| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Affald 21D 3 HusholdningerD 3.0.1 Status
D 3.0.1 Status Mål år 2004
Husholdningsaffald består af dagrenovation, storskrald og haveaffald. I 1997 blev 28% genanvendt, 56% forbrændt og 15% deponeret. 1% blev særligt behandlet. En del af husholdningsaffaldet er farligt affald. 1. januar 1997 blev der indført stop for deponering af forbrændingsegnet affald. Det forventes, at dette stop flytter affald fra deponering til primært forbrænding eller genanvendelse. Mængden af husholdningsaffald var 2.776.000 tons i 1997. Der er fra 1994 til 1997 sket en stigning i mængden af husholdningsaffald på 200.000 tons, hvilket først og fremmest skyldes en stigning i mængden af haveaffald. Der ses desuden en mindre stigning for storskrald, hvilket kan skyldes, at de kommunale ordninger er blevet forstærket i de senere år. Dertil kommer en forøget købekraft og deraf følgende større forbrug af længerevarende forbrugsgoder. Forbrugsvaner er afgørende for udviklingen i affaldsmængderne fra husholdninger. Forbrug af varer med lang levetid og af miljømæssig høj kvalitet vil alt andet lige resultere i en mindre affaldsmængde. Husholdningsaffald indeholder miljøbelastende affaldsfraktioner, som giver problemer i affaldshåndteringen. Borgerne skal i langt højere grad have mulighed for at aflevere disse fraktioner til særskilt behandling (PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske produkter). I de fleste kommuner finansieres håndteringen af husholdningsaffald ved hjælp af et generelt renovationsgebyr. Det indeholder derfor ikke noget incitament for den enkelte borger til at mindske mængden af affald eller øge genanvendelsen, men heller ikke til at bortskaffe affaldet miljømæssigt uhensigtsmæssigt.
Farligt affald fra husholdningerne kan både findes i dagrenovation og storskrald og er rester af farlige kemiske stoffer og produkter, malingrester, medicinrester, batterier m.v., som borgerne ønsker at skille sig af med. Farligt affald fra husholdningerne skal indsamles særskilt. Der er i dag etableret forskellige indsamlingsordninger i de forskellige kommuner. Målet er, at borgerne let kan få indsamlet det farlige affald. Indsamlingsordningerne skal tilpasses under hensyntagen til de forskellige forhold, der er i by- og landkommuner samt i parcelhuskvarterer og boligkomplekser. Dertil kommer den forskel, der er i de enkelte kommuners struktur. Nogle kommuner har etableret miljøbiler, som lejlighedsvis indsamler det farlige affald i boligkvartererne. Andre har lavet ordninger, hvor det farlige affald indsamles i særlige beholdere, som afhentes ved bopælen. Der findes også forhandlerordninger, hvor det er muligt for borgerne at aflevere det farlige affald i butikker, hvor produkterne forhandles (medicinrester på apoteket, male- og lakrester hos farvehandlerne, batterier i butikker, hvor disse forhandles). Andre steder er der etableret containerordninger, som er placeret forskellige steder i byen. Dertil kommer de faste modtagepladser i kommunerne (containerpladser), hvor der også kan afleveres andet affald. Undersøgelser viser, at de kommuner, som har etableret henteordninger direkte fra bopælen, indsamler den største mængde farligt affald. D 3.0.2 Fremtidige initiativer Der skal gennemføres en informationskampagne med konkrete anbefalinger vedrørende f.eks. kvalitet/holdbare produkter, produkter af genanvendte materialer, returemballager og emballerede varer m.v. Informationskampagnen skal søges gennemført i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen. Effekten af dette initiativ skal ses i et langsigtet perspektiv. Midler
De forskellige erfaringer med differentiering af renovationsgebyrer baseret på vægt eller volumen skal opsamles. Erfaringerne skal danne baggrund for en vurdering af, hvorvidt et differentieret gebyr generelt vil give øget incitament til, at den enkelte borger vil medvirke til øget genanvendelse og affaldsminimering. Borgerne skal informeres om, hvad der er farligt affald, og hvordan den kommunale ordning fungerer. Reglerne om farligt affald fra husholdninger skal præciseres i en vejledning om farligt affald. D 3.0.3 Regulering Håndtering af husholdningsaffald, herunder farligt affald fra husholdningerne er reguleret efter Affaldsbekendtgørelsen. Affaldet skal indsamles af kommunen. D 3.0.4 Miljøvurdering Affaldsminimering nedsætter ressourceforbrug og reducerer mængden af affald, der skal behandles. Forbedret indsamling af farligt affald vil sikre en miljømæssig korrekt håndtering af affaldet. D 3.0.5 Betydning for nationale myndigheder Der skal gennemføres en informationskampagne om forbrug og affald samt erfaringsopsamling om differentierede renovationsgebyrer. Der skal udarbejdes en vejledning om farligt affald, som omfatter affald fra både virksomheder og husholdninger. D 3.0.6 Betydning for de kommunale myndigheder Kommuner skal i deres informationsarbejde sætte fokus på sammenhængen mellem borgerens forbrug og de stigende affaldsmængder - og i den sammenhæng, hvilke adfærdsændringer der kan være med til at mindske affaldsmængden. De kommunale myndigheder skal informere borgerne om den kommunale ordning for farligt affald. D 3.1 Dagrenovation fra husholdninger D 3.1.1 Status Mål i år 2004
