftest i meget små koncentrationer, typisk mindre end 0,1%. Visse A-stoffer indgår dog i koncentrationer op til ca. 2,5% (klorhexidingluconat) for brugsklare opløsninger og op til ca. 100% for koncentrerede produkter (natriumdiklorisocyanurat). Der er ikke foretaget en egentlig vurdering af risikoen ved anvendelse og udbringning af disse stoffer på landbrugsjorden. Stoffer, hvis iboende egenskaber opfylder kriterierne for gruppe A, må dog anses for at være uønskede i jordsystemet, med mindre nye data af højere kvalitet giver anledning til en anden vurdering.

8 De undersøgte kemikalier - anvendte mængder og reguleringstiltag

De kemikalier, der er fokuseret på i undersøgelsen, er stoffer, der også anvendes eller forekommer udbredt i samfundet.

LAS

Det er anslået, at LAS anvendes i en mængde af mindst 7.000 tons årligt i Danmark. LAS er desuden på miljøstyrelsens "Liste over uønskede stoffer", dvs. stoffer, der ønskes udfaset eller reguleret kraftigt i anvendelsen. Det skyldes, at LAS er skadeligt for vandmiljøet. På baggrund af leverandøroplysninger skønnes det, at landbrugets forbrug af LAS svarer til ca. 0,3% af det samlede forbrug i Danmark.

NPE

Blandt andet p.g.a. af en mistanke om østrogenlignende effekter forekommer alkylphenolethoxylater (herunder nonylphenol ethoxylater) ligeledes på "Listen over uønskede stoffer". Forbruget søges derfor reduceret. En frivillig aftale med kosmetik brancheforeningen har ført til at forbruget af NPE i husholdningsartikler - som rengøringsmidler, vaskemidler og cremer - er faldet markant de seneste år. I 1995 var det samlede forbrug ca. 2.000 tons. Også i landbrugets bekæmpelsesmidler har disse stoftyper været udbredt anvendt som additiver. I 1995 udgjorde denne anvendelse ca. 9% (ca. 175 tons) af det samlede forbrug. Der er imidlertid en politisk målsætning om at nonylphenol ethoxylater og lignende stofgrupper i bekæmpelsesmidler skal være afviklet 1. jan. år 2000. Landbrugets anvendelse af NPE i yverplejemidler er estimeret til at være ca. 2-3 tons, hvilket svarer til godt 0,1% af det samlede skønnede forbrug i 1995.

Phthalater

Også phthalater er en stofgruppe, der er i miljø- og sundhedsmæssig fokus, og de optræder ligeledes på "Listen over uønskede stoffer". De er skadelige for vandmiljøet, og nogle stofgrupper mistænkes for østrogenlignende effekter. Forbruget anslås til 9.000 - 14.000 tons årligt. Også for phthalater er der lavet en politisk målsætning, Phthalat-handlingsplanen, om at phthalater skal udfases.

Andre kemikalier

I dette projekt er der identificeret en række andre kemikalier, som anvendes i landbruget, og som vurderes at være uønskede i miljøet, eller hvis anvendelse bør begrænses i størst muligt omfang. Endvidere optræder hypoclorit på "Listen over uønskede stoffer". Det har ikke været muligt med de tilgængelige oplysninger at vurdere omfanget af disse stoffers anvendelse. Ligeledes findes der heller ikke samlede oplysninger over sådanne kemikaliers totalforbrug i Danmark.

9 Andre relaterede projekter og undersøgelses resultater

Der eksisterer generelt kun et relativt begrænset kendskab til, hvordan de miljøfremmede stoffer cirkulerer i miljøet, hvordan og under hvilke forhold de nedbrydes i naturen, hvilke økotoksikologiske effekter de måtte have osv.. I de senere år er der derfor i Danmark iværksat mange projekter med det formål at belyse netop disse problemstillinger. Ikke mindst problemstillingen omkring de miljøfremmede stoffer, der forekommer i spildevandsslam, har haft en stor fokus.

Igangværende projekter

Flere igangværende projekter under Det Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP) har relevant interesse for problemstillingerne omkring de miljøfremmede stoffer, der kan forekomme i husdyrgødningen. Et af projekterne [36] har til opgave at kortlægge den anaerobe nedbrydelighed og forbehandling i en bioreaktor af en række udvalgte indholdsstoffer. Det er stoffer som f.eks. PAHer, tensider og blødgørere, der også kan forekomme i husdyrgødningen.

En væsentlig problemstilling er at få klarlagt om de miljøfremmede stoffer, der ender på landbrugsjord, kan optages i afgrøder og derved kan forringe afgrødens kvalitet. Det kan i værste fald indebære en sundhedsrisiko, når afgrøden fortæres af mennesker eller dyr. To projekter [37;38] skal belyse planteoptagelsen, bl.a. ved laboratorieforsøg, for en række af de stoffer (LAS, NPE, PAHer og phthalater), der også er aktuelle for husdyrgødningen.

