[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Standardiseret produktblad for kompost

3. Analyseparametre og -metoder

3.1 Valg af parametre til afprøvning
3.1.1 Krav fra Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen
3.1.2 Uformelle ønsker fra brugergrupper
3.1.3 Tyske krav og anbefalinger
3.1.4 Nordiske overvejelser
3.1.5 EU’s miljømærke til jordforbedringsmidler
3.1.6 De valgte analyseparametre og -metoder til afprøvning
3.2 Beskrivelse af udvalgte anlæg
3.3 Hedeselskabets metodeafprøvning og kommentarer
3.4 Typiske analyseværdier for kompost

Dette kapitel gennemgår de analyseparametre og analysemetoder, som kan være relevante i en kompostdeklaration, dvs. den første sortering af parametre til afprøvning på laboratoriet foretages. Der tages udgangspunkt i tidligere danske redegørelser, et nyt svensk litteraturstudium samt i omfattende tyske arbejder. Hermed er overvejelser og lovgivningskrav vedr. kompostparametre, som er gældende i øvrige nordeuropæiske lande, i USA, Canada og Australien, også dækket ind. Der er ifølge dansk lovgivning en række parametre, som skal oplyses ved salg af kompost, men ofte sker det med forkerte enheder. Herved bliver oplysningerne værdiløse. Dette forhold inddrages også i dette kapitel.

3.1 Valg af parametre til afprøvning

Ved valg af kompost-analyseparametre til afprøvning fokuseres der på kompost som jordforbedringsmiddel og gødning vel vidende, at kompost kan indgå i andre produkter, f.eks. muldjordserstatning, voksemedie til væksthuse eller topdressing til boldbaner og plæner. Nærværende projekt drejer sig om den færdige kompost efter harpning men inden evt. opblanding med andre materialer. Hermed lades specifikke parametre som f.eks. teksturanalyser, vandbufferkapacitet og kornkurver ude af betragtning. Parametre af denne type skal analyseres i et færdigblandet specialprodukt, hvilket komposteringsanlæg med produktion af specialprodukter vil være bekendt med.

De udvalgte parametre til et standardiseret produktblad skal danne grundlag for en miljømæssig og plantevækstmæssig bedre anvendelse af kompost. Analyseresultaterne skal fremme mulighederne for sammenligning af kompost fra forskellige anlæg. Endelig skal de udvalgte parametre give anlæggene et forøget kendskab til deres kompost, til de optimale kundegrupper for produktet, som det foreligger, og til eventuelle muligheder for at forædle komposten og dermed opnå afsætning til nye kundegrupper.

3.1.1 Krav fra Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen

De officielle danske krav til analyse af kompost inden jordbrugsmæssig anvendelse og evt. salg fremgår primært af to bekendtgørelser, populært kaldet "Slambekendtgørelsen" (Miljø- og Energiministeriet, 1996) samt "Gødningsbekendtgørelsen (Plantedirektoratet, 1993b). Kravene i disse bekendtgørelser er fremstillet i andre rapporter, hvorfor der henvises til disse rapporter for yderligere omtale (se f.eks. Carlsbæk & Reeh, 1997; Carlsbæk & Brøgger, 1995). Kravene er opsummeret i første kolonne i tabel 3.1 og tabel 3.2.

Det ses desværre ofte, at laboratorierne opgiver analyseresultater med enheder forskellige fra de krævede enheder jævnfør Plantedirektoratet (1993b), og som den almindelige kompostbruger ikke forstår. Typisk opgives næringsindholdet i mg pr. kg tørstof. Ofte mangler angivelse af rumvægten, og dermed bliver analyserne for næringsstoffer uanvendelige selv for fagfolk.

Der er på flere områder ikke overensstemmelse mellem bekendtgørelserne, som regulerer deklarering af kompost. F.eks. kræver Miljø- og Energiministeriet (1996) angivelse af indhold af total-N som et eksakt tal, mens Plantedirektoratet (1993b) kræver et interval. Det er forskelligt, hvad komposteringsanlæggene vælger.

Det er i dag kun et mindretal af kompostdeklarationer, som i henhold til Plantedirektoratet (1993b) opgiver kompostens elektriske ledningsevne på baggrund af korrekt analysemetode og med korrekt enhed. Opblandingsforholdet med vand er af afgørende betydning, og anvendelse af den korrekte enhed bunder i danske traditioner, som gør, at analysetallet umiddelbart forstås i de relevante fagkredse.

Det er valgt at analysere for alle de officielle danske analyseparametre med de (hvis beskrevet) officielle analysemetoder for at få et sammenligningsgrundlag for forskellige danske komposttyper. Resultaterne opgives som en eksakt værdi og ikke som et interval. Som enheder vælges konsekvent kg/m³ foreliggende kompost og kg/ton foreliggende kompost, hvis dette er muligt i henhold til parameteren. I givet fald opgives analyseresultaterne med begge de nævnte enheder.

Bestemmelse af rumvægt i forbindelse med en jordbundsanalyser (Rt, Kt osv.) foretages på jord, som er tørret ved 50-60° C, stødt i en morter og sigtet gennem en 2 mm hulsigte (III Analysemetoder, metode 1), men resultatet tolkes åbenbart som et tilnærmet udtryk for en tør jords litervægt i kg ved naturlig lejring (IV Analyseresultaternes angivelse og betydning, side 1) jævnfør Plantedirektoratet (1994). Tilsvarende gælder for gartnerijorder (voksemedier). Der findes således ingen standardiseret metode i Danmark til bestemmelse af rumvægt for jord eller voksemedier i foreliggende tilstand. Det vælges i nærværende projekt at anvende Hedeselskabets Laboratoriums interne metodebeskrivelse for bestemmelse af rumvægt. Senere er der fremkommet et CEN-udkast til en standard, som forventes vedtaget i løbet af 1998 (CEN, 1998a). Denne kommende standard bliver anbefalet i nærværende projekt (beskrives senere).

Det besluttes også at analysere for reaktionstallet, Rt, og for ledningstallet, Lt, idet brugerne landmænd og anlægsgartnere er vant til disse udtryk fra jordbundsanalyserne, og analyserne er billige. Plantedirektoratet (

1993b) kræver deklarering af pH-værdi og ledningsværdi, som er kendte metoder blandt væksthusgartnere ved deklarering af voksemedier (pottemuld, opgødet spagnum). Opmærksomheden henledes på, at analysemetoder for pH-værdi, ledningsværdi, glødetab og tørstofprocent sandsynligvis skal ændres inden for det næste par år, da der synes at være enighed om vedtagelse af CEN-standarder for bestemmelse af disse parametre i jordforbedringsmidler og voksemedier (CEN 1998a,b,c,d).

Den her nævnte analysering vil forbedre grundlaget for beskrivelse og sammenligning af danske komposttyper betydeligt. Det bliver et sammenligningsgrundlag, som er rettet mod brugeren, og som forstås af brugeren. Analysegrundlaget er i nærværende projekt dog begrænset med kun 6 slutprøver i alt, en prøve fra hvert anlæg. Projektet ligger op til, at der i årene fremover opnås et stort antal sammenlignelige analyseresultater, da det må forventes, at et stort flertal af danske komposteringsanlæg vil følge dette projekts anbefalinger.

Bruttoliste over parametre for generel beskrivelse, stabilitet og fysiske egenskaber: krævede og andre ofte anvendte parametre til en kompost-deklaration.
Se her

Bruttoliste over mulige analyseparametre for næringsstoffer og uønskede emner: krævede og andre ofte anvendte parametre til en kompost-deklaration.
Se her

3.1.2 Uformelle ønsker fra brugergrupper

Det er et generelt ønske hos brugere af kompost, at komposten ikke indeholder synlige forureninger som glas, plast og metal. I dag sikrer brugerne dette ved konkrete erfaringer med kompost fra et givet anlæg. Parameteren ‘Synlige forureninger’ bør derfor indgå blandt parametrene til afprøvning. Den tyske kompostbrancheforening (BGK) kræver analyse for synlige urenheder og har beskrevet en analysemetode herfor (BGK 1992, 1994, 1998).

Bortset fra behov om oplysninger om ‘Synlige urenheder’ hidrører de uformelle ønsker fra to specifikke brugergrupper: landmænd og anlægsgartnere.

Landmænd ønsker at anvende kompost som erstatning for gødning og kalk. Landmændene ønsker derfor analyseret for indholdet af de næringsstoffer, som i dag tilføres marken med kunstgødning. Det drejer sig normalt om N, P, K, Mg og S. Som nye analyseparametre medtages derfor Mg, S og endvidere indhold af kalk (kalkvirkning), som de fleste anlæg ikke analyserer for.

Fastsættelse af komposts kalkvirkning med analysemetoden "Kalkningsmidlers neutraliserende evne" (Metode II; Ikke-EF-metoder; Gødninger afsnit III nr.14; se Plantedirektoratet, 1993a) er ifølge Carlsbæk & Reeh (1998) meget mindre præcis end bestemmelse af CaCO₃ med et Scheibler-apparat (Metode afsnit III, nr. 5; se Plantedirektoratet, 1994). Metoden "Kalkningsmidlers neutraliserende evne" er udviklet til deciderede kalkningsmidler. Derfor vælges som udgangspunkt at analysere for kalkvirkningen med et Scheibler-apparat.

Anlægsgartnere anvender kompost som et middel til at forbedre jordens fysiske tilstand, eller kompost indgår på forskellig vis i plejeforanstaltningerne. Anlægsgartnerne ønsker at anvende en ukrudtsfri kompost. Den tyske kompostbrancheforening kræver analyse for indhold af ukrudt (BGK, 1992), - analysemetoden er beskrevet i BGK (1994, 1998).

Der er ofte behov for at anvende store mængder af kompost på en gang ved anlægsopgaver, og dette må naturligvis ikke forringe planteetablering eller tilvækst. Derfor er anlægsgartnernes behov normalt en stabil kompost, som kan erstatte andet organisk materiale anvendt til jordforbedring, og som ikke forringer tilvækst hos de mange forskellige plantearter, der finder anvendelse i erhvervet. Analysemetoder for stabilitet beskrives og vælges i afsnit 3.1.3 og 3.1.4.

Endelig anvender anlægsgartnere også kompost som ukrudtshæmmende foranstaltning. Her er erfaringen fra flis, at virkningen er bedst, når indholdet af partikler mindre end 20 mm og især mindre end 5 mm er så lavt som muligt. Hovedparten af kompost harpes over et 20 mm sold inden afsætning. Det besluttes at sigte kompostprøverne gennem 5 mm, 10 mm og 15 mm sold, hvor fraktioners størrelse angives som vægt% af komposttørstof inden sigtning på laboratoriet. Disse simple oplysninger om partikelstørrelsesfordelingen kan anvendes til vurdering af kompostens egnethed til ukrudtshæmning. Oplysningerne vil også give en ide om kompostens struktur. Andre fysiske analyser til beskrivelse af kompost, - bortset fra tørstofprocent og rumvægt, - er generelt dyre og vanskelige at forstå og egner sig ikke til generel oplysning.

3.1.3 Tyske krav og anbefalinger

Den tyske kompostbrancheorganisation Bundesgütegemeinschaft Kompost (BGK) fandt i slutningen af 1980’erne, at de daværende tyske lovkrav til kompost og kompostkvalitet generelt var for ringe. BGK opstillede derfor en række yderligere krav til komposteringsprocessen og til kompostens kvalitet. BGK anvender et kompostkvalitetsmærke, godkendt hos et tysk kvalitetssikringsinstitut (BGK, 1992). BGK’s kvalitetskrav har medført en betydelig kvalitetsforbedring af tysk kompost, et bedre image samt en forbedret afsætningssituation for kompostprodukterne. En arbejdsgruppe nedsat under den tyske forbundsstat har anbefalet, at BGK’s kvalitetskrav til kompostkvalitet og yderligere krav vedrørende kontrol af komposteringsprocessen implementeres i de tyske delstaters lovgivning (Barth, pers. komm.; LAGA, 1995). Flere delstater har fulgt disse anbefalinger. De tyske lovkrav og branchekrav til analyse af kompost er opsummeret i anden kolonne i tabel 3.1 og 3.2. Analysemetoderne er beskrevet i BGK (1994, 1998), hvor supplerende analysemetoder for enkelte parametre også er beskrevet. Disse supplerende metoder er nævnt i 3. kolonne i tabel 3.1 og 3,2 og gennemgås i det følgende.

Der er i forbindelse med nærværende projekt aflagt et besøg hos et af BGK anerkendt tysk laboratorium til analyse af kompost "Institut für Bodenökologie und Umweltbewertung", og de tyske analysekrav og analysemetoderne jævnfør BGK (1994) blev diskuteret (Meyer-Spasche, pers. komm.).

Mange tyske komposteringsanlæg vælger at supplere den obligatoriske analysemetode for stabilitet ‘Selvopvarmning’ med måling af iltforbruget ved hjælp af apparaturet ‘Sapromat’, som beskrevet i BGK (1994). Ved måling af meget lavt iltforbrug eller meget lav kuldioxidudvikling, eksempelvis ved meget stabile komposttyper, anses infrarød spektrofotometri for mest præcis (Denecke, pers. komm.). Dette dyre apparatur forefindes dog kun på 2 -3 kommercielle laboratorier i Danmark i dag.

De mikrobiologiske analyser for kålbrok og tobakmosaikvirus nævnt i tabel 3.2 udføres i dag kun af &eacutet tysk laboratorium ‘PlanCoTec’ tæt på Kasel (PlanCoTec, 1996). Der er ikke kendskab til, at metoderne har været brugt som standardanalyse for kompost (Meyer-Spasche, pers. komm.). Metoderne er beskrevet af LAGA (1995) som en del af godkendelsesproceduren for komposteringsanlæg i forbindelse med kontrol af hygiejniseringsgrad.

Den beskrevne karsetest med kompost som et tyndt vækstlag for karsefrø anvendes ikke i dag til kontrol af tysk kompost (BGK, 1994; Meyer-Spasche; pers. komm.). Sammenlignet med andre plantephytotoxiske test, som bl.a. udføres på Hedeselskabets Laboratorium, er beskrivelse af metode og resultat for karsetesten utilstrækkelig og ikke i overensstemmelse med international standarder.

