Støj fra tunge våben og håndvåben i øvelsesområder

2. Tunge våben

2.1 Genevirkning af støj fra tunge våben
2.2 Beregning af støj fra tunge våben
2.3 Kildestyrke af tunge våben
2.4 Litteratur

2.1 Genevirkning af støj fra tunge våben

Der er i litteraturen beskrevet en del undersøgelser af sammenhængen mellem støjniveau fra tunge våben og oplevet gene. I rapporten er følgende veldokumenterede undersøgelser gennemgået:

1. Fort Bragg, USA, Schomer [7, 8]. Interview med 2348 personer
2. Fort Lewis, USA, Schomer [8]. Interview med 1307 personer
3. Australien, Bullen & Hede [2]. Interview med 1626 personer
4. Sverige, Rylander [5]. Interview med 1483 personer ved 8 skydeområder
5. Tyskland, Buchta [1]. Interview med 427 personer.

I rapporten omregnes målestørrelserne for nogle af undersøgelserne, så de kan sammenlignes indbyrdes. Det er fundet ved flere af undersøgelserne, at den bedste sammenhæng mellem støjmål og gene opnås ved at bruge det C-vægtede støjniveau (i stedet for det i andre sammenhænge sædvanligt benyttede A-vægtede støjniveau), og ved at bruge et støjmål, hvor middelværdien beregnes over et langt tidsrum med særlig vægt til de begivenheder som indtræffer i støjfølsomme perioder (om natten). Støjbelastningen udtrykkes derfor som middelværdien af det C-vægtede ækvivalentniveau over et helt år, idet begivenheder som indtræffer i natperioden tillægges en "straf" på 10 dB; måleenheden benævnes L_C,DN (C-vægtet Day/Night level).

Den oplevede gene er udtrykt ved hvor mange % af de interviewede, der føler sig "stærkt generet" af støjen fra tunge våben. Generelt er interviewpersonerne i de enkelte undersøgelser opdelt i grupper, som er udsat for omtrent samme støjpåvirkning, og det er %-delen af stærkt generede i sådanne grupper, der sammen med støjbelastningen for gruppen udgør detailresultaterne af de enkelte undersøgelser.

I Figur 1 vises regressionsanalyse af resultaterne fra de enkelte undersøgelser. Til sammenligning er vist en kurve (Schultz, fra [6]), som beskriver den oplevede gene for trafikstøj, og som ofte bruges som sammenligningsgrundlag ved geneundersøgelser. Desuden er vist en kurve (CHABA, fra [3]), som benyttes ved vurdering af bl.a. overlydsbrag fra fly.

Figur 2.1
Sammenstilling af resultater om oplevet gene af støj fra tunge våben; regressionsanalyse af data fra 5 interviewundersøgelser. Desuden er angivet Schultz' standardkurve for trafikstøj og CHABA kurven for overlydsbrag.

Kurverne har samme generelle forløb, men der er visse forskelle mellem resultaterne af de enkelte undersøgelser. I rapporten analyseres en række årsager til de fundne forskelle; her skal bl.a. nævnes:

I de to amerikanske (Ft. Bragg og Ft. Lewis) og den australske undersøgelse (Bullen) er støjbelastningen udtrykt som den årlige middelværdi under de aktuelle vejrbetingelser, mens de to andre undersøgelser benytter den årlige middelværdi under forudsætning af medvindsforhold. Det skønnes i rapporten, at støjniveauet under medvindsforhold (af de samme hændelser) vil være 2 - 4 dB højere end hvis den årlige middelværdi beregnes under aktuelle vejrbetingelser. Dette kan forklare den tilsyneladende kraftigere subjektive reaktion i den australske undersøgelse og ved Fort Lewis.

På Fort Lewis og ved den australske undersøgelse foregik der ikke væsentlige aktiviteter efter kl. 22, hvorimod der på Fort Bragg var en del aktivitet om natten. For denne undersøgelse er L_C,DN ca. 3 dB højere end L_Ceq (middelværdien af det C-vægtede lydtrykniveau over et år, uden tillæg af 10 dB for hændelser om natten), mens de to mål for de øvrige undersøgelser har meget nær samme størrelse. Aktiviteterne i aftenperioderne og i weekends er ikke beskrevet systematisk. Herved kan der opstå nogen forskelle mellem reaktionerne ved samme støjmål.

Opgørelsen af den oplevede gene er foretaget på forskellig måde i undersøgelserne, hvilket yderligere vanskeliggør en en direkte sammenligning.

Resultaterne i Figur 1 kan sammenfattes på tabelform som vist i Tabel 1 nedenfor.

Tabel 2.1
Sammenstilling af hovedresultater om sammenhæng mellem støj fra tunge våben og % stærkt generede fra 5 undersøgelser. Støjbelastningen er udtrykt ved L_C,DN i dB. Desuden er anført skønnede gennemsnitsværdier for medvind.

Ved at sammenligne resultaterne for middel medvind med Schultz' standardkurve ses, at standardkurven er ca. 8 dB højere for de samme genemål end tallene for tunge våben. Støj fra tunge våben, udtrykt ved L_C,DN , har altså samme generende virkning som trafikstøj (udtrykt ved L_A,DN) med et 8 dB højere niveau.

