Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/19989. Netværk og samarbejder om grønne indkøb9.1 Samarbejde internt i kommunen eller amtet Netværk og samarbejde kan styrke indsatsen Netværk og samarbejde kan være en styrke i de grønne indkøb. Netværk kan etableres internt i kommune eller amtet mellem de decentrale indkøbere eller centralt mellem indkøbskoordinatorer i kommuner og amter. Tilsvarende kan der samarbejdes om grønne indkøb i kommunen og amtet, f.eks. mellem indkøbere og miljømedarbejdere, ved inddragelse af brugerne eller på tværs af kommune- og amtsgrænser om kravspecifikationer, indkøbsaftaler og lign. Bedre økonomi og mere miljø Arbejder flere kommuner, amter eller kommuner og amter sammen, vil det i en række tilfælde være muligt at få økonomisk mere fordelagtige indkøbs- og rammeaftaler i stand end den enkelte kommune eller amt hver for sig.27 Derudover kan det være lettere at komme igennem med miljøkrav til leverandører, hvis man er flere om at formulere dem. Endelig er der en tendens til, at samarbejde virker fremmende for, at specielt kommuner vælger at indføre en grøn indkøbspolitik. Fordel for små kommuner Ved at indgå i netværk eller samarbejde undgår den enkelte kommune og amt hver især at skulle "opfinde den dybe tallerken". Dette er især en fordel i små kommuner, hvor kommunen ikke har mulighed for selv at ansætte en indkøbschef. Der vil typisk ikke blive afsat ekstra ressourcer til samarbejde, hvad enten det er på tværs af kommunegrænser, amterne imellem eller f.eks. i IKA-regi. På den anden side er der også meget (jf. ovenstående), der tyder på, at de ressourcer, der gives ud, også kommer retur. 9.1 Samarbejde internt i kommunen eller amtetSamarbejde mellem indkøbere og miljøafdeling I 36 kommuner og 4 amter er der etableret et samarbejde mellem de(n) indkøbsansvarlige og miljøafdelingen. Af de 36 kommuner har 20 vedtaget en grøn indkøbspolitik, mens kun et enkelt amt med en grøn indkøbspolitik har et samarbejde mellem indkøbere og miljømedarbejdere. I et samarbejde vil indkøbere og miljømedarbejdere generelt kunne supplere hinandens viden og kompetencer, og på den måde styrke indsatsen for grønne indkøb. Der er flere eksempler på kommuner og amter, hvor indkøber og miljømedarbejdere sammen udarbejder miljøkrav til varer og tjenesteydelser, og hvor miljømedarbejderne kan medvirke ved vurderingen af leverandørers svar vedr. miljøforhold. Der var også flere af de interviewede, der nævnte, at miljøafdelingen havde medvirket ved udarbejdelse af en liste over miljøbelastende stoffer, man ville undgå ved indkøb. Viden for specialiseret I en kommune klagede indkøberen imidlertid over, at miljømedarbejdernes viden var for specialiseret: "Miljømedarbejderne ved en masse om, hvordan man skal hælde spildevandet ud, men hvad der i grunden kommer i det spildevand, ved de ikke meget om." "…der var de jo meget forbløffede, når vi f.eks. satte krav til olien, hvilken slags. De tager kun stilling til, om olien må hældes ud eller ikke må hældes ud. Hvad det er, og om der er alternativer til den, det går de ikke ind i." Miljømedarbejderne sidder ikke nødvendigvis inde med viden om hverken produkternes indhold af forskellige stoffer eller med viden om alternative produkter. I nogle kommuner og amter kan det derfor være nødvendigt, at miljømedarbejderne "lærer at tænke på en anden måde" eller efteruddannes.28 Samarbejde nødvendigt De fleste af de interviewede mente imidlertid, at samarbejdet var nødvendigt: "Der står i vores indkøbspolitik, at ved et hvert større indkøb skal der sikres, at der foretages miljøvurdering, inden indkøbsaftalen indgås. Så har man så Teknisk Forvaltnings miljøkontor på som konsulent på opgaven. Vi ved jo godt, at vi som indkøbere ikke kan sidde og være fagfolk på miljøområdet." I ovenstående citerede kommune, havde miljøkontoret været med til at udarbejde et miljøspørgeskema til et udbud af rengøringsmidler. Miljøkontoret og indkøbskontoret samarbejdede også, når miljøoplysninger senere skulle vurderes. Samarbejdet var direkte nævnt i kommunens indkøbspolitik. Er der etableret samarbejde mellem de(n) indkøbsansvarlige og miljøafdelingen om grønne indkøb? Spørgsmål 27 (K): Er der etableret samarbejde mellem de(n) indkøbsansvarlige og miljøafdelingen om grønne indkøb?