Et andet projekt [39] er centreret omkring et andet stort spørgsmål, nemlig hvorvidt der er risiko for udvaskning af de miljøfremmede stoffer til grundvandssystemet. Andre relevante projekter undersøger økologiske effekter af miljøfremmede stoffer [40] eller laver risikovurdering for stofferne, når de anvendes på landbrugsjord [41].

Problemstillingen omkring de veterinære lægemidler, som antibiotika, der via husdyrgødning kan udbringes på landbrugsjord, er også meget dårligt undersøgt. Da antibiotika er udviklet til at have biologiske effekter samtidig med en ofte lav nedbrydelighed, er problemstillingen aktuel, når stofferne udbringes på landbrugsjorden. Under SMP er der igangsat et projekt, der undersøger antibiotikas miljømæssige effekter [42].

En anden række af igangværende forskningsprojekter, finansieret af Fødevareministeriet og udført af en lang række forskningsinstitutioner, skal forsøge at afklare spørgsmål som f.eks.:

• spredning og effekter af antibiotika,
• etablering og spredning af resistensgener i landbrugsjordens naturlige bakterieflora,
• måling af antibiotika i jordmiljøet efter udspredning med f.eks. gylle,
• undersøgelse af om antibiotika giver en ændret mikrobiel diversitet,
• at undersøge hvordan miljøfremmede stoffer (f.eks. antibiotika og desinfektionsmidler) påvirker udvalgte jordbakteriers metabolisme og aktivitet,
• undersøgelse af overlevelsen af bakterielle smitstoffer fra husdyrgødning og smitteoverførsel ved forskellige miljøbetingelser,
• undersøgelse af resistensudviklingen i landbrugsjorden ved udbringning af husdyrgødning med antibiotikaresistente bakterier osv..

Kommentar: Der foreligger desværre ikke på nuværende tidspunkt klare resultater fra de igangværende projekter refereret ovenfor. De oplysninger der foreligger fra tidligere undersøgelser er ligeledes sparsomme, og kan ikke anvendes til at give generelle konklusioner.

Eksisterende viden

Udvaskningsrisiko: De miljøfremmede stoffers vandopløselighed er en væsentlig parameter, når risikovurderingen for stoffernes potentielle udvaskning til grundvandet eller stoffernes potentielle optagelse i planter skal vurderes. Høj opløselighed betinger forøget risiko for udvaskning og for optagelse i planter.

Til gengæld giver en øget opløselighed forbedrede muligheder for nedbrydning, da stoffernes adsorption til partikulært materiale gør stofferne utilgængelige for mikroorganismerne med nedsat omsætning til følge. Stoffernes adsorption modvirker derfor også eksponeringen til jordens mikrofauna, så den potentielle toksiske effekt minimeres.

Flere af de miljøfremmede stoffer i gyllen har høj vandopløselighed, der gør dem potentielt udvaskelige. Det gælder fortrinsvist LAS og NPE. Disse stoffer besidder dog samtidig evnen til at binde til organisk materiale. For nedbrydningsprodukterne gælder, at de kan have såvel højere som lavere opløselighed og evne til binding end moderstofferne.

Der findes ikke undersøgelser, der viser, at regelret anvendelse af spildevandsslam eller miljøfremmede stoffer udbragt med gylle udgør en risiko for grundvandet. I en forsøgsudlægning af ekstrem store mængder spildevandsslam [1], blev der observeret en forøgelse af DEHP i grundvandet under arealet, men ikke nogen påvisning fra f.eks. NPE eller PAH. De udbragte mængder af miljøfremmede stoffer i dette forsøg var flere tusinde gange større end det gennemsnitlige niveau, der kan udbringes med gyllen.

Konklusionen er, at for de miljøfremmede stoffer målt i nærværende projekt, er der meget lille sandsynlighed for en påvirkning af grundvandet.

Optagelse i planter: De miljøfremmede stoffer, der har risiko for udvaskning har ligeledes en forøget risiko for optagelse i planter. De stoffer, der optages i planter, vil fortrinsvist være lokaliseret i underjordiske plantedele, eller de vil sidde adsorberet til rødderne. En egentlig translokering til overjordiske plantedele ses sjældent. Forsøg har vist [1] at optagelsen er størst i de tidlige vækststadier, og at risikoen for optagelse er størst kort efter udbringning - hvor nedbrydningen har været lille. Jo længere tid stofferne opholder sig i jorden, jo større er risikoen for en opkoncentrering i planter. Nogle undersøgelser har desuden peget på, at deposition af stofferne fra luften kan være en betydelig kilde. Det er bl.a. vist for DEHP, NPE og PAH [1;43].

I MP-328 er estimeret de potentielle mængder af potentiel problematiske miljøfremmede stoffer på landbrugsjord (udbragt med slam), der kan give en teoretisk risiko for optagelse i planter. Overført på udbringning af gylle, så er PAH niveauet i gyllen i den "kritiske" størrelsesorden. Hermed menes, at de kan forekomme i en målelig størrelsesorden. Det skyldes en adsorption til rødderne af de relativt lipofile PAH forbindelser, og at den "kritiske" grænseværdi for PAH er relativ lav.

Indholdet af LAS, phthalater og NPE i gyllen ligger derimod i størrelsesordenen 15-500 under det "kritiske" niveau.

Konklusionen er, at med udgangspunkt i erfaringerne med anvendelse af spildevandsslam og udgangspunkt i eksisterende risikovurderinger anses en optagelse af miljøfremmede stoffer fra gyllen i afgrøderne som værende meget ringe - specielt overjordiske plantedele. I risikovurderingen for planteoptagelsen er der desuden ikke taget højde for, at stofferne ofte nedbrydes relativt hurtigt i jorden, og at adsorption i jorden reelt gør stofferne meget lidt tilgængelige for optagelse. Det minimerer risikoen yderligere.

Nedbrydning: Som nævnt har nedbrydningen af stofferne betydning i forhold til grundvandsrisiko og planteoptagelse. Forskellige forsøg med spildevandsslam har vist, at nogle kemiske stoffer i slam har en hurtig nedbrydning i renseanlægget ved aerobe betingelser, men kun en minimal nedbrydning når anaerobe forhold er tilstede. For andre typer af stoffer, kan en nedbrydning foregå under anaerobe forhold. En anaerob forbehandling af nogle stoffer kan desuden stimulere en efterfølgende aerob behandling.

To af de aktuelle og undersøgte stoffer i gyllen - LAS og NPE - nedbrydes stort set ikke under anaerobe forhold. Da forholdene i gyllebeholderen er anaerobe, forventes der ikke nogen væsentlig nedbrydning her. Efter udbringning på marken, hvor aerobe forhold er tilstede i jorden nedbrydes LAS hurtigt, mens NPE hurtigt omdannes til NP, der er langsom nedbrydelig. Forsøg med DEHP [39] har ligeledes vist en hurtig initiel nedbrydning under aerobe forhold. Nedbrydningen faldt markant når anaerobe forhold var gældende.

Et komposteringsprojekt med aerob behandling af slam igangsat af Odense Kommune viste, at slammets indhold af DEHP, LAS og NPE blev reduceret med 74-94% over blot 16 uger. PAH indholdet blev derimod ikke reduceret.

Miljøfremmede stoffers økologiske effekter: Det har påkaldt sig en del bekymring om miljøfremmede stoffer på dyrkningsjord har negative effekter på mikroflora og invertebrater eller om jordens frugtbarhed i sidste ende tager skade.

Erfaringerne med forsøg med spildevandsslam har vist, at når slam anvendes ifølge Slambekendtgørelsens regler, er der ikke konstateret negative effekter på biologiske processer eller på jordlevende organismer [44]. Der er heller ikke konstateret hæmning af plantevækst eller udbyttetab. Forsøg med LAS [40] har påvist en målelig effekt på springhaler ved jordkoncentrationer over 147 mg LAS pr. kg jord. Denne koncentration er imidlertid ca. 5.000 gange højere end jordkoncentrationen efter udbringning af gylle med et gennemsnitligt LAS indhold.

Konklusion er, at det lave indhold af miljøfremmede stoffer i gyllen ikke forventes at have negativ effekt på jordboende organismer hverken på lang eller kort sigt, eller at kunne influere på jordens frugtbarhed generelt.

Andre undersøgelser

I en undersøgelse udført af DMU, Roskilde [43], målte man for forekomsten og fordelingen af nonylphenoler og phthalater i dybdeprofiler fra forskelligt gødet og dyrket jord.

Resultatet viste, at et areal, der havde fået handelsgødning og lavt til medium slamgødede arealer, ikke afveg væsentligt i indholdet af de målte stoffer sammenlignet med fredede jorde og arealer, der havde været økologisk dyrket gennem en 5-40 års periode og fået husdyrgødning. Resultatet viste også, at der på alle arealtyper og omtrent i alle jordprofiler kunne findes phthalater, men indholdet varierede meget ned i jordprofilen. Sammenlignet med phthalaterne blev nonylphenolerne fundet mindre hyppigt.

Noget kan derfor tyde på, at bionedbrydningen fra de stoffer, der udbringes med f.eks. spildevandsslam, er i balance med tilførslen. På et areal, hvor meget højt belastet slam var tilført, kunne man derimod finde et markant højere indhold af stofferne sammenlignet med de andre lokaliteter.

De overraskende fund af nonylphenoler og phthalater på alle undersøgte lokaliteter kan skyldes atmosfærisk deposition. Samme undersøgelse klarlagde, at depositionen af nonylphenol (1,27 g/ha/år) og DEHP (2,04 g/ha/år) er en betydelig kilde.

Sammenlignes den atmosfæriske deposition af stofferne med den gennemsnitlige arealbelastning via gylleudbringningen er det atmosfæriske bidrag ca. en faktor 2 og 15 højere for hhv. DEHP og NPE. Det forventes ikke, at det atmosfæriske bidrag, der tilføres direkte til gyllen, er i en interessant størrelsesorden sammenlignet med bidraget direkte på marken.

Et andet interessant resultat fra undersøgelsen er, at ved analyse for disse stoffer i prøver taget direkte fra "ko-kasser" på marken fandt man relativt høje indhold af både DEHP og NPE - hhv. 32 og 317 µg/kg ts. Kilderne til dette indhold er ikke afklaret, men en mulighed er den atmosfæriske deposition på det foder, som køerne indtager. For malkekøer gælder, at andelen af grovfoder (græs, ensilage, roer) i foderplanen er høj. Foderplanen for økologiske køer kan indeholde op til 75% grovfoder. Denne kilde kan derfor være en del af forklaringen på fundene i gylleprøverne fra nærværende undersøgelse. Her blev NPE udelukkende og DEHP langt overvejende fundet i kvæggyllen.

Jordkvalitetskriterier og gyllebelastning

En anden måde at anskue risikovurderingen for jordorganismerne ved udbringning af miljøfremmede stoffer med gylle er en sammenligning til stoffernes jordkvalitetskriterier (tabel 9.1) [45;46].

Tabel 9.1. Jordkvalitetskriterier samt jordkoncentrationer ved gylleudbringning.

10 Hvordan mindskes belastningen med miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen?

Et af dette projekts formål har været at undersøge, om der i den almindelige landbrugsdrift anvendes typer af kemikalier, som karakteriseres som uønskede, såfremt de spredes i miljøet. Da husdyrgødningen kan være en kilde til spredning har projektet vurderet på risikoen for, at stofferne ender i husdyrgødningen, vurderet på mængderne i gødningen af udvalgte stoffer samt de belastningsgrader af landbrugsjorden, som kemikalierne kan give anledning til.

Anvendes der kritiske kemikalier?

Ved den miljømæssige vurdering af de kemikalier, som er oplyst anvendt i landbrugsbedrifter, ses det (kap. 6), at hovedparten af de anvendte kemikalier er uproblematiske på dyrkningsjorder. Der anvendes imidlertid en række kemikalier, specielt i yverplejemidler, der generelt må siges at være uønskede i miljøet, eller kemikalier hvis spredning i miljøet bør minimeres mest muligt.

Anvendes kemikalierne på et kritisk belastningsnieau?

De stoffer, der i scoringssystemet er vurderet at være A-stoffer, bør i størst muligt omfang fjernes fra de anvendte produkter eller udfases med mindre miljøkritiske stoffer. Det gælder som et forsigtighedsprincip uanset den størrelsesorden kemikalierne vurderes at ende i på landbrugsjorden.

De stoffer, som Miljøstyrelsen har angiver på "Listen over uønskede stoffer", og som anvendes i landbrugssammenhæng, f.eks. LAS, phthalater, NPE (også et A-stof) og hypoclorit, bør også reduceres mest muligt i anvendelsen.

Med udgangspunkt i Slambekendtgørelsens krav til spredning af kemikalier på landbrugsjord med spildevandsslam, så vurderes gyllens indhold af LAS og phthalater ikke at udgøre noget problem. Det hverken med de nugældende krav eller de opstrammede krav fra 1. juli år 2000. Det er heller ikke dokumenteret, at gyllens indhold af NPE kan være problematisk i forhold til disse krav, men det kan ikke udelukkes, at NPE indholdet i gylle fra nogle bedrifter vil overskride disse krav efter 1. juli år 2000. Derfor bør NPE indholdet i de anvendte produkter reduceres eller udfases i videst muligt omfang.

Muligheder for reducerende tiltag

Der er tre strategier, der kan tages i anvendelse for at opnå anvendelse af mindre belastende midler:

1. Ændring i produktsammensætning

Der har i projektets forløb være en god forståelse og samspil dels fra brancheforeningen SPT dels fra de medvirkende producenter og leverandører af de undersøgte produkter. Der er de senere år fra branchens side gjort tiltag til ad frivillighedens vej at fjerne uønskede kemikalier. Det giver en forhåbning om, at kemikalieindustrien fortsat vil være interesseret i at arbejde for ændrede produktformuleringer med mere skånsomme kemikalier.