BGK har beskrevet analysemetoder til bestemmelse af luftvolumen og vandkapacitet i kompost (BGK, 1994, 1998). Disse to fysiske parametre indgår som væsentlige analyseparametre ved udvikling af voksemedier til væksthuse. Idet parametrene er udviklede med henblik på væksthusdyrkning og måles i færdigblandede voksemedier og yderst sjældent vil være relevant at bestemme for 100% kompost, besluttes det at undlade at analysere for de to parametre i nærværende projekt.

Metoden til bestemmelse af rumvægt af foreliggende kompost som beskrevet i BGK (1994, 1998) er ikke fulgt. Metoden anses for at være for arbejdskrævende i forhold til dens formodede præcision, og den er udviklet til at blive anvendt på kompost efter sigtning gennem 10 mm sold. Analysemetoden går ud på at fylde kompost i en 1 liters målecylinder, som bringes til fald fra 10 cm højde ned på en gummimåtte 10 gange. Dette gentages tre gange med ny påfyldning af kompost hver gang.

Det besluttes at gennemføre alle de analyser, der kræves for at opnå BGK’s kompostkvalitetsmærke, og hvor tilsvarende ikke indgår blandt de officielle danske analysekrav. Det drejer sig om: selvopvarmning, plantetest med vårbyg, ukrudt, synlige urenheder samt sten (BGK, 1992). Vårbygtesten, der normalt udføres med 25 og 50 vol% kompost i voksemediet, udføres også i 100% kompost som en erstatning for karsetesten.

BGK’s test for ukrudt anvender mindre mængde prøve og en kortere tidsperiode end tilsvarende test for ukrudt i spagnum (Zevenhoven et al., 1997). Endvidere er de opstillede grænseværdier og betegnelserne for et givet indhold mildere end ved testen for ukrudt i spagnum. Det kan overvejes at anvende principperne fra analysemetoden for ukrudt i spagnum, hvis komposten skal anvendes i betydelige mængder i det væksthuserhvervet. Dvs. undersøge betydeligt større mængde af kompost (25 mod 3 liter), og undersøge fremspiringen over en længere periode (28 mod 15 dage).

Endvidere besluttes det i nærværende projekt at analysere for iltforbrug, men der skal anvendes en anden metode end nævnt i BGK (1994, 1998), fordi danske laboratorier ikke længere anvender apparaturet ‘Sapromat’. En Sapromat måler iltforbruget direkte. I stedet anvendes et simpelt apparat "OxyTop", som er udviklet til iltmålinger i spildevandsslam, og arbejdsgangen tilpasses kompost. En OxyTop måler tryktabet, når ilt forbruges pga. ånding, og den udviklede kuldioxid opfanges ved hjælp af NaOH. Infrarød måling af kuldixoidudviklingen kræver avanceret udstyr, som kun et fåtal af danske laboratorier er i besiddelse af, og derfor fravælges denne metode.

3.1.4 Nordiske overvejelser

I et svensk litteraturstudium fremhæves, at hvis &eacuten parameter relaterende til kvælstof-cyclen skal udpeges som et generelt gældende udtryk for kompost-stabilitet, så er det "vandopløseligt organisk C" i forhold til en eller anden fraktion af "organisk N" eller "vandopløseligt organisk N" (Kron, 1997). Det er almindeligt kendt, at det ofte anvendte udtryk for kompoststabilitet "total-C/total-N" ikke er generelt gældende, men i høj grad afhænger af råmaterialernes fysisk-kemiske opbygning (se f.eks. Hue & Liu, 1995).

Forholdet ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ med en grænseværdi på 5-6 til at skelne mellem Ikke-færdig kompost og Frisk kompost (immature/mature compost) blev først foreslået af Chanyasak & Kubota (1981). Dette C/N-forhold tager hensyn til den mikrobielle tilgængelighed af C og N, idet bakteriers næringsoptag finder sted fra vandfasen i en given matrix (Chanyasak et al., 1982). Der er fundet god overensstemmelse mellem denne metode til beskrivelse af kompoststabilitet (maturity) og plantevækst i dyrkningsforsøg. De største udbytter opnåedes med kompost, hvor ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ var 5 - 6 (Chanyasak et al., 1983a,b; Hirai et al., 1986).

‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ er blandt analysemetoderne for stabilitet anvendt ved undersøgelser af Iannotti et al. (1993), der henviser til Hirai et al. (1983) for en nærmere beskrivelse af de anvendte metoder. Undersøgelserne er også gengivet i Iannotti et al. (1994). Hue & Liu (1995) har sammenlignet flere forskellige analysemetoders egnethed ved bestemmelse af stabilitet af forskellige komposttyper. ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ indgår blandt de afprøvede metoder. Hue & Liu (1995) foreslår at anvende "vandopløseligt-C/total-organisk-N", hvis indholdet af vandopløseligt-organisk-N er under detektionsgrænsen. Grænseværdien 0,70 foreslås til at skelne mellem ‘Ikke-færdig’ og ‘Frisk’ kompost (immature/mature compost) i disse tilfælde.

Analyse for total-C er forholdsvis dyrt, og oplysning om total-C har ingen anvendelsesmæssig betydning, idet total-C/total-N som nævnt ikke er egnet til et generelt gældende udtryk for kompost-stabilitet. Endvidere fastsættes indholdet af organisk stof i kompost sandsynligvis bedre med glødetabsbestemmelse end ud fra total-C, bl.a. fordi omregningsfaktoren fra total-C til organisk stof i kompost ikke kendes. Det organiske stof i kompost indeholder mindre end 58,7% C, som anvendes ved teksturanalyser af muldjord, - 54% C kan anvendes med lige så stor korrekthed (se f.eks. Carlsbæk & Reeh, 1998; Iglesias Jim&eacutenez & P&eacuterez García, 1992).

Analysemetoderne "Huminsyreindeks" (Adani et al., 1995), "Optisk densitet af vandigt ekstrakt" (Mathur et al., 1993) og "Let-ekstraherbare lipider/total-ekstraherbare lipider" (Dinel et al., 1996) fremhæves også i det svenske litteraturstudium som potentielt relevante til angivelse af kompoststabilitet (Kron, 1997). Ud fra gennemgang af referencerne vurderes ‘Huminsyreindeks’ til at være den bedste af de tre nævnte metoder. Det er den eneste af de tre metoder, hvor analysemetoden angives som værende færdigudviklet, og hvor der er opstillet en generel grænseværdi mellem ‘Ikke-færdig’ kompost og ‘Frisk’ kompost.

Det anses for vigtigt at medtage stabilitets-analysemetoder, som ikke er direkte afhængige af den mikrobielle aktivitet og af, at fugtigheds-, ilt- og temperaturforhold i de udtagne prøver er passende for mikrobiel aktivitet. Det vælges at afprøve ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ og ‘Vandopløseligt-organisk-C/total-organisk-N’, begge analysemetoder som beskrevet i Hue & Liu (1995). Endvidere vælges ‘Huminsyreindeks’ jævnfør Adani et al. (1995).

Repræsentanter fra den Svenska Renhållningsverksföreningen (RVF) fik kendskab til stabilitets-analysemetoden ‘Solvita kompost test’ under den årlige tyske kompostkonference i Kassel i april 1997 (Lundeberg, pers. komm.). ‘Solvita kompost test’ er en visuel metode til bestemmelse af kompost-stabilitet baseret på måling af mikrobiel respiration (se figur 3.1). Analysemetoden er anerkendt i syv amerikanske delstater, heraf krævet som analysemetode for kompost-stabilitet i tre delstater (Woods End Research Laboratory, 1997). Metoden er velegnet til egenkontrol ifølge producenten, fordi den er hurtig og nem at udføre. Grundet svensk interesse i nærværende projekt kom metoden til projektudførendes kendskab, og det blev besluttet at afprøve og sammenligne analysemetoden med de øvrige metoder til bestemmelse af kompoststabilitet. Såfremt metoden gav troværdige, reproducerbare resultater, ville den være meget interessant.

‘Solvita kompost test’ er usædvanlig som analysemetode til bestemmelse af mikrobiel aktivitet, idet selve respirationsmålingen gennemføres i løbet af kun 4 timer. Resultatopgivelserne er primitive med 8 farve-muligheder, og reelt er der kun 5 muligheder, da det kan være meget svært at skelne mellem flere af farverne. De primitive resultat-opgivelser kan være en konsekvens af den hurtige måling og især af det meget simple analyseudstyr. Intervallet for resultatopgivelserne og grupperingen af resultaterne er imidlertid meget anvendelsesorienteret og brugbart (se side 6 i den engelske manual til Solvita kompost test, jævnfør kapitel 6 i bilaget til denne rapport).

Der er kendskab til to uafhængige afprøvninger af Solvita kompost test i USA, hvor der bl.a. blev sammenlignet med kuldioxidudvikling og maksimumstemperaturen opnået ved analysemetoden ‘Selvopvarmning’. McDonnell & Regenstein (1997) fandt god overensstemmelse mellem kuldioxidudvikling og Solvita-resultatet ved undersøgelse af kompostprøver af forskellig alder fra samme anlæg. ‘Solvita kompost test’ havde også god reproducerbarhed, når forskellige prøver af samme type kompost fra et givet anlæg blev undersøgt af forskellige personer.

Seekins (1996a,, 1996b) sammenlignede 80 forskellige kompostprøver repræsenterende et bredt udsnit af komposteringsanlæg og mange forskellige typer af organisk affald. Der var meget god overensstemmelse mellem målinger af kuldioxidudvikling og målinger med ‘Solvita kompost test’ ved lave og ved høje Solvita-resultater, men ikke i midterområdet med Solvita resultaterne 3 og 4. Sammenligning mellem Solvita og ‘Selvopvarmning’ viste god overensstemmelse ved høje Solvita resultater 5-7, hvor resultaterne for ‘Selvopvarmning’ T_max er < 30° C, men ikke for området med ‘Selvopvarmning’ T_max > 30° C.

