Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/19988. Miljøhensyn, miljøkrav og spørgsmål til leverandører8.1 Lister over miljøbelastende stoffer Selv om der i de senere år i stigende grad har været opmærksomhed om grønne indkøb som politisk indsatsområde, og selv om mange kommuner og amter har høstet erfaringer med grønne indkøb, er der – som det fremgår af nedenstående - stadig et stykke vej til, at alle indkøb er "grønne". Inddragelse af miljøhensyn i 1996 Ud af de 116 kommuner og 10 amter, der har svaret på spørgsmålet, har 99 kommuner og 9 amter vurderet, i hvor mange procent miljøhensyn har været inddraget ved indkøb i 1996. 17 kommuner og 1 amt mener ikke, at miljøhensyn overhovedet har været inddraget. I den anden ende af skalaen melder 6 kommuner og ingen amter tilbage, at miljøhensyn har været inddraget i mellem 80% - 100% af indkøbene. Svært at redegøre for inddragelse af miljøhensyn Det fremgår af besvarelserne, at det er svært for amter og kommuner at redegøre for, i hvor høj grad miljøhensyn har været inddraget26. Dette hænger sammen med manglende registrering af indkøbene, samt at der især i en del kommuner mangler en egentlig koordinering af indkøbene. Som det fremgår tidligere i rapporten, er der stadig nogle barrierer, der i større eller mindre grad gør sig gældende for indførelsen af grønne indkøb, og som skal overvindes. Det drejer sig bl.a. om:
I takt med at disse barrierer bliver mindre, at der gennemføres informations- og uddannelsesaktiviteter om grønne indkøb, samt at kommuner og amter gennemfører en grøn indkøbspolitik, må det forventes, at andelen af indkøb, hvor miljøhensyn er inddraget, stiger væsentligt. Antal procent hvor miljøhensyn har været inddraget Spørgsmål 20 (K): I hvor mange procent af kommunens indkøb i 1996 vurderes miljøhensyn at have været inddraget?
Spørgsmål 20 (A): I hvor mange procent af amtets indkøb i 1996 vurderes miljøhensyn at have været inddraget?
8.1 Lister over miljøbelastende stofferLister over miljøbelastende stoffer Flere kommuner og amter vælger at lave en liste over stoffer, der er uønskede, og som derfor skal undgås ved indkøb. Det kan f.eks. være på grund af giftighed, at de har en uønsket virkning på miljøet eller mistanke om, at de er kræftfremkaldende. Sådanne positiv- eller negativlister (alt efter hvordan man betragter det) er dog ikke særlig udbredte. Som det ses af nedenstående har 18 kommuner og 9 amter lavet lister over miljøbelastende stoffer, man gerne vil undgå ved indkøb. Eksempler på stoffer Eksempler på stoffer, kommuner/amter gerne vil undgå, kan være:
Lister fungerer som rettesnor Kommuner og amter, der har sådanne lister, giver udtryk for, at det letter hverdagen i forhold til, hvilke krav man skal stille til produkterne. Listerne er en rettesnor i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale, og er en stor hjælp for de decentrale indkøbere, der i hverdagen skal stille krav og spørgsmål til leverandører og producenter. Andre områder kommuner og amter spørger til, er f.eks.:
Hvor meget, den enkelte kommune eller amt spørger om, er vidt forskelligt: "Det er en balanceakt. Man skal jo ikke spørge om så meget, at du ikke har mulighed for at behandle det i dit eget system." Kommuner med liste over miljøbelastende stoffer Spørgsmål 21 (K): Har kommunen udarbejdet en liste over miljøbelastende stoffer man gerne vil undgå ved indkøb?
Amter med liste over miljøbelastende stoffer Spørgsmål 21 (A): Har amtet udarbejdet en liste over miljøbelastende stoffer man gerne vil undgå ved indkøb?
