[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

D 4 Industri

D 4.1.1 Status
D 4.1.2 Fremtidige initiativer
D 4.1.3 Regulering
D 4.1.4 Miljøvurdering
D 4.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem Stigende affaldsmængder fra industrien - en stor del heraf deponeres.
Initiativer Forbedrede oplysninger om affaldet i grønne regnskaber, miljøstyring, ved miljøgodkendelser og via brancheorienteringer

Særlig indsats mod de brancher, som deponerer store mængder affald (bl.a. støberier og skrotvirksomheder)

Vejledning om pap og papir

Øget genanvendelse af farligt og miljøbelastende affald

Vejledning om farligt affald

Evaluering af erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter

Afholdelse af workshop om bl.a. etablering af affaldsbørser

Mål år 2004

  • 65 % genanvendelse af affald fra industrien
  • højst 15 % deponering
  • forbedret indsamling af farligt affald

D 4.1.1 Status

Ved industriaffald forstås i denne sammenhæng affald fra kasserede produkter og produktionsaffald fra fremstillingsvirksomhederne.

Affaldsforebyggelsen skal styrkes og genanvendelsen af industriens affald skal øges - også af det farlige affald. Miljøbelastende affaldsfraktioner skal udsorteres, og der skal udvikles teknologier til at behandle dem særskilt, så energi og råvareressourcerne udnyttes bedst muligt.

Mængden af industriaffald er steget med knap 4% fra 1996 til 1997. I 1997 udgjorde affaldsmængden 2.736.000 tons. Målet for genanvendelse år 2004 sættes til 65% genanvendelse, og mængden af affald, der deponeres, skal højst være 15%.

Der skal derfor sættes større fokus på industriens affald og det ressourcespild, som er forbundet med dannelsen af affaldet. Oplysninger om f.eks. affaldsgenerering, affaldets sammensætningen og muligheder for frasortering af miljøbelastende stoffer i affaldet vil fremover være vigtige i grønne regnskaber og miljøgodkendelser samt i forbindelse med miljøstyring.

Der skal bruges forskellige strategier til affaldsforebyggelse, afhængig af om der er tale om procesaffald eller affald fra udtjente produkter.

Godt en fjerdedel af affaldet blev deponeret, mens 58% blev genanvendt, og 14% blev forbrændt. Mængden og sammensætningen af industriaffaldet er meget forskellig og afhænger af, hvilken branche affaldet stammer fra samt virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at genanvende eller reducere affaldsmængderne vil derfor være forskellig fra affaldsfraktion til affaldsfraktion og fra branche til branche.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.

For brancher med mange små virksomheder kan det være afgørende at få affaldet samlet i større enheder, så det forsyningsmæssige og økonomiske grundlag er til stede for genanvendelse.

Nedenstående figur viser en opgørelse over affald fra industrien opdelt på behandlingsform. Det ses, at fraktionerne "jern og metal", "diverse brændbart" og "diverse ikke-brændbart" samt "roejord" udgør de største mængder af industriaffaldet.

image67.jpg (13708 bytes)

Opgørelse over affald fra fremstillingsvirksomhederne opdelt efter behandlingsform (Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999)

Fraktionen "diverse ikke brændbart" deponeres hovedsageligt. Denne fraktion indeholder hovedsageligt roejord, støberiaffald og affald fra skrotvirksomheder. Det bør imidlertid overvejes, hvorvidt det er muligt at genanvende roejorden fremfor at deponere denne fraktion.

Midler

  • evaluering af erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter
  • fokus på affald i miljøgodkendelserne, de grønne regnskaber og ved miljøstyring
  • etablering af affaldsbørser
  • implementering af IPPC-direktivet
  • fjerne genanvendelige fraktioner fra det brændbare affald
  • indskærpelse af kommunernes ansvar for at øge udsortering af pap og papir
  • vejledning om farligt affald

D 4.1.2 Fremtidige initiativer

De forskellige ordninger og erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter vil blive evalueret.

