[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vandmiljø-99

4. Stoftilførsler til ferske og marine vandområder

Dette kapitel gør rede for tilførslerne af forurenende stoffer til de forskellige vandområder. Størrelsen af tilførslerne til vandmiljøet er ikke som man umiddelbart skulle tro identiske med udledningerne fra forureningskilderne, der blev behandlet i forrige kapitel. Årsagen til dette er, at der undervejs i vandets kredsløb mange steder sker en fjernelse eller yderligere tilførsel af forurenende stoffer. I den forbindelse er det værd at gøre sig klart, at de forskellige dele af vandmiljøet og stoffernes kredsløb kan skifte rolle, alt efter den synsvinkel man anskuer dem fra. Således vil et vandløb, der modtager næringsstoffer fra f.eks. spildevandsudledninger selv optræde som en kilde, når det er tilførslerne til havet, der betragtes.

For at kunne gennemføre en effektiv miljøforvaltning er det nødvendigt at vide hvor store mængder af forurenende stoffer, der tilføres vandmiljøet fra de forskellige samfundsmæssige aktiviteter, således at der kan sættes ind med politiske initiativer de rigtige steder. Det er imidlertid ikke alle kildetyper, der direkte kan måles. Specielt er det vanskeligt at måle udledninger fra diffuse kilder. Størrelsen af disse beregnes istedet typisk ved, at man i et givet opland måler hvor mange næringsstoffer, der føres videre og hvor mange, der tilføres fra punktkilderne. Derefter kan tilførslerne fra de diffuse kilder beregnes.

Undervejs til havet blandes udledninger fra mange forskellige kilder. Det er derfor vanskeligt, at vurdere hvor store andele de enkelte kilder bidrager med. Her skal nemlig også som nævnt tidligere tages højde for den omdannelse som sker undervejs. Størrelsen af denne bestemmes udfra kendskab til forholdene f.eks. antallet og størrelsen af søer i det enkelte opland. Størrelsen af udledninger fra de diffuse kilder til ferskvand sættes så lig med tilførslerne til havet via vandløb, minus punktkildetilførslerne til ferskvand og plus retentionen. I dette kapitel er det valgt, når der tales om tilførslerne til havet, at lade hele den fjernelse af næringsstoffer, der sker fra selve udledningsstedet og indtil næringsstofferne når frem til havet eller søen komme de diffuse kilder til gode. På denne måde sker der en mindre undervurdering af de diffuse kilders betydning set i relation til punktkilderne. Begrundelsen for at gøre dette er bl.a., at udledningerne fra punktkilder i de fleste tilfælde sker ret lang nede af vandløbene. Retentionsprocesserne vil derfor alt andet lige have mindre indflydelse på disse kilder. De diffuse kilder kan deles op i tilførsler fra spredt bebyggelse, landbrug og det naturlige baggrundsbidrag. Baggrundsbidraget beregnes på basis af målinger i nogle få oplande med lille menneskelig aktivitet. Der er altså en vis usikkerhed på dette bidrags størrelse, når hele landet betragtes.

Udviklingen i tilførslerne fra de enkelte kilder afhænger selvfølgelig meget af de konkrete tiltag, der bliver sat ind over for netop denne kilde, men også i høj grad af naturgivne betingelser som nedbør og temperatur. De forskellige kildetyper har forskellig ‘følsomhed’ overfor de klimatiske variationer. For eksempel påvirker variationer i nedbøren tilførslerne fra dyrkede arealer mere end tilførslerne fra renseanlæg. Man skal derfor være forsigtig, når man sammenligner udviklingerne i tilførslerne fra forskellige kildetyper over en årrække.

4.1 Kvælstoftilførsler

I dette afsnit redegøres der for tilførslerne af kvælstof til de ferske og marine vandområder. De vigtigste dele af kvælstof kredsløbet er skitseret i figur 1.1. Udover de kildetyper, der er beskrevet i kapitel 3 beskrives også de kvælstoftilførsler, som skyldes naturlige årsager, det såkaldte baggrundsbidrag. Afsnittet er delt op i to dele, først en status for 1998 og derefter en beskrivelse af udviklingen siden 1989.

4.1.1 Året-der-gik

Søer

NOVA-2003 omfatter 31 overvågningssøer, der er udvalgt, så at de er repræsentative for alle danske sø-typer, der spænder fra helt rene og klarvandede søer til søer, der i årevis har været påvirket af store næringsstoftilførsler. Den relative betydning af tilførslerne af kvælstof til de 31 overvågningssøer fra de forskellige kildetyper, er vist i figur 4.1.

Figur 4.1

Kildefordeling for tilførsel af kvælstof til søer i 1998 (efter Jensen m.fl., 1999).

Det åbne land, som omfatter kilderne spredt bebyggelse, landbrug og baggrund var i 1998 hovedkilden til kvælstoftilførslerne til overvågningssøerne. Som nævnt dækker overvågningssøerne et meget vidt spektrum af sø-typer. Det er derfor kun muligt at beregne den relative fordeling af de kildetyper, der ikke direkte er målt, med en meget stor usikkerhed. Med dette forbehold vurderes det, at 60-80 % af disse tilførsler stammer fra landbruget. Det ses, at ca. 17 % af kvælstoftilførslen til søer kommer via atmosfæren. Oprindelsen til disse tilførsler skal i høj grad findes i søernes nære omgivelser. Hovedkilden til dette kvælstof er således ammoniakfordampning fra landbruget.

Vandløb

Den relative betydning af tilførslerne af kvælstof til vandløb fra de forskellige kildetyper i 1998 er vist i figur 4.2.

Figur 4.2

Kildefordeling for tilførsel af kvælstof til vandløb i 1998 (efter Bøgestrand m.fl., 1999).

Bidraget fra landbruget er også langt den største kilde til kvælstoftilførslerne til vandløbene.c

Havet

I forhold til de ferske vandområder er der tre væsentlige forskelle, som gør sig gældende når man taler om tilførsler til havområder.

For det første er tilførslerne fra atmosfæren af langt større betydning. Årsagen er den simple, at havområdernes arealer er så mange gange større end de ferske vandområders. For det andet kan det samme havområder optræde både som kilde og modtager af kvælstof. I havet er der jo ikke, som i et vandløb, ensretning. Nogle dage løber strømmen fra Østersen til Kattegat, andre dage er det modsat. Endelig er den tilbageholdelse af næringsstoffer, den såkaldte retention, der blev omtalt i kapitlets indledning af større betydning ved tilførsler til havområder. Årsagen hertil er især, at vandet og dermed næringsstofferne ofte er længe undervejs fra den egentlige kilde og til havet. Det er således ofte i søer og andre vådområder langs vandløbene, at der sker en stor tilbageholdelse. Disse processer virker også i de kystnære områder, hvor der altså også kan ske en væsentlig tilbageholdelse og omdannelse, inden næringsstofferne når ud til det åbne hav.

Havmiljøet tilføres næringsstoffer fra en række forskellige kilder. En del renseanlæg og industrier har via havledninger udledninger direkte til havet. Denne kildetype kaldes direkte punktkilder. Også udslip fra saltvandsbaseret fiskeopdræt (i det følgende for nemheds skyld kaldet havbrug), klapninger og udledninger fra offshore-industrien er omfattet af denne kategori.

Endelig sker en væsentlig del af tilførslerne af næringsstoffer til havområderne gennem atmosfæren og fra tilstødende havområder.

Den relative betydning af tilførslerne fra de forskellige kildetyper til havet i 1998 er vist i figur 4.3.

Figur 4.3

Kildefordeling for kvælstoftilførsler til havet via ferskvand, atmosfæren og direkte udledninger i 1998 (efter Bøgestrand m.fl., 1999).

Figuren omfatter flere forskellige tilførselsveje: Direkte udledninger, tilførsler via vandløb og tilførsler via atmosfæren. Tilførslerne via atmosfæren inkluderer både danske og udenlandske kilder.

Tilførslen af kvælstof via vandløb til de danske farvande er for 1998 opgjort til ca. 96.600 ton. Dertil kommer ca. 4.300 ton fra direkte udledninger. De forskellige kildetypers andele er beregnet på baggrund af målinger af udledninger fra punktkilder, kendskab til den "naturlige" tilførsel og retentionen.

Det samlede nedfald af kvælstof fra atmosfæren til de danske farvande er beregnet til ca. 104.500 ton. Hvis man betragter de samlede danske havområder, skyldes langt størsteparten af kvælstofnedfaldet udenlandske kilder.

Således stammer kun ca. 14 % fra danske kilder (Skov m.fl., 1999). I de kystnære dele vil imidlertid en meget større andel, op til 50 %, være af dansk oprindelse. Det danske bidrag i procent af det samlede bidrag fra danske og udenlandske kilder til de enkelte havområder er vist i tabel 4.1. Omvendt tilføres andre landes havområder kvælstof fra danske kilder.

Tabel 4.1

Bidrag fra danske kilder i procent af samlet nedfald til danske farvande i 1998 (Skov m.fl., 1999).

Farvandsområde

%

Nordsøen

7

Skagerrak

20

Kattegat

27

Nordlige Bælthav

29

Lillebælt

23

Storebælt

21

Øresund

19

Sydlige Bælthav

9

Østersøen

9

Alle farvande

14

Ca. 55 % af kvælstofnedfaldet til de åbne danske farvande vurderes at stamme fra landbruget og resten fra afbrænding af fossile brændsler (Frohn m.fl., 1998). Det svarer til at ca. 60.000 ton kvælstof kommer fra landbrugsaktiviteter, mens ca. 45.000 ton stammer fra industri, kraftværker og trafik. Disse tilførsler stammer stort set udelukkende fra udenlandske kilder.