2. Mærkning og vejledning

Ved mærkning eller graduering af produkter på baggrund af indholdet af uønskede kemikalier, kan man vælge hvilke midler/produkter, der er de mest miljørigtige - f.eks. ved brug af ABC-scoring systemet. Når kilderne er kortlagt, skal driftlederen have alternative midler at vælge imellem. Denne strategi vil være betinget af, at der findes kortfattede vejledninger, som driftlederen kan anvende til at vælge mellem produkterne. Den vil også være betinget af en forståelse af problemstillingen og villighed til ændringer.

3. Kemikaliefrie løsninger

En tredje mulighed er at vælge alternative kemikaliefrie løsninger, hvor sådanne muligheder er tilstede. Det vil betinge en ændring i den daglige rutine og adfærd. Det er dog uklart hvor mange velafprøvede kemikaliefrie løsninger, der kan indgå i de daglige rutiner. En sådan løsning kan f.eks. være LØJs forslag til mindskelse af flueproblemer som nævnt i kapitel 5.

Diskussion

Der foreligger i dag ikke nogen dokumentation for, at nogle af de stoffer, som findes i gyllen, og som dette projekt har fokuseret på, udgør et akut problem eller medfører kritiske forhold i dyrkningsjorden. Da en række stoffer imidlertid er generelt uønskede, så bør der arbejdes på, at disse udfases, eller at der vælges alternative strategier.

Det vil medføre et behov for formidling og information samt, at såvel bruger som producent inddrages. Såfremt nogle stoffer skal udfases, er det vigtigt, at der er alternativer parat, dvs. der skal være undersøgelsesresultater til rådighed, der kan anvise alternative midler, brug af nedsatte doseringer eller anbefalinger til helt andre metoder.

Indsatsen for at formindske en evt. belastning med miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen skal således basere sig på:

- oplysning om problemerne
- opstille kriterier for valg af middel og strategi
- forskning i alternative midler, nedsatte doser samt
- en deklarering af midler

Det er væsentligt med en afklaring af disse forhold, når der skal udarbejdes bredere vejlednings- og informationsmateriale til brug for driftsledere i landbruget.

11 Referencer

[1] Miljøstyrelsen, 1996, Miljøprojekt 328. Anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Kontamineringsniveau, miljørisikovurdering og forslag til kvalitetskriterier.

[2] Naturvårdsverket, Sverige. ISBN 91-620-4085-5. Slam. Innehåll av organiska miljöfarliga ämnen. Sammenställing och utvärderingav analyseresultat.

[3] L. Knudsen og E. Nørgaard, 1995, Landbrugets Rådgivningscenter. Sammensætning af svinegylle.

[4] Århus Amt, 1996. Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus Amt-fase 1, 1996.

[5] Miljæstyrelsen(1996). Bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996.

[6] Miljøstyrelsen (1994). Vejledning Nr. 6, 1994. Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg.

[7] Bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.. Nr. 1159 af 19. dec. 1994 fra Miljøstyrelsen.

[8] Beretning nr. 736 fra Danmarks JordbrugsForskning.

[9] Landbrugsstatistik 1995, Danmarks Statistik.

[10] Plantedirektoratet (1997). Økologiske jordbrugsbedrifter 1997.

[11] EU-kommissionen (1998). Proposal for an European Parliament and Council Directive concerning the approximation of the laws, regulations and administrative provisions of the Member States relating to the classification, packaging and labelling of dangerous preparations (Præparatdirektivet).

[12] OECD (1992 ). OECD guideline for testing of chemicals No. 301 A-F, Ready biodegradeability.

[13] ISO (1995). ISO, International Standard No. 11.734, Water quality - Evaluation of the "ultimate" anaerobic biodegradability of organic compounds in digested sludge - Method by measurement of the biogas production.

[14] Danske Slagterier (1994). Desinfektion i husdyrbruget.

[15] Howard, P.H. (1989-1997): "Handbook of environmental fate and exposure data for organic chemicals. Volume 1-5". Lewis Publ., Chelsea, Mich.

[16] Nikunen E., R. Leinonen & Kultamaa (1990):"Environmental properties of chemicals". Ministry of the Environment, Research report 91, Finland.

[17] AQUIRE Database (1997). On-line database. US-EPA.

[18] Verschueren, K. (1983). "Handbook of environmental data on organic chemicals".

[19] HSDB - Hazardous Substance Data Bank (1996). US National Library of Medicin, Bethesda, MD 20894.

[20] IUCLID (1996). "International uniform chemical information database. Existing chemicals. 1. Ed.". European Chemicals Bureau. Environment Institute, Ispra, Italy.

[21] Swisher, R.D. (1970): "Surfactant Biodegradation". Surfactant Science Series, Vol 18. Marcel Dekker, Inc.

[22] Painter, H.A. (1992): "Anionic Surfactants". The Handbook of Environmental Chemistry, Volume 3, Part F. Springer-Verlag, Berlin Heidelberg.

[23] Pedersen, F., H. Tyle, J.R. Niemalä, B. Guttmann, L. Lander & A. Wedebrand (1995): AEnvironmental Hazard Classification - data collection and interpretation guide (2nd edition)". TemaNord 1995:581.