Spørgsmål 27 (A): Er der etableret samarbejde mellem de(n) indkøbsansvarlige og miljøafdelingen om grønne indkøb?
9.2 Inddragelse af brugerne i forbindelse med grønne indkøbBrugergrupper I realiseringen af indkøbspolitikken, dvs. udmøntningen i f.eks. "grønne" indkøbsaftaler, er der flere eksempler på kommuner og amter, der vælger at nedsætte brugergrupper med bred deltagelse af medarbejdere - dog først og fremmest de, der er direkte berørt, eller som har særlig viden på området. Er der f.eks. tale om udarbejdelse af en kravspecifikation på rengøringsmidler, er det oplagt, at repræsentanter for rengøringspersonalet deltager. Det er desuden almindeligt, at sikkerhedsrepræsentanter og miljømedarbejdere også deltager. Eksempler Udover rengøringsmidler, som flere nævner som et område, hvor der har været nedsat bruger- eller arbejdsgrupper, er områder som kontorartikler, kontormaskiner, inventar, papir, bleer og engangsservice også nævnt. Derudover nævnes flere gange grupper, der er nedsat i forbindelse med etablering af miljøstyring, der arbejder specielt med el-, vand- og varmebesparelser, indførsel af økologisk mad i institutioner, opvarmning i nybyggeri (f.eks. solvarme) m.v. Disse arbejdsgrupper er også knyttet til en indsats for grønne indkøb. Som det fremgår af nedenstående besvarelser har 38 kommuner og 5 amter erfaringer med inddragelse af brugerne i forbindelse med grønne indkøb. Erfaring med inddragelse af brugere Spørgsmål 28 (K): Har kommunen erfaringer med inddragelse af brugere i forbindelse med grønne indkøb?
Spørgsmål 28 (A): Har amtet erfaringer med inddragelse af brugere i forbindelse med grønne indkøb?
9.3 Miljøgrupper og indkøbssamarbejder på tværs af kommunegrænser og med amtetSamarbejde på tværs af kommunegrænserne Samarbejde på tværs af kommunegrænserne om miljøforhold kan være et bærende element i forhold til at få realiseret en grøn indkøbspolitik. Det kan dog være et problem, at der er stor forskel på, hvor mange ressourcer kommuner (eller amter) vil bruge i arbejdet med f.eks. at lave fælles rammeaftaler eller i at undersøge, hvilke miljøkrav, der kan stilles til et bestemt produkt. Nogle kommuner har – ligesom det sikkert er tilfældet i flere amter, der samarbejder med kommuner i amtet - ytret, at det er desillusionerende altid at trække læsset. Sålænge der er relativ stor forskel på kommunernes størrelse, og dermed på de ressourcer, det er muligt at afsætte til f.eks. grønne indkøb, er der ikke umiddelbart nogen løsning på dette problem. Eksempler på samarbejde Der findes en række eksempler på mere eller mindre formaliserede samarbejder om grønne indkøb. Flere af nedennævnte samarbejder er indgået bredt om miljøforhold, herunder også grønne indkøb. Som eksempler kan nævnes:
Alssund-samarbejdet De syv kommuner i Alssund-området, der samarbejder om grønne indkøb, bør her nævnes som et interessant eksempel. Alssund-samarbejdet, der især består af mindre kommuner, har fælles indkøbsfunktion, og her udarbejdes såkaldte sti-aftaler, som er frivillige for kommunerne at anvende. Samarbejdet kom i stand på foranledning af Nordborg Kommune, der i 1995 havde ansat en indkøber halvtids, og tilbød de øvrige kommuner at indgå i fællesskabet mod, at de tilsammen betalte de resterende timer til en fuldtidsstilling.29 For yderligere at koordinere indsatsen er der nedsat en styregruppe med deltagelse fra kommunerne. Fællesskabet betegnes som en succés. En af de deltagende kommuner opridser fordelen ved samarbejdet således: "Vores kommune er den største med 30.000 indbyggere, men alligevel, når du indgår et samarbejde med syv kommuner, så bliver man omkring 120.000 indbyggere. Og der er jo pokkers til forskel på, hvordan du køber ind til 120.000 end til 30.000. Det har noget med rabatter at gøre, og det har noget med, at man ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken." Udover det mere formelle samarbejde, som er nævnt i det ovenstående, finder der også mange uformelle kontakter sted på tværs af kommune- og amtsgrænser i forbindelse med udveksling af spørgeskemaer til leverandører, hvordan man sikrer miljøhensyn ved indkøb af bestemte produkter osv. 9.4 AMERFA og SINERFAAMERFA og SINERFA Indkøberne i amterne har dannet to ERFA-grupper; SINERFA, der består af indkøbere på sygehuse og hospitaler og AMERFA, der bredt dækker hele amternes indkøb. Hensigten med de to ERFA-grupper er dels at sprede erfaringer, dels konkret at udarbejde kravspecifikationer og udbudsmateriale, som amterne kan benytte sig af. Derudover har man i SINERFA i fællesskab udarbejdet standardbetingelser og fælles aftaler for en række produktgrupper, hvilket har betydet økonomiske fordel for de amter, der har benyttet sig af dem. Miljøkravgruppe Som noget nyt har AMERFA nedsat en miljøkravgruppe, der skal arbejde med at få miljøkrav ind i det udbudsmateriale, som AMERFA udarbejder. 9.5 Samarbejde i IKAIKA Indkøbernes egen faglige forening, IKA30, har nedsat arbejdsgrupper om miljøbevidste indkøb. Det drejer sig om visionsgrupper, der arbejder med at udvikle grønne indkøbspolitikker samt arbejdsgrupper om udvikling af kravspecikationer til varer og tjenesteydelser. Her drejer det sig ikke om at indgå fælles indkøbsaftaler, men om udvikling af værktøjer på miljøområdet. Kravspecifikationer IKA har udarbejdet flere kravspecikationer, som offentlige indkøbere kan rekvirere mod et mindre beløb. Som en del af disse kravspecikationer er der udarbejdet et miljøspørgeskema til leverandører og producenter. IKA formidler endvidere kontakt til amter og kommuner, der har udarbejdet kravspecikationer eller andet relevant materiale. Miljøudvalg IKA's bestyrelse har desuden nedsat et miljøudvalg, der tilrettelægger kurser og konferencer om grønne indkøb. 9.6 MIOS - Miljøvenligt Indkøb i den Offentlige SektorMIOS MIOS, der blev etableret i 1991, er et samarbejde mellem Ballerup, Herning og Odense kommuner om grønne indkøb. Formålet med MIOS er bl.a. fremme forståelsen for miljøvenlige indkøb i den offentlige og private sektor samt styrke de decentrale indkøberes muligheder for at inddrage miljøhensyn ved indkøb. MIOS arrangerer foredrag og afholder temadage for indkøbere. Temadagene har især været rettet mod decentrale indkøbere. ____________________ |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||