Landbruget er klart den vigtigste kvælstofkilde til havområderne. Ca. 40 % af landbrugstilførslerne sker via atmosfæren medens resten tilføres via vandløb. Som nævnt tidligere er det kun en lille del af de samlede atmosfæriske tilførsler af kvælstof, som kommer fra danske kilder. Det vurderes, at der fra dansk landbrug tilføres omkring 15.000 ton kvælstof til de danske havområder via atmosfæren (O. Hertel, DMU, personlig meddelelse).

En anden vigtig kilde tilførslerne fra forskellige former for energiproduktion og transport. Disse kvælstofmængder transporteres udelukkende via atmosfæren.

Stoftransporter i havet

Som nævnt tilføres de danske havområder også store mængder af kvælstof fra de tilstødende havområder. I forbindelse med NOVA-2003 er der opstillet en såkaldt Farvandsmodel, som kan beskrive udvekslingen af næringsstoffer mellem de forskellige havområder.

På baggrund af den gennemførte simulering af vand- og saltforholdene gennem året 1998 er transporten af kvælstof opgjort for følgende tre kontrolsnit (DHI, 1999c):

  • Øresund/Arkona: Dragør - Limhamn,
  • Femer Bælt/Arkona: Gedser - Darss, og
  • Kattegat/Skagerrak: Vorså - Kungsbacka (over Læsø).

Beregningerne viser:

  • at nettotransporten i 1998 af total- og uorganisk kvælstof fra Østersøen til Øresund er beregnet at være nordgående (ca. 33.600 ton total-kvælstof og 406 ton uorganisk kvælstof),
  • at nettotransporten i 1998 af kvælstof fra Østersøen til Femer Bælt er beregnet at være ud af Østersøen (ca. 32.000 ton), og
  • at gennem snittene i det nordlige Kattegat er den samlede transport af kvælstof i 1998 nordgående (ca. 77.000 ton).

4.1.2 Udviklingen

Ferskvand

Udviklingen i tilførslerne kvælstof fra punktkilder til ferske vande siden 1998 er vist i figur 4.4. Renseanlæggene udgør stadigvæk den største kvælstof-punktkilde til de ferske vande. Dette på trods af at der i perioden siden 1989 er sket et fald til omkring en tredjedel af det oprindelige. Også tilførslerne fra industrien og dambrugene er faldet. Det er værd at bemærke sig, at der for første gang i 10 år er sket en stigning i udledningerne fra punktkilder. Stigningen, der er beskeden, ses både for kvælstof, fosfor og organisk stof. Stigningen stammer fra udledningerne fra renseanlæg, industri og regnvandsbetingede overløb. Årsagen er, at 1998 var et relativt nedbørsrigt år, som har belastet spildevandssystemerne mere end i de to foregående meget tørre år.

Figur 4.4

Udvikling i tilførslerne af kvælstof fra punktkilder til ferskvand (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

Udviklingen i tilførslerne af kvælstof til ferskvand fra samtlige kildetyper siden 1989 er vist i figur 4.5. Da udviklingen i tilførslerne til overvågningsøerne og vandløbene følger stort set samme mønster præsenteres her kun data for vandløbene, som giver et landsdækkende billede. Tilførslerne fra atmosfæren, som kun udgør mindre end 1 promille, er ikke indregnet.

Figur 4.5

Udvikling i tilførslerne af kvælstof fra samtlige kilder, bortset fra atmosfæren, til ferskvand (efter Bøgestrand m.fl., 1999).

Udviklingen i tilførslerne fra samtlige kildetyper viser et meget anderledes forløb end når man kun betragter punktkilderne. Mest iøjnefaldende er det, at det tydelige næsten konstante fald i tilførslerne fra punktkilderene bliver maskeret af de store variationer i tilførslerne fra de diffuse kilder.

Landbruget har siden 1989 konstant været hovedkilden til kvælstoftilførslerne til vandløb. Hvis man sammenholder udviklingen i tilførslerne fra landbruget og baggrundsbidraget, med udviklingen i afstrømningen, ses det, at der er en nøje sammenhæng. Dette er blevet testet statistisk, og det viser sig herved, at 90 procent af variationen i udviklingen af de diffuse kilder kan forklares ved forskelle i afstrømningen (Bøgestrand m.fl., 1999). Der kan dog ses tendens til et fald, som ikke er statistisk sikkert i de samlede diffuse (spredt bebyggelse, landbrug og baggrund) tilførsler af kvælstof til ferskvand. På grund af usikkerheden er det vanskeligt at give et bud på årsagen hertil, men der kan dog også ses et fald i udledningerne fra den spredte bebyggelse. Årsagen til dette fald skal sandsynligvis findes i ændringer i opgørelsesmetoderne (se kapitel 3). Der kan ikke ses nogen sikker udvikling i tilførslerne af kvælstof fra landbruget.

