Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/19982. Status for kommuner og amters grønne indkøbspolitik2.1 Opmærksomhed om grønne indkøb Det mest aktuelle spørgsmål i undersøgelsen var at få klarhed over, hvor mange kommuner og amter, der allerede havde eller påtænkte at få en grøn indkøbspolitik. Sidst Miljøstyrelsen foranledigede en undersøgelse9 (i 1992) var resultatet, at kun 4 kommuner og 1 amt havde formuleret en indkøbspolitik, der medtog miljøhensyn. Det skal dog bemærkes, at kun 89 kommuner og 5 amter havde besvaret spørgeskemaet. Fremgang Som det fremgår af nedenstående besvarelser, er der siden 1992 sket en betydelig fremgang i antallet af kommuner og amter, der har en grøn indkøbspolitik. Føjer man de kommuner og amter til, der har aktuelle planer om at udarbejde en grøn indkøbspolitik, tegner der sig et positivt billede af udviklingen på området. Grønne indkøb er et område, som mange kommuner og amter arbejder aktivt med. Status for grøn indkøbspolitik Status for antallet af kommuner og amter, der har indført en grøn indkøbspolitik eller som har aktuelle planer om det, er:
Større opmærksomhed I 146 kommuner og 6 amter uden en grøn indkøbspolitik er grønne indkøb et område, der inden for de sidste par år har haft større opmærksomhed. Har kommunen vedtaget en grøn indkøbspolitik? Spørgsmål 1 (K): Har kommunen vedtaget en grøn indkøbspolitik?
Har kommunen planer om at udarbejde en grøn indkøbspolitik? Spørgsmål 2 a (K): (Hvis nej til spørgsmål 1) Har kommunen planer om at udarbejde en grøn indkøbspolitik?
Har amtet vedtaget en grøn indkøbspolitik? Spørgsmål 1 (A): Har amtet vedtaget en grøn indkøbspolitik?
Har amtet planer om at udarbejde en grøn indkøbspolitik? Spørgsmål 2 a (A): (Hvis nej til spørgsmål 1) Har amtet planer om at udarbejde en grøn indkøbspolitik?
Indhold i grøn indkøbspolitik Indholdet i amterne og kommunernes grønne indkøbspolitik varierer meget. Det kan være lige fra en overordnet målsætning om, at miljøforhold skal inddrages som faktor ved indkøb på linie med andre kriterier som pris, kvalitet, design, funktion m.v., til langt mere detaljerede politikker, der nøje gør rede for, hvilke miljøkriterier, der skal vægtes hvornår. Overordnede politikker, der har karakter af hensigtserklæringer, kan være fulgt af meget detaljerede handlingsplaner, ligesom der er flere kommuner og amter, der i telefoninterviewene gør opmærksom på, at selv om de "kun" har en meget bred politik, er de nået langt i at omsætte mål til konkret handling. Tilsvarende er der eksempler på, at en meget ambitiøs politik kan være svær at realisere, hvis ikke der er afsat ressourcer m.v. Grøn indkøbspolitik fremmende for indsats Ud fra denne undersøgelse er det muligt at konkludere, at en grøn indkøbspolitik virker fremmende for kommuner og amters indsats for grønne indkøb. Det er f.eks. ikke overraskende, at man i de amter og kommuner, der har en grøn indkøbspolitik, generelt er i stand til at svare langt mere detaljeret på spørgeskemaet og de efterfølgende interviews end de amter og kommuner, der ikke har en grøn indkøbspolitik og heller ikke har planer om en. Ser man på amterne og kommunernes opfattelse af barriererne for grønne indkøb, er der også forskelle i besvarelserne alt efter, om amtet eller kommunen har en grøn indkøbspolitik eller ej (se herom i "Barrierer for grønne indkøb"). Selv om denne undersøgelse ikke har haft til formål at vurdere kvaliteten af den enkelte kommune eller amts indkøbspolitik, er der endvidere en tendens til, at jo mere præcis politikken er – f.eks. med mål og retningslinier - , des mere konsekvent bliver indkøbspolitikken gennemført. Dette kan være værd at tage med i betragtningerne for amter og kommuner, der fremover skal formulere en grøn indkøbspolitik. 2.1 Opmærksomhed om grønne indkøbStørre opmærksomhed om grønne indkøb Ligesom det er tilfældet i resten af samfundet, har der også i amter og kommuner været en større opmærksomhed om grønne indkøb de seneste par år. Den generelle holdningsændring, der kan ses i samfundet, kan naturligvis også spores blandt politikere, medarbejdere i institutioner og blandt brugerne. Som det fremgår nedenfor, er det tilfældet i 146 kommuner og 6 amter uden en grøn indkøbspolitik. Begrundelser Spørger man mere ind til, hvorfor det forholder sig sådan, er det bl.a. økologiske fødevarer, flere miljømærkede varer samt en generel større politisk opmærksomhed for området, der bliver anført som begrundelser. Derudover har det også betydning, at der efterhånden findes en del viden og erfaringer i amter og kommuner om grønne indkøb, og at grønne indkøb som begreb er slået fast blandt især de centrale indkøbsansvarlige. (Se i øvrigt spørgsmål 7, 8 og 9 i "Kommuner og amters erfaring med grønne indkøb"). Selvforstærkende effekt Endelig betyder det også noget, at de fleste amter og kommuner ikke ønsker at være bagefter. Man ser på, hvad andre kommuner eller amter, man plejer at sammenligne sig med, gør. Hvis tilstrækkelig mange er i gang med grønne indkøb, har det en selvforstærkende effekt. "Vi vil gerne gøre som alle andre gør. Sådan er de fleste vel?" siger en indkøber i et interview. Er grønne indkøb et område, som inden for de sidste par år har haft en større opmærksomhed i kommunen? Spørgsmål 2 b (K): (Hvis nej til spørgsmål 1) Er grønne indkøb et område, som inden for de sidste par år har haft en større opmærksomhed i kommunen?
Er grønne indkøb et område, som inden for de sidste par år har haft en større opmærksomhed i amtet? Spørgsmål 2 b (A): (Hvis nej til spørgsmål 1) Er grønne indkøb et område, som inden for de sidste par år har haft en større opmærksomhed i amtet?
2.2 Indhold i den grønne indkøbspolitikIndhold i grøn indkøbspolitik De 36 kommuner og 5 amter, der har en grøn indkøbspolitik, blev endvidere spurgt om, hvad den grønne indkøbspolitik indeholder. Det, der især springer i øjnene ved nedenstående besvarelser, er, at kun 4 kommuner og ingen amter10 har udført en kortlægning af andelen af grønne indkøb af kommunens eller amtets samlede indkøb. Derudover har kun 8 kommuner og ingen amter udformet retningslinier for, hvordan man vil dokumentere, at der er taget hensyn til miljøet ved kommunen eller amtets indkøb. 14 kommuner og 3 amter har bestemmelser med i den grønne indkøbspolitik om, hvilke produktgrupper, der er omfattet. Yderligere 25 kommuner og 2 amter har opstillet kriterier for, hvordan miljøhensyn skal inddrages ved indkøb. Det kan f.eks. være miljømærker, miljøcertificering af virksomheder, brug af miljøspørgeskema m.v. Endelig har 21 kommuner og 1 amt opstillet en målsætning om, hvornår miljøhensyn skal inddrages ved alle indkøb. Se endvidere "Udarbejdelse og realisering af en grøn indkøbspolitik". Spørgsmål 3 (K): (Hvis ja til spørgsmål 1) Er der som led i kommunens indkøbspolitik: Omfattede produktgrupper Bestemmelser om hvilke produktgrupper, der er omfattet?
Kriterier for inddragelse af miljøhensyn Opstillet kriterier for, hvordan miljøhensyn skal inddrages ved indkøb?
Målsætning Opstillet en målsætning om, hvornår miljøhensyn skal inddrages ved alle indkøb?
Kortlægning Udført en kortlægning af andelen af grønne indkøb af de samlede indkøb?
Dokumentation Udformet retningslinier for, hvordan man vil dokumentere, at der er taget hensyn til miljøet ved kommunens indkøb?
Spørgsmål 3 (A): (Hvis ja til spørgsmål 1) Er der som led i amtets indkøbspolitik: Omfattede produktgrupper Bestemmelser om hvilke produktgrupper, der er omfattet?
Kriterier for inddragelse af miljøhensyn Opstillet kriterier for, hvordan miljøhensyn skal inddrages ved indkøb?
Målsætning Opstillet en målsætning om, hvornår miljøhensyn skal inddrages ved alle indkøb?
Kortlægning Udført en kortlægning af andelen af grønne indkøb af de samlede indkøb?
Dokumentation Udformet retningslinier for, hvordan man vil dokumentere, at der er taget hensyn til miljøet ved amtets indkøb?
