Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998

3. Kommuner og amters erfaring med grønne indkøb

3.1 Grønne indkøb som led i energi- og miljøstyring
3.2 Institutioner og forvaltninger, der selv er begyndt med grønne indkøb

Mange erfaringer med grønne indkøb

Der er mange kommuner og amter, der har erfaring med grønne indkøb og stiller miljøkrav til produkter – også selv om de ikke har vedtaget en grøn indkøbspolitik. 100 kommuner og 11 amter har forsøgt sig med grønne indkøb, f.eks. som led i en energi- og miljøstyringsindsats. I 149 kommuner og alle 12 amter, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er der eksempler på institutioner, der af sig selv er gået i gang med grønne indkøb.

Selv om det er den generelle vurdering, at der mangler information og efteruddannelse af både centralt og decentralt indkøbsansvarlige (se herom senere), må det baggrund af disse resultater vurderes, at der er mange erfaringer at trække på, når man fremover vil gennemføre en grøn indkøbspolitik. Allerede opnåede erfaringer – positive som mindre positive – er et væsentligt element i gennemførelsen af en kommunal og amtslig grøn indkøbspolitik.

Eksempler på grønne indkøb

I interviewundersøgelsen blev der efterspurgt eksempler på indkøb, hvor miljøhensyn er inddraget. Eksemplerne er fra kommuner eller amter, der ikke har en grøn indkøbspolitik. De mest almindelige ting, der er taget fat på, er:

• Miljømærket kontor- og skrivepapir
• Miljø- og arbejdsmiljøvenlige rengøringsmidler
• Ved (stor)indkøb af energiforbrugende apparater (kopimaskiner, pc’ere, biler, lyskilder m.v.)
• Økologiske fødevarer.

Kontor- og skrivepapir

For kontor- og skrivepapir findes der et stort antal miljømærkede kvaliteter, der – alt andet lige – gør det let at tilvælge et produkt, hvor der er taget miljøhensyn. En kommune angav, at kontor- og skrivepapir var valgt ud som indsatsområde, fordi kommunen gerne ville have et ensartet image på deres publikationer. Derudover er det et indsatsområde, der er synligt – i hvert fald i forvaltningen.

Rengøringsmidler

Spørgsmålet om, hvorfor man specielt går i gang med rengøringsmidler, besvares med, at det er et område med nogle særligt farlige stoffer, som man samtidig har en interesse i at gøre noget ved. Her er det samspillet mellem hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet, der gør sig gældende. Flere steder er det samarbejdsudvalget eller sikkerhedsrepræsentanten, der har taget initiativ til, at man får luget ud i de værste rengøringsmidler.

Energiforbrugende apparater

Mange kommuner og amter arbejder systematisk med energistyring¹³. Derfor, og fordi der er en meget tydelig sammenhæng mellem energiforbrug og økonomi, er energiforbrugende apparater et naturligt sted at stille krav til produkterne. Det er hovedsagelig energiforbruget i brugsfasen, der er interesse for.

Spørgsmål 31

Det er interessant at sammenligne ovenstående udsagn med besvarelserne af spørgsmål 31, om hvilke værktøjer kommunen eller amtet bruger til at vurdere en vare eller tjenesteydelses belastning af miljøet. Det skal bemærkes, at netop dette spørgsmål især er besvaret af kommuner og amter, der har erfaring med grønne indkøb, mens ovenstående er besvaret af kommuner og amter uden en grøn indkøbspolitik (dvs. generelt mindre erfaring med at arbejde systematisk med grønne indkøb).

Her viser det sig for kommunernes vedkommende, at rengøringsmidler, kopimaskiner og telefax, kontorartikler, papir samt kontormøbler og inventar er blandt de varer og tjenesteydelser, der hyppigst stilles miljøkrav til. For amternes vedkommende er det papir, kopimaskiner og telefax, sygehusartikler, tryksager samt rengøringsmidler, der hyppigst stilles miljøkrav til.

Økologiske fødevarer

Økologiske fødevarer kommer i spørgsmål 31 længere nede på listen både hos kommuner og amter. Grunden til, at det træder tydeligt frem i ovenstående er især, at det blandt de interviewede vurderes til at være et populært indsatsområde i institutionerne.

3.1 Grønne indkøb som led i energi- og miljøstyring

At mange kommuner og amter er i gang med miljø- og energistyring afspejles også af nedenstående besvarelser. I forbindelse med en miljøstyringsindsats er det naturligt at stille miljøkrav til produkterne - også miljøkrav, der er bredere end energiforbruget, selv om nedbringelse af energiforbruget ofte indgår som et væsentligt element i en miljøstyringsindsats.