8.2 Æbler og pærerHvor får man mest miljø for pengene I mange tilfælde vil det være svært for indkøberen med sikkerhed at afgøre, hvilket produkt, der er mest miljøvenligt. Et produkt udmærker sig måske på et område, og et andet produkt på et andet område; Hvad er bedst? Hvor får man mest miljø for pengene? "F.eks. omkring indkøb af kopipapir, der har vi lænet os op af, hvad Miljøstyrelsen anser for det mest miljørigtige, at vi f.eks. kører på genbrugspapir. Det har været oppe at vende i direktionen, at vi følger Miljøstyrelsens anbefalinger." En anden indkøber peger på, at det nogle gange kan være svært at finde ud af, hvad man skal tro: "Nu hørte jeg lige i dag, at genbrugspapir var farligere end andet papir. Der var flere giftige stoffer. Der kan man se, hvor vanskeligt det er. Hvad er det for hensyn, man skal tage. Er det det ene hensyn eller det andet." I nogle tilfælde vil det være muligt for den enkelte indkøber enten selv at lære at lave en afvejning eller også at trække på kommunens eller amtets miljøfolk til at foretage vurdering af produkter. I andre tilfælde kan det være relevant at lade andre faktorer, f.eks. økonomi, være udslagsgivende. 8.3 Indkøbshåndbog med miljøvenlige indkøbIndkøbshåndbog med miljøvenlige indkøb For at sprede viden og erfaringer om grønne indkøb, lette decentrale indkøberes mulighed for at stille miljøkrav og gennemføre grønne indkøb har 23 kommuner og 3 amter udarbejdet en indkøbshåndbog eller lign., hvor miljøvenlige indkøb indgår. En indkøbshåndbog kan f.eks. bestå af et ringbind indeholdende den grønne indkøbspolitik, "grønne" indkøbsaftaler, oplysning om miljømærker, faktaark fra Grøn Information m.v. Specielt for decentrale indkøbere, peges der på, at der fra indkøbskoordinatorens side er behov for, at man udarbejder meget præcise vejledninger, som påpeger, hvor man skal sætte ind i forhold til bestemte varegrupper. Sådanne vejledninger kan typisk også indgå i en kommunal eller amtskommunal indkøbshåndbog. Antal kommuner og amter, der har udarbejdet en indkøbshåndbog med miljøvenlige indkøb Spørgsmål 22 (K): Har kommunen udarbejdet en indkøbshåndbog eller lign., hvor miljøvenlige indkøb indgår?
Spørgsmål 22 (A): Har amtet udarbejdet en indkøbshåndbog eller lign., hvor miljøvenlige indkøb indgår?
8.4 Spørgeskemaer til leverandører og producenterSpørgeskemaer til leverandører og producenter Der er efterhånden en række eksempler på amter og kommuner, der udarbejder et spørgeskema til producenter og leverandører, hvori de beder om redegørelse for produkters miljøforhold. Spørgeskemaerne kan tage udgangspunkt i lister over særligt miljøbelastende stoffer, man ønsker at undgå (PVC, tungmetaller, klorforbindelser m.v.) eller i kommunens eller amtets grønne indkøbspolitik. Flere kommuner og amter skriver i den grønne indkøbspolitik, at man vil prioritere produkter med miljømærker, energimærker el. lign., eller at man skal se på miljøbelastningen i hele produktets livscyklus. Dokumentation af miljøprofil Det er forholdsvis almindeligt, at indkøberne beder leverandører og producenter om at dokumentere en miljøprofil. Det kan f.eks. være om virksomheden har en miljøpolitik, eller om man er eller er i gang med at blive miljøcertificeret (EMAS eller ISO 14001). Miljøcertificering Ligesom det er tilfældet med miljømærkerne, er det meget let for den enkelte indkøber at spørge om en virksomhed er miljøcertificeret samt efterfølgende at kontrollere, om det er rigtigt. En indkøber udtrykker det således: "Hvis man kunne nøjes med at stille det ene spørgsmål, om firmaet var miljøcertificeret efter f.eks. ISO 14000, så ville en lang række af de detailspørgsmål, man kunne finde på at stille i forbindelse med de enkelte leverancer, være overflødige." Forskellige spørgeskemaer Nogle af de interviewede gav udtryk for, at leverandører og producenter syntes, at det er svært at forholde sig til en række forskellige spørgeskemaer fra forskellige kommuner og amter. Miljøstyrelsens miljøvejledninger kan her være en hjælp til både de offentlige indkøbere og leverandørerne. Leverandører og producenter må dog nok også fremover forvente, at amter og kommuner også udarbejder egne spørgsmål, der relaterer sig til amtets eller kommunens indkøbspolitik. Elektroniske indkøb Flere mener, at elektroniske indkøb og opbygning af interne netværk vil bidrage til frigørelse af ressourcer samt en effektivisering af kommunens grønne indkøb. At basere indkøbsarbejdet på moderne teknologi vil samtidig betyde en lettelse for dem, der skal give et bud på levering af produkter eller ydelser. En indkøber mener endvidere, at indførslen af elektroniske indkøb vil betyde en standardisering af udbudsmateriale og spørgeskemaer, samt at det ville blive nemmere efterfølgende at behandle leverandørers svar. 8.5 Erfaring med at stille miljøkrav til leverandører om produkters miljøbelastning, ved nybyggeri og anlæg samt ved udliciteringSamlet set har:
Der er to ting, der springer i øjnene; dels at relativt flere amter end kommuner har stillet krav til leverandører i forhold til produkters miljøbelastning, dels at – igen relativt – dobbelt så mange kommuner som amter har stillet miljøkrav ved udlicitering af opgaver. Krav til leverandører i forhold til produkters miljøbelastning Spørgsmål 23 (K): Har kommunen stillet krav til leverandører i forhold til produkters miljøbelastning?