[24] Pedersen, F., D. Rasmussen, A. Damborg, A. Hurup Nielsen (1997): "Priority-setting regarding offshore substances and preparations. Evaluation of cleaner technology possibilities (PROSPECT)". Rapportudkast til Miljøstyrelsen.

[25] Miljøstyrelsen (1997). Listen over farlige stoffer.

[26] MITI (1992): "Biodegradation and Bioaccumulation Data of Existing Chemicals Based on the CSCL Japan". Japan Chemical Industry Eocology-Toxicology & Information Center.

[27] Howard (1991).

[28] EPIWIN. Syracuse Research Coporation (1996): "LOGKOW software program".

[29] SUBTEC. Databaseprogram.

[30] Miljøstyrelsen (1996): "Status og perspektiver for Kemikalieområdet. Et debatoplæg". Oplæg fra Miljøstyrelsen.

[31] Rathmann Pedersen, A. & T. Madsen (1997): "Miljøvurdering af hårshampoo og balsam". Råd og Resultater, Tekniske Meddelelser nr. 1/98. Forbrugerstyrelsen, 1998.

[32] Mejerikontoret (1998). Personlig oplysning fra Laust Jespersen.

[33] Vandmiljø-95, nr. 3 1995. Redegørelse fra Miljøstyrelsen.

[34] Berset, J.D., R. Holzer, 1995. Organic micropollutants in swiss agriculture: distribution of PAH and PCB in soil, liquid manure, sewage sludge and compost samples; A comparative study. Intern. J. Environ. Anal. Chem. vol 59, pp. 145-165.

[35] Afbrænding overhaler genbrug. Undersøgelse af kommunernes anvendelse af spildevandsslam. Artikel i Ingeniøren nr. 16, 17.4.98.

[36] Bioprocessering af organisk affald. Igangværende projekt udført af DTU-Miljø og DJF Foulum. Ansvarlig Birgitte Ahring, DTU.

[37] Optag og omsætning af miljøfremmede stoffer i planter. Igangvæ-rende projekt udført af Forskningscenter Risø. Projektansvarlig Christian Grøn, Risø.

[38] Planteoptag af miljøfremmede, organiske stoffer fra slam; væksthusforsøg og modellering. Igangværende projekt udført af Risø, afd. for Plantebiologi og Biokemi, og VKI. Projektansvarlig Christian Grøn.

[39] Nedbrydelighed og udvaskning af miljøfremmede stoffer. Igangværende projekt udført af Ålborg Universitetscenter, Inst. for Jord, Vand og Miljø. Projektansvarlig Kaj Henriksen.

[40] Økologiske effekter på dyrkningsjorden af miljøfremmede stoffer. Igangværende projekt udført af DMU, Afd. for Terrestrisk Økologi. Projektansvarlig Paul Henning Krogh.

[41] Risikovurdering for miljøfremmede stoffer i organisk affald ved anvendelse i jordbruget. Igangværende projekt udført af VKI. Projektansvarlig Torben Madsen.

[42] Forekomst og miljømæssige egenskaber af antibiotika i organisk affald. Igangværende projekt udført af Danmarks Farmaceutiske Højskole, Inst. for Analytisk og Farmaceutisk kemi. Projektansvarlig Bent Halling-Sørensen.

[43] Kilder og forekomst af nonylphenoler og phthalater i spildevand og jord. J. Vikelsøe, M. Thomsen og L. Carlsen, 1998 (under udarbejdelse).

[44] Økologisk vurdering af spildevandsslam i landbrugsjord. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 43, 1996.

[45] Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 82 1997.

[46] Soil quality criteria for selected organic compounds. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 47 1995.

Bilag 1

Analyser Hedeselskabets Laboratorium:

Metoderne for pH, tørstof, total-N, total-P, total-K samt ammoniak og ammonium-N udføres efter standardmetoder (DS) og indgår som rutineanalyse på Hedeselskabets Laboratorium. De er kun kortfattet beskrevet.

Resultater af den interne kvalitetskontrol kan udleveres efter rekvirentens ønske.

Metoderne for LAS, nonylphenoler og nonylphenolethoxylater, PAH og DEHP er indledningsvis valideret, dokumenteret og parallelprøvet ved sammenligning mellem Hedeselskabets Laboratorium og VKI.

Resultaterne af denne validering er ikke angivet her, men kan udleveres efter rekvirentens ønske.

Analyserne og dokumentation er udført i hht. udkast til analyse af slam for miljøfremmede stoffer: Bestemmelse af miljøfremmede stoffer i slam - PAH, DEHP, NPE og LAS, Udgave 03.03.1997, VKI, Miljøkemi m.fl..

Metode: pH

Princip: Prøven omrystes og pH måles med elektrode ved anvendelse af reference-opløsninger.