Sammenlignes tallene for kommuner og amter, fremgår det tydeligt, at procentvis flere amter har forsøgt sig med grønne indkøb. Hvorfor det forholder sig sådan, har undersøgelsen ikke givet noget entydigt svar på. En grund kan være, at alle amter har mindst en fuldtidsbeskæftiget indkøbsmedarbejder. Dette er en god forudsætning for et centralt initiativ som f.eks. miljøstyring, hvor man også tager fat i grønne indkøb.

3.2 Institutioner og forvaltninger, der selv er begyndt med grønne indkøb

Decentrale grønne indkøb

Institutioner og forvaltninger står selv for en lang række indkøb, hvor miljøhensyn er inddraget. De fleste kommuner og amter har enten en blanding af decentral-central indkøbsfunktion eller har helt decentraliseret indkøbene (se afsnit om "Organisering af indkøbene"). Det betyder, at det er vigtigt, at institutioner og forvaltninger også selv tager initiativer i retning af at inddrage flere miljøhensyn ved indkøb.

Ud fra besvarelserne er det ikke muligt at se, om der er tale om mange eller få institutioner inden for hver kategori i kommunen eller amtet, der af sig selv har taget fat på grønne indkøb. Når et amt f.eks. sætter kryds ved hospitaler, kan det være et enkelt hospital i amtet eller alle hospitaler i amtet, der selv har taget initiativ til at inddrage miljøhensyn ved indkøb. Nedenstående besvarelser viser imidlertid med al tydelighed, at der spredt rundt om i landet tages mange decentrale initiativer til grønne indkøb, og at det ikke kun er et oppefra og ned-perspektiv – dvs. at der ikke sker noget i institutioner eller forvaltninger, før politikken er på plads. Initiativet til grønne indkøb kan også komme nedefra og op.

Institutioner eller forvaltninger i kommunen, der af sig selv har besluttet at inddrage miljøhensyn ved indkøb

Spørgsmål 8 (K): Er der institutioner eller forvaltninger, der af sig selv har besluttet at inddrage miljøhensyn ved indkøb?

Spørgsmål 9 (K): (Hvis ja til spørgsmål 8) Hvilke institutioner eller forvaltninger er der så tale om?

Institutioner eller forvaltninger i amtet, der af sig selv har besluttet at inddrage miljøhensyn ved indkøb

Spørgsmål 8 (A): Er der institutioner eller forvaltninger, der af sig selv har besluttet at inddrage miljøhensyn ved indkøb?

Ved spørgsmål 9 er der ved "andre" for kommunernes vedkommende anført biblioteker, renseanlæg og tandklinikker. For amtet er der tale om indkøbskoordineringen.

Børne- og ungeområdet topscorer

Sammenholdes besvarelserne fra kommuner og amter, om hvilke typer institutioner og forvaltninger, der af sig selv er gået i gang med grønne indkøb, er børne- og ungeområdet en topscorer. Det drejer sig om børneinstitutioner og skoler for kommunernes vedkommende samt især døgninstitutioner for unge og i mindre grad gymnasier for amternes vedkommende.

Der er flere grunde til, at det netop er her, at der tages initiativer til grønne indkøb:

• Personalet er indstillet på at arbejde med miljøforhold og tager f.eks. fat i de pædagogiske elementer i det. Derudover er der et ønske om at undgå farlige stoffer i arbejdsmiljøet
• Forældrebestyrelser eller pårørende presser på. Her drejer det sig i høj grad om børnene eller de unges sundhed, og det er både i forhold til en generel indsats for en mere miljøvenlig institution og specifikt i forhold til økologiske fødevarer.

Forvaltningerne

Af ovenstående fremgår det ligeledes, at forvaltningerne også i høj grad selv har taget fat på grønne indkøb. Her vurderes det at være en (eller flere) miljømedarbejdere eller en centralt placeret indkøber, der ofte har taget initiativet.

Det tekniske område

Endelig skal det for det tekniske område/materielgårde nævnes, at det her kan være sprøjtemidler og andre farlige kemikalier, man har ønsket at undgå. Det er altså igen arbejdsmiljøforhold, der er medvirkende faktorer til, at medarbejdere går i gang med grønne indkøb.

Nedenstående citater viser et udsnit af de kommentarer, der indkom ved spørgsmål om institutioner og forvaltningers egen indsats:

"Det er helt ned i børnehøjde. Børnene har jo været efter pædagogerne, det er jo ikke godt nok. Folk synes, at det er skægt. Det blev brugt som en leg ."

"Der er mange på institutionerne, der er miljøbevidste. Det ligger nok på pædagogsiden, at man er minded for det."

"Det er noget med at prøve at have det inde på huden. Så køber man økologisk. Selvfølgelig gør man da det!".

_____________________
Fodnoter:
13  Det fremgår i en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening gennemførte i sommeren 1996, at 58% af de kommuner, der har besvaret undersøgelsen (eller 138), har indført energistyring. To andre undersøgelser, der er gennemført af KL i henholdsvis 1996 og 1997, viser, at over 100 kommuner har erfaringer med miljøstyring.