2.3 Kortlægning af grønne indkøb og dokumentation af indsatsenKun få kommuner og amter har kortlagt de grønne indkøb Som det ses af ovenstående, er der kun få kommuner og ingen amter, der har kortlagt de grønne indkøbs andel af de samlede indkøb samt udformet retningslinier for, hvordan indsatsen skal dokumenteres. Både kortlægning og dokumentation forudsætter en eller anden form for systematisering af indkøbene. Selve dokumentationen, hvis den skal ske i form af en afrapportering, kræver også en koordinering. Leverandører Den enkleste og mest almindelige måde at tilrettelægge en dokumentation på er ved at bede leverandørerne en eller flere gange årligt om at lave en opgørelse over, i hvor høj grad indkøbs- eller rammeaftalerne på de produkter, de leverer, er blevet brugt. Hvis en meget stor del af eller hele kommunens eller amtets indkøb foregår decentralt uden brug af indkøbsaftaler (kommunens eller amtets egne, regionale eller f.eks. SKI’s rammekontrakter), vil der helt naturligt opstå et problem, hvis man har et ønske om at finde ud af, i hvor høj grad miljøhensyn inddrages ved indkøb. Institutioner I undersøgelsen er der kun et par eksempler på kommuner eller amter, der har forsøgt at få institutioner til at dokumentere deres grønne indkøb. En kommune bad kun om dokumentation i forbindelse med nye udbud, mens en anden kommune fulgte op på institutionernes brug af kommunens rammeaftaler; hvis institutionerne ikke gjorde brug af dem, skulle de forklare hvorfor. Men ellers kontrollerer man ikke institutionerne, som én af de interviewede udtrykker sig. Nærmest uoverskuelig opgave Flere indkøbere mener, at det vil være en nærmest uoverskuelig opgave at skulle kortlægge og dokumentere kommunens eller amtets grønne indkøb. I mange tilfælde vil en samlet kortlægning betyde, at man skal have hver enkelt institution i kommunen eller amtet til at redegøre for hvert enkelt indkøb, hvilket vil betyde et enormt arbejde og et stort bureaukrati. Hvis der i forvejen ikke er hverken for mange ressourcer eller for meget tid til grønne indkøb, – hvilket er tilfældet for langt de fleste kommuner og amter - vil det være urealistisk. Flertal svært ved dokumentation For flertallet af kommuner og amter kan det i praksis blive meget svært at dokumentere, i hvor stor en andel af det samlede indkøb, miljøhensyn er inddraget. Det vil derimod være relativt nemt at kortlægge den del af indkøbene, der er foregået via indkøbs- eller rammeaftaler, ligesom der findes oplysninger for enkelte institutioner, der f.eks. er gået i gang med miljøstyring og hvor man har valgt grønne indkøb som indsatsområde.11 Mere fokus på dokumentation fremover Dokumentation af resultaterne af en grøn indkøbspolitik vil komme mere i fokus fremover; Dels er der stadig flere amter og kommuner, der udarbejder grønne regnskaber eller miljøredegørelser, hvor kommunen eller amtets indsats for at inddrage miljøhensyn ved indkøb vil være et oplagt område at rapportere på. Dels vil der politisk være et ønske om at vide, hvor langt kommunen eller amtet er nået i realiseringen af en grøn indkøbspolitik. "Hvis man omvendt ikke holder fast i det (dvs. systematisk afrapporterer), kan det blive svært at leve op til de politiske ambitioner", vurderes det af en indkøber. 2.4 Revision af den grønne indkøbspolitikFlertallet af kommuner (75%) og amter (80%) med en grøn indkøbspolitik tager løbende den grønne indkøbspolitik op til revision. Der er her tale om en proces, hvor den grønne indkøbspolitik løbende udvikles – f.eks. hvor flere varegrupper tages med efterhånden, listen over hvilke miljøfremmede stoffer, man gerne vil undgå, revideres eller lign. Revision af indkøbspolitik Spørgsmål 4 (K): (Hvis ja til spørgsmål 1) Bliver den grønne indkøbspolitik løbende taget op til revision og justeret?
Spørgsmål 4 (A): (Hvis ja til spørgsmål 1) Bliver den grønne indkøbspolitik løbende taget op til revision og justeret?
