Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998
13.1 Hvad kan en grøn indkøbspolitik indeholde?
13.2 Eksempler på grøn indkøbspolitik
13.3 Hvad er med til at sikre en realisering af en grøn
indkøbspolitik?
13.4 10 gode råd – fra teori til praksis
Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte kommuner og amter tilrettelægger
processen med at udarbejde en grøn indkøbspolitik. Det kommer først og fremmest an på,
hvilke mål indkøbspolitikken rummer, samt hvordan politikken skal omsættes til
handling. Derudover spiller de erfaringer, der er i kommunen eller amtet med indkøb,
organisering af indkøbene samt traditioner for politikformulering også en stor rolle.
Stor forskel på grøn indkøbspolitik
Der er meget stor spredning på, hvordan en kommunal eller amtslig grøn
indkøbspolitik ser ud. Der er eksempler på meget enkle politikker, hvor der stort set
kun står, at miljøhensyn skal inddrages i kommunens/amtets indkøb på lige fod med
andre faktorer som pris, design m.v. Andre kommuner og amter vælger at formulere en mere
detaljeret grøn indkøbspolitik, hvor kriterier og målsætninger for politikken er klart
formuleret.
Handlingsplan
Både kommuner med en meget enkel politik og kommuner eller amter med en mere
detaljeret politik kan vælge efterfølgende at udarbejde en handlingsplan, hvoraf
ansvarsfordeling, målsætninger, ressourcer m.v. fremgår.
Demokratisk proces
I udformningen af politikken er der flere eksempler på kommuner, der har valgt at
tilrettelægge en meget demokratisk proces, hvor mange af de indkøbsansvarlige i
kommunens institutioner og forvaltninger deltager i udarbejdelsen af forslaget til
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Hvordan den grønne indkøbspolitik kommer til at se
ud endeligt, vil i sidste ende selvfølgelig altid være en politisk beslutning, men det
kan være en fordel at inddrage medarbejdere i det indledende arbejde. Det er jo netop de
medarbejdere, der skal føre indkøbspolitikken ud i virkelighed.
Fordele
Der kan konstateres flere fordele ved en udvidet demokratiske proces:
- Der opnås større forståelse af miljøproblemstillinger undervejs i arbejdet
- Der er større interesse for at gennemføre en politik, medarbejderne selv har været
med til at præge
- Det sikres i højere grad, at brugernes særlige ønsker medtages, erfaringer anvendes
og problemer og muligheder synliggøres.
Det skal dog siges, at det – særlig i de største kommuner (og i amterne) –
kan være et meget stort arbejde at sikre størst mulig medindflydelse for alle, og at der
er grænser for, hvor mange det praktisk er muligt at sidde rundt om bordet. Her er
høringsrunder eller møder med repræsentanter for de enkelte afdelinger måske et bedre
udgangspunkt, end at alle med indkøbskompetence, miljømedarbejdere,
sikkerhedsrepræsentanter m.v. mødes.
Kortere tidshorisont
Fordelen ved en "smallere" proces, hvor kun få er med til at formulere
oplægget til politikerne, er først og fremmest en kortere tidshorisont. Der behøver
ikke at være langt fra tanke til handling. Det kan f.eks. være en fordel, hvor der er et
ønske i kommunalbestyrelsen eller amtsrådet om hurtig indsats på området.
Det eneste, der overordnet kan konkluderes i forhold til, hvordan amter og kommuner har
formuleret deres grønne indkøbspolitik, er, at der er utrolig stor forskel på, hvad
indkøbspolitikker indeholder fra kommune til kommune, fra amt til amt. Der findes ikke en
eller to modeller, der er de mest benyttede. Nedenstående er derfor en opsummering af,
hvad en kommunal eller amtskommunal grøn indkøbspolitik kan indeholde.
Indhold i grøn indkøbspolitik
Den grønne indkøbspolitik kan indeholde:
- En overordnet politik, der sætter rammerne. F.eks. formålet med indkøbspolitikken,
omfang og afgrænsning m.v.
- Miljømæssige mål (+ evt. en definition heraf).
Miljømål
Eksempler på miljømæssige mål for indkøbte produkter kan være:
- Nedbringelse af vandforbrug
- Nedbringelse af el- og varmeforbrug
- Nedbringelse af forbruget af fossile brændsler (for at nedbringe CO2-udsendelsen)
- Særlige stoffer, der skal undgås ved indkøb (f.eks. PVC, CFC, tungmetaller,
ozonlagnedbrydende stoffer)
- Mindst mulig sundhedsrisiko.
- Flere har også valgt at knytte et ønske om mindst mulig miljøbelastning i hele
produktets livscyklus, dvs. ved produktion, brug og bortskaffelse.34
- Særlige krav eller ønsker om miljømærker (Svanen, Blomsten og Der Blaue Engel),
økologimærker (Ø-mærket) og genbrugsmærker.
- Særlige krav eller ønsker om miljøcertificering (EMAS og ISO 14001) samt
miljøpolitik hos virksomheder.
- En tidsplan f.eks. med fastlæggelse af indsatsområder indtil et bestemt årstal
(f.eks. 2000, 2005 osv.).
Som nævnt varierer det en del fra kommune til kommune, fra amt til amt, hvordan man
vælger at opstille en grøn indkøbspolitik. I det følgende ses uddrag fra grønne
indkøbspolitikker fra kommuner og amter.
Eksempel 1(uddrag):
"… Kommunes indkøbsarbejde gennemføres efter nedenstående 10
indkøbsnøgler35:
1.2.1 Miljø/økologi
… Kommune prioriterer miljø og økologi meget højt. Alle produkter, der indkøbes,
bør fra leverandørens side være miljøbeskrevet, ligesom … Kommunes indkøbere
foretrækker leverandører, der er miljøcertificerede – frem for andre.
Dette er i 1996 ikke realistisk, idet kun meget få virksomheder har
miljøcertificering. Og kommunen kan ikke fungere uden forsyninger.
… Kommune vil derfor understrege vigtigheden af, at miljøcertificeringer
gennemføres. Virksomheder, der udarbejder miljøredegørelser, vil, indtil
certificeringen foreligger, blive foretrukket som leverandører. Sammen med de nuværende
leverandører, der ikke lever op til dette krav, udarbejdes der handlingsplaner over en
tidsperiode for sikring af nødvendig tid til omstilling.
… Kommunes miljøgruppe vil være rådgivende for Kommunens indkøbsorganisation i
overvejelser omkring miljøkrav og –udvikling."
Eksempel 2 (uddrag):
"Vi vil:
- Prioritere miljøhensyn på linie med økonomi, funktion, kvalitet, service og
leveringssikkerhed
- Efterspørge produkter, som er vurderet "fra vugge til grav" og som i det
samlede forløb belaster miljøet mindre end tilsvarende produkter
- Træne, uddanne og rådgive amtets indkøbere, så de kan tage miljøhensyn ved
indkøb."
Eksempel 3 (uddrag):
"Det er kommunalbestyrelsens mål at fremme bæredygtighedsprincippet og lade
dette indgå den fremtidige tværgående planlægning. Derfor skal indkøberne være
opmærksomme på, at der foretages miljøbevidste indkøb....Indkøb foretages
miljøbevidste ved, at der indkøbes produkter med mindst mulig miljøbelastning i
fremstillings-, forbrugs- og bortskaffelsesfasen. Varen skal endvidere have et lavt
energiforbrug og udgøre den mindst mulige sundhedsrisiko."
Eksempel 4 (uddrag):
"Målsætning:
De fire … kommuner ønsker med en fælles miljøvenlig indkøbspolitik aktivt at
arbejde for at nedsætte miljøbelastningen og fremme en udvikling og anvendelse af mindre
miljøbelastende produkter og tjenesteydelser.
Strategi:
Dette søges opnået gennem en bevidst inddragelse af miljøforhold ved indkøb af
produkter og tjenesteydelser dels fra private som offentlige virksomheder. Der bør
sikres, at miljøbelastningen er så lille som mulig i hele produktets livscyklus, som
omfatter: Miljødesign, råstofudvinding, produktion, planlægning, transport, forbrug,
bortskaffelse og genanvendelse, optimal levetid.
Kommunerne har til hensigt at udarbejde handlingsplaner for opfyldelse af
målsætningen.
Hvilke retningslinier skal der gælde for indkøb af produkter og tjenesteydelser?
Kommunerne bør sikre, at alle produkter og tjenesteydelser overholder de af danske
myndigheder fastsatte retningslinier og krav. Derudover skal kommunerne arbejde hen imod,
at alle produkter har et af de nedennævnte officielle miljømærkningsordninger: EU
Miljømærkeordning, Nordisk Råds Miljømærkeordning, "Der blaue Engel"
Miljømærkeordning, Ø-mærket."
Eksempel 5 (uddrag):
"… Kommunes indkøbspolitik er grøn, dvs. at der så vidt muligt handles
efter økologiske principper. Dette skal forstås bredt – ud fra devisen at økologi
er sund fornuft men hensyn til naturressourcerne på lang sigt – og omfatter således
produkterne i hele deres "livscyklus". …, skal disse generelle
retningslinier inddrages i indkøbsarbejdet:
- Tag miljøhensyn i alle indkøb;…
- Opprioriter miljøforhold ved produkter, hvor det samlede køb udgør en væsentlig
miljøbelastning. Større indkøb bør fremtidssikres ved særlig hensyn til
miljøforhold.
- Køb efter behov;…
- Bed brugergrupper om at formulere kvalitets- og miljøkrav, og spørg så leverandøren,
om han kan opfylde dem.
- Bed altid leverandøren oplyse produkternes miljø- og arbejdsmiljøforhold; forlang
dokumentation for sammensætning eller indhold af problematiske stoffer, ….
- Søg supplerende, uvildig information og sørg for at have opdateret viden og aktuelle
data.
- Se efter produkter med anerkendt og dokumenteret miljømærke….
- Inddrag driftsomkostninger og miljømæssige omkostninger ved forbrugsstoffer og tænk
også på energi- og vandforbruget ved drift.
- Vælg produkter med optimal holdbarhed og undersøg garantier og muligheder for
reparation, inden produktet kasseres.
- Stil miljøkrav ved udbud af tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.
- Udform udbudsmaterialet hensigtsmæssigt i forhold til EU-reglerne;…"
Faktorer, der kan sikre realisering
I de gennemførte interviews peges på flere ting, der kan være med til at sikre en
realisering af en grøn indkøbspolitik:
- Indsatsen skal prioriteres gennem allokering af ressourcer. Det er ikke muligt - eller
går i hvert fald langsomt - at realisere en målsætning, hvor der ikke er afsat
ressourcer til indhentning af viden, efteruddannelse, koordinering m.v.
- Det er vigtigt, at ansvarsfordelingen er klar fra starten. Herunder styrker det
indsatsen, at der er en koordinator.
- Det styrker processen, hvis der er en eller flere ildsjæle - dvs. personer, der
virkelig brænder for idéen. Ildsjælene går typisk foran og prøver nye ting af. De kan
virke som inspiration for andre. Hvis man er så heldige at have nogle medarbejdere i
institutioner eller forvaltninger, der synes, at grønne indkøb er en rigtig god idé, er
det derfor oplagt at støtte disse personer.
- Som led i implementeringen af den grønne indkøbspolitik er der kommuner og amter, der
vælger at udarbejde en indkøbsguide/-vejledning, indkøbshåndbog eller lign., der
indeholder retningslinier for, hvordan de decentrale indkøbere skal forholde sig til
indkøbssituationen - dvs. gennemføre de grønne indkøb. Typisk vil indkøbsguiden også
indeholde de "grønne" ramme- eller indkøbsaftaler, der er indgået og være et
egentligt indkøbskatalog.
I pjecen "Grøn indkøbspolitik i kommunerne", der er en del af det samlede
projekt, og som udkom i forbindelse med afholdelse af konferencen "Indkøb for
milliarder", er der oplistet 10 gode råd til, hvordan man kommer fra teori til
praksis. Selv om pjecen er udarbejdet med kommunerne som målgruppe, er rådene også
aktuelle for amter. De 10 gode råd gengives her:
1. Brug andre kommuners erfaringer
På nuværende tidspunkt er der høstet mange erfaringer med grønne indkøb rundt om
i kommunerne – erfaringer, der kun venter på at blive brugt. I stedet for at starte
helt fra bunden er det en god idé at kontakte indkøbere i kommuner, der arbejder med
grønne indkøb. Langt de fleste vil gerne bidrage med råd og dåd, eksempler på
indkøbsaftaler, informationsmateriale og lignende.
2. Samarbejd på tværs af kommunegrænser
En del kommuner samarbejder allerede på tværs af kommunegrænser enten i formelle
indkøbssamarbejder eller som led i erfaringsudveksling -–f.eks. mellem nabokommuner.
En af de store fordele ved at samarbejde er, at man systematisk og forholdsvis hurtigt kan
opbygge en viden om miljøforhold i forhold til forskellige produktgrupper.
3. Inddrag kommunens miljøfolk
Ingen kan være eksperter på alle områder, og der er ingen, der på forhånd
forlanger af en indkøber, at hun eller han skal kunne alt om miljøforhold. Derfor er det
en god idé for indkøberen at etablere et samarbejde med miljømedarbejderne i kommunen,
f.eks. når der skal stilles miljøkrav, eller når leverandørens svar skal vurderes.
4. Tag udgangspunkt i de officielle miljømærker
Særlig for de decentrale indkøbere i institutioner, der ofte ikke har en
miljøfaglig baggrund, kan det være en god idé at starte med at købe ind efter de
officielle miljømærker, Blomsten og Svanen. Det er hurtigt og nemt, og stiller ingen
krav om efteruddannelse.
5. Start i det små, sæt realistiske mål og gå systematisk til værks
Start med at vælge nogle få produktgrupper ud – gerne nogle, der allerede er
erfaringer med i andre kommuner, f.eks. rengøringsmidler, møbler og inventar,
kontorartikler, elartikler eller fødevarer. Når man først har nogle erfaringer, er det
lettere at gå videre og efterhånden inddrage flere varer eller tjenesteydelser.
6. Synlighed og information er med til at sælge idéen
Der er mange personer, der både skal være indforståede og deltage aktivt, når
kommunen skal realisere en grøn indkøbspolitik. Der er derfor vigtigt, at alle med
indkøbskompetence er informerede om kommunens mål med grønne indkøb og de
retningslinier, der skal købes ind efter.
7. Brug Miljøstyrelsens miljøvejledninger til indkøbere
Miljøvejledningerne er et godt udgangspunkt, når indkøberne i kommunen skal stille
krav til producenter og leverandører. Miljøvejledningerne indeholder oplysninger om de
vigtigste miljøhensyn, gode råd før indkøbet samt et checkskema. Der er udgivet
baggrundsdokumentation til hver miljøvejledning. Miljøvejledningerne er gratis, og
omfatter bl.a. produktgrupperne: Kopimaskiner, komfurer, skrive- og kopipapir,
handicaphjælpemidler og ark-offset.
8. Tag udgangspunkt i Indkøbs Services rammekontrakter
Indkøbs Service har udarbejdet er række rammekontrakter, hvor miljøforhold er
indarbejdet (f.eks. informationsteknologi, møbler og inventar, kontor og papir, samt
rengøringsmidler). Rammekontrakterne kan være en genvej for kommuner, der ønsker at
købe grønne produkter.
9. Inddrag grønne indkøb i miljøinitiativer, der allerede er i gang i kommunen
Grønne indkøb hænger tæt sammen med kommunens øvrige miljøindsats. Er der
allerede taget initiativ til energi- og miljøstyring, er grønne indkøb et naturligt led
heri. Grønne indkøb kan også tages op som en del af kommunens lokal Agenda 21-indsats.
10. Der skal være en koordinator
Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt, at der er en person, der er ansvarlig
eller koordinator for de grønne indkøb. Hvis kommunen i forvejen har en indkøbschef, er
det oplagt at lade ham eller hende være ansvarlig. Der er også eksempler på kommuner
med en decentral indkøbsstruktur, der vælger at lade Agenda 21-koordinatoren eller
miljøstyringsmedarbejderen være tovholder. Uanset hvilken løsning, der vælges, er det
vigtigt med en person, der koordinerer indsatsen.
________________________
Fodnoter:
34 Der er dog nogle kommuner og amter, der på grund af
udbudsdirektiverne stiller spørgsmål ved om det overhovedet er muligt. En kommune har
gennemført en særlig variant af "vugge til grav"; her har man valgt at
forpligte leverandørerne, sådan at leverandører af produkter også er ansvarlige for
bortskaffelse og genbrug/oparbejdning af produkter.
35 I citatet nævnes kun en. De 10 indkøbsnøgler har
overskrifterne: Miljø/økologi, Leverandørforhold, Samhandelsforhold,
Medarbejderindflydelse, Borgerinddragelse, Udviklingskontrakter, Mellemkommunalt
samarbejde, EU-udbud, Service, Lokale indkøb.
|