Begge afprøvninger konkluderer endvidere, at ‘Solvita kompost test’ kun kan anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter aerobe forhold). For meget varme eller meget tørre kompostprøver bør der gå minimum to døgn mellem opfugtning og gennemførelse af testen. Hvis testen anvendes til prøver udsat for anaerobe forhold (stærk lugt) eller lave temperaturer, kan der ikke forventes korrekte resultater.

Miljøfremmede stoffer

Den danske Miljøstyrelse har udvalgt fire miljøfremmede stoffer (-grupper) som repræsentanter og indikatorer for evt. forekomst af uønskede, menneskeskabte kulstofforbindelser i spildevandsslam og husholdningskompost (Miljø- og Energiministeriet, 1996). Alle fire stoffer er forholdsvis nye og nedbrydelige. Udlandet har i højere grad fokuseret på tilstedeværelsen af gammelkendte, persistente clorerede forbindelser. Således er analyse for dioxinerne PCDD/F i husholdningskompost i et krav i en tysk delstat. og det er ofte forekommende i amerikanske delstater, at kompost analyseres for S PCB og for clorerede pesticider, f.eks. aktivstofferne 2,4-D og 2,4,5-T (Carlsbæk, 1997). Idet de danske overvejelser er af nyere dato, og analyse for miljøfremmede stoffer er meget dyre, besluttes det udelukkende at analyse for de fire stofgrupper fastsat af den danske Miljøstyrelse.

Rumvægt

Voksemedieproducenterne i Sverige har vedtaget en standard for bestemmelse af voksemediers rumvægt i foreliggende, løs tilstand (Svenska Torvproducentföreningen, 1997). Den svenske standard bygger på et udkast til en CEN-standard (CEN, 1996). Udkastet blev ikke vedtaget som en standard og foreligger nu som en teknisk rapport (Cooper, pers. komm.). Metoden er ikke anvendelig for eksterne laboratorier, fordi der kræves en prøve på mindst 50 liter og måles på 20 liter. Dette er for stor en mængde til at være praktisk og økonomisk realisabelt. Endvidere arbejder metoden med måling af prøven i helt løs, ikke-komprimeret tilstand, og hermed opnås for lav rumvægt sammenlignet med praksis. En eller anden form for komprimering eller "at prøven sætter sig" er nødvendig, hvis den opnåede rumvægt skal være repræsentativ for foreliggende, salgsklar kompost. Der kommer i nær fremtid en CEN-standard for laboratoriebestemmelse af (let-)komprimeret rumvægt (CEN, 1998a).

Næringsstoffer o.lign.

Analyse for mikronæringsstofferne B, Cu, Mn, og Zn samt de normalt uønskede natrium- og cloridioner er mest relevant med henblik på dyrkning i væksthuse. Landmænd (blad-)gødsker dog også med Mn. Det er især på humusrige jorder, at der gødes med Mn, men denne praksis er ved at brede sig til andre dyrkningssituationer, f.eks. ved dyrkning af korn på tørre og/eller lette jorde.

Når husholdningskompost anvendes som en væsentlig del af et vækstmedium til f.eks. altankasser og sommerblomstbede, er der ofte bekymring blandt anlægsgartnere for evt. clorid-skade på sarte udplantningsplanter. Der er opstillet forslag til maksimalt indhold af clorid i kompost med henblik på de nævnte anvendelser (Hauke et al, 1996).

Analyseres for Mn og clorid

Det besluttes ud fra ovennævnte argumentation at analysere for plantetilgængeligt Mn og for clorid, mens der ikke analyseres for B, Cu, Zn og Na. Der analyseres dog for Cu-total og Zn-total som en del af tungmetalanalyserne.

CEC

Kationbytningskapaciteten, CEC, er et udtryk for jordens evne til at fastholde næringsstoffer på en plantetilgængelig måde. Jo højere CEC hos jorden/vækstmediet, desto bedre. Det er jordens indhold af ler og især af organisk stof, som medvirker til et højt CEC. Det må forventes, at komposts CEC stiger med stigende indhold af organisk stof, men at forholdet CEC/organisk stof vil være forskelligt afhængigt af kompostens stabilitet. Det besluttes at analysere for CEC, idet parameteren er entydigt positiv, den er relateret til plantevæksten, og selve analysemetoden er velafprøvet og reproducerbar.

3.1.5 EU’s miljømærke til jordforbedringsmidler

De reviderede kriterierne for EU’s miljømærke, ‘EU-blomsten’, til jordforbedringsmidler (EU, 1998) er vedtaget efter valg af analyseparametre og -metoder i nærværende projekt. Det vurderes, at miljømærket generelt ikke vil være relevant for dansk kompost. Dette skyldes især meget strenge krav til maksimal årlig næringsstoftilførsel, og at tilførslen ikke kan beregnes som et årligt gennemsnit (se tabel 3.3).