Affaldsforebyggelse

Oplysninger om affaldsmængder, sammensætning og muligheder for genanvendelse skal forbedres i forbindelse med udarbejdelse af fremtidige miljøgodkendelser, i de grønne regnskaber og ved etablering af miljøstyring på virksomhederne.

  • Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet. Ved implementering af IPPC-direktivet vil affaldsdelen blive opprioriteret.
  • Evalueringen af de grønne regnskaber forventes færdig september 1999. I den forbindelse skal det vurderes, om regelgrundlaget skal justeres, eller om der skal udarbejdes yderligere informationsmateriale til virksomhederne, også om affald.
  • Udarbejdelse af en række brancheorienteringer kan føre til øget brug af miljøstyring på virksomhederne.

Genanvendelse

  • I 1999 afholdes en workshop om, hvorledes man kan styrke afsætningen af genanvendelige materialer og øge genanvendelsen herunder styrke mulighederne for etablering af affaldsbørser.
  • Brændbart affald indeholder genanvendelige fraktioner, som skal udsorteres, fordi det kan genanvendes, eller fordi det indeholder miljøbelastende stoffer. Industrien skal fremover - foruden pap og papir også udsortere plast, elektriske og elektroniske produkter og imprægneret træ (se bilag E).
  • Farligt affald. Der skal etableres ordninger især for brancher med mange, små virksomheder, hvor en øget genanvendelse forudsætter, at affaldet samles. Det skal undersøges, om affaldsafgiften kan medvirke til øget genanvendelse af farligt affald (se bilag E). Herudover skal der udarbejdes en vejledning om farligt affald, hvor reglerne præciseres.
  • Indsamlingen af pap og papir fra erhvervsvirksomheder kan øges. Der skal i 1999 udarbejdes en vejledning, hvor ansvaret for udsortering af fraktionen præciseres (se bilag E).

Deponering

  • Generelt deponeres der for store mængder industriaffald. Især affald fra støberier og skrotvirksomheder udgør en væsentlig del. Specifikke initiativer er rettet mod enkeltfraktioner. Se bilag E om støberier og om shredderaffald, elektronik, kølemøbler og biler.

D 4.1.3 Regulering

Håndtering af industriaffald reguleres efter Affaldsbekendtgørelsen. Virksomhederne har ansvaret for at kende sammensætningen af affaldet, herunder at vurdere om det er farligt affald og anmelde dette til kommunen.

Kommunerne skal anvise bortskaffelsesmuligheder for affaldet. Kommunerne skal etablere indsamlingsordninger eller henteordninger for farligt affald fra virksomhederne.

Virksomhederne skal i dag udsortere pap, papir, karton, ståltromler og transportemballager af plast til genanvendelse.

Med de nye initiativer vil der blive krav om udsortering af genanvendelige og miljøbelastende affaldsfraktioner som PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske produkter. (Se bilag E).

D 4.1.4 Miljøvurdering

En øget udsortering af miljøbelastende affaldsfraktioner vil føre til en bedre genanvendelse af restprodukterne. Udsortering af genanvendelige fraktioner fra den brændbare affaldsfraktion vil desuden betyde, at ressourcerne i affaldet udnyttes og behovet for forbrænding nedsættes.

D 4.1.5 Betydning for de nationale myndigheder

Affaldsbekendtgørelsen skal revideres med krav om øget udsortering af miljøbelastende og genanvendelige affaldsfraktioner.

Der skal afholdes en workshop om mulighederne for at øge genanvendelse ved f.eks. etablering af affaldsbørs.

Der skal udarbejdes en vejledning om farligt affald.

Der skal udarbejdes en vejledning om pap og papir.

Der skal udarbejdes en række branchevejledninger.

Ved implementeringen af IPPC-direktivet vil der komme fokus på virksomheders håndtering affald.

Ved evalueringen af de grønne regnskaber i løbet af 1999 vil det blive vurderet, om affaldshåndteringen er tilstrækkeligt belyst.

D 4.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Kommunerne skal sørge for kildesortering af pap, plast, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter, og kommunerne skal anvise de sorterede affaldsfraktioner til genanvendelse, deponering eller særskilt behandling.

 


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]