Metode nr.: M-1405

Metode: Tørstof

Princip: Tørstof bestemmes efter DS204 ved tørring i 1 døgn ved 80^oC.

Usikkerhed: CV < 10 %

Metode nr.: DS241M

Metode: Ammoniak og ammonium-N

Princip: Den foreliggende prøve tilsættes vand og titreres med 0,03 M saltsyre. Ammoniak og ammonium-N bestemmes efter Kjeldahl-princip.

Detektionsgrænse: 0,1 mg/kg

Usikkerhed: CV < 5 %

Metode nr.: M-1050

Metode: Kvælstof-total

Princip: Efter Dumas-princip ved forbrænding ved 1100^oC. De opsamlede forbrændingsgasser (NOx) reduceres til kvælstof der bestemmes ved konduktivitetsmåling.

Detektionsgrænse: 100 mg/kg

Usikkerhed: CV < 5 %

Metode: Fosfor-total

Princip: Prøven foraskes ved 450^oC, oplukkes med salpetersyre og saltsyre og måles ved ICP.

Detektionsgrænse: 200 mg/kg

Usikkerhed: CV < 5 %

Metode nr.: M-1010

Metode: Kalium-total

Princip: Prøven foraskes ved 450^oC, oplukkes med salpetersyre og saltsyre og måles ved ICP.

Detektionsgrænse: 200 mg/kg

Usikkerhed: CV < 5 %

Metode: Lineære Alkylbenzensulfonater (LAS)

Princip: Prøverne tørres og ekstraheres på rystebord med basisk methanol. Ekstraktet filtreres og analyseres ved væskekromatografi med fluorescens-detektion.

Der anvendes en C8-LAS som intern standard. Las bestemmes som summen af C10 - C14-LAS.

Detektionsgrænse: 5 mg/kg ts.

Usikkerhed: 20 %

Kvantificering er foretaget i henhold til ovennævnte udkast.

Stofgruppen C10 - C14-LAS repræsenterer en række isomere forbindelser for hvilke, der ikke findes kommercielt tilgængelige referencer (standarder).

De anvendte "standarder" er handelsprodukter som indeholder blandinger af forskellige mængder af isomerene i stofgrupperne.

Kvantificeringen må dermed betegnes som semikvantitativ, idet de enkelte kemiske forbindelser og stofgrupper ikke kan beregnes eksakt.

Identifikationer baseres på mønstergenkendelse ved sammenligning med handelsstandarden.

Metode nr.: M-5408

Metode: Nonylphenoler (NPE) og -ethoxylater (NPEO1 og NPEO2)

Princip: Prøverne ekstraheres med dichlormethan, først ved ultralydsbehandling og dernæst ved rystning på rystebord. Ekstrakter tørres med natriumsulfat, inddampes på rotationsfordamper og analyseres ved gaschromatografi med massespektrometrisk detektion ved selektiv ion-monitering (GC/MS-SIM).

Der anvendes et antal deutererede stoffer som interne standarder (pyren-d10, phenanthren-d10, chrysen-d12).

NPE: 0,023 mg/kg eller 0,33 mg/kg ts. (omregnet med % ts. = 7,05)

NPEO: 0,029 mg/kg eller 0,41 mg/kg ts. (omregnet med % ts. = 7,05)

Analyseusikkerhed beregnet på spikening nær detektionsgrænsen:

NPE: CV = 16 % ved 0,030 mg/kg eller 0,43 mg/kg ts. (7,05 % ts.)

NPEO: CV = 15 % ved 0,040 mg/kg eller 0,57 mg/kg ts. (7,05 % ts.)

Kvantificering er foretaget i henhold til ovennævnte udkast.

Stofgrupperne NP, NPEO1 og NPEO2 repræsenterer, hver især en række isomere forbindelser for hvilke, der ikke findes kommercielt tilgængelige referencer (standarder).

De anvendte "standarder" er handelsprodukter som indeholder blandinger af forskellige mængder af isomerene i stofgrupperne.

Kvantificeringen må dermed betegnes som semikvantitativ idet de enkelte kemiske forbindelser og stofgrupper ikke kan beregnes eksakt.

Stofferne identificeres ved deres retentionstid ved anvendelse af karakteristiske ioner for stoffet og disses indbyrdes relative respons. Identifikationer baseres endvidere på mønstergenkendelse ved sammenligning med handelsstandarden.

Beregning foretages relativt til interne standarder ved anvendelse af responsfaktorer for en nonylphenol-standard, for NPEO1 og NPEO2 endvidere ved korrektion for stoffernes molekylevægt.

Der er i alle prøver et baggrundssignal, hvis mønster er forskelligt fra handelsstandarderne af NPE og NPEO (1-2).