I forbindelse med den første rapportering af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1990 (Miljøstyrelsen, 1990) blev det vurderet, at vandmiljøet blev tilført kvælstof i form af det såkaldte gårdbidrag. Som følge af Vandmiljøplanens krav til bedre gødningsopbevaring osv. antages det, at denne tilførselsvej nu er uden betydning. Udviklingen i tilførslerne til vandløb og transporten videre til havområderne afspejler imidlertid ikke dette forhold. Årsagen til dette kan bl.a. søges i usikkerheden på disse opgørelser eller i, at gårdbidraget oprindelig blev overestimeret.

Havet

Udviklingen i de direkte tilførsler fra punktkilder til de danske havområder af kvælstof er vist i figur 4.6. Tilførslerne af kvælstof til havet fra punktkilder har vist et stort fald til ca. en fjerdel af det oprindelige siden 1989. Det er især tilførslerne fra renseanlæg, der er faldet. Renseanlæggene udgør dog stadigvæk den dominerende kvælstof-punktkilde.

Figur 4.6

Udvikling i de direkte udledningerne af kvælstof fra punktkilder til havet (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

Tilførslerne af kvælstof til de danske havområder fra direkte punktkilder, vandløb og atmosfæren er angivet i tabel 4.2. Denne opgørelsesform svarer til de indberetninger, der årligt skal laves til de internationale havkonventioner (OSPAR og HELCOM). Oplysninger er her sammenstillet til et landsdækkende billede.

Tabel 4.2

Udledninger og tilførsler af kvælstof fra direkte udledninger, vandløb og atmosfæren til de danske havområder i perioden 1989-1998. Forkortelserne står for: RA - renseanlæg, SIU - særskilte industrielle udledere, RBU - regnbetingede udløb, SB - spredt bebyggelse, SF - saltvandsbaseret fiskeopdræt, DI - direkte udledninger, VL - vandløb, AT - bidrag fra atmosfæren.

 

RA

SIU

RBU

SB

SF

DI

VL

AT

I alt

ton

ton

1989

11.300

4.700

240

12

320

16.700

61.900

98.000

176.600

1990

10.500

3.900

230

12

330

15.000

97.000

116.000

228.000

1991

9.100

3.800

240

12

270

13.500

78.500

108.000

200.000

1992

7.800

4.100

260

12

360

12.500

91.700

101.000

205.200

1993

6.700

2.500

310

12

370

9.800

98.200

87.000

195.000

1994

6.300

2.600

370

12

300

9.600

119.100

99.000

227.600

1995

5.500

2.400

250

4

350

8.400

84.400

96.000

188.800

1996

3.600

1.600

190

3

330

5.800

42.500

97.000

145.300

1997

2.400

1.700

230

1

270

4.700

45.400

96.000

146.100

1998

2.500

1.400

240

3

290

4.400

96.600

105.000

205.900

Der er ikke siden 1989 sket nogen statistisk sikker udvikling i det beregnede atmosfæriske nedfald af kvælstof til de danske havområder. Der er dog en tendens til et svagt fald, som ikke er statistisk sikker (Skov m.fl., 1999). Målinger af koncentrationen af kvælstofforbindelser i luften, viser dog et fald, som er statistisk sikkert.

Udviklingen i tilførslerne af kvælstof fra samtlige kilder til havet er vist i figur 4.7. Da der som nævnt ovenfor ikke kan konstateres nogen udvikling i de atmosfæriske tilførsler, er disse ikke medtaget i figuren.

Figur 4.7

Udvikling i tilførslerne af kvælstof til havet fra samtlige kilder, bortset fra atmosfæren (efter Bøgestrand m.fl., 1999).

Udviklingen i de samlede tilførsler af kvælstof til havet er især præget af variationen i de diffuse tilførsler specielt fra landbruget. Ligesom for tilførslerne til ferskvand er der er en klar sammenhæng mellem afstrømningen og tilførslerne. Selvom det, ligesom det var tilfældet for tilførslerne for ferskvands vedkommende, i meget høj grad er afstrømningen, der influerer på udviklingen, kan der alligevel konstateres et statistisk sikkert fald i de samlede tilførsler (Bøgestrand m.fl., 1999). Hvis man ser på de enkelte farvandsområder er der sket statistisk sikkert fald i de samlede tilførsler af kvælstof via vandløb og direkte punktkilder til alle farvandsområderne bortset fra Nordsøen, Kattegat og Nordlige Bælthav. Der er derimod ingen statistisk sikker udvikling i den diffuse tilførsel (Bøgestrand m.fl., 1999). De steder, hvor der kan ses et fald i tilførslerne af kvælstof, kan de altså stort set tilskrives forbedret spildevandsrensning.