Det fremgår i øvrigt af undersøgelserne, at såvel aftenperioden som weekends ofte fremhæves af interviewpersonerne som perioder, hvor skudstøjen opleves som særligt generende. Derfor anbefaler rapporten, at støjbelastningen af støj fra tunge våben beskrives ved størrelsen L_C,DEN , hvor støjbegivenheder om natten tillægges en "straf" på 10 dB, mens begivenheder om aftenen og i weekends "straffes" med 5 dB. Afhængigt af aktiviteternes fordeling på det enkelte øvelsesområde vil L_C,DEN være mellem 0 og ca. 3 dB højere end L_C,DN.

I nogle af undersøgelserne beskrives støjen fra tunge våben desuden ved den C-vægtede dosisværdi, L_CE. I [5] anbefales støjgrænser baseret på en maksimal dosisværdi på L_CE = 95 eller 100 dB afhængigt af antallet af skud. Begivenheder med lavere dosis end L_CE = 90 dB angives at resultere i meget begrænset gene.

2.2 Beregning af støj fra tunge våben

En anden del af rapporten beskriver en undersøgelse af et tysk beregningsprogram, LARMLAST, som er udviklet af Institut für Lärmschutz til brug for regulering af øvelsesområder. Programmets virkemåde blev sammenlignet med bl.a. den generelle fælles nordiske beregningsmetode for lydudbredelse, som indgår i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, og med et ældre amerikansk beregningsprogram for støj fra tunge våben, MicroBNOISE [4], som delvis er baseret på omfattende målinger af lyd fra sprængninger.

Støj fra tunge våben er impulslyd med overvejende lavfrekvent energiindhold. På grund af støjens lavfrekvente karakter har terrænnet kun ubetydelig indflydelse på dæmpningen under lydens udbredelse, og den dæmpende (skærmende) virkning af bakker o.l. er meget begrænset. Lydudbredelsesforholdene er derfor relativt enkle at beskrive. Der er dog i almindelighed tale om lydudbredelse over væsentligt større afstande, end der normalt betragtes ved støj fra virksomheder eller skydebaner.

Rapporten konkluderer, at beregning af lydens dæmpning under udbredelse ved brug af LARMLAST forekommer korrekt og rimeligt repræsentativ for medvindsforhold.

2.3 Kildestyrke af tunge våben

Derimod var der betydelige forskelle mellem de værdier af kildestyrken for forskellige tunge våben, som indgik i de databaser som var knyttet til de to beregningsprogrammer, LARMLAST og MicroBNOISE. Disse forskelle kunne ikke i alle tilfælde forklares ved forskelle mellem våbentyper. Det understreges i rapporten, at det er væsentligt at bruge data for kildestyrken, som svarer så præcist som muligt til de faktisk benyttede våben, da beregningerne ellers vil være fejlbehæftede.

Som illustration af beregningsmetodens virkemåde, og til brug ved diskussioner af mulighederne for støjregulering, blev støjbelastningen fra tre konkrete øvelsesområder beregnet og beskrevet i rapporten. Beregningerne blev udført på grundlag af indhentede oplysninger om aktiviteterne de pågældende steder og af foreløbige data om våbnenes kildestyrke (bl.a. fra databaserne til de nævnte beregningsprogrammer).

I denne arbejdsrapport anføres de værdier af kildestyrken af forskellige, repræsentative våben, som blev benyttet ved beregningerne. Disse data kan benyttes som sammenligningsgrundlag eller til brug i situationer, hvor der ikke findes veldokumenterede målinger af støjen fra de aktuelle våben.

Tabel 2.2
Udgangsniveau for sprængladninger og våben med samme lydudsendelse i alle retninger, L_CE i 250 m afstand. Data fra databasen til programmet LARMLAST.

Tabel 2.3
Udgangsniveau for våben, L_CE i 250 m afstand. Data fra programmet SKUDD 3-1N [a], skønnet af Forsvarets Forskningstjeneste [b], fra programmet LARMLAST [c] og fra programmet MicroBNOISE [d].

2.4 Litteratur

Den refererede undersøgelse er dokumenteret i rapporten:

J. Jakobsen, B. Plovsing: "Støj fra tunge våben på skyde- og øvelsesområder", AV 511/95. DELTA Akustik & Vibration, Lyngby, 1995

Referencer benyttet i dette kapitel:

[1] E. Buchta: "Belästigung durch Kanonenlärm in dB(C) und Straßenverkehrslärm in dB(A)". Institut für Lärmschutz, Düsseldorf, Tyskland, 1993.

[2] R. B. Bullen, A. J. Hede og R. F. S. Job: "Community reaction to noise from an artillery range". Noise Control Engineering 37(3), p. 115-128, 1991.

[3] Report of working group 84 on Human Response to Impulse Noise, "Assessment of community noise to high-energy impulse noise". Committee on Hearing, Bioacoustics, and Biomechanics, Assembly of Behavioral and Social Sciences, National Research Council, USA, 1981.

[4] S. D. Hottman et al.: "MicroBNOISE, A User’s Manual". USA-CERL Technical Report N-86/12, June 1986.

[5] R. Rylander, U. Åhrlin, B. Lundquist: "Störninger av buller från skjutfält för tunga vapen - Samband mellan exponering och störning". Institutionen för Miljömedicin, Göteborgs Universitet, Rapport 1/94, ISSN-0280-2600, Göteborg 1994.

[6] T. J. Schultz: "Synthesis of social surveys on noise annoyance". Journal of the Acoustical Society of America, 64, p. 377 - 405, 1985.

[7] P. D. Schomer: "A model to describe community response to impulse noise. Noise Control Engineering 18(1), p. 5 - 15, 1982.

[8] P. D. Schomer: "Assessment of community response to impulse noise". Journal of the Acoustical Society of America, 77, p. 520 - 535, 1985.