Såfremt lavere detektionsgrænser skal opnås kræves formentligt anvendelse af mere avancerede teknikker som eksempelvis "High Resolution Mass Spectrometry", en teknik, som Laboratoriet p.t. ikke råder over, og som ligger udenfor den anvendte standardmetode.

Bilag 2

BESTEMMELSE AF MILJØFREMMEDE STOFFER I HUSDYRGØDNING: PAH OG PHTHALATER.

Metoden omfatter analyse af de miljøfremmede stoffer, for hvilke der i dag af Miljøstyrelsen er fastsat afskæringsværdier: PAH, DEHP, NPE og LAS. I denne sammenhæng er der analyseret for PAH og phthalater.

Metoden adskiller sig fra den tidligere anvendte GC-MS multi-screning (Miljøprojekt nr. 328) på følgende punkter:

Der anvendes GC-MS-SIM i stedet for GC-MS-SCAN.

Esktraktionen er basisk i stedet for sur.

PRØVEBEHOLDERE: Der anvendes glødede (450°C) syltetøjsglas med skruelåg. For at undgå afsmitning fra papindlægget i lågene dækkes dette med aluminiumsfolie. Prøveglassene skal have dobbelt størrelse af den ønskede prøvemængde af hensyn til den senere nedfrysning.

PRØVEOPBEVARING: Prøverne nedfryses så hurtigt som muligt efter udtagning, og opbevares i fryser indtil analysen. Analysen sættes i gang så hurtigt som muligt efter prøvemodtagelsen. I dette tilfælde er samtlige prøver ekstraheret indenfor 14 dage efter modtagelsen på VKI.

PRINCIP: Prøven (50 B 300 g, afhængigt af tørstofindhold) gøre basisk og ekstraheres med dichlormethan ved behandling på ultralydsbad og rysteapparat. Ekstrakterne tørres med vandfrit natriumsulfat, inddampes og analyseres ved gaschromatografi med massespektrometrisk detektion ved anvendelse af selektiv ion monitering (GC/MS-SIM). Der kalibreres over for aktuelle analytiske standarder. Som interne standarder benyttes et antal deutererede PAH samt DEHP-d₄. Metoden bestemmer acenaph-then, fluoren, phenanthren, pyren, sum af benzo(b+j+k) fluoranthen, fluo-ranthen, benzo(a)pyren, indeno(1,2,3-cd)pyren, benzo(ghi)perylen, DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat), di-n-butylphthalat, butylbenzylphthalat og di-n-octylphthalat.

DETEKTIONSGRÆNSER: Detektionsgrænserne er 0,02 mg/kg ts for de enkelte PAH svarende til 0,18 mg/kg ts for sum af PAH og 0,5 mg/kg ts for de enkelte phthalater.

INTERN KVALITTETSKONTROL: I hver analyseserie medtages en kontrolprøve bestående af tørret kontrolslam samt en reagensblind.

USIKKERHED: Ved kontrol prøver er der normalt en analyseusikkerhed, CV_Total, på under 15 %.

Bilag 3

Metodebeskrivelse til udtagning af gylleprøver

Omrøring af gyllen:

Gyllen i gyllebeholderen skal være grundigt omrørt kort før prøveudtagning for at opnå en homogen og repræsentativ prøve. Omrøring kan ske med egen omrører eller ved maskinstationen.

Der udtages 4 prøver pr. gyllebeholder á ca. 1 l. Prøverne blev forsøgt taget fra 0,5 - 1 m under gylleoverfladen. Prøverne blandes og fordeles i

- to 1 l glas til VKI, hver med 750 ml gylle, og
- to 1 l glas til Hedeselskabet, hver med ca. 900 ml gylle.

Der er ved hver udtagning indhentet oplysninger om omrøringsforhold og mængden af gylle.

- Der lægges en aluminiumsfolie under skruelågene, der skrues på. Glassene nedfryses herefter opretstående og holdes nedfrosset indtil analysen.

- Glassene opbevares opretstående på køl (1-5 °C) indtil analysen.

Prøvetageren var lavet i rustfrit stål og udformet som en simpel tragtformet beholder monteret på en længdevariabel stang.

De fleste af prøverne er taget i perioden 13. marts 1998 - 18. april 1998. To prøver er dog taget 28. april og 7. maj. På tidspunktet for udtagning af gyllen har den en gennemsnitlig alder på 4-6 måneder.

Der er en risiko for kontaminering af prøverne med de stoffer, der analyseres for fra forskellige kilder. Derfor er der gjort store bestræbelser på, at prøver og udstyr ikke var i berøring med

- plastmateriale,
- med olieforbindelser fra hænder eller maskineri,
- eller med sæbe, vaskemidler eller desinfektionsmidler fra hænderne.

Bilag 4

Bilag 5

nd = not detected

Bilag 6

PAH komponenter:

Bilag 7.1

Bilag 7.2

*Sum, middelværdi og stdev. taget for alle 30 analyserede prøver under et.

[Indhold] [Top]