4.2 Fosfortilførsler

Dette afsnit handler om fosfortilførsler til de ferske og marine vandområder. Afsnittet omhandler samme emner som kvælstofafsnittet, og er opbygget på samme måde, med en status for 1998 og derefter en beskrivelse af udviklingen siden 1989.

De vigtigste dele af fosforkredsløbet er skitseret i figur 1.2. Ligesom for kvælstof kan fosfor opdeles i organiske og uorganiske forbindelser. Nogle fosforforbindelser har let ved at binde sig jorden eller andet materiale. Der vil altså flere steder i fosforkredsløbet være opmagasineret store mængder fosfor, som under visse omstændigheder kan frigives til vandmiljøet.

Det er også værd at notere sig, at fosfor ikke transporteres rundt med luften i nær samme grad som kvælstoffet.

4.2.1 Året-der-gik

Søer

Den relative fordeling af fosfortilførslerne fra de enkelte kilder til overvågningssøerne i 1998 er angivet i figur 4.8.

Figur 4.8

Kildefordeling for tilførsel af fosfor til overvågningssøerne i 1998 (efter Jensen m.fl., 1999).

Som nævnt tidligere spænder overvågningssøerne over et spektrum af forskellige søtyper. Af denne grund er det endnu ikke muligt, at foretage en fuldstændig opsplitning af de diffuse kilder. Det vurderes dog, at i de fleste søer er landbruget den dominerende fosforkilde. Det ses, at ca. 12 % af fosfor tilførslen til søer kommer via atmosfæren. Oprindelsen til disse tilførsler skal i findes i søernes nære omgivelser - heller ikke disse tilførsler er det muligt at fordele på kilder.

Vandløb

Den relative fordeling af fosfortilførslerne fra de forskellige kilder til vandløb er vist i figur 4.9. Lige som for kvælstof er landbruget den vigtigste kilde for fosfor til vandløbene.

Figur 4.9

Kildefordeling for tilførsel af fosfor til vandløb i 1998 (efter Bøgestrand m.fl., 1999).

Havet

Den relative fordeling af fosfortilførslerne fra de forskellige kilder til havet er vist i figur 4.10.

Fosfortilførslerne fordeler sig stort set ligeligt på spildevand (punktkilder + spredt bebyggelse) og landbruget. Det er første gang i overvågningsperioden, at landbrugets andel overstiger punktkildernes. Da oprindelsen og den biologiske tilgængelighed af den atmosfæriske tilførsel af fosfor er stort set ukendt, er denne tilførselsvej ikke indraget i denne figur.

Tilførslen af fosfor via vandløb for 1998 er opgjort til ca. 2.090 ton.

Figur 4.10

Kildefordeling (bortset fra atmosfæren) i 1998 af fosfortilførsler til havet (efter Bøgestrand m.fl., 1999).

Nedfald af fosfor over havet

Depositionen af fosfor til Kattegat, Nordlige Bælthav, Lillebælt, Storebælt, Øresund og Sydlige Bælthav er estimeret til cirka 8 kg fosfor pr. km2 svarende til cirka 280 ton fosfor om året. Dette estimat angiver den øvre grænse for fosfordepositionen. På baggrund af dette vurderes det, at den samlede fosfordeposition til danske havområder maksimalt kan være på 1.000 ton årligt. Det anslåede nedfald af fosfor er behæftet med en betydelig usikkerhed. En stor del af fosfornedfaldet stammer sandsynligvis fra biologiske kilder - bl.a. små jordpartikler (Ellermann m.fl., 1997). Det er sandsynligt, at en meget stor del af den fosfor, der tilføres fra luften, er biologisk utilgængeligt

Fosfortransport i de danske farvande

De danske havområder tilføres også store mængder af fosfor fra de tilstødende havområder. På baggrund af den gennemførte simulering af vand og saltforholdene gennem året 1998 er transporten af fosfor opgjort (DHI, 1999c). Beregningerne viser:

  • at der er en nettotransport af total fosfor fra Østersøen til Øresund (ca. 1.600 ton), mens den uorganiske fosfortransport er i retning af Østersøen (ca. 155 ton),
  • at der er en nettotransport af såvel total fosfor som uorganisk fosfor mod Østersøen fra Femer Bælt (ca. 5.600 ton total-fosfor og ca. 2.200 ton uorganisk fosfor), og
  • at gennem snittene i det nordlige Kattegat er den samlede transport af fosfor sydgående (ca. 1.460 ton).

4.2.2 Udviklingen

Ferskvand

Udviklingen i tilførslerne af fosfor fra punktkilder til ferske vande siden 1998 er vist i figur 4.11.

Fosfortilførslerne til ferskvand fra punktkilder stammer især fra renseanlæggene, der har været den dominerende kilde gennem hele perioden. Der er er imidlertid her sket et fald på omkring 80 %. Også tilførslerne fra dambrug, har vist et relativt set stort fald til ca. en tredjedel.

Fosfor udviser ligesom kvælstof for første gang en stigning i tilførslerne fra punktkilder. Årsagerne vurderes, at være de samme som for kvælstofs vedkommende.

Figur 4.11

Udvikling i fosforudledninger fra punktkilder til ferskvand (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

Udviklingen i tilførslerne af fosfor til ferskvand fra samtlige kildetyper siden 1989 er vist i figur 4.12. Da udviklingen i tilførslerne til overvågningsøerne og vandløbene følger stort set samme mønster, præsenteres her kun data for vandløbene, som i modsætning til de 31 overvågningssøer giver et landsdækkende billede. Tilførslerne fra atmosfæren, som udgør mindre end 1 promille af den samlede tilførsel, er ikke indregnet.

Figur 4.12

Udvikling i tilførslerne af fosfor fra samtlige kilder til ferskvand (efter Bøgestrand. m.fl., 1999).

Udviklingen i tilførslerne fra samtlige kildetyper viser et meget anderledes forløb end når man kun betragter punktkilderne. Mest iøjnefaldende er det, at det tydelige, næsten konstante, fald i tilførslerne fra punktkilderne bliver overskygget af de store variationer i tilførslerne fra de diffuse kilder. Også tilførslerne af fosfor fra de diffuse kilder er nært koblet til afstrømningen. Her er det næsten 85 % af variationen, der kan forklares på denne måde. Der kan således heller ikke her ses en statistisk sikker udvikling.

Havet

Udviklingen i de direkte tilførsler fra punktkilder til de danske havområder af fosfor er vist i figur 4.13.

Figur 4.13

Udviklingen i direkte punktkildeudledninger af fosfor til havet (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

Den svage stigning i tilførslerne fra punktkilder til ferskvand, der er sket siden sidste år, kan ikke genfindes i punktkildetilførslerne direkte til havet. Årsagen hertil er bl.a., at der samtidigt er sket en væsentlig forbedring i spildevandsrensningen på Lynette-anlægget.

Som nævnt vurderes det, at nedfaldet af fosfor over de danske havområder ligger på omkring 1.000 ton pr. år. Der er ingen tegn på udvikling i dette bidrag. De samlede tilførsler af fosfor til de danske havområder fra direkte punktkilder, vandløb og atmosfæren er angivet i tabel 4.3.

Tabel 4.3

Udledninger og tilførsler af fosfor fra direkte udledninger, vandløb og atmosfæren til de danske havområder i perioden 1989-1998. Forkortelserne står for: RA - renseanlæg, SIU - særskilte industrielle udledere, RBU - regnbetingede udløb, SB - spredt bebyggelse, SF - saltvandsbaseret fiskeopdræt, DI - direkte udledninger, VL - vandløb, AT - bidrag fra atmosfæren.

 

RA

SIU

RBU

SB

SF

DI

VL

AT

I alt

ton

ton

1989

2.700

1.200

59

5

44

4.000

2.800

1.000

7.800

1990

2.400

630

56

5

40

3.100

3.600

1.000

7.700

1991

1.800

560

62

3

36

2.500

2.300

1.000

5.800

1992

1.500

420

67

3

37

2.000

2.000

1.000

5.000

1993

1.200

240

78

3

39

1.600

2.000

1.000

4.600

1994

1.100

310

94

3

32

1.600

3.000

1.000

5.000

1995

830

200

65

1

37

1.300

2.200

1.000

3.500

1996

580

120

47

0

35

800

1.200

1.000

3.000

1997

400

140

57

0

30

600

1.200

1.000

2.800

1998

330

120

62

0

33

500

2.100

1.000

2.700

Udviklingen i tilførslerne af fosfor fra samtlige kilder til havet er vist i figur 4.14. Selv om de samlede tilførsler af fosfor til havet varierer kraftigt i takt med afstrømningen, kan der påvises et tydeligt fald. Årsagen skal søges i et fald i tilførslerne fra punktkilderne. I de enkelte farvandsområder ses der alle steder et statistisk sikker fald i tilførslerne fra punktkilder. For de diffuse tilførslers vedkommende kan der kun påvises et statistisk sikker fald i tilførslerne til Lillebælt, samtidigt er der tendens til stigning i andre områder. På figuren ses det, at der i 1989 ikke skete nogen tilførsel af fosfor fra landbruget til havet. Årsagen til dette er at den fjernelse og tilbageholdelse af fosfor fra samtlige kilder, der er sket undervejs til havet har været større end tilførslerne fra landbruget. Dette er et eksempel på den relative underestimering, som beregningsmæssigt sker af de diffuse kilder.

Figur 4.14

Udvikling i tilførslerne af fosfor til havet fra samtlige kilder (bortset fra atmosfæren) (efter Bøgestrand m.fl., 1999).

4.3 Organisk stof

Opgørelserne af tilførslen af organisk stof til de forskellige vandområder omfatter kun tilførslerne fra punktkilder og spredt bebyggelse. Endvidere opgøres tilførslerne til havet via vandløb. Tilførslerne fra den spredte bebyggelse opgøres sædvanligvis under de diffuse kilder. I NOVA-2003 måles der imidlertid ikke tilførsler af organisk stof fra andre diffuse kilder. Derfor er disse tilførsler behandlet her.

4.3.1 Året-der-gik

Den relative fordeling af tilførslerne af organisk stof til ferskvand er vist i figur 4.15. De vigtigste kilder udgøres af dambrug og spredt bebyggelse. Den relative fordeling af tilførslerne af organisk stof direkte til havet er vist i figur 4.16. Langt den mest dominerende punktkilde for udledning af organisk stof til havet er industrien.

Figur 4.15

Kildefordeling for tilførsel af organisk stof fra punktkilder til ferskvand (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

Figur 4.16

Kildefordeling for tilførsel af organisk stof til havet fra direkte udledninger (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

Tilførslerne af organisk stof fra vandløb er for 1998 opgjort til 26.700 ton. Størstedelen af denne mængde skyldes naturlige kilder i form af f.eks. algevækst, visne blade osv. De danske havområder blev således i 1998 tilført i alt ca. 41.000 ton organisk stof fra vandløb og direkte punktkilder.

4.3.2 Udviklingen

Udviklingen i tilførslerne af organisk stof fra punktkilder og spredt bebyggelse til ferskvand er vist i figur 4.17.

Tidligere var renseanlæggene langt den vigtigste punktkilde til organisk stof. Tilførslerne herfra er imidlertid faldet med ca. 80 % siden 1989. Også for dambrugene er der sket et væsentligt fald til ca. halvdelen af den oprindelige udledning i 1989. Dambrugene udgør imidlertid stadigvæk, når man ser bort fra den spredte bebyggelse, den vigtigste kilde for tilførsler af organisk stof til ferske vande.

Figur 4.17

Udvikling i udledningen af organisk stof fra punktkilder til ferskvand (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

Det ses, at tilførslerne fra den spredte bebyggelse er blevet den største enkelte kildetype til organisk stof til ferskvand. Tilførslerne har kun udvist et svagt fald på ca. 20-25 % i perioden 1989-1998.

Udviklingen i tilførslerne af organisk stof fra punktkilder og spredt bebyggelse til havet er vist i figur 4.18. For alle kildetyperne kan der ses et fald siden 1989. Specielt er tilførslerne fra renseanlæg faldet kraftigt, således at de fra at udgøre knap halvdelen af tilførslerne nu kun står for lidt over 10 %. På trods af et stort fald er industriudledninger stadig den væsentligste direkte kilde til tilførsler af organisk stof til havet.

 

Figur 4.18

Udvikling i udledningen af organisk stof fra punktkilder til havet (efter Miljøstyrelsen, 1999b).

I det nordlige Bælthav og Lillebælt er tilførslerne fra havbrug og saltvandsdambrug den vigtigste kilde til organisk stof (Miljøstyrelsen, 1999b)

4.4 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Opgørelser af udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er et af de nye områder i NOVA-2003 i forhold til det tidligere overvågningsprogram. Ydermere udføres målingerne med lavere frekvens og med mindre geografisk dækning end resten af programmet. Datagrundlaget er derfor endnu ikke af samme kvalitet på dette område som for næringsstofferne.

Overvågningen i NOVA-2003 af tilførslerne af tungmetaller til vandmiljøet omfatter tilførsler fra punktkilder, transporten i vandløb og nedfaldet fra atmosfæren. Det er imidlertid kun muligt at præsentere data fra punktkilder, spredt bebyggelse og atmosfærisk nedfald.

Tungmetaller er jo som navnet siger metaller og derfor grundstoffer. De findes derfor naturligt i miljøet i små koncentrationer. Menneskelige aktiviteter har dog medført, at en række tungmetaller nu er spredt i miljøet i mængder, hvor der kan registres skadevirkninger på mennesker eller miljøet. Som alle andre grundstoffer er tungmetaller i sagens natur unedbrydelige. Der er altså ikke noget der hedder ‘væk’, når det drejer sig om tungmetaller. Heraf følger også, at de tabsprocesser, som kan medføre, at næringsstofferne forsvinder undervejs fra kilden og til vandmiljøet ikke virker når det drejer sig om tungmetaller. Der kan højst være tale om forsinkelser. En del af de miljøfremmede stoffer er så svært nedbrydelige, at dette forhold også gælder herfor.

Status for udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er givet i kapitel 3. I dette afsnit gives en kort oversigt over de forskellige transportveje og kildetyper.

Punktkilder

Udover de kilder, der er omfattet af NOVA-2003 tilføres tungmetaller til vandmiljøet fra yderligere en række punktkilder. Det drejer sig om offshore-aktiviteter og klapninger. Det kan diskuteres, om tilførsler fra klapninger udgør en egentlig kilde, eller om der er tale om omfordelinger af materiale, der allerede én gang er tilført vandmiljøet. Endvidere er det meget vanskeligt på baggrund af den tilgængelige datamængde at udarbejde et overblik over de samlede tilførsler af tungmetaller fra denne kilde. Tilførsler af tungmetaller fra klapninger er derfor ikke med i denne opgørelse.

De samlede tilførsler til vandmiljøet fra renseanlæg, industriudledninger og offshore-industrien er angivet under punktkilder i tabel 4.4. Spredt bebyggelse er angivet som en selvstændig kildetype. Opgørelserne af tilførslerne fra punktkilderne og spredt bebyggelse er tilvejebragt på forskellige måder. Der er altså til en hvis grad tale om usammenlignelige størrelser.

Tabel 4.4

Tilførsler af tungmetaller fra egentlige punktkilder, spredt bebyggelse og atmosfæren i 1998 (data fra kapitel 3 og Hovmand & Kemp, in prep.).

Punktkilder

Spredt bebyggelse

Atmosfæren

Stofnavn

kg

Arsen (As)

10.000

30

7.300

Bly (Pb)

3.300

200

45.000

Cadmium (Cd)

720

30

1.500

Kobber (Cu)

10.300

1.000

33.000

Krom (Cr)

2.600

200

5.300

Kviksølv (Hg)

590

20

-

Nikkel (Ni)

11.600

500

12.000

Zink (Zn)

91.700

4.000

352.000

Det er sandsynligt, at der er en del kviksølv aflejret i spildevandssystemerne, som langsomt vil blive udledt via renseanlæggene selv efter at forbruget af kviksølv er nedbragt.

Derudover tilføres vandmiljøet tungmetaller fra en række andre diffuse kilder. I forbindelse med spildevandsrensning dannes der en mængde slam, hvori en stor del af spildevandets tungmetaller vil blive tilbageholdt. Størstedelen af slammet bliver bortskaffet ved at blive brugt som gødning på landbrugsjord, resten bliver brændt eller deponeret på lossepladser. Den samlede mængde tungmetaller i spildevandsslam er angivet i tabel 3.6. Det vides, at tungmetallerne er bundet kraftigt til slammet, således at frigivelsen til vandmiljøet må forventes, at være meget lille. Det må dog alligevel forventes, at vil der over en længere årrække ske en vis frigivelse. I forbindelse med korrosionsbeskyttelse af bl.a. havneanlæg, broer og skibe frigives store mængder af zink, som kan indeholde rester af andre metaller, f.eks. cadmium. Også fra bundmaling på skibe frigives tungmetaller.

Nedfald fra atmosfæren

En stor andel af de samlede tilførsler af tungmetaller til vandmiljøet sker via atmosfæren, jf. afsnit 3.4. På baggrund af målinger af koncentrationen af tungmetaller i luften, er det anslået hvor store mængder tungmetaller, der tilføres de indre danske farvande fra denne kilde (Hovmand & Kemp, in prep.).

Stoftransport i vandløb

I forbindelse med en rapportering til OSPAR blev der i 1990 udført målinger af tungmetal transporten til Nordsøen og Skagerrak i en række vandløb. Det er senere blevet vurderet at vandløbstilførslerne til disse havområder udgør ca. 20 % af de samlede tilførsler via vandløb. På basis heraf kan de samlede tilførsler til havet via vandløb i 1990 anslås (tabel 4.5).

Tabel 4.5

Tilførsler af tungmetaller via vandløb i 1990 (på basis af OSPAR, 1998).

Stofnavn

kg

Bly (Pb)

14.500

Cadmium (Cd)

1.950

Kobber (Cu)

32.000

Kviksølv (Hg)

110

Zink (Zn)

269.000

Da de totale mængder er anslået på baggrund af målinger i få vandløb er usikkerheden på dette overslag stor. Endvidere var de anvendte analyse metoder mindre fintmærkende end de metoder, der anvendes i dag. Tallene skal derfor opfattes som et meget groft billede af de generelle forhold i slutningen af 80erne og begyndelsen af 90erne.

Tilførslerne af tungmetaller via vandløb til de marine områder i 1998 er ikke rapporteret.

Miljøfremmede stoffer

På grund af blandt analysemæssige problemer er datagrundlaget for at opgøre tilførsler af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet endnu ikke tilstede. Den første gennemgang af dette område forventes at ske i forbindelse med temarapporteringen i 2002.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]