2.5 Ansvarlig for gennemførelse af en grøn indkøbspolitikIkke overraskende er der i flere kommuner og amter ikke en, men flere (nogle gange mange) ansvarlige for gennemførelsen af en grøn indkøbspolitik. "Andre" kan være en miljømedarbejder i kommunen eller amtet. Ansvarlig for gennemførelse af grøn indkøbspolitik Spørgsmål 5 (K): (Hvis ja til spørgsmål 1) Hvem er ansvarlig for gennemførelsen af den grønne indkøbspolitik?
Spørgsmål 5 (A): (Hvis ja til spørgsmål 1) Hvem er ansvarlig for gennemførelsen af den grønne indkøbspolitik?
2.6 Drivkraft bag indførelse af grøn indkøbspolitikSom det fremgår af nedenstående besvarelser, er der samme tendens i kommuner og amter til, at det især er mål om nedsættelse af miljøbelastningen i institutioner og forvaltninger, samt en politisk markering af kommunen eller amtet som grøn/miljøvenlig, der er drivkraften i indførelse af en grøn indkøbspolitik. Drivkraft bag hel eller delvis indførelse af grøn indkøbspolitik Spørgsmål 6 (K): Hvad har været drivkraften bag en hel eller delvis indførelse af den grønne indkøbspolitik?
Spørgsmål 6 (A): Hvad har været drivkraften bag en hel eller delvis indførelse af den grønne indkøbspolitik?
Miljøhensyn uden indkøbspolitik Selv om en kommune eller et amt ikke har en indkøbspolitik, der indbefatter miljøområdet, viser tilbagemeldingerne via telefoninterviewene, at der alligevel i større eller mindre grad inddrages miljøhensyn ved indkøb varierende fra, at der gås meget systematisk til værks til, at kun enkelte miljømærkede varer indkøbes. Selv blandt kommuner, der ikke har aktuelle planer om at indføre en grøn indkøbspolitik, svarer under halvdelen, at de slet ikke inddrager miljøhensyn. Flere af de kommuner, der ikke har aktuelle planer om at udarbejde en grøn indkøbspolitik, er overraskende aktive og har en meget professionel tilgang i forhold til at stille miljøkrav. Politik giver mere effektiv indsats Som det er nævnt tidligere, er der dog en klar tendens til, at jo tydeligere politisk udmelding, der er i forhold til grønne indkøb, jo mere effektiv og systematisk er indsatsen. Politik, målsætninger og ressourcer er nødvendige ingredienser, hvis kommunens eller amtets indsats ikke skal være præget af tilfældigheder. Den politiske prioritering giver også en større sandsynlighed for, at der udstikkes klare retningslinier for de decentrale indkøbere. 2.7 Flere gode grunde til at indføre grønne indkøbKritisk forbruger Udover at der skal være interesse for området, og nogen, der tager initiativet, nævnes også flere andre grunde til at indføre grønne indkøb. En kommunal miljømedarbejder gør f.eks. kommunen til en kritisk forbruger: "Her er en af de oplagte ting jo grønne indkøb, fordi vi ikke fremstiller noget selv. Vi er jo bare et serviceorgan, så det er et af de steder, hvor vi kan gøre os gældende". Feje for egen dør Flere nævner, at det er vigtigt, at kommunen eller amtet som offentlig myndighed går foran og gør en indsats for miljøet, når man beder borgerne om at tage fat. Der skal være overensstemmelse mellem, hvad man siger, og hvad man gør: "Så beder vi jo borgerne om at tænke sig om med affald osv. Så kan det jo ikke være rimeligt, at vi som kommune ikke også selv tager fat og får gjort et eller andet." Besparelser Hvis kommunen eller amtet endnu ikke har en indkøbspolitik, kan muligheden for at spare ret anseelige beløb også være medvirkende til, at man går i gang med at arbejde systematiseret med indkøb - hvilket igen kan lede til, at man får en grøn indkøbspolitik. I en undersøgelse som Kommunernes Landsforening har gennemført parallelt med denne spørgeskemaundersøgelse12, viser det sig, at de kommuner, der arbejder systematiseret med indkøb, skønner at have sparet mellem 6 – 30%. Som en kommunal indkøber udtrykker det: "Det var et spørgsmål om, at kommunaldirektøren gerne ville have ansat en medarbejder (på et andet område), og så fandt han ud af, at man kunne jo prøve på indkøbspolitikken og så spare nogle penge der, og så var det jo helt naturligt at få noget grønt ind der." Naturlig del af indkøbspolitik Flere peger også på, at miljøhensyn i dag er en naturlig del af en indkøbspolitik. Hvis indkøbspolitikken skal revideres, medtages miljøhensyn. Bevidstheden om miljøhensyn i indkøb har bredt sig, dels blandt indkøberne selv, dels blandt politikerne og endelig i institutionerne. "Man ser det som en naturlig opgave. Og det er jo heldigvis nok den bedste drivkraft i det." 2.8 Sammenhæng med øvrig miljøindsatsSammenhæng mellem miljøindsats og grønne indkøb Af spørgeskemaundersøgelsen og den efterfølgende interviewrunde fremgik det, at der er en tæt sammenhæng mellem kommunen eller amtets generelle miljøindsats og det faktum, at en kommune eller amt har indført en grøn indkøbspolitik eller arbejder med grønne indkøb. Erfaringer med miljø- og energistyring har betydning, ligesom lokal Agenda 21, grønne regnskaber eller andre miljøpolitiske mål er med til at skubbe på udviklingen. Grønne indkøb står derfor sjældent alene, men skal ses som et vigtigt led i en samlet miljøindsats. Dette underbygges af det sammenfald, der er mellem kommuner og amter, der har svaret ja til, at kommunen eller amtet har forsøgt sig med grønne indkøb, f.eks. som led i energi- og miljøstyring, med antallet, der har svaret ja til, at der er institutioner eller forvaltninger, der af sig selv er gået i gang med grønne indkøb (se "Kommuner og amters erfaring med grønne indkøb"). For kommunernes vedkommende har 80 ud af 100 kommuner, der har forsøgt sig med grønne indkøb, samtidig kunne konstatere, at institutioner eller forvaltninger selv er gået i gang. 11 ud af 12 amter har forsøgt sig med grønne indkøb, mens alle 12 amter har eksempler på, at institutioner eller forvaltninger selv har taget initiativ til grønne indkøb. Øvrig politik sætter rammerne Et sted peges der på, at "grønne indkøb er så mangfoldigt, og man kan jo næsten vælge et hvilket som helst produkt, og man bliver nok aldrig færdig med det. Så hvad enten man vælger det ene eller det andet, så er det jo en god sag. Derfor kan man ligeså godt vælge noget, der har lidt med hinanden at gøre." Det vil sige, at man lader kommunens eller amtets øvrige politik og indsatsområder være med til at sætte rammerne for, hvilke varegrupper og indsatsområder man vælger i forbindelse med gennemførelse af en grøn indkøbspolitik. I det ovenstående citat er der tale om en kommune med en energiplan, og hvor energiforbrug og energiforbrugende apparater derfor fik særlig prioritering. Et naturligt skridt En indkøber siger: "Ja, det er så ret smart herovre, at man startede op for tre år siden med miljøstyring ude på institutionerne. Nu har alle institutioner lavet miljøredegørelse eller er i gang med det. Og nu har de ligesom været den mølle igennem, så nu er det nemmere for os at komme ud og tale om grønne indkøb. Det er blevet et naturligt næste skridt efter at have gjort noget for vand, el og varme, at man nu kigger på produkter." Mest miljø for pengene En kommune havde som led i et miljøledelsessystem opgjort den samlede miljøbelastning for rådhuset og fundet ud af, at et af de steder, hvor det virkelig ville give "mest miljø for pengene", var i forhold til indkøb. Flere andre steder er grønne regnskaber nævnt som et udgangspunkt, hvor man gennem en opgørelse af miljøbelastningen kan se, hvor det ud fra en miljømæssig betragtning bedst kan betale sig at sætte ind - herunder hvilke produkter, der skal prioriteres. En kommune nævnte, at man helt tilbage i 1988 var blevet opmærksomme på, at der er noget, der hedder grønne indkøb. Dengang blev det udmøntet i, at Byrådet tog en beslutning om, at man skulle stoppe med at bruge engangsservice. Bolden er først taget op igen for 1-2 år siden, og kommunen er nu ved at udarbejde en meget detaljeret grøn indkøbspolitik, hvor økologisk mad bl.a. spiller en væsentlig rolle. Led i miljøplan En kommune valgte at sætte særlig fokus på de grønne indkøb, som led i realisering af kommunens miljøplan. Selv om kommunen ikke havde en grøn indkøbspolitik, men havde implementeret inddragelsen af miljøforhold i en samlet indkøbspolitik, ville man alligevel arbejde for at synliggøre netop de grønne indkøb. ________________________ |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||