Jordforbedringsmidler må ikke indeholde mere end 2% total kvælstof i tørstoffet ifølge kriterierne for miljømærket. Husholdningskompost kan have et højere kvælstofindhold, hvis der indgår en meget stor andel madaffald i råmaterialer.

De udvalgte analyseparametre og -metoder til afprøvning hos Hedeselskabets Laboratorium er opstillet i tabel 3.4. Tabellen er en opsummering af afsnit 3.1., hvor begrundelserne for valg og fravalg blandt det store udvalg af muligheder skal søges. Begrundelserne for det endelige valg til produktbladet blandt de afprøvede analysemetoder vil fremgå af kap. 4.

3.2 Beskrivelse af udvalgte anlæg

De udvalgte analyseparametre og -metoder er afprøvet på et mindre antal danske komposttyper. Komposttyperne er valgt ud fra følgende kriterier:

• Anlæg med forskelligt råmateriale
• Anlæg med forskellige, men hver især ensartede og velkendte komposteringsmetoder
• Både store og små anlæg
• Geografisk spredning mht. anlægsplacering
• Afprøvede produkter hos jordbrugere eller private haveejere
• Stabil kompostproduktion i perioden op til 1997, og villighed til at benytte produktbladet som informationsmateriale ved afsætning af anlæggets kompost i foråret 1998

Der er udvalgt seks anlæg, som repræsenterer kompost fremstillet af madaffald (kildesorteret, organisk dagrenovation) og/eller af have-parkoverskud. Der henvises til anlægsbeskrivelser i tabel 3.5. Begrundelserne for valg af disse seks anlæg skal kort gennemgås.

AFAV I/S ved Frederikssund opfylder alle opstillede kriterier. Det er et anlæg med en særdeles stor andel af madaffald, hvilket er interessant for at opnå yderpunkter i analyseresultaterne af komposten. Driften har været stabil i flere år, og produkterne afsættes til jordbrugsmæssig anvendelse.

Renovationscenter Århus Nord - komposteringsanlæg for køkkenaffald opfylder ikke kravet om stabil produktion og kun delvist kravet om at have afprøvede produkter, men anlægget forventer at være i stand til at deltage i afsætningsdelen til foråret 1998. Anlægget er valgt, fordi det har meget stor bevågenhed fra Miljøstyrelsen, og overdækkede/indesluttede anlæg er sandsynlige løsninger til fremtidens behandling af madaffald.

Køstrup komposteringsplads i Ejby kommune er valgt som eksempel på et anlæg, der samkomposterer madaffald og have-parkoverskud. Der indgår 46 vægt-% madaffald, hvilket er i den høje ende mht. indhold af madaffald, når denne type anlæg sammenlignes. Andelen af madaffald er tilstrækkelig høj til, at næringsstofindholdet forventes at være forskellige fra 100% have-parkkompost. Madaffaldet er af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Komposteringsmetoden og anlægsstørrelsen er væsentligt forskellig fra AFAV.

Vejle kommune Genbrugsterminalen komposteringsanlæg for have-parkoverskud er valgt som et mellemstort komposteringsanlæg, der komposterer 100% have-parkoverskud. Anlægget har kørt i en årrække med stabil afsætning.

Nymølle Kompostcenter Vestforbrænding I/S er valgt som et stort komposteringsanlæg, der komposterer 100% have-parkoverskud. Anlægget har kørt i en årrække med stabil afsætning.

Dronninglund kommunes Miljøstation er valgt til at repræsentere et lille, velindkørt og typisk anlæg til 100% have-parkoverskud.

Tabel 3.5

Råmaterialer og behandling på anlæggene for de analyserede komposttyper. Se her

Der var ønske om, at der også indgik et komposteringsanlæg, som behandlede spildevandsslam. Alle anlæg, som jævnfør baggrundsoplysninger til Kompoststatistik 1995 samkomposterede med spildevandsslam (Domela, pers. komm.), blev kontaktet i maj 1997. Kun tre anlæg modtog stadigvæk spildevandsslam på dette tidspunkt:

Miljøstation Ettrup i Sydthy kommune:

Ingen afsætning af kompost siden forår 1995.

Begrænset anvendelse fordi kompostens hygiejniseringsgrad kun er ‘stabiliseret/komposteret’.

Genbrugsstationen i Fjerritslev kommune:

Foreløbig kun anvendt kompost ved retablering efter deponi, hvor beplantning stadigvæk mangler.

BN Industrirenovation i Tønder:

Meget atypisk kompost, idet der indgår betydelige mængder papirslam. Ved tidligere forespørgsel i 1995 var der fast afsætning til landmænd.

Dragør Komposteringsanlæg komposterer spildevandsslam, men anlægget er først startet igen i foråret 1997 og er under indkøring. Den første kompost vil ikke være klar før foråret 1998.