Langsigtet mål
Genanvendelsen af dagrenovation skal øges. Genanvendelsen kan øges ved, at borgerne øger udsorteringen af glas, papir og pap samt den organiske fraktion i dagrenovation. Der sker i dag særskilt indsamling af papir og glas som følge af lovgivningen, mens separat indsamling af organisk dagrenovation er mindre udbredt. Mængden af dagrenovation var i 1997 1.621.000 tons. I forhold til 1994 er mængden af dagrenovation stort set uændret. I 1997 var genanvendelsen 15%.
Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999. Emballageaffald udgør ca. en fjerdedel af dagrenovationen, svarende til 425.000 tons, hvoraf ca. 30% materialegenvindes og de resterende 70% går til forbrænding. To tredjedele af den emballage, der går til forbrænding, består af pap, papir og plast. Resten er glas, stål- og aluminiumsemballager. Glasset er uegnet til forbrænding, mens en vis del af aluminiumsemballagen nyttiggøres. Stålemballage kan nyttiggøres efter forbrænding, idet jernet separeres fra slaggen ved hjælp af magneter og afsættes som forbrændingsskrot. Udsortering af fraktionerne plast og pap kan forbedres og genanvendes i større omfang, end det sker i dag. D 3.1.2 Fremtidige initiativer Midler
Brug af differentierede renovationsgebyrer er i dag mulig på dagrenovationsområdet. Erfaringerne med differentiering af renovationsgebyrer baseret på vægt eller volumen skal opsamles og dermed danne baggrund for kommunernes beslutning om, hvorvidt differentierede renovationsgebyrer skal indføres. Indsamlingen til genanvendelse af glas, papir og pap samt organisk dagrenovation skal øges. Se de enkelte fraktioner i bilag E. De miljømæssige og økonomiske fordele ved at genanvende plastdunke og -flasker skal undersøges. Resultatet af undersøgelserne vil blive vurderet og formidlet til relevante aktører. D 3.1.3 Regulering Hvor der er mere end 1000 indbyggere skal dagrenovation indsamles. I landområderne skal behandling af affald anvises. Blandet dagrenovation skal anvises til forbrænding. Aviser og ugeblade samt glas skal indsamles til genanvendelse fra bebyggelser med mere end 2000 husstande. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at iværksætte indsamlingsordninger eller andre fælles ordninger for andre fraktioner. Borgere, grundejere, virksomheder og institutioner er forpligtet til at benytte de kommunale ordninger. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at anvise forbrændingsegnet affald til midlertidig oplagring, dog højest op til 1 år. Midlertidig oplagring må ikke ske for dagrenovation eller andet let fordærveligt affald. D 3.1.4 Miljøvurdering Øget genanvendelse nedsætter ressourceforbruget og reducerer mængden af affald, der skal forbrændes. D 3.1.5 Betydning for de nationale myndigheder Iværksættelse af undersøgelse af effekten ved genanvendelse af plastdunke. D 3.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder Afhængig af resultatet af undersøgelsen af bringeordningen for plastdunke vil der i planperioden blive grundlag for at etablere særlige bringeordninger for denne fraktion. D 3.2 Storskrald D 3.2.1 Status Mål år 2004
Genanvendelsen af storskrald kan øges ved større udsortering af husholdningsaffaldet. Mange kommuner har inden for de sidste år etableret bemandede containerpladser. Der er imidlertid en meget stor variation i, hvilke og hvor mange affaldstyper, der sorteres i. Containerpladserne er ofte suppleret med en separat indsamlingsordning. Med øgede krav til storskraldsordninger om udsortering af affaldsfraktioner eller særskilt behandling kan borgerne aktivt medvirke til at øge genanvendelsen. Mængden af storskrald har været stigende bl.a. p.g.a. udbredelsen af separate indsamlingsordninger og bemandede containerpladser. En del affald bortskaffes derfor ikke længere på anden vis. Fra 1996 til 1997 faldt mængden dog med 51.000 tons. Mængden af storskrald var 588.000 tons i 1997. Af denne mængde blev 17% ført til genanvendelse, 41% til forbrænding og 42% blev deponeret. På grund af forskellige opgørelsesmetoder i kommunerne er tallene for storskrald usikre, idet storskrald i visse kommuner opgøres som storskrald og i andre som industriaffald. Derfor skal målsætningen for genanvendelse, forbrænding og deponering vurderes med et vist forbehold. Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som blev indført 1. januar 1997, vil mindske mængden af storskrald til deponering.
Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1 1999. Storskrald er sammensat af mange forskellige materialer, og en samlet indsats for at øge genanvendelsen er vanskelig. Indsatsen vil derfor være rettet specifikt mod enkelte fraktioner. D 3.2.2 Fremtidige initiativer Midler
Muligheden for at øge genanvendelsen ved at stille krav til storskraldsordninger vil blive vurderet. Fraktionerne pap samt elektroniske og elektriske produkter skal indsamles særskilt med henblik på genanvendelse. Fraktionen imprægneret træ skal udsorteres i fraktionen ikke-forbrændingsegnet affald. PVC-holdigt affald, der kan genanvendes, skal udsorteres separat og anvises til genanvendelse. PVC-affald, der ikke kan genanvendes, skal udsorteres separat og deponeres . Det anbefales, at kommunerne anviser PVC til deponering i særskilte celler, således at det eventuelt er muligt at føre affaldet til anden behandling på et senere tidspunkt, Se i øvrigt de enkelte fraktioner i bilag E. D 3.2.3 Regulering Kommunerne skal anvise håndtering af storskrald, herunder sikre, at borgerne frasorterer forbrændingsegnet affald. D 3.2.4 Miljøvurdering Indsatsen for at øge genanvendelsen vil sikre udnyttelsen af ressourcer i affaldet og mindske behovet for forbrændings- og deponeringskapacitet. Særskilt behandling af en række fraktioner af storskraldet vil nedbringe indholdet af miljøbelastende stoffer i slaggen fra forbrænding. D 3.2.5 Betydning for de nationale myndigheder Affaldsbekendtgørelsen skal revideres, således at det fremgår, at pap, PVC-holdigt affald, imprægneret træ samt elektriske og elektroniske produkter ikke længere betragtes som forbrændingsegnet affald. D 3.2.6 Betydning for de kommunale myndigheder Kommunerne skal overveje mulige forbedringer af de eksisterende storskraldsordninger samt være forberedt på krav om, at nærmere bestemte affaldsfraktioner som pap, elektriske og elektroniske produkter, PVC og imprægneret træ i storskraldet skal frasorteres til genanvendelse, særskilt behandling eller deponering. D 3.3 Haveaffald D 3.3.1 Status Mål år 2004
Hele 97% af haveaffaldet blev genanvendt via central kompostering i 1997, hvilket er over målet på 85% for år 2000. Som følge heraf er deponeringen af haveaffald faldet fra 10% i 1994 til 1% i 1997. Genanvendelsen af haveaffald forventes ikke at kunne øges yderligere. Hjemmekompostering er blevet fremmet i en længere årrække gennem informationsmateriale og -kampagner, og kommunerne har frivilligt etableret ordninger og anlæg for kompostering af haveaffald. Indsatsen over for haveaffald må betegnes som en succes. Ud over hjemmekompostering indsamles haveaffald via de kommunale ordninger til genanvendelse. Mængden er steget væsentligt de seneste år, fra 290.000 tons i 1994 til 443.000 tons i 1997. Dette skyldes en udvidet brug af ordningerne samt en forbedret dataindsamling om haveaffald.
Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999. D 3.3.2 Fremtidige initiativer Midler
Den nuværende indsats skal fastholdes. Dette kræver ikke nye initiativer. D 3.3.3 Regulering Kommunerne skal anvise håndtering af haveaffaldet. Haveaffald kan hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne herom i regulativet følges. Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg. Kommunerne kan tillade privat afbrænding af haveaffald. D 3.3.4 Betydning for de nationale myndigheder Ingen. D 3.3.5 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder Kommunerne skal fortsætte informationsindsatsen om kommunens ordninger for hjemmekompostering og/eller indsamling og central kompostering og sikre, at den nuværende genanvendelse af haveaffaldet fortsat opretholdes. |
||||||
