Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998

10. Miljømærker og miljøvejledninger

10.1 Miljøvejledninger

Stor tillid til miljømærker

Miljømærkerne nyder generelt ret stor tillid blandt indkøberne. Hvis der er miljømærkede produkter indenfor en varegruppe, så er det opfattelsen blandt de indkøbere, der blev spurgt, at så behøver man ikke selv at gøre en større indsats på at undersøge produktet nærmere. "Der er nogen, der har gjort arbejdet for os." Når et produkt har fået et miljømærke, så er opfattelsen, at det er miljømæssigt i orden.

"Hvis jeg står og skal købe kopipapir, og det ene er svanemærket, og det andet ikke er, så vælger jeg da det svanemærkede."

Også - eller for flere indkøbere netop - i forhold til de decentrale indkøbere i institutionerne vil flere miljømærkede produkter betyde, at det bliver meget lettere at føre en grøn indkøbspolitik ud i livet.

"Det er helt klart, det bliver en handlingsparameter at køre efter de anerkendte miljømærkninger. Her tænker jeg på Svanemærket. Det er i hvert fald helt entydigt i forhold til de decentrale indkøbere, at sige her er en vare, der er godkendt."

I en kommune havde man tilrettelagt hele sin grønne indkøbsstrategi på miljømærkerne:

"Det jeg selv kigger på, det er de der miljømærker - Svanemærket, EU-mærket og Der Blaue Engel. Men jeg går ikke ind og spørger til, hvor meget vand der bliver brugt til at producere en enhed. Og jeg går ikke ind og ser på, om der er kræftfremkaldende stoffer i. Det gør vi ikke - og det tror jeg heller ikke, at vi kommer til."

Det er sjældent at støde på den skepsis, som følgende kommunale indkøber giver udtryk for:

"Det er ikke lige sort eller hvidt. Jeg er meget forsigtig, når vi har et genbrugsmærke på, eller vi har et miljømærke på. Det er for mig ikke tilstrækkelig blåstempling, fordi det er for nemt at sætte på. Papir er for taknemmeligt. Derfor vil jeg godt undersøge tingene lidt mere til bunds end bare lige acceptere et miljømærke."

De fleste af de indkøbere, der har erfaring med at arbejde med grønne indkøb, dvs. stille miljøkrav m.v., bruger miljømærkerne som støtte, men er i de tilfælde, hvor der ikke er et miljømærket produkt, også parat til selv at foretage miljøvurderingen.

Der er i alt 108 kommuner og 8 amter, der har svaret på nedenstående spørgsmål om henholdsvis miljømærker og miljøvejledninger. Af dem vurderer 47 kommuner og 5 amter, at miljømærker har stor betydning for valg og køb af miljøvenlige produkter, mens 50 kommuner og 2 amter vurderer, at miljømærkerne har middel betydning. 30 kommuner og 2 amter vurderer, at miljøvejledningerne vil få stor betydning for grønne indkøb i kommunen eller amtet.

Baseret på tilbagemeldingerne fra interviewene kan specielt tallene for miljømærkerne godt undre. Særligt i forhold til indkøbere i kommunale og amtskommunale institutioner nævner de interviewede netop miljømærkerne som afgørende i forhold til de decentrale indkøberes muligheder for at gennemføre grønne indkøb.

10.1 Miljøvejledninger

Miljøstyrelsens miljøvejledninger

Miljøstyrelsens miljøvejledninger til indkøbere omfatter foreløbig 9 varegrupper med i alt 25 miljøvejledninger.³¹ Udover en beskrivelse af, hvilke stoffer man skal undgå ved køb af produktet m.v., indeholder miljøvejledningerne også et spørgeskema, som indkøberne kan bruge i forbindelse med udformning af kravspecifikationer samt i dialog med leverandøren.

Miljøvejledningerne er en hjælp

De adspurgte indkøbere er generelt positive over for miljøvejledningerne. De ser miljøvejledningerne som en hjælp til dem, når de skal stille krav til produkterne - hvis de spørger efter de ting, der er anbefalet i miljøvejledningerne, er de inde på rette spor. Indkøberne peger desuden på, at det er en lettelse for leverandørerne, der nu kun har et standardiseret spørgeskema at forholde sig til.

En indkøber i et amt siger:
"Jeg synes, at de miljøvejledninger, som Miljøstyrelsen laver, hjælper ret meget, fordi de gør det nemt. Især omkring hjælpemidler. Jeg ville ikke ane, hvilke miljøkrav jeg skulle stille til elektriske kørestole og rullatorer."

Problemer ved miljøvejledningerne

Indkøberne peger dog også på nogle problemer:

• Det kan være svært at anvende miljøvejledningerne, hvis man ikke har en stor miljøfaglig viden. Der forudsættes et samarbejde med miljømedarbejdere, særlig når der skal følges op (dvs. vurdere leverandører og producenters besvarelser)
• De regner ikke med, at miljøvejledningerne får nogen betydning for de decentrale indkøbere. Igen er det især opfølgningen (konsekvensvurderingen) af leverandørernes svar, der bliver trukket frem som den store barriere.

En indkøber i et amt siger:
"Så er der miljøvejledningerne, som Miljøstyrelsen laver nu omkring grønne indkøb. De er gode nok, fordi de hjælper en til at stille krav, men så får man nogle svar retur, og hvordan skal man vurdere dem - det er det der med æblerne og pærerne."

Vurdering af miljøvejledningernes betydning for grønne indkøb

Spørgsmål 30 (K): Hvor stor betydning vurderes Miljøstyrelsens "miljøvejledninger til indkøbere" at få for grønne indkøb i kommunen?

Spørgsmål 30 (A): Hvor stor betydning vurderes Miljøstyrelsens "miljøvejledninger til indkøbere" at få for grønne indkøb i amtet?

Samlet set må der på baggrund af ovenstående konkluderes, at der er både kendskab og tillid til miljømærker og miljøvejledninger. Der er lidt større forbehold over for miljøvejledningerne, hvilket især skønnes at bero på, at de i høj grad er rettet mod professionelle indkøbere, samt at de – trods sproglig bearbejdning m.v. – indeholder forholdsvis kompliceret miljøfagligt stof.

_______________________
Fodnoter:
31  Pr. 2. november 1998.