Det blev konkluderet, at ingen anlæg med spildevandsslam blandt råmaterialerne opfyldte betingelserne for at deltage i projektet.

Der findes ingen biogasanlæg, som behandler væsentlige andele husholdningsaffald, og hvor der produceres et fast restprodukt til jordbrugsmæssig anvendelse. Det valgtes derfor ikke at medtage biogas-produkter i nærværende projekt.

3.3 Hedeselskabets metodeafprøvning og kommentarer

Personale fra Hedeselskabets Laboratorium udtog i juni 1997 &eacuten 45 liter slutprøve ud af &eacuten 90 liter samleprøve hos hver af de valgte 6 komposteringsanlæg. Alle prøver blev udtaget efter Plantedirektoratets forskrift (Plantedirektoratet, 1997b) uanset hvilken type råmateriale, som anlægget behandler. Analysemetoder og resultater er fremstillet i bilaget til dette miljøprojekt. Resultaterne fra hvert anlæg repræsenterer således udelukkende &eacuten prøve fra &eacutet tidspunkt, og evt. årstidsvariation samt variation i løbet af lagerperiode er ikke beskrevet.

De biologiske analysemetoder, som er nye i Danmark mht. til beskrivelse af kompost, er også gennemført på et tysk laboratorium for sammenligning af resultater. Der blev udtaget delprøver til det tyske laboratorium fra de 6 slutprøver. Metoderne, som også er udført i Tyskland, er markeret i tabel 3.4 med fodnotenr. 3. Alle disse metoder er standardmetoder i Tyskland.

De deltagende anlæg har haft mulighed for at kommentere analyseresultaterne bl.a. med henblik på at vurdere, hvorvidt nogle resultater afveg væsentligt fra det normale for anlæggets kompost. To anlæg havde bemærkninger.

Prøven til Hedeselskabet er udtaget lige efter harpning men inden eftermodning. Prøver til analyse udtages normalt på anlægget efter eftermodning. Erfaringen her viser, at komposten efter eftermodning indeholder væsentligt færre Fækale streptokokker end angivet i nærværende miljøprojekt. Således angiver prøvningsrapport fra Miljø Consult FYN A/S af 6. december 1996 et indhold af Fækale streptokokker på
< 10/g for kompostprøve udtaget 31. oktober 1996.

Der må være byttet rundt på prøverne eller resultaterne for iltforbrug (respiration, manometrisk princip) fra Nymølle og AFAV ved målingerne foretaget hos Hedeselskabets Laboratorium. Sammenligning af resultater fra alle øvrige analysemetoder til bestemmelse af stabilitet (inkl. resultater for iltforbrug målt på det tyske laboratorium) viser, at kompost fra Nymølle er mere stabil end kompost fra AFAV. De to resultater kan kun være repræsentative for kompost fra de to anlæg, hvis ombytning antages.

Analyseresultaterne er også kommenteret af projektets følgegruppe samt af DAKOFA’s ‘Orgaf-gruppe’. Der var følgende kommentarer.

Prøverne til mikrobiologiske analyser er udtaget efter den forkerte prøvetagningsforskrift. Der skal ikke udtages en samleprøve, idet risiko for kontaminering af prøven er for stor ved denne procedure. Prøver til mikrobiologiske analyser skal udtages som enkeltprøver (Dansk Standard, 1983).

Det er i dag erfaring for, at Fækale streptokokker kan være dårligt egnet som indikatororganisme for god hygiejnisering i forbindelse med åbne behandlingssystemer. Hygiejniseret kompost re-inficeres for nemt med Fækale streptokokker under opbevaring i det fri (f.eks. fra passerende fugle eller lastbiler), og en stor opformering vil til tider finde sted.

Analyseusikkerhed på de kemiske analyser kan som huskeregel sættes til 10%. Det betyder f.eks., at samme prøves ‘organisk-N = 2,6 g/liter’ og ‘total-N = 2,3 g/liter’ ikke er signifikant forskellige (eksempel fra tabel 1 i Bilagets kapitel 3).

3.4 Typiske analyseværdier for kompost

Analyseresultaterne fra Hedeselskabets afprøvning er sammenholdt med bl.a. interne analyserapporter fra de 6 komposteringsanlæg og Rendan’s kompoststatistik, og her udfra er typiske analyseværdier for dansk kompost opstillet (se tabel 3.6). Der er kun medtaget værdier for de parametre og analysemetoder, som indgår i det kommende Standardiserede produktblad for kompost.

Tabellen er vejledende. F.eks. bygger medianværdierne på en vurdering og er ikke statistisk beregnede. Tabellen skal være en hjælp til laboratorier og komposteringsanlæg ved vurdering af, om opnåede analyseresultater er sandsynlige.

Typiske analyseværdier for dansk kompost. Fremhævede typer viser medianværdien, mens intervallet for analyseresultaterne er vist i parentes (< : under detektionsgrænsen). Se her