Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998

6. Økonomi, indkøbsaftaler og priser

6.1 Ramme- og indkøbsaftaler
6.2 Indkøbs Services rammekontrakter
6.3 Villighed til at betale merpris for grønne produkter
6.4 Faktorer, der kan moderere "prisen" på produkter
6.5 Sammenligning af priser
6.6 Hvad er "prisen" for at inddrage miljøhensyn ved indkøb?

Rammeaftaler

73 kommuner (30%) og 8 amter (67%) har indgået rammeaftaler om indkøb af miljøvenlige varer. Når kun 30% af kommunerne svarer ja til spørgsmålet hænger det sammen med, at hovedparten af kommunerne ikke har en indkøbschef¹⁹, hvorfor kommunerne ikke indgår ramme- eller indkøbsaftaler. Mange af disse kommuner benytter sig af Indkøbs Services rammekontrakter. Nogle kommuner uden egen indkøbschef indgår dog i indkøbssamarbejder, hvor en centralt ansat indkøber udarbejder rammeaftaler på vegne af flere kommuner.²⁰

6.1 Ramme- og indkøbsaftaler

Bedste priser ved benyttelse af indkøbsaftaler

Amter og kommuner får generelt de bedste priser, når det er muligt at garantere et vist salg af et givet produkt, dvs. når alle institutioner og decentrale indkøbere skal benytte indkøbsaftalen, eller at alle indkøb foretages centralt. Som det fremgår af afsnittet om "Organisering af indkøbene i kommuner og amter" er det imidlertid sjældent at alle indkøb er centraliserede. De fleste amter og kommuner har en kombination af centrale-decentrale indkøbsfunktioner.

Flere modeller for benyttelse

Der findes flere modeller for i hvor høj grad indkøbs- eller rammeaftaler skal benyttes:

Det er frivilligt at bruge de indkøbsaftaler, kommunen eller amtet har indgået

Kommunen eller amtets indkøbsaftaler skal bruges, med mindre institutionen selv kan få et billigere tilbud

Nogle indkøbsaftaler skal benyttes, mens andre indkøbsaftaler er frivillige

Nogle institutioner er tvunget til at bruge en indkøbsaftale, mens det er frivilligt for andre

Alle indkøbsaftaler skal benyttes.

Institutioner skal inddrage miljøhensyn

Selv om det kan være frivilligt for institutionerne at benytte amtets eller kommunens indkøbs- eller rammeaftaler, så er institutionerne også underlagt en eventuel politisk beslutning om grønne indkøb. Dvs. hvis institutionerne ikke vil benytte indkøbsaftalerne, skal de alligevel inddrage miljøhensyn ved indkøb.

Udover en mulig økonomisk fordel for institutionerne ved at benytte de centrale indkøbsaftaler kan der også være om en holdning blandt de decentrale indkøbere om, at det er "mere fornuftigt" eller "rigtigt" at benytte indkøbsaftaler, hvor miljøhensyn er medtænkt end at lade være.

I afsnittet om "Miljøhensyn, miljøkrav og spørgsmål til leverandører" kan man se mere om, hvilke miljøkrav kommuner og amter stiller, og som følgelig indgår i indkøbsaftalerne. Derudover kan ting som pris, kvalitet, funktion også indgå.

6.2 Indkøbs Services rammekontrakter

Indkøbs Services²¹ rammekontrakter benyttes af mange, særlig små kommuner. Det har derfor stor betydning, hvorvidt Indkøbs Service også medtager miljøforhold i deres rammekontrakter. Flere kommuner har enten i spørgeskemaet eller i de efterfølgende interviews udtrykt tillid til, at rammekontrakterne indeholder de miljøkrav, der var nødvendige:

"Vi benytter os af Indkøbs Service, og deres grønne politik følger vi."

"Udover Indkøbs Service gør vi ikke meget i det. Vi håber, det hele kommer fra Indkøbs Service på et tidspunkt. Jeg har ca. 15-30 minutter om ugen til indkøb. Der kan jeg ikke nå det helt store, og derfor har vi sagt, at Indkøbs Service må være måden at gøre det på."

Indkøbs Service har inddraget miljøhensyn i rammekontrakter²², f.eks. miljø- og energimærkningsordninger, kriterier udarbejdet af branchen, og man har taget udgangspunkt i miljøvejledningerne. Der er desuden givet præferencer til producenter, der har et godkendt miljøledelsessystem, og som har gennemført arbejdspladsvurderinger.

Indkøbs Service vil fremover prioritere inddragelsen af miljøhensyn i rammekontrakterne højere og arbejder nu efter et koncept, hvor produkter inden for samme varegruppe får en miljøkarateristik f.eks. fra 1-5, hvor 1 er det miljømæssigt bedste valg. På denne måde vil det i højere grad være muligt for kommunen eller amtet at tilvælge mere miljøvenlige produkter.

6.3 Villighed til at betale merpris for grønne produkter

Der er i undersøgelsen ikke fundet eksempler på hverken kommuner eller amter, der har forhøjet indkøbsbudgettet, fordi der er indført grønne indkøb. Er prisforskellen lille er man generelt villig til at betale en eventuel merpris, og man mener ikke, at det betyder noget i det store regnskab. F.eks. nævnes papir af flere som et område, hvor papir med et højt indhold af genbrugsfibre er lidt dyrere end jomfrueligt papir, men hvor prisforskellen skønnes så lille, at man køber det alligevel. Hovedreglen er dog klar; selv om indkøbene bliver "grønne", skal de foretages inden for den økonomiske ramme, der en gang er afsat. Det samlede budget for indkøb skal altså overholdes. Det betyder, at der er mulighed for at betale en merpris for nogle varer, hvis man til gengæld sparer på andre.

En kommunal indkøber siger:

"Der er ikke sat flere penge af til indkøb, fordi man har indført de bestemmelser omkring miljøhensyn i indkøbspolitikken. Som et af hovedprincipperne i indkøbspolitikken står de forretningsmæssige principper, og der skal i forbindelse med indkøb tages de hensyn - miljøhensyn skal indgå på lige fod med de øvrige; pris, kvalitet, service, leveringsbetingelser osv."

En amtslig indkøber supplerer:

"Det kan være lidt svært at sælge idéen, når man ikke har en pose penge med, men jeg tror på sigt, at det kan blive mere bæredygtigt. Man lærer at tænke, at man ikke bare skal bruge en masse flere penge, bare fordi det skal være miljøvenligt. Derfor drejer det sig jo også om, at starte med de områder, hvor der ikke er en væsentlig merpris."

En af de interviewede anfører dog:

"Det at købe grønt eller økologisk, der ligger det jo stadig prismæssigt stadigvæk i et niveau, som er temmeligt højt på nogle ting. Og hvor meget det har indflydelse, det ved jeg sådan set ikke. Jeg ved, at de sætter det meget højt, i hvert fald ude på institutionerne, at der bliver købt rigtigt ind."

Inden for særligt prioriterede områder, f.eks. økologiske fødevarer, kan der blive tale om, at man vælger at betale merprisen. Dette betyder dog stadig ikke, at det samlede budget sættes op. F.eks. har flere omtalt, at en merudgift på fødevarer måtte opvejes af færre udgifter andre steder eller f.eks. et mindre energiforbrug.

I de kommuner og amter, hvor man har en blanding af central/decentral indkøbsfunktion, er der flere, der peger på, at det er muligt for de centrale indkøbere at forhandle rammeaftaler på plads, der - selv om miljøforhold og væsentlige miljøkrav er medtaget - stadig er et bedre tilbud for den enkelte decentrale indkøber, end hvad den enkelte indkøber selv kan forhandle sig frem til. Der er altså tale om bedre (billigere) tilbud, hvor miljøet samtidig er blevet prioriteret.

6.4 Faktorer, der kan moderere "prisen" på produkter

Flere indkøbere er i interviewene inde på, at der er flere ting, der bør inddrages, når prisen på et produkt vurderes, f.eks. tidsperspektivet. Her og nu kan produkter være dyrere, men set over en årrække, vil faktorer som kvalitet og holdbarhed spille ind. Dette forhold er der nogle, der også tager med i deres beregninger af, hvad der er et miljømæssigt bedre valg.

Derudover overvejes produktets forbrug af ressourcer i driften (typisk energiforbrug), eller at produktet "passer" til en miljøvenlig brug. Dette er også oplagt noget, der gør, at man vælger at investere i et på papiret dyrere produkt, selv om det på længere sigt - når man tænker driften med ind - er væsentlig billigere end et andet produkt, der opfylder samme funktion.

6.5 Sammenligning af priser

53% af kommunerne og 75% af amterne mener, at miljøvenlige produkter vurderet over en bred kam er dyrere end "almindelige" produkter.

I de neden for nævnte varegrupper, vurderes de mindste prisforskelle at optræde inden for kontor og papirvarer samt rengøringsmidler. Energiforbrugende apparater vurderes af 42% af kommunerne og 58% af amterne at være dyrere, når miljøhensyn er inddraget. Endelig mener 67% af kommunerne og 75% af amterne, at miljøvenlige fødevarer er dyrere – her tænkes nok især på økologiske fødevarer.

Ingen amter mener, at miljøvenlige produkter er billigere end "almindelige" produkter, mens få kommuner melder ud, at de forskellige produktgrupper er billigere, når miljøhensyn er indtænkt²³. Det skal bemærkes, at der for nogen har været usikkerhed om, hvordan spørgsmålet skulle besvares – skulle nogle af ovenstående betragtninger inddrages eller ej? Hovedkonklusionen må imidlertid være, at hovedparten af amter og kommuner mener, at miljøvenlige produkter er dyrere.

Alle miljøvenlige produkter?

Papir og kontorvarer?

Rengøringsmidler?

Energiforbrugende apparater?

Fødevarer?

Alle miljøvenlige produkter?

Papir og kontorvarer?

Rengøringsmidler?

Energiforbrugende apparater?

Fødevarer?

6.6 Hvad er "prisen" for at inddrage miljøhensyn ved indkøb?

Ingen udsigt til forhøjelse af indkøbsbudgetter

Som det fremgår af ovenstående, er der ikke fundet eksempler på kommuner og amter, der har forhøjet indkøbsbudgetterne, fordi der er vedtaget en grøn indkøbspolitik. Indkøbere i både forvaltninger og institutioner skal for størstedelens vedkommende klare sig inden for de økonomiske rammer, der en gang er afsat. Som en indkøber udtrykker det, "er det et spørgsmål om vilje", for udsigten til at der kommer flere penge til indkøb ("forbrug") på de kommunale og amtskommunale budgetter, er for de fleste kommuners og amters vedkommende urealistisk.

Indirekte tilførsel af midler

Nogle steder vil andre puljer helt eller delvist kunne dække en meromkostning eller en anskaffelse. Under telefoninterviewene er energisparepulje, pulje til Agenda 21 og miljøpulje blevet nævnt. Her er det altså indirekte, at man – i begrænset omfang - tilfører området midler.

______________________
Fodnoter:
19  Kun 92 kommuner har en indkøbschef.
20  F.eks. Indkøb Nord.
21  Indkøbs Service A/S er et selskab, der ejes af Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Kerneydelsen er en abonnementsordning på rammekontrakter, der tilbydes statslige institutioner, amter og kommuner (herunder amtskommunale og kommunale institutioner).
22  Indkøbs Service har f.eks. foretaget en grundig miljøvurding af: Møbler og inventar, papirvarer, kontorartikler, computere og rengøringsartikler.
23  Der er – som det ses – kun en enkelt kommune, der mener, at alle miljøvenlige produkter er billigere end "almindelige" produkter. Kommunen har en grøn indkøbspolitik.