Spørgsmål 23 (A): Har amtet stillet krav til leverandører i forhold til produkters miljøbelastning?
Miljøkrav ved nybyggeri og anlæg Spørgsmål 24 (K): Har kommunen stillet miljøkrav ved nybyggeri og anlæg?
Spørgsmål 24 (A): Har amtet stillet miljøkrav ved nybyggeri og anlæg?
Miljøkrav ved udlicitering Spørgsmål 25 (K): Har kommunen stillet miljøkrav ved udlicitering af opgaver?
Spørgsmål 25 (A): Har amtet stillet miljøkrav ved udlicitering af opgaver?
8.6 Indhentning af oplysninger om produkters miljøforholdOplysninger stammer fra forhandlere og producenter Størstedelen af de oplysninger, som kommuner og amter indhenter om produkters miljøforhold, stammer fra forhandleren eller producenten selv. Dette hænger meget godt sammen med den strategi, de fleste har lagt i forhold til grønne indkøb; at man ved at spørge (og blive ved med at spørge) om mere miljøvenlige produkter kan påvirke virksomheder og leverandører. Derudover er producenten og forhandleren, der i øvrigt kender de pågældende produkter, også det nærmeste sted at spørge. Flere efterspørger både mere og mere uvildig information til indkøberne om "grønne" produkter f.eks. på Internettet. Se i øvrigt afsnittet om "Værktøjer til vurdering af miljøforhold på udvalgte produkter". Relativt få henvender sig til indkøbere i andre kommuner eller amter (15% af kommunerne og 17% af amterne) for at indhente viden om produkters miljøforhold. Endelig benytter 24% af kommunerne og 42% af amterne sig af "andre" til at indhente oplysninger om produkters miljøforhold. Andre kan f.eks. være Grøn Information, der udgiver faktaark om forskellige produkters miljøbelastning samt vurdering af, hvilke produkter, der har den mindste miljøbelastning. Hvor indhentes oplysninger om produkters miljøforhold? Spørgsmål 26 (K): Hvor indhentes oplysninger om produkters miljøforhold?
Spørgsmål 26 (A): Hvor indhentes oplysninger om produkters miljøforhold?
8.7 Kommunen eller amtets særlige stilling som storindkøberKommuner og amter som storindkøber Inden for visse varegrupper og ydelser optræder kommunen eller amtet som storindkøber. Særlig i forbindelse med udbud vil dette være markant, men også for varer og tjenesteydelser, der falder under tærskelværdien, vil kommunen eller amtet være en kunde, "man regner med", og som leverandører og producenter meget gerne vil handle med. Denne stilling kan benyttes dels til at skabe mere fokus på grønne indkøb, dels til at indgå et samarbejde med producenter om udvikling af mere miljøvenlige alternative produkter. Belastning at stille spørgsmål om miljø Særlig i de kommuner og amter, der angiver at have en grøn indkøbspolitik eller som på anden måde arbejder aktivt med grønne indkøb, mente indkøberne, at det havde en betydning, at de stillede spørgsmål til producenter og leverandører om miljø. Ved at stille spørgsmål om f.eks. miljøcertificering, miljøpolitik og lign. har flere af de interviewede givet udtryk for, at det er med til at fremme virksomhedens stillingtagen til miljøforhold. Ved at stille spørgsmål til miljøforhold og holdninger til miljø giver indkøberen på kommunens eller amtets vegne udtryk for, at miljøet skal tages alvorligt, og at miljøparametre prioriteres. "Alene det, at vi tvinger virksomhederne til at gøre sig nogle overvejelser om det. Og gør de andre kommuner det også, så er det klart, at så må leverandørerne gøre sig nogle overvejelser." Specialiserede produktområder Nogle produktområder kan imidlertid være så specialiserede, at der sættes nogle klare begrænsninger i muligheden for at stille krav eller påvirke leverandøren. En indkøber i et amt udtaler: "Fordi der er jo nogle områder, hvor du - især når vi snakker sygehusvæsen - faktisk er givet af nogle andre forudsætninger, end hvis man snakker kopimaskiner eller kopipapir. Og det er klart, hvis man sidder i en situation, hvor der faktisk kun er et produkt, der kan løse den opgave, så kan man stille alle de spørgsmål, men det er svært at få leverandøren til at gøre noget ved det, hvis han ikke har nogen konkurrence på parameteren." Gode muligheder for at påvirke Alt i alt må det dog konkluderes, at kommuner og amter har gode muligheder for at påvirke producenter og leverandører til at udvikle og tilbyde mere miljøvenlige alternativer. ________________________ |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||