Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998

11. Værktøjer til vurdering af miljøbelastning på udvalgte produkter

11.1 Kommuners brug af "værktøjer" til vurdering af miljøbelastning
11.2 Amters brug af "værktøjer" til vurdering af miljøbelastning

Sidste spørgsmål i spørgeskemaet om grøn indkøbspolitik bestod af et skema, som er gengivet efterfølgende (se i øvrigt Bilag 1 og 2 ). Den enkelte kommune og amt har haft mulighed for at sætte flere krydser ud for hver varegruppe eller tjenesteydelse. Samlet set kan det konkluderes, at de kommuner og amter, der – vurderet ud fra besvarelserne af hele spørgeskemaet – har gjort en stor indsats for at gennemføre en grøn indkøbspolitik (evt. er på vej med en), benytter sig af flere – evt. alle – værktøjer, når miljøforhold skal vurderes i forbindelse med et indkøb.

Varedeklarationer hyppigst brugt

Både kommuner og amter anvender hyppigst varedeklarationer som værktøj, når en vare eller tjenesteydelses belastning af miljøet skal vurderes. Efter varedeklarationer følger i nævnte rækkefølge:

• Specifikke miljøkrav til produktet
• Miljømærker
• Krav til firma om miljøpolitik, miljøstyring, certificering m.v.
• Krav om arbejdspladsvurdering (APV)
• Andet.

Som nævnt er varedeklarationer den mest benyttede måde at skaffe sig oplysninger om produktgruppers miljøbelastning på. Flere kommuner har anført, at de benytter sig af Indkøbs Services rammekontrakter, der indeholder (en form for) varedeklarationer.

Specifikke krav til produktet

At det er mere anvendt at opstille specifikke krav til produktet end at benytte miljømærker kan dels have en baggrund i, at amtet eller kommunen – via den grønne indkøbspolitik eller miljøpolitik – gerne vil undgå bestemte stoffer i produkterne, dels at miljømærkerne endnu ikke er lige hyppigt forekommende på alle produktgrupper.

I skemaerne er antal positive besvarelser angivet. På grund af den forholdsvis lave svarprocent på dette spørgsmål, er det ikke relevant med procentangivelse.

Tabel: [Se her]

I alt 68 kommuner har svaret på skemaet. Besvarelserne varierer dog fra ganske få krydser til besvarelser, hvor kommunen har svaret for alle kategorier.

Den produktgruppe, der samlet set er stillet flest miljøkrav til, er rengøringsmidler. Dette underbygges af interviewundersøgelsen, hvor flere kommuner pegede på rengøringsmidler som et godt sted at starte, eller hvor kommunen havde ydet en stor indsats i forhold til at stille miljøkrav (bl.a. med involvering af brugergrupper m.v.). Mere miljøvenlige rengøringsmidler følges også af et bedre arbejdsmiljø, hvilket er endnu et argument for at tage fat i denne varegruppe. Endelig har indkøbernes egen organisation IKA udarbejdet kravspecifikationer for rengøringsmidler bl.a. i samarbejde med brancheorganisationen, hvilket sandsynligvis også har fremmet interessen for netop dette indsatsområde.

Efter rengøringsmidler følger kopimaskiner og telefax, kontorartikler, papir samt kontormøbler og inventar som de varegrupper, der hyppigst er stillet miljøkrav til.

Ikke overraskende "scorer" papir højest, når man ser på krav om miljømærker. Der findes forholdsvis meget miljømærket (især Svanemærket) papir på markedet, det er let at få fat i og koster stort set ikke mere.

Fødevarer kommer ind på en ottendeplads³². Økologiske fødevarer nævnes i interviewundersøgelsen som et hyppigt indsatsområde. Grunden til, at området ikke scorer så højt her, skal nok søges i, at det især er de kommunale institutioner, der selv tager fat i området. Det kan formodes, at der ikke krydses af i nedenstående fordi indkøberen ikke selv har stillet miljøkrav.

Derudover er økologiske fødevarer et meget synligt indsatsområde, som har manges bevågenhed. I forhold til de samlede varekøb fylder økologiske fødevarer måske reelt mindre, end opmærksomheden berettiger til? Dette skal dog undersøges nærmere, før det er muligt at konkludere noget.

De produktområder, hvor der er færrest eksempler på, at kommunen har benyttet de oplistede værktøjer i vurderingen af miljøbelastningen ved indkøb, er bygningsvedligeholdelse, transportmidler, rengøringsydelser, brændstof/brændsel samt arbejdstøj.

11.2 Amters brug af "værktøjer" til vurdering af miljøbelastning

Hvilke værktøjer benytter amtet til at vurdere en vare eller tjenesteydelses belastning af miljøet?

Spørgsmål 31 (A): Hvilke værktøjer benytter amtet til at vurdere en vare eller tjenesteydelses belastning af miljøet?

Tabel: [Se her]

I alt 8 amter har svaret på skemaet. Tilsvarende besvarelserne fra kommunerne varierer besvarelserne fra ganske få krydser til besvarelser for alle kategorier.

Flest miljøkrav

For amterne er papir og kopimaskiner og telefax de varegrupper, hvor der hyppigst inddrages miljøhensyn. I begge tilfælde er der både benyttet miljømærker, specifikke krav til produktet samt varedeklarationer.

Færrest miljøkrav

I bunden gemmer skolemøbler og bygningsvedligeholdelse sig, efterfulgt af transportmidler, brændstof/brændsel samt arbejdstøj.

Det er interessant at se, at det – på nær skolemøbler – er de samme varegrupper, som kommunerne scorer lavt på. De lave point kan skyldes flere ting, bl.a. at der ikke er tradition for at stille miljøkrav, samt at andre end den centrale indkøber/indkøberen i forvaltningen varetager de pågældende indkøb. Flere indkøbere nævnte endvidere i interviewundersøgelsen, at man "låner" af hinanden, når der skal stilles miljøkrav og vurderes miljøforhold.

____________________
Fodnote:
32  Opgjort efter hvor mange miljøkrav, der er stillet (dvs. antal krydser). En kommune kan dog sagtens sætte flere krydser ved samme varegruppe.