Vandmiljø-99

5. Vandmiljøets tilstand - status og udvikling

I de følgende afsnit bliver der gjort status for miljøtilstanden i grundvand (afsnit 5.1), vandløb (afsnit 5.2), søer (afsnit 5.3) og havet (afsnit 5.4). Grundlaget herfor er selvsagt de aktiviteter der gennemføres under NOVA-2003. Som konsekvens af at overvågningsprogrammet ikke på alle områder er fuldstændigt dækkende, er der inddraget oplysninger fra andre kilder, bl.a. amternes og statens tilsynsaktiviteter.

5.1 Grundvand

Den systematiske overvågning af det danske grundvand udføres af amterne i forbindelse med NOVA-2003 (GRUMO), landovervågningsoplandene (LOOP) og af vandværkerne i forbindelse med den lovpligtige borings-kontrol, jf. bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet, 1988) med tilhørende vejledninger.

Redegørelsen for status og udvikling af grundvandskvaliteten gennem tiden er baseret på den landsdækkende rapportering af den samlede systematiske grundvandsovervågning i 1998 (GEUS, 1999).

Ser man på overvågningen af grundvandet i NOVA-2003, sker denne i såkaldte grundvandsmoniterings-, eller GRUMO-, områder samt i de 6 landovervågningsoplande, hvor der fokuseres på det nydannede grundvand tæt på jordoverfladen. I GRUMO-områderne udtages prøver fra både øvre ‘sekundære’ grundvandsmagasiner (punktmoniterende filtre) og dybereliggende ‘primære’ magasiner (linie- eller volumenmoniterende filtre). På den måde fås et billede af vandkvaliteten i såvel ungt som ældre grundvand.

5.1.1 Året-der-gik

Grundvandets hovedbestanddele

I det følgende gennemgås resultaterne for 1998 med hensyn til grundvandets indhold af nitrat og fosfor. De øvrige hovedbestanddele (f.eks. klorid og sulfat) blev behandlet udførligt i temarapporten for grundvand i 1995 (GEUS, 1995). Der vurderes ikke at være sket en væsentlig udvikling siden for disse stoffer.

Nitrat

Resultaterne af LOOP viser, at det vand, der er på vej til grundvandsmagasinerne i sandede områder har høje nitratkoncentrationer. Det gennemsnitlige indhold i filtrene er omkring 50 mg pr. liter. Dette svarer til grænseværdien for drikkevand. I lerede områder ligger nitratindholdet i 1998 i det nydannede grundvand i gennemsnit på 25 mg pr. liter.

Dybere nede i jorden kommer grundvandsmagasiner med frit vandspejl, som er den magasintype, der er mest sårbar med hensyn til nitratbelastning. Nitratindholdet i denne type grundvandsmagasiner, som er udbredte i det vestlige Jylland, er i 1998 for filtre med fund i gennemsnit ca. 50 mg pr. liter. Det gælder generelt, at nitratindholdet aftager med stigende alder af vandet. I alt er ca. 60 % af filtrene i grundvandsovervågningen fri for nitrat.

Status for nitratindholdet ved vandværkernes boringskontrol er, at ca. 3 % af det indvundne vand ligger over grænseværdien for drikkevand for nitrat, mens ca. 6 % ligger over den vejledende værdi på 25 mg pr. liter. Det ses desuden, at 2/3 af boringerne ikke indeholder nitrat. Vandværkernes boringskontrol viser tydelige regionale forskelle i drikkevandets nitratbelastning. De højeste værdier findes jævnfør figur 5.1 i det såkaldte nitratbælte (Nordjyllands, Viborg og Århus amter). Nitrat udgør et alvorligt problem for vandindvindingen især i den vestlige del af landet, hvor der er intensiv husdyrproduktion og ingen - eller kun tynde - lerlag over grundvandsmagasinerne, og dermed stor sårbarhed overfor nedsivning af nitrat.

Fosfor

I landovervågningsoplandene ligger fosforindholdet i det nydannede grundvand i 1998 på et uændret lavt niveau - dog med lidt højere værdier i sandede områder. Der er i 1998 i grundvandsovervågningen fundet fosfor over grænseværdien for drikkevand i 14 % af filtrene. Grænseværdien for drikkevand er 0,15 mg pr. liter. Omkring 20 % af vandværksboringerne ligger over grænseværdien. Da størstedelen af fosforindholdet fjernes ved almindelig vandbehandling, udgør fosfor dog generelt ikke et problem for drikkevandsforsyningen. Forhøjet indhold af fosfor i grundvandet skyldes ofte de geologiske forhold.

Grundvandets alder

Der er i 1997-98 foretaget datering af grundvandet i nogle af de boringer, som indgår i overvågningen. Dateringerne viser:

• at højst 10 % af det vand, som analyseres i grundvandsovervågningen er dannet efter Vandmiljøplanen fra 1987,
• at størstedelen af det grundvand, der overvåges, er dannet mellem 1940 og 1990,
• at i Københavns, Vestsjællands og Fyns amter er en stor del af grundvandet dannet før 1970,
• at i Ribe og Nordjyllands amter er en stor del af grundvandet dannet efter 1980, og
• at 10 % af det undersøgte grundvand er dannet før 1940.

Tungmetaller og uorganiske sporstoffer

De tungmetaller og uorganiske sporstoffer, som indgår i overvågningen, er bl.a. aluminium, arsen, barium, bly, cadmium, kobber, nikkel, selen og zink. Resultatet af landovervågningen af det øvre grundvand i 1998 peger på, at tungmetaller og uorganiske sporstoffer tilbageholdes og akkumuleres i rodzonen.

I grundvandsovervågningen, er der fundet ét eller flere tungmetaller eller uorganiske sporstoffer i alle de undersøgte filtre på ét eller andet tidspunkt i perioden 1993-98. I mere end 30 % af analyserne for sporstoffet barium er koncentrationen over den vejledende grænseværdi for drikkevand på 100 mikrogram pr. liter. Barium forekommer naturligt men kan også skyldes en helt lokal forurening omkring borerøret, som kan opstå ved etablering af boringen. Herefter følger aluminium, nikkel og zink, hvor indholdet i grundvandet er over grænseværdierne for drikkevand på henholdsvis 0,2 mg/l, 50 mg/l og 5 mg/l i 8, 4 og 4 % af tilfældene.

Ved de fleste analyser af drikkevandet i vandværkernes boringskontrol er der af ovenstående stoffer kun analyseret for nikkel og aluminium, jf. kravene i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der er dog frem til 1998 fundet tungmetaller og/eller uorganiske sporstoffer i 40 % af de undersøgte vandværksboringer. Indholdet i boringerne ligger over grænseværdien for drikkevand i ca. 4 % af boringerne - størstedelen skyldes nikkel. Forøget indhold af nikkel ses ofte, hvor der f.eks. i forbindelse med vandindvinding er sket sænkning af grundvandsspejlet. Også andre stoffer - f.eks. zink, aluminium og arsen - findes stedvist i vandværksboringerne i koncentrationer, som ligger over, hvad der må være i drikkevandet. Det er dog fælles for denne gruppe stoffer, at de på vandværker med almindelig simpel vandbehandling i betydeligt omfang tilbageholdes i vandværkernes filtre.

Organiske mikroforureninger

De organiske mikroforureninger kan opdeles i klorerede kulbrinter, aromatiske kulbrinter, fenoler og klorfenoler, detergenter samt øvrige organiske mikroforureninger.

Klorerede kulbrinter stammer hovedsagelig fra industrien, hvor de bl.a. anvendes som opløsnings- og affedtningsmidler samt til køling. Fundene ses således oftest i forbindelse med affaldsdepoter og forurenede grunde. I grundvandsovervågningen er der i 1998 fundet indhold af ét eller flere klorerede kulbrinter i 29 % af de analyserede boringer. Hyppigst fundne stoffer er kloroform, 1,1,1-triklorethan og triklorethylen. Kloroform kan dannes naturligt under bl.a. nåleskove, mens de øvrige stoffer repræsenterer menneskeskabt forurening. De klorerede kulbrinter, som hyppigst findes i vandværksboringerne, er vinylklorid og triklorethylen, som i perioden 1987-98 er fundet i henholdsvis 15 og 13 % af boringerne.

Aromatiske kulbrinter er hovedsagelig olieprodukter, f.eks. benzin. I grundvandsovervågningen 1989-98 findes aromatiske kulbrinter i 24 % af boringsfiltrene. Benzinkomponenterne benzen og toluen forekommer hyppigst. Mediankoncentrationen af disse to stoffer i grundvandet er ca. 0,1 mikrogram pr. liter, hvor grænseværdien for drikkevand er 1 mikrogram pr. liter. I vandværksboringerne findes de aromatiske kulbrinter i 14 % af de boringer som er undersøgt i perioden. Stofferne forekommer i vandværksboringerne med ca. samme hyppighed - og i samme koncentrationer - som i grundvandsovervågningen.

Fenoler og klorfenoler er i grundvandsovervågningen fundet i ca. 25 % af boringerne i lave koncentrationer nær detektionsgrænsen, mens de i vandværksboringerne findes i 6 % af boringerne - også generelt i koncentrationer, som ligger et godt stykke under grænseværdierne for drikkevand (på 0,5 mikrogram pr. liter for fenoler og 1 mikrogram pr. liter for klorfenoler). En kilde til fenoler kan være nedbrydning af naturligt organisk stof (f.eks. husdyrgødning), mens klorerede fenoler kan stamme fra pesticider. Det klorerede fenol pentaklorfenol, som bruges ved imprægnering af træ, findes ved overvågningen i ca. 1 % af boringerne. Nonylfenoler, som findes i rengøringsmidler, kosmetik, maling og plast, er diskuteret i forbindelse med hormonlignende stoffer i miljøet. De få analyseresultater peger på en høj fundprocent og også relativt høje koncentrationer. Dette vil blive forsøgt eftervist ved den videre overvågning af grundvandet.

Detergenter kan forekomme naturligt, men stammer antagelig især fra vaske- og rengøringsmidler. Endvidere er detergenter anvendt i pesticidprodukter. Der findes en stor udbredelse af detergenter - også i det dybere grundvand. I forbindelse med grundvandsovervågningen er detergenter i perioden 1989-97 fundet i 87 % af de undersøgte boringer. Der er i 1998 fundet detergenter i godt halvdelen af vandværksboringerne med en mediankoncentration på 6 mikrogram pr. liter, som altså ligger et godt stykke under grænseværdien for drikkevand på 100 mikrogram pr. liter. Grænseværdien er fastsat ud fra detergenternes skummeevne og ikke en eventuel sundhedsskadelig effekt.

Ser man på gruppen af øvrige stoffer, forekommer blødgørere, som bl.a. stammer fra plast, i 39 % af de undersøgte overvågningsboringer. Der er i 1998 fundet et indhold af blødgørere i 9 % af de kun 37 undersøgte vandværksboringer. Der er ikke fastsat en grænseværdi for indholdet af blødgørere i drikkevand. Det skal i den forbindelse med fundprocenterne understreges, at der er relativt store usikkerheder forbundet med analysemetoderne ved analyser for blødgørere, samt at der kan opstå ‘falske fund’ ved afsmitning fra plastikslanger under prøvetagningen, hvis slangerne indeholder blødgørere.

Benzintilsætningsstoffet MTBE har ikke kunnet påvises i nogen af de 12 undersøgte boringer i grundvandsovervågningen i 1998. I drikkevandet blev MTBE fundet i ca. 10 % af de undersøgte boringer med et gennemsnitligt indhold på 0,33 mikrogram pr. liter (den foreløbige grænseværdi for drikkevand, som er meldt ud i forbindelse med MTBE-handlingsplanen, er på 30 mikrogram pr. liter).

Alt i alt er organiske mikroforureninger frem til 1998 i overvågningen fundet i 94 % af de undersøgte filtre. I 1998 er der ved vandværkernes boringskontrol fundet organiske mikroforureninger i 29 % af de undersøgte vandværksboringer. Generelt findes de organiske mikroforureninger i størst koncentration i den øverste del af grundvandsmagasinerne. Aromatiske kulbrinter og fenoler forekommer dog også i de dybere dele af magasinerne.

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider er en fællesbetegnelse for bl.a. ukrudtsmidler (herbicider), svampemidler (fungicider) og insektmidler (insekticider). Det gælder generelt, når man taler grundvand, at pesticider er synonymt med ukrudtsmidler. Der er således ikke i grundvandet fundet indhold af andre pesticider end ukrudtsmidler over grænseværdien for drikkevand.

Ser man på indholdet af pesticider i det øvre grundvand, viser landovervåg-ningen, at der i 1998 er fundet pesticider og/eller nedbrydningsprodukter af pesticider i 40 % af filtrene. Det er hovedsageligt atrazin-gruppen af pesticider og nedbrydningsprodukter heraf, som findes i det øvre grundvand. Fundprocenterne er sammenlignelige med resultaterne fra den terrænnære del af grundvandsovervågningen.

I grundvandsovervågningen er der i 1998 fundet pesticider i 29 % af boringerne - der ses et indhold, som er større end grænseværdien for drikkevand på 0,1 mikrogram pr. liter, i 8 % af boringerne. Fundhyppigheden aftager næsten lineært med dybden, jf. figur 5.2. De store antal fund i det øvre grundvand skyldes særlig BAM, som er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil og chlorthiamid. De pesticider, som oftest er fundet, er atrazin, dichlorprop og mechlorprop.

Fund af pesticider og fund over grænseværdien for drikkevand i forskellige dybder under terræn (efter GEUS, 1999).

I takt med at der er sket udfasning af pesticider, som har vist sig at kunne nedsive til grundvandet, er der sket en øget anvendelse af produktet Round-up. Aktivstoffet glyphosat og nedbrydningsproduktet herfra (AMPA) blev i 1998 fundet i et par lave boringer på landbrugsarealer. Stofferne kan dog optræde som en helt lokal forurening af selve boringen. Enten som resultat af en såkaldt skorstenseffekt, hvorved de er løbet ned til prøvetagningsfiltret langs borestammen, eller som forurening fra vand, der er løbet ind i borerøret ovenfra. Fundene vil blive søgt eftervist i den fortsatte grundvandsovervågning.

Med hensyn til vandværkernes boringskontrol er der i 1998 fundet pesticider i 32 % af boringerne - i 12 % af vandværksboringerne er koncentrationen over grænseværdien for drikkevand. BAM er klart dominerende med atrazingruppen af pesticider og deres nedbrydningsprodukter som næst hyppigste stofgruppe, jf. figur 5.3. De pesticider, som findes i drikkevandet i størst koncentration, er altså stoffer (eller nedbrydningsprodukter af disse), som allerede er forbudt!

Grundvandspotentiale

Grundvandsstanden var generelt lav i 1998 som resultat af de tørre vintre 1996-97 og 1997-98. Det våde efterår i 1998 har dog øget grundvandsstanden til et mere normalt leje.

Vandindvinding

Der blev i 1998 indvundet i alt 741 mio. m³ grundvand. Indvindingen fordeler sig med ca. 60 % på de almene vandværker (primært til husholdninger), ca. 30 % til erhvervsvanding (markvanding) og ca. 10 % til industri.

Forureningslukning af boringer

Indberetninger fra kommunerne viser, at der i 1998 er lukket 28 boringer som følge af menneskeskabt forurening med pesticider, andre miljøfremmede stoffer eller nitrat. Pesticider er i dag klart den hyppigste årsag til forureningslukning af boringer: 25 af boringerne (89 %) er således lukket på grund af pesticider. Af de resterende tre boringer er 2 lukket som følge af forurening med andre miljøfremmede stoffer, mens 1 er lukket som følge af forurening med nitrat.

Grundvandsmodellering

Overvågningsrapporterne for 1998 indeholder for andet år i træk en beskrivelse af de grundvandsmodeller, der er opstillet i amterne. Modellerne anvendes af amterne i forbindelse med f.eks. opgørelser over ressourcens størrelse og afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureninger. Grundvandsmodellerne indeholder for et givet område oplysninger om de geologiske forhold; antal af lag m.m. Til hvert geologisk lag er knyttet nogle talstørrelser, som beskriver lagets evne til at lede vandet. En grundvandsmodel indeholder også oplysninger om de hydrologiske forhold såsom nedbør, vandløb og søer osv. Den opstillede model for området kan læses ind i et computerprogram og anvendes til beregning af, hvordan grundvandsstrømning og -stand vil ændre sig ved forskellige tiltag - f.eks. indvinding af grundvand ét eller andet sted i modelområdet.

5.1.2 Udviklingen i perioden 1989-98

Nitrat

Variationen i det øvre grundvands nitratindhold er først og fremmest en funktion af variationer i nedbør og høstudbytte. Der er således ikke en klar tendens for perioden, og der kan derfor ikke fastslås en effekt på det nydannede grundvand af landbrugets reducerede kvælstofudledning. Det gennemsnitlige nitratindhold i de omkring 40 % af boringsfiltrene, hvor der er fundet nitrat, er vist på figur 5.4.

Nitratudviklingen i filtre med et nitratindhold større end 1 mg/l i GRUMO- og LOOP-filtre i sand- og lerområder (efter GEUS, 1999).

Der ses heller ikke i det dybere grundvand (GRUMO) en klar tendens for perioden. Grundvandsmagasiner med frit vandspejl, viser dog en svag stigning i nitratindhold.

Dateringen af grundvandet viser, at kun en mindre del af det vand, der er undersøgt for nitrat, er yngre end Vandmiljøplanens igangsættelse. Det kan derfor endnu ikke forventes, at man vil kunne se en effekt af Vandmiljøplanens tiltag på grundvandets kvalitet.

Nitratindholdet i vandforsyningsboringerne er nogenlunde stabilt gennem perioden 1990-98. Fordelingen er vist i tabel 5.1.

Vandforsyningsboringer fordelt efter nitratindhold.

Fosfor

Forekomsten af fosfor i grundvandet er primært betinget af de geologiske forhold. Det kan således ikke forventes, at man vil se en markant ændring gennem grundvandsovervågningen. I overensstemmelse med dette ses et stabilt indhold for perioden 1990-98.

Organiske mikroforureninger

For et par af de stofgrupper, som er diskuteret i afsnit 5.1.1, er udviklingen gennem overvågningsperioden 1989-98 kort omhandlet i det følgende.

Det gennemsnitlige indhold af de klorerede kulbrinter, som ses i størst koncentration i overvågningsboringerne, er på omkring halvdelen af grænseværdien for drikkevand. Også i vandværksboringer ligger koncentrationen i gennemsnit omkring halvdelen af grænseværdien drikkevand for de stoffer, som ses hyppigst. Der er fundet vinylklorid i 40 ud af 268 undersøgte boringer, svarende til en fundhyppighed på 15 %. Der er sket en stigning i indholdet af vinylklorid i de undersøgte vandværksboringer gennem perioden til et gennemsnit for fund på 0,6 mikrogram pr. liter. Vinylklorid er et stabilt nedbrydningsprodukt af de øvrige klorerede kulbrinter. Det er derfor ikke overraskende, at der er sket en vis opkoncentration af stoffet i grundvandet.

Med hensyn til indholdet af detergenter i drikkevandet ligger fundhyppigheden i vandværksboringerne på mellem 50 og 60 % fra 1993 til i dag uden nogen klar tidslig udvikling.

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Grundvandsovervågningsprogrammet omfattede tidligere 8 pesticider. Fra 1998 har overvågningen i NOVA-2003 omfattet ca. 50 pesticider og nedbrydningsprodukter.

I landovervågningsprogrammet er der i perioden 1990-99 fundet pesticider og/eller nedbrydningsprodukter af pesticider i 46 % af filtrene - i 10 % er koncentrationen over grænseværdien for drikkevand. Der ses især høje koncentrationer af atrazin-gruppen af pesticider. Koncentrationen falder gennem perioden, hvilket er forventeligt, da salget af atrazin stoppede i 1994.

I grundvandsovervågningen er der i perioden 1989-98 fundet pesticider og/eller nedbrydningsprodukter i 30 % af filtrene. I 10 % af filtrene var koncentrationen i grundvandet over grænseværdien for drikkevand.

Fundprocenten er, jf. figur 5.5, faldet en smule fra 1990-92, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at amterne tidligere især udtog prøver fra højtliggende filtre. Stigningen fra 1994 til 1998 skyldes, at amterne efter bl.a. fundet af atrazin i Ejstrupholm analyserer for langt flere stoffer. Endelig skyldes stigningen BAM.

Fund-% for pesticider i grundvandsovervågningen (efter GEUS, 1999).

Ved vandværkernes boringskontrol er der som gennemsnit for perioden 1989-98 fundet pesticider og/eller nedbrydningsprodukter heraf i 23 % af boringerne - i 9 % af boringerne er koncentrationen i grundvandet over grænseværdien for drikkevand.

Grundvandspotentiale

Variationen i grundvandsstanden i perioden 1989-98 fremgår af figur 2.5. De tørre vintre i 1996/97 og 1997/98 førte til, at grundvandsstanden i slutningen af overvågningsperioden faldt til det laveste niveau i 20 år.

Vandindvinding

I 1998 udgjorde den samlede grundvandsindvinding ca. 741 mio. m³. Fra 1989 til 1998 er der sket et fald i den samlede indvinding på ca. 30 %, jf. figur 5.6.

Udvikling i grundvandsindvindingen indenfor forskellige kategorier for perioden 1989-98 (efter GEUS, 1999).

Faldet i indvindingen på almene vandværker gennem perioden er sket som resultat af vandbesparende foranstaltninger og afgifter på vand. Den store variation i erhvervsvandingen afspejler variationer i nedbøren, da kategorien bl.a. dækker vanding af landbrugsafgrøder.

Forureningslukning af boringer

Indberetningen fra kommunerne viser, at der i perioden 1987-98 er lukket 478 boringer som følge af menneskeskabt forurening. Pesticider er den hyppigste årsag til forureningslukning af boringerne: 47 % er lukket på grund af pesticider. Tilsvarende tal for andre miljøfremmede stoffer og nitrat er henholdsvis 22 og 31 %. Der ses nogle klare tendenser med hensyn til, hvad det er for stoffer, som rammer vandforsyningerne:

• Antallet af boringer, der lukker som følge af forurening med pesticider og/eller nedbrydningsprodukter, er steget kraftigt siden 1993, hvor vandværkerne for alvor begynder at analysere for pesticider.
• Antallet af boringer, der lukkes som følge af forurening med nitrat og andre miljøfremmede stoffer, er nogenlunde konstant gennem perioden.

Grundvandsmodellering

Gennem perioden 1989-98 er der sket en stigning i anvendelsen af grundvandsmodeller i takt med øgede krav i lovgivningen til amternes planlægning og forvaltning af grundvandsressourcen - bl.a. den kommende zoneringsvejledning fra Miljøstyrelsen. Også udviklingen indenfor IT, som har gjort det muligt at arbejde med grundvandsmodeller på almindelige computere, har udbredt anvendelsen af grundvandsmodeller som et redskab i sagsbehandlingen.

5.2 Vandløb og kildebække

Hovedparten af overvågningen af og tilsynet med de danske vandløb og kildebække udføres af amterne.

Stationsudpegningen i den tidligere overvågningsperiode (1989 - 1997) var primært foretaget ud fra hensynet til opgørelse af stoftransporten til søer og marine områder. Som helhed var vandløbene i det stationsnet, der blev etableret derfor store og mellemstore vandløb. Hovedparten af de ca. 64.000 km vandløb i Danmark er små vandløb under 2,5 meter i bredden, jf. tabel 5.2. De små vandløb var således klart underrepræsenteret i forhold til deres udstrækning, hvilket der nu er gjort op med i det reviderede stationsnet til bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet. For 1998 - 2003 er stationerne udvalgt, så de mere generelt repræsenterer de danske vandløb både hvad angår vandløbsstørrelse og den generelle miljømæssige tilstand.

Danske vandløbs omtrentlige udstrækning (Windolf m.fl., 1997).

NOVA-2003 omfatter endvidere vandkemiske målestationer og kildebække, som er videreført fra den tidligere programperiode med mindre ændringer. Desuden skal programmet som noget nyt belyse forekomsten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Endelig er der som et andet nyt element blevet etableret et udvidet biologiprogram for at belyse sammenhængen mellem den biologiske tilstand i vandløbene og forskellige påvirkninger.

Resultaterne rapporteres dels selvstændigt af amterne, dels i form af en landsdækkende faglig rapport baseret på resultaterne af den amtslige og statslige overvågning. Den følgende beskrivelse af miljøtilstand og udvikling er baseret på rapporten ‘Vandløb og kilder’ (Bøgestrand m.fl., 1999), suppleret med oplysninger fra amternes regionale tilsyn med vandløb (Miljøstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen, in prep.).

5.2.1 Året-der-gik

NOVA-2003 omfatter overvågning af 58 kildebække, hvor der analyseres for forskellige udvalgte vandkemiske variable for at følge kvaliteten af og udviklingen i det grundvand, der naturligt strømmer til vandløbene.

Der blev i 1998 ikke observeret signifikante ændringer i indholdet af fosfor i kilderne i forhold til tidligere år. Således var indholdet af total fosfor i 1998 0,074 mg fosfor pr. liter og 0,054 mg fosfor pr. liter for henholdsvis kilder i dyrkede oplande og kilder i naturoplande. De tilsvarende værdier i 1997 var henholdsvis 0,073 mg fosfor pr. liter og 0,048 mg fosfor pr. liter.

Som i de forgående år blev der i kilder i dyrkede oplande observeret en stigning i indholdet af nitrat. Således steg indholdet af nitrat fra 6,21 mg kvælstof pr. liter i 1997 til 6,83 mg kvælstof pr. liter i 1998. En stigning der ikke optræder i kilder i naturoplande.

Resultaterne fra 1998 viser, i lighed med de senere år, at koncentrationen af total kvælstof er højst i vandløb i dyrkede oplande. Derefter følger vandløb i oplande med punktkilder, vandløb der er påvirkede af spildevand fra dambrug samt slutteligt vandløb der ligger i naturoplande.

1998 var karakteristisk ved en stor vandafstrømning og derfor også en relativ stor udvaskning af kvælstof. Vandløbene i dyrkede oplande havde den største arealspecifikke kvælstofafstrømning. Den store afstrømning i 1998 betød, at kvælstoftilførslerne fra dambrug i en del af de vandløb, der traditionelt er ‘dambrugsvandløb’, i 1998 udgjorde 30 % mindre end i de nedbørsfattige år som 1996 og 1997.

Koncentrationen af total-fosfor var i 1998, ligesom tidligere år, højest i vandløb i oplande med punktkilder fulgt af vandløbene i de dyrkede oplande. Herefter følger vandløb med spildevandsudledning fra dambrug og de laveste koncentrationer optrådte i vandløb i naturoplande.

Landbruget er den væsentligste kilde til fosfortransporten både i dyrkede oplande og i oplande med punktkilder. Derudover udgjorde udledninger fra den spredte bebyggelse en væsentlig andel af fosfortransporten i vandløb i dyrkede oplande. I vandløb i oplande med punktkilder udgjorde spildevandsudledninger den næststørste andel af fosfortransporten.

Indholdet af organisk stof var i 1998 i vandløb højst i spildevandsbelastede og i ‘dambrugsvandløb’, mens det var mindst i vandløb i naturoplande. Der er konstateret en signifikant forskel i indholdet af organisk stof i mellem vandløbene øst og vest for Storebælt. Således var indholdet af organisk stof højere øst for Storebælt. Forskellen er dog ikke så stor, at den kan forklare den markante forskel, der er i miljøkvalitet imellem de to regioner.

Overvågningen af miljøfremmede stoffer bliver først påbegyndt i år 2000 på grund af metodemæssige problemer med analyserne. Der er ligeledes et meget sparsomt datagrundlag på tungmetaller.

Vandløbsloven foreskriver i sin formålsparagraf, at vandløb skal kunne anvendes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav, der stilles til vandløbskvaliteten (Miljø- og Energiministeriet, 1992). Vandafledningsevnen kan forbedres, for eksempel ved kanalisering og grødeskæring. Grødeskæringspraksis kan inddeles i henholdsvis ‘ingen skæring’, ‘skånsom skæring’, hvor en mindre del af vandløbsvegetationen skæres og ‘hård skæring’, hvor al vandløbsvegetationen skæres. Grødeskæringsmetoden har indflydelse på den fysiske variation i vandløbene. I vandløb, der ikke vedligeholdes eller vedligeholdes skånsomt, udgør de hårde substrattyper, primært sten og grus, en større del af bundsubstratet.

NOVA-2003 viser, at den hårde skæring hovedsageligt praktiseres i vandløb, hvor de tilstødende arealer dyrkes. Arealerne langs vandløb, som ikke skæres eller skæres skånsomt, indbefatter både intensivt, ekstensivt og uudnyttede arealer. Af de vandløb, der indgår i overvågningsprogrammet, skæres flertallet af de påvirkede vandløb 1-2 gange årligt (56 %), mens 11 % skæres mere end to gange årligt. Hovedparten af skæringen i de påvirkede vandløb foregår med le (64 %), men også en relativ stor andel skæres med mejekurv (36 %).

Et andet vigtigt element i relation til vandløbenes fysiske forhold er de spærringer, der er i forbindelse med styrt ved vejunderføringer mv. samt opstemninger ved mange dambrug.

Der indgik i alt 444 vandløbsstationer i det ekstensive biologiprogram i 1998. Resultaterne viser, at den dominerende tilstand i danske vandløb er faunaklasse 4, som svarer til en moderat påvirket fauna, hvor hovedparten af de mere krævende smådyrarter enten mangler eller er meget fåtallige. Faunaklasse 4 forekommer på 43 % af stationerne. Vandløb der er upåvirkede eller svagt påvirkede (faunaklasserne 5, 6 og 7) forekommer på i alt 37 % af stationerne, mens vandløb, der er kraftigt eller meget kraftigt påvirkede (faunaklasserne 1, 2 og 3), udgør 20 %.

Opdeles vandløbene i 5 størrelsesgrupper ud fra vandløbsbredden ses, at faunaklasse 4 er den hyppigst fundne tilstand i alle 5 grupper. Der er alligevel en tydelig tendens til at store vandløb (over 5 meters bredde) generelt har en bedre tilstand end små vandløb (under 2 meters bredde). Faunaklasserne 1, 2 og 3 (meget påvirkede) er fundet på 25 % af stationerne i de små vandløb, men kun på 7½ % af stationerne i store vandløb.

Vandløbenes tilstand i 1998 er signifikant bedre i Jylland og på Fyn end i den øvrige del af landet. Vandløb med en god eller meget god tilstand (faunaklasse 5, 6 og 7) udgør i Jylland og på Fyn i alt 44 % af stationerne, mens vandløb med en dårlig eller meget dårlig tilstand udgør 14 %. De tilsvarende værdier for Sjælland, Lolland og Falster er 12 % og 42 %.

I programmet er i alt 80 vandløbsstationer inkluderet på landsplan og alle fra små vandløb beliggende i det åbne land. 15 af vandløbsstationerne udgør referencestationer, der er karakteriseret ved at være upåvirkede for så vidt angår fysisk variation, dyr og/eller planter. Ligeledes er den ekstensive arealudnyttelse (engarealer, rørsump) hyppigst her. Dyrkede arealer er langt hyppigst langs de påvirkede vandløb, der også langt hyppigere er kanaliserede. Vandløb med underskårne brinker er tilstede i begge vandløbstyper, ligesom der ikke er signifikant forskel på bundmaterialets beskaffenhed. Vandtemperaturen er højere i de påvirkede vandløb.

Resultaterne viser, at der er væsentlige forskelle på plante-, smådyrs- og fiskesamfundene de to vandløbstyper imellem. Grødeskæring har således overordentlig stor betydning for planternes fordeling i vandløbene. Andelen af bundsubstrat, som udgøres af slam, har signifikant betydning for planternes fordeling, mens andelen af fint grus har mindre betydning. Grødeskæringsmetodens, -hyppighedens og -materiellets påvirkning af strømhastigheden og bundsubstratet påvirker konkurenceforholdene mellem de forskellige plantearter, hvorved plantesamfundene bliver ændret. Vegetationens totale artsantal, artssammensætningen samt den procentvise andel af vandløb, hvor en planteart udgør mere end 50 % af den samlede dækning, viser, at hårdt og delvist skånsomt vedligeholdte vandløb er forarmede, når der sammenlignes med vandløb, som ikke skæres.

Antallet af smådyr er lavere i de påvirkede vandløb end i referencevandløbene. Dansk Vandløbsfaunaindeks for forår og sommer er 4 (moderat påvirket fauna) i de påvirkede vandløb, mens de er henholdsvis 6 og 5 (svagt påvirket fauna) i referencevandløbene. I sensommeren ses smådyrssamfundene også mere artsrige i referencevandløbene.

Der findes ikke signifikante forskelle på antallet af fiskearter i de to vandløbstyper. Ørred stiller mere specifikke krav til vandløbskvaliteten end for eksempel gedde, ål og 3- og 9-pigget hundestejle. Der er en tendens til, at der er flere ørreder i referencevandløbene end i de påvirkede vandløb, men denne forskel er ikke signifikant. Ovennævnte tendens forstærkes dog når kun vandløb uden ørredudsætninger inddrages.

Ifølge amternes regionale tilsyn opfyldte kun 44 % af vandløbene i 1998 de i regionplanerne fastsatte målsætninger (Miljøstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen, in prep.).

I perioden 1989 til 1998 har nitratkoncentrationen i kilder i dyrkede områder været 10 gange højere end i kilder i naturoplande. Endvidere er der siden 1994 observeret en stigende tendens i nitratindholdet i kilder, der ligger i dyrkede oplande. Derimod har der ikke vist sig signifikante ændringer i fosfor- og kvælstofkoncentrationen i kilder i naturoplande.

Udviklingen i kvælstoftransport i vandløb har siden 1989 fulgt udviklingen i vandafstrømningen. Stor afstrømning medfører således stor kvælstoftransport. Den store variation i afstrømningen inden for de seneste år gør det derfor vanskeligt at uddrage generelle udviklingstendenser og dermed også at vurdere effekten af de gennemførte miljøtiltag.

Tages der højde for variationer i vandføringen viser beregninger dog, at der i hovedparten af vandløbene har været et fald i kvælstofkoncentrationen på 9 % i perioden 1989 til 1999. Faldet er statistisk sikkert for 35 ud af 116 stationer med faldende koncentrationer. Variationerne er imidlertid store. I egne med sandede jorde udviser vandløbene således en svag stigende tendens.

Udviklingen i fosfortransporten i vandløb i naturoplande samt i dyrkede oplande uden punktkilder har siden 1989 generelt fulgt variationen i vandafstrømningen. Således var vandføringen og fosfortransporten højere i 1998, end den var i de tørre år 1996 og 1997. De vandføringsvægtede fosforkoncentrationer, der i mindre grad er påvirkede af vandafstrømningen, viser ikke nogen generel udvikling i vandløb i naturoplande. I vandløb i de dyrkede oplande viser de vandføringsvægtede koncentrationer et fald fra et niveau på 0,13-0,15 mg fosfor pr. liter i 1989-91 til 0,11-0,13 mg fosfor pr. liter i 1994-98.

I vandløb i oplande med udledning af spildevand fra punktkilder og fra dambrug er der sket en markant reduktion i fosforudledningen. Dette skyldes, at der er sket et fald i fosforudledningen fra netop spildevandsanlæg og dambrug.

Der eksisterer kun et fåtal af stationer med en længere tidsserie af målinger af organisk stof, og der er derfor ikke gennemføret en analyse af den tidslige udvikling.

En af de væsentligste kilder til organisk stof i flere jyske vandløb er dambrug, hvis udledning gennem årene i mange tilfælde har været årsag til uacceptable miljøtilstande på dambrugsbelastede strækninger.

Siden 1989 er dambrugenes udledninger af organisk stof blevet væsentligt reduceret fra mere end 6.000 ton i 1989 til 3.500 ton i 1998. Det markante fald fra 1989 til 1993 som følge af en reduktion i dambrugenes udledning af bl.a. organisk stof (målt som BI₅) registreres også ved målingerne under NOVA-2003 i vandløbene til de oplande, hvor dambrugsspildevand udgør en væsentlig del af punktkildebelastningen, jf. afsnit 3.1.5.

Som nævnt under året-der-gik er grundlaget for vurdering af forekomst og transport af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vandløb endnu ikke af en karakter, der muliggør en vurdering af disse forhold.

Fyns Amt har i perioden 1994-1997 gennemført screeninger for pesticidforekomster i udvalgte vandløb, kildevæld og dræn (Fyns Amt, 1999). Undersøgelserne har omfattet 237 vandprøver analyseret for 99 forskellige stoffer og 6 sedimentprøver fra vandløbsbunden analyseret for 22 forskellige pesticider. Der er undersøgt for pesticider, der anvendes eller har været anvendt af landbruget, offentlige institutioner og private m.v. Baggrunden for Fyns Amts pesticidundersøgelse var bl.a., at amtets løbende undersøgelser i begyndelsen af 90erne af smådyrene i vandløbene viste en foruroligende stigning i omfanget af vandløb, som var akut påvirket af giftudledninger. Krebsdyr og vandinsekter var i stort tal slået ihjel.

Der er påvist 33 pesticider i vandløb og 21 pesticider i dræn fordelt på 27 ukrudtsmidler, 2 svampemidler og 4 insektmidler. Af de 33 forskellige pesticider er de 26 godkendt til brug i Danmark i dag. De hyppigst forekommende ‘moderstoffer’ er isoproturon og glyphosat. Begge stoffer er godkendte, og er de mest anvendte pesticider i Danmark. Fyns Amt konkludere på baggrund af undersøgelserne, at det er overvejende sandsynligt, at en stor del af pesticiderne i vandløbene tilføres via dræn og særligt i sprøjtesæsonen. Tilførsler til vandløbene fra vinddrift synes ikke at være særligt betydende for forekomsten af pesticider.

Undersøgelsen af sediment fra vandløbsbunden i efteråret 1997 i Lillebæk og Odense Å viste fund af hhv. fem og fire ud af 22 undersøgte pesticider (se tabel 5.3). De fundne stoffer er fire insektmidler og et svampemiddel. DDE er et nedbrydningsprodukt af DDT, som er stærkt giftigt, og som blev forbudt i Danmark tilbage i 1984. 13 år efter forbudet findes nedbrydningsproduktet stadig i både Odense Å og Lillebæk. Det undersøgte sediment er den løse overfladenære fraktion, som ved stor vandafstrømning er under transport ned gennem vandløbene til kystvande eller søer. Sedimentet aflejres på vandløbsbunden ved lille vandafstrømning typisk om sommeren og hvirvles op i vandfasen, når vandafstrømningen stiger om efteråret.

Maksimale koncentrationer af pesticidfund i vandløbssediment (Fyns Amt, 1999).

Det vurderes i Fyns Amts undersøgelse, at uden forgiftninger ville ca. 10 % flere af de store vandløb have haft en tilfredsstillende miljøtilstand.

Århus Amt har ligeledes gennemført en undersøgelse i 1997 og udtaget 26 vandprøver til pesticidundersøgelser fordelt på 3 vandløb og 4 kilder i landbrugsopland (Århus Amt, 1999a). De stoffer, der forekommer hyppigst i denne undersøgelse er typisk stoffer, der forekommer almindeligt i andre undersøgelser for pesticider (Århus Amt, 1999a).

Grødeskæringsmetode, -hyppighed og -materiel har stor betydning for plantesamfundene i vandløbene. 67 % af overvågningsvandløbene skæres mindst én gang årligt. Der tegner sig det samme billede af grødeskæringspraksis, når man kigger på større danske vandløb.

Tidligere grødeskæringspraksis påvirker plantesamfundene over længere tid. Det kan således tage en årrække, før plantesamfundene er retableret, efter at skæring er ophørt.

Sammenlignes faunaklassen for 1998 med overvågningsperioden 1993-97, skal der tages højde for, at de små, påvirkede vandløb tidligere var underrepræsenterede. Udfra disse omregnede data samt amternes regionale tilsyn i perioden 1993-1996 vurderes det, at tilstanden i denne periode stemmer relativt godt overens med tilstanden vurderet efter DVFI for 1998, hvor faunaklasse 4, moderat påvirket vandløbsfauna, er dominerende.

Det er tidligere konstateret ud fra de nationale stationer under overvågningsprogrammet, at miljøtilstanden generelt var væsentligt bedre i Jylland og på Fyn end i den øvrige del af landet. Amternes regionale tilsyn i perioden 1993-96 giver samme konklusion.

Der blev fundet et beskedent, men signifikant højere BI₅-indhold i de østdanske vandløb i forhold til de vestdanske. Forskellen i BI₅ kan ikke forklare den markante forskel i miljøkvalitet mellem de to regioner. Det må endvidere konkluderes, at bundforholdene ikke er forskellige og derfor heller ikke kan forklare forskellen i miljøtilstanden.

Det udvidede biologiske program gennemføres i alt 3 gange i overvågningsperioden fra 1998-2003, i årene 1998, 2000 og 2003. Derved kan den biologiske tilstand følges i en 6-årig periode. Fokus vil i de første to rapporteringer ligge på beskrivelse samt karakteristik af, hvad der har betydning for de forskellige organismegrupper i vandløbene og på interaktioner mellem dyre- og plantesamfundene. I den sidste rapportering vil fokus ligge på udviklingstendenser i de biologiske samfund.

På landsplan opfyldte 39 % af vandløbsstationerne deres målsætning i 1996, mens de tilsvarende tal for 1997 og 1998 er hhv. 43 % og 44 %. Stigningen er ikke nødvendigvis udtryk for en forbedring af tilstanden, men kan skyldes, at det ikke er de samme stationer, der er undersøgt i de tre år (Miljøstyrelsen, 1999f).

5.3 Søer

I Danmark findes der omkring 120.000 søer større end 0,01 hektar (100 m²), hvoraf de fleste er damme og småsøer. Kun 2.762 af søerne er større end 1 hektar (10.000 m²). Det samlede søareal er ca. 58.000 hektar, hvilket svarer til omkring 1,4 % af Danmarks landareal.

NOVA-2003 omfatter i alt 31 søer, heraf 4 brakvandssøer. Søerne spænder fra helt rene klarvandede søer til søer der er stærkt forurenede. Miljøtilstanden i disse søer vurderes ud fra kemiske, fysiske og biologiske målinger i søvandet samt måling af næringsstoftransporten til og fra søerne.

Den følgende beskrivelse af miljøtilstand og udvikling i de danske søer er først og fremmest baseret på rapporten ‘Søer 1998’ (Jensen m.fl., 1999). Undersøgelserne i de 31 søer er dog ikke tilstrækkelige til at give en generel og repræsentativ beskrivelse af tilstanden og udviklingen i de danske søer. Beskrivelsen er derfor suppleret med oplysninger fra amternes regionale tilsyn med søerne (Miljøstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen, in prep.).

5.3.1 Året-der-gik

Hvert år undersøges miljøtilstanden i de 31 overvågningssøer, og udviklingstendensen vurderes. For 1 af de 4 brakvandssøer foreligger der ingen resultater fra 1998, idet prøvetagningen først er påbegyndt i 1999. Data fra de øvrige 3 brakvandssøer er med for første gang. Det er således kun de 27 søer, der har tidsserier, som har kunnet indgå i en analyse af udviklingen.

For 16 af de 30 søer har det været muligt at opstille rimeligt nøjagtige vand- og stofbalancer inkluderende udvekslingen med grundvand. 1998 var et vådt år (se figur 2.4), og vandtilførslen til søerne var højere end normalt. Opholdstiden i søerne var således kortere end normalt, dog ikke så kort som i det hidtil vådeste år i overvågningsprogrammet, nemlig 1994.

Fosfortilbageholdelsen stiger med stigende opholdstid i søerne. I 1998 var tilbageholdelsen større end 12 % i halvdelen af søerne. En del af søerne havde dog en negativ fosforbalance, dvs. de afgav mere, end de modtog som følge af frigivelse af fosfor fra søbunden, efter at belastningen er reduceret.

Kvælstoftilbageholdelsen i de 16 søer stiger ligeledes med stigende opholdstid. Herudover er kvælstoftilbageholdelsen steget i nogle af overvågningssøerne, efter at søerne er blevet klarvandede som følge af ændringer i fiskebestanden. I halvdelen af søerne var kvælstoftilbageholdelsen i 1998 højere end 29 %.

I størsteparten af de søer, hvor der er sket signifikante ændringer i enten sigtdybde eller klorofyl a, er der tale om en øget sigtdybde og et reduceret klorofyl a indhold. Som årsmiddel er sigtdybden således øget i 12 søer, men kun reduceret i 1 sø, og tilsvarende er klorofyl a indholdet reduceret i 11 søer men kun øget i 2 søer. Tilsvarende ændringer ses på sommerniveau. Sommermiddelsigtdybden er øget i 11 søer, og sommermiddel-klorofyl a indholdet er reduceret i 8 søer.

I 6 af de 27 ferskvandssøer er der sket et signifikant fald i biomassen af planteplankton, mens den er steget i 2 søer. Det er især inden for gruppen af blågrønalger og grønalger samt kisel- og furealger. Sammensætningen af planteplankton har også ændret sig i mange søer, blandt andet er procenten af blågrønalger steget i 3 søer, mens den er faldet i 6 søer.

Betragtet under et er der ikke sket signifikante ændringer i dyreplanktonets biomasse i de ti overvågningsår. I enkelte søer er der dog sket ændringer, idet totalbiomassen er faldet i 4 søer og øget i 5 søer.

I forhold til de foregående år var der i 1998 kun få generelle ændringer i undervandsplanternes udbredelse og sammensætning, dog ses der en tendens til en øget udbredelse i de undersøgte søer.

Fiskeyngelundersøgelserne i overvågningssøerne er et nyt element i undersøgelsesprogrammet. Undersøgelserne har givet et godt billede af fiskeynglens sammensætning og mængde, ligesom fiskeynglens påvirkning af dyreplanktonet kan beskrives.

De hyppigst forekommende arter er skalle og aborre, men også brasen og hork forekommer ofte i undersøgelserne. Tætheden af fiskeyngel er meget varierende, både mellem søer og i den enkelte sø. Højeste gennemsnitstætheder opnår skalle med 3,7 og 1,3 pr. m³ og aborre med 0,6 og 0,7 pr. m³ ved bredden og i de frie vandmasser.

I 1998 er der er ikke rapporteret om miljøfremmede stoffer fra de 8 udvalgte søer, der indgår i overvågningsprogrammet.

Enkelte amter har undersøgt forekomsten af pesticider i ferskvand. Århus amt har således fundet en række ukrudtsmidler og nedbrydningsprodukter herfra i en enkelt sø (Århus Amt, 1999a). I størst mængde var BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra dichlobenil, der anvendes i juletræsplantager og til at fjerne plantevækst på gårdspladser. Endvidere blev der fundet hexazinon, der har været forbudt siden 1994 og isoproturon.

I to damme blev der fundet ukrudtsmidler, der anvendes i korn - herunder isoproturon - i størst mængde. I begge damme er desuden fundet AMPA og i den ene glyphosat. De stoffer, der forekommer hyppigst i de undersøgte damme, er typisk stoffer der forekommer almindeligt i andre undersøgelser for pesticider. En del af disse stoffer er i dag forbudt eller pålagt restriktioner i deres anvendelse.

Århus Amt konkluderer bl.a., at langtidseffekten af de fundne stoffer som regel ikke kendes. Den samlede effekt af mange stoffer på økosystemniveau er heller ikke undersøgt. Endelig konkluderer amtet, at da det ikke kan udelukkes, at der vil forekomme miljømæssige effekter af pesticider i vandmiljøet, bør tilførslerne til overfladevand søges begrænset.

I forbindelse med det regionale tilsyn i 1998 blev miljøtilstanden undersøgt i 222 søer, hvoraf de 217 er målsatte. I tilsynsprogrammet for søerne indgår undersøgelser af biologiske og kemiske forhold, herunder bl.a. sommersigtdybde, der giver et indtryk af søens aktuelle miljøtilstand.

Det tilsyn, der har været gennemført, har først og fremmest været rettet mod at undersøge, om søernes målsætning er opfyldt eller ej. For at en målsætning for en bestemt sø anses for opfyldt, skal bl.a. et fastsat mindstekrav til sigtdybden være overholdt. Sigtdybden i langt de fleste af de hidtil undersøgte søer må stadig betegnes som utilfredsstillende. På landsplan vurderes det, at kun 32 % af de undersøgte søer opfylder deres i regionplanerne fastsatte målsætning.

I forbindelse med tilsynet har det endvidere været højt prioriteret flere steder at undersøge effekten af sørestaureringer. Det er især undersøgelser af effekten af biomanipulation på fiskebestanden og dermed på søernes miljøtilstand. Flere steder er der rapporteret om positiv effekt i form af klarere vand end i perioden forud for opfiskningen, og i enkelte tilfælde har der etableret sig en undervandsvegetation. Langtidseffekten af de gennemførte restaureringstiltag forventes at blive undersøgt i de kommende år.

Hidtil har brakvandssøerne ikke været undersøgt i særlig høj grad, og de er først taget med i overvågningsprogrammet i forbindelse med den seneste revision. De 3 brakvandssøer, der er undersøgt i 1998, er alle lavvandede søer. Næringsstofniveauerne er forholdsvis høje i alle tre søer, koncentrationer af total-fosfor er således over 0,1 mg fosfor pr. liter, og koncentrationen af total-kvælstof mellem 2 og 4 mg kvælstof pr. liter. Sigtdybden er derfor også lav (under 1 m) og klorofylindholdet tilsvarende højt.

5.3.2 Udviklingen i søernes miljøtilstand

Som nævnt er brakvandssøerne med for første gang i overvågningsprogrammet, og derfor er søernes udviklingstendenser alene vurderet på baggrund af de tidsserier, der findes fra de 27 øvrige overvågningssøer.

Da de danske søer generelt er små og har et lille vandvolumen, er opholdstiderne i høj grad påvirket af det enkelte års afstrømningsforhold. Næsten ¾ af de 30 overvågningssøer har en opholdstid på mindre end et år, dvs. at alt vandet i disse bliver udskiftet en til flere gange årligt.

År-til-år variationerne i opholdstiderne og tilførslerne af vand til de 16 overvågningssøer, for hvilke der er opstillet detaljerede vandbalancer, ændres også markant fra år-til-år afhængigt af nedbørsforhold. De længste opholdstider i overvågningsperioden blev registreret i 1996, men også i 1997 var opholdstiderne lange. I det våde år 1994 var opholdstiderne betydelig kortere end i de øvrige år. Også i 1998 var opholdstiderne korte, dog ikke så udpræget som i 1994. Tilførslerne af vand til overvågningssøer var højest i 1994, høj i bl.a. 1998 og mindst i 1996 og 1997.

Fosfortilførslen til de 16 søer er reduceret i de 10 overvågningsår, men tilførslen er efter 2 tørre år med en lille tilførsel tilbage på 1995 niveau. Tilførslen er dog reduceret signifikant i 6 af de 16 søer. Specielt søer, der tidligere har haft en meget høj tilførsel, har fået deres tilførsel reduceret. Indløbskoncentrationen af total-fosfor er reduceret væsentlig i perioden 1989 til 1998. Til 8 af de 16 søer er indløbskoncentrationen reduceret signifikant i perioden 1989 til 1998.

Tilsvarende er årsmiddelværdien af total-fosfor i de 27 ferskvandssøer næsten halveret fra 0,204 mg fosfor pr. liter i 1989 til 0,104 mg fosfor pr. liter i 1998. Udløbskoncentrationen af fosfor er reduceret for ca. det samme antal søer, som for indløbskoncentrationen, men dog med knap så stor en takt på grund af intern fosforfrigivelse fra sedimentet i mange af søerne.

Kvælstoftilførslen til de 16 søer var i 1998 højere end i de to foregående tørre år. Medianen var dog lavere i 1998, nemlig 385 mg kvælstof pr. m² pr. døgn, hvilket svarer til de tilførsler, der blev registreret i begyndelsen af 1990erne. Til 2 af søerne er kvælstoftilførslen dog reduceret signifikant i perioden 1989 til 1998. Indløbskoncentrationen er signifikant reduceret i 4 af de 16 søer, men gennemsnitskoncentrationen var dog højere sammenlignet med de foregående tørre år.

Tilbageholdelsen af kvælstof såvel i absolutte mængder som relativt var i 1998 som middelniveauet for 1989-1997. Variationen i den relative tilbageholdelse er i høj grad styret af vandets opholdstid i søerne. Ved korte opholdstider er der alt andet lige altid mindre relativ kvælstoftilbageholdelse end ved lange opholdstider, idet der ikke når at blive omsat og afgivet så store mængder kvælstof til luften.

Ændringerne i overvågningssøernes gennemsnitlige sigtdybde og indhold af klorofyl a er relativt mindre sammenlignet med ændringer i indholdet af næringsstoffer og især total-fosfor. Sigtdybden har dog været generelt stigende i perioden 1989 til 1998 og klorofylindholdet faldende. Den gennemsnitlige sigtdybde har varieret mellem 1,7 og 2,0 m på årsbasis. Deles søerne op i fire lige store grupper efter sigtdybde er denne for den første gruppe med den mest uklare fjerdedel steget fra 0,6 m i 1989 til 1,0 m i 1998. I den næste gruppe er sigtdybden øget fra 1,5 til 1,9 m. I denne gruppe er der et tilsvarende fald i klorofyl a fra 108 til 38 mikrogram pr. liter.

Udviklingstendensen er altså gået i retning af, at de mest uklare søer er blevet klarere på årsbasis. På sommerniveau er udviklingen ikke så tydelig. Her er sigtdybden for den mest uklare fjerdedel af søerne kun øget fra 0,5 til 0,7 m i perioden 1989 til 1998.

Som allerede udtrykt ved sigtdybde og klorofyl a er hovedparten af overvågningssøerne kendetegnet ved en høj planteplanktonmængde. I de fleste søer er der samtidig en dominans af planteplanktontyper, der er karakteristiske for næringsrige søer. Størstedelen af biomassen udgøres således af blågrønalger eller grønalger. Sommermiddel af totalbiomassen er reduceret fra 18,7 mg pr. liter i 1989 til 8,1 i 1998. Sommermedianen er reduceret fra 11,7 mg pr. liter i 1989 til 3,6 mg pr. liter i 1998.

Hverken den totale biomasse eller biomassen af forskellige typer af dyreplankton er ændret væsentligt i søerne som helhed siden 1989. Betragtet under et er der derfor ikke umiddelbare tegn på, at dyreplanktonets kapacitet til at nedgræsse planteplanktonet er øget i overvågningssøerne på trods af et fald i tilførselen af total-fosfor i mange søer.

Som for de øvrige variable dækker dette generelle billede over en række forskelle på enkelte søer. Totalbiomassen af dyreplankton er således gået signifikant tilbage i 4 søer og øget i 5 søer. En ændring i totalbiomassen kan være udtryk for et ændret græsningstryk fra rovfisk, men det kan også skyldes en ændring i mængden af føde i form af planteplankton.

Der er ingen entydig udvikling i den gennemsnitlige størrelse af dyreplankton. I enkelte søer er der dog fundet signifikante ændringer i den gennemsnitlige biomasse, som dog ikke slår i gennem på det samlede græsningstryk i de enkelte søer. Set under et er der dog tendens til en mindre forøgelse i græsningstrykket igennem overvågningsperioden.

I 14 af de 27 ferskvandssøer er undervandsplanternes udbredelse undersøgt én gang årligt siden 1993. Det plantedækkede areal har som gennemsnit stort set været uændret i perioden, dog med tendenser til en stigning. Det relative plantefyldte vandvolumen har for de 14 søer været generelt svagt stigende i perioden fra 1993 til 1998. Dybdegrænsen er tilsvarende generelt øget i de 14 søer, dog ikke så markant som den samlede dækningsgrad og det relativt plantefyldte volumen.

Siden 1989 har der ikke kunnet konstateres nogen udvikling i målsætningsopfyldelsen. Målsætningsopfyldelsen har ligget omkring de 30 % i hele perioden. Årsagen til den manglende målsætningsopfyldelse skyldes for de fleste søers vedkommende stadig en for høj næringstoftilførsel. Bidrag fra punktkilder og diffus tilførsel af fosfor fra landbrug og fra spredt bebyggelse vurderes som værende af afgørende betydning for søernes miljøtilstand.

Selv når det er lykkedes at reducere næringsstoftilførslen til søerne, ses der ofte ikke nogen umiddelbare effekter på vandkvaliteten. I mange tilfælde er det fordi søerne har en indbygget træghed som gør, at der ikke sker forbedringer - trods reducerede tilførsler. Det kan enten skyldes kemisk træghed på grund af stor ophobet fosforpulje på søbunden eller en biologisk træghed, fordi fiskebestanden forbliver uændret efter en reduktion af tilførslen.

For at fremskynde forbedringen er der udviklet forskellige metoder til restaurering af søer. Den mest udbredte form for sørestaurering i Danmark er opfiskning af fredfisk, især skaller og brasen. Disse fisk virker bl.a. begrænsende på mængden af dyreplankton og især på mængden af de store og effektivt filtrerende daphnie-arter. Denne metode er anvendt i mere end 20 danske søer og de hidtidige resultater er sammenfattet af Søndergård m.fl. (1998).

Effekten af opfiskningerne har generelt været god, dog først og fremmest i søer hvor opfiskningen har omfattet en stor del af fiskebestanden og samtidig er gennemført over få år. Fiskebestanden skal helst bringes ned under 100 kg pr. hektar over 1-2 år. Langtidseffekten af de hidtil gennemførte indgreb er endnu ikke veldokumenteret, idet hovedparten af indgrebene er gennemført inden for de seneste 4-6 år.

5.4 Marine områder

Overvågningen af de danske farvande er delt mellem amterne og staten, således at amterne udfører overvågningen i de kystnære områder mens staten står for overvågningen af de åbne farvande.

Den følgende beskrivelse af miljøtilstand og udvikling i de danske farvande er først og fremmest baseret på rapporten ‘Marine områder. Status over miljøtilstanden i 1998’ (Markager m.fl., 1999). Beskrivelsen er suppleret med oplysninger fra amternes generelle tilsyn med miljøtilstanden i de kystnære områder.

5.4.1 Året-der-gik

Af klimaforhold er det specielt nedbør, vind og mængden af lys som påvirker miljøtilstanden i havet. Nedbør har betydning for, hvor stor en mængde af næringssalte der udvaskes fra land. Vind giver omrøring i vandet, som modvirker bl.a. iltsvind ved bunden, mens lys har betydning for plantevæksten. I forhold til normalen for perioden 1961-90 var 1998 præget af højere temperaturer end normalt i årets første kvartal, mens sommermånederne var køligere end normalt (se kapitel 2).

Hydrografiske forhold

I forhold til normalen var temperaturen i overfladevandet højere i foråret, mens den var lavere i sommermånederne. Sammen med den megen blæst betød dette at der ikke var så hyppige tilfælde af temperaturspringlag (lagdeling af vandet) i navnlig de lavvandede områder.

Tilgengæld var saltholdigheden i foråret markant højere end normalt i de indre farvande. I april medførte en udstrømning af vand fra Østersøen en kraftig lagdeling af vandet i det sydlige Lillebælt, hvor bundvandet først blev fornyet i oktober måned, hvilket var medvirkende til et kraftigt iltsvind.

Næringsstoffer

Koncentrationerne af næringssalte i fjordene, i de kystnære områder samt i de indre farvande var i 1998 på et gennemsnitligt niveau. Dog var niveauet over middel i flere fjorde i oktober og november som følge af den dobbelt så store nedbørmængde i oktober i forhold til normalen.

Udvekslingen af næringssalte mellem fjorde og enkelte farvandsafsnit er beregnet for fire fjorde - Roskilde Fjord, Odense Fjord, Limfjorden og Ringkøbing Fjord. Resultaterne viser, at eksporten fra fjordene af kvælstof (total-kvælstof) i 1998 har været af samme størrelsesorden som i de forudgående år.

Udvekslingen af fosfor (total-fosfor) mellem fjord og hav afhænger i højere grad af den enkelte fjord. Således var der i Limfjorden for første gang i 1990erne en eksport af fosfor til Nordsøen. I Ringkøbing Fjord blev slusepraksis ændret i 1996, så saltvandet kun lukkes ind i fjorden når det samtidigt blæser. Herved forhindres saltlagdeling i fjorden. Det har haft den effekt at der kun undtagelsesvist og kortvarigt har været iltsvind i fjorden, og dermed også kun kortvarigt forekommet betingelser som medfører frigivelse af fosfor fra havbunden. Eksporten af fosfor fra Ringkøbing Fjord har derfor i 1998 været kraftigt formindsket i forhold til tidligere år.

Derudover viser beregningerne fra Limfjorden og Ringkøbing Fjord, at havbunden ikke længere frigiver så meget fosfat som i starten af 1990erne.

Iltforhold

I 1998 var der omfattende iltsvind i de marine områder, jf. figur 5.7. På basis af kvælstoftilførslerne må det antages, at iltforbruget ved havbunden i 1998 var omkring eller over middel for perioden 1989-97.

Det blæsende og kølige vejr i sommeren 1998 var til fordel for de åbne lavvandede områder. Der var i de lavvandede fjorde hyppige omrøringer af vandet, så de børsteorme og muslinger, som får deres føde ved at filtrere vandet, delvist kunne kontrollere mængden af planteplankton i vandsøjlen (Markager m.fl., 1999). Dyrene er i stand til at filtrere fjordenes samlede vandvolumen mellem ca. 3 gange dagligt (for eksempel Ringkøbing, Roskilde og Skive Fjorde) og ca. 14 gange dagligt (Odense Inderfjord).

I de dybe lagdelte områder af det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord og Flensborg Yderfjord udviklede der sig et meget langvarigt og kraftigt iltsvind. Det skyldtes dels en relativt stor forårsopblomstring af planktonalger, der, efter de var bundfældet, gav anledning til et stort iltforbrug ved bunden, og dels en udstrømning af Østersøvand i april, som forårsagede, at der i disse områder dannede sig et kraftigt springlag over et lag af stillestående bundvand. I de åbne farvande udviklede der sig udbredt iltsvind i det sydlige Kattegat og Øresund samt i Storebælt i løbet af sensommeren.

Planteplankton

I 1998 var havvandet mere klart end normalt. Sigtdybden var ca. 23 % højere end gennemsnitligt for perioden 1977-88 og 7 % højere en gennemsnittet for perioden 1989-97. Vandets klarhed var dermed omtrent som i de to nedbørsfattige år 1996 og 1997.

Stationer hvor der i 1998 blev målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) (efter Markager m.fl., 1999).

I 1998 var biomassen af planteplankton generelt lavere end gennemsnittet for perioden 1989-1997. Kun i det sydlige Kattegat, i Hevring Bugt ud for Randers Fjord og i Mariager Fjord var biomasserne højere end gennemsnittet for den forudgående ti-års periode. For Ringkøbing Fjords vedkommende kan den ændrede slusepraksis nu klart erkendes. Gennemsnitsbiomassen var i 1998 under 10 % af biomassen i 1995, og blågrønalgerne, der dominerede tidligere, er nu afløst af andre typer. Der er ikke registreret masseforkomster i 1998.

Det kraftige iltsvind med udvikling af svovlbrinte, som i august 1997 udryddede dyrelivet i Mariager Fjord, prægede tydeligt forholdene i fjorden i 1998. Mange af føde-byttedyrs relationerne var endnu ikke genetableret, og dette gav mulighed for ukontrolleret vækst af planteplankton. Der forekom således 7 masseopblomstringer i løbet af året.

Der blev herudover i 1998 kun registreret forholdsvis få masseforekomster af planteplankton, som kun i begrænset omfang gav anledning til effekter.

Giftige alger

I begyndelsen af maj måned blev der registreret en opblomstring af en giftig planktonalge af slægten Chattonella, der ellers mest er kendt fra havområderne omkring Japan. Det var en masseforekomst med indtil 12 mio. celler pr. liter, som strakte sig over store dele af Skagerrak, Nordsøen langs den jyske vestkyst, Kattegat og ned til Århus Bugt og Odense Fjord. Algen var giftig og forårsagede fiskedød (hornfisk) i området fra Hanstholm til Skagen og i den vestlige del af Limfjorden. Der forekom endvidere laksedød langs den norske Skagerrakkyst.

Herudover blev der i løbet af 1998 registreret omkring 20 potentielt toksiske arter af planteplankton i hav- og fjordområderne. Disse gav ikke anledning til kendte effekter. Enkelte fangstområder for muslinger langs den jyske østkyst blev kortvarigt lukket for muslingefiskeri, fordi antallet af en giftig dinoflagellat oversteg grænseværdien på 500 celler pr. liter. Der blev ikke på noget tidspunkt påvist algegifte i muslingerne.

Bundplanter

I 1998 er dybdeudbredelsesgrænsen for ålegræs, jf. tabel 5.4, steget i 20 % af områderne, faldet i 27 %, uændret i 43 % af områderne eller uoplyst. Tendensen til stigende dybdegrænser er især registreret i ydre fjordafsnit og langs åbne kyster som i Lillebælt, Det sydfynske Øhav og i den ydre del af Kalundborg Fjord. Tendensen til faldende dybdegrænser er registreret i en række lukkede fjorde, blandt andet Mariager Fjord, Randers Fjord, Odense Fjord samt i den vestlige del af Limfjorden.

Udbredelsen af løstliggende eutrofieringsbetingede makroalger som fedtmøg (Ectocarpus), vandhår (Cladophora) og søsalat (Ulva) har været overvåget systematisk siden 1994. Der er i 1998 registreret stigende forekomster i en række lukkede fjordområder, blandt andet i Karrebæksminde Bugt og Dybsø, Præstø, Ringkøbing, Nissum og Mariager Fjorde. De faldende forekomster blev derimod udelukkende registreret i åbne områder såsom Nivå Bugt og Isefjord.

Udviklingstendens for ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad samt dækningsgraden af eutrofieringsbetingede makroalger i 1998 sammenholdt med årene før. Oplysningerne er baseret på beskrivelser i amtsrapporterne. Tendensen er beskrevet som enten stigning (S), fald (F), status quo (O), eller ikke oplyst (-) (efter Markager m.fl., 1999).

Bundfauna

For bundfaunaen blev der i 1998, i modsætning til tidligere, i en del af de danske fjorde fundet fælles træk i form af lave værdier for såvel biomasse og individantallet. Dette falder i tråd med de forbedrede miljøforhold, som er registreret navnlig langs den jyske vestkyst og i Øresund.

Udviklingen i bundfaunaen svarer dermed til det forventede. For bundfauna er der nemlig sammenhæng imellem det foregående års tilførsel af næringssalte og det nuværende års forekomst af fauna (Ærtebjerg m.fl., 1998). I 1997 var tilførslerne af næringssalte til havet lave grundet ringe afstrømning fra land, hvilket i 1998 modsvares af lave værdier for bundfauna.

Markante afvigelser fra den generelle udvikling er registreret i Mariager Fjord og Ringkøbing Fjord. I Mariager Fjord er der i 1998 registreret en betydelig genindvandring af bunddyr efter den omfattende bunddyrsdød i august 1997. I Ringkøbing Fjord har den ændrede slusepraksis medført en kraftig stigning i bunddyr (biomassen). Det er især sandmuslingen, der i stort tal er vendt tilbage.

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine miljø, der først fra 1998 har indgået i NOVA-2003, baseres sædvanligvis på måling af koncentrationer i planter eller dyr eller i sediment. De højeste koncentrationer af miljøfremmede stoffer og metaller forventes at forekomme i vore fjorde og mere kystnære områder, hvor fortyndingen fra kilden er mindst. Det er også her, at man kan forvente den største effekt af en reduktion i udledningen af et givent stof. Den væsentligste overvågningsindsats er derfor placeret i disse områder.

Stofgrupper

Ved evalueringen af resultaterne er de miljøfremmede stoffer behandlet i følgende overordnede stofgrupper:

• PCB (polyklorerede bifenyler) er summen af koncentrationen af 10 udvalgte repræsentanter for PCBer,
• HCH er summen af a -HCH, b -HCH og g -HCH (lindan),
• DDT er summen af pp'-DDE, pp'-DDD og pp'-DDT, og
• PAH (polyaromatiske kulbrinter) er summen af koncentrationen af PAHer og øvrige aromatiske kulbrinter.

For de miljøfremmede stoffer, der indgår i den marine del af NOVA-2003, har OSPAR udviklet økotoksikologiske evalueringskriterier. Disse kriterier angiver under hvilke koncentrationsintervaller, der ikke forventes effekter på marine organismer. Herudover har bl.a. OSPAR fastsat forskellige baggrunds/referenceniveauer for en række miljøfremmede stoffer og tungmetallers forekomst i muslinger. Generelt må det dog bemærkes, at evalueringsgrundlaget er ret begrænset for sediment og biota i det marine miljø.

Evaluering af tungmetaller

I 1998 blev der målt relativt lave koncentrationer af tungmetaller i blåmuslinger og fisk hvilket betyder, at målsætningerne for miljøkvaliteten er opfyldt for hovedparten af de undersøgte områder. I de områder, hvor der er fundet forhøjede koncentrationer i muslinger og fisk af kviksølv og/eller nogle af de andre metaller, er der formodentlig tale om påvirkning fra lokale kilder. I Øresund er der målt forhøjede værdier af alle de undersøgte tungmetaller på nær for nikkel, mens der i Roskilde Fjord og Odense Fjord er forhøjede værdier af både zink og kobber, mens der for kviksølv er forhøjede værdier i sidstnævnte fjord samt i Vadehavet.

Generelt falder koncentrationen af tungmetaller i fisk fra Øresund over Store Bælt til Hvide Sande. I 1998 er koncentrationerne af kviksølv i fisk kun undersøgt i Øresund, og resultaterne har vist, at niveauerne var lavere end grænseværdien for konsum (Frederiksborg Amt, 1999).

Evaluering af organotin

De højeste koncentrationer af tributyltin (TBT) i muslinger er fundet i Odense Fjord, Århus Bugt og i Øresund. Også i Store Bælt er koncentrationen relativt høj sammenlignet med de øvrige områder. Disse områder er alle karakteriseret ved en høj skibstrafik og andre skibsrelaterede aktiviteter, der kan udgøre kilder til TBT. Fordelingen af TBT og deres nedbrydningsprodukter i muslinger antyder at muslingerne for nyligt er eksponeret for TBT. For den anden organotinforbindelse, triphenyltin, er der kun fundet påviselige mængder i enkelte prøver i Horsens og Odense Fjord.

TBT-koncentrationerne i muslinger er høje på alle stationer. Niveauet er fra ca. 2 til 120 gange højere end OSPAR`s vejledende vurderingskriterier angiver. Undersøgelser af de biologiske effekter af TBT-koncentrationerne har således også vist, at samtlige rødkonksnegle og en væsentlig andel af dværgkonk og alm. konk i indre danske farvande udviste hormonelle forstyrrelser med udvikling af hanlige kønsorganer hos hunsnegle. Næsten alle hunstrandsnegle indsamlet i Københavns Havn og 40 % af hunsnegle indsamlet nær Lindøværftet i Odense Fjord udviste intersexkarakterer i et omfang, der har medført sterilitet.

Klorerede organiske forbindelser

PCB-koncentrationen har et niveau i samtlige områder, hvor det ifølge OSPAR`s vejledende evalueringskriterier ikke kan udelukkes, at der kan forekomme effekter. Eneste undtagelse er Ringkøbing Fjord, hvor niveauet er lavt. Enkelte prøver fra Horsens havn og fra Roskilde Fjord har noget afvigende høje koncentrationer, som bør vurderes nærmere gennem de kommende års overvågning.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af om niveauerne af DDT samt HCH i muslinger og fisk giver anledning til problemer.

Evaluering af PAHer

Sammenfattende vurderes det, at PAH-koncentrationen i de kystnære danske farvande er på samme niveau, som ses i ikke særligt forurenede havområder. I enkelte fjorde, og her specielt i områder med ringe vandudskiftning og/eller kraftige punktkilder, kan der optræde forhøjede værdier.

Tilstand i forhold til målsætning

I de kystnære havområder er det amtsrådene, der gennem regionplaner fastsætter mål for den ønskede miljøkvalitet. De fleste vandområder har en generel målsætning. Det betyder, at der kun kan accepteres en svag menneskelig påvirkning af miljøet, og at vandområdet skal have en god hygiejnisk kvalitet. Det afhænger af det aktuelle vandområdes karakter, hvilke egenskaber man vælger at fokusere på, når kravene til målsætningen defineres.

Målsætningskriterier

For at gøre vurderingen af hvorvidt et givent område opfylder målsætningen så klar som mulig, vil man ofte vælge parametre, der er lette at måle og kvantificere. Samtidigt er det nødvendigt med et kendskab til, hvorledes parametrene varierer i takt med ændringer i miljøtilstanden. Alligevel vil afgørelsen i sidste ende ofte bero på et skøn, hvori en helhedsbetragtning indgår, blandt andet fordi vort kendskab til de mekanismer, der bestemmer udviklingen af de valgte parametre, ikke er fuldstændigt.

I de fleste områder er det tilførsel af næringssalte og organisk stof, der er interessant. Forekomsten af iltsvind er ofte brugt ved en sådan vurdering, dels fordi iltsvind afspejler i hvor høj grad der sker eller er sket tilførsler af næringsstoffer og organisk stof, dels fordi iltsvind har stor betydning for hele det økologiske system.

Også dybdeudbredelsen af vegetationen, der især afhænger af vandets klarhed, opsummerer miljøtilstanden over en længere periode. Sammensætningen og mængden af bundfaunaen bruges også som kriterium. Her er det faunaens afhængighed af gode iltforhold og rigelig føde, der betinger tilstanden. Områder, der er belastede med store tilførsler af næringssalte, vil ofte være karakteriseret ved, at trådalger eller etårige grønalger (eutrofieringsbetingede makroalger) favoriseres på bekostning af andre vegetationstyper. En forøget forekomst af sådanne organismer er derfor ligeledes ofte et anvendeligt tegn på en uacceptabel tilstand. Endelig er en forhøjet mængde eller produktion af planktonalger et velkendt tegn på næringssalttilførsel.

Status for målsætninger

Det fremgår af Vandmiljø-96 og -98 (Miljøstyrelsen, 1997 og 1998) samt af amternes regionale rapportering, at miljøtilstanden de fleste kystområder er dårligere end planlagt, og at en indsats mod den landbrugsbaserede næringsstoftilførsel er nødvendig for, at opnå den ønskede målsætning for miljøtilstanden. Tabel 5.5 indeholder en sammenfatning af amternes vurdering af den aktuelle tilstand (1998) i forhold til målsætningen. Tabellen behandler hele vandområder. Der kan derfor godt være lokale forhold, som ikke afspejles fuldt ud.

Tabel 5.5
Oversigt over miljøtilstanden i 1998 i forhold til målsætningerne i kystområderne, baseret på amternes rapportering. I kolonnen ‘Status’ angiver‘-‘, at målsætningen ikke vurderes at være opfyldt, ’+’ at målsætningen vurderes at være opfyldt og ‘?’ at målsætningen vurderes som værende ‘truet’. Kolonnen ‘Kriterier’ indeholder en listning af de parametre, der er inddraget ved vurderingen af tilstanden. Kolonnen ‘Årsager’ beskriver de kildetyper, som udfra amternes faglige vurderinger synes at have størst betydning, og hvor det er mest hensigtsmæssigt at sætte yderligere ind. Kriterierne for vurdering af målsætningsopfyldelse er: NS - næringssaltkoncentrationer; MO - masseopblomstring af planktonalger; G - forekomst af giftige alger, I - iltsvind, O - olieforurening; EM - masseforekomst af eutrofieringsbetingede makroalger; BB - biomasse af bunddyr; SD - sigtdybde; FP - fysisk påvirkning; UB - udbredelse af bundvegetation; A - andet.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i forhold til målsætninger

Det er vanskeligt at vurdere hvorvidt de undersøgte miljøfremmede stoffer og tungmetallerne giver anledning til en påvirkning, som har indflydelse på overholdelsen af de generelle målsætninger. Det skyldes dels at målsætningsbeskrivelserne er begrænsede, og dels at det faglige/videnskabelige grundlag hertil skal udvikles. I betragtning af de usikkerheder, der er forbundet med overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, og det begrænsede vurderingsgrundlag bør resultater fra de kommende år afventes inden en egentlig vurdering af om målsætningerne er opfyldt. En enkelt undtagelse i den forbindelser TBT, hvor effekter tydeligt kan påvises i havet.

På baggrund af dette års resultater vurderes det, at den generelle målsætning formentlig overvejende vil kunne opfyldes for tungmetaller og PAHer, mens den ikke er opfyldt for TBT. For de øvrige miljøfremmede stoffer er det for tidligt at vurdere om målsætninger er opfyldt.

5.4.2 Udviklingen i havets miljøtilstand

Næringssalte

Transporten af næringssalte fra fjordene til de åbne farvandsområder er tildels blevet undersøgt i fire fjorde, nemlig Ringkøbing Fjord, Limfjorden, Odense Fjord og Roskilde Fjord.

For Roskilde Fjord er eksporten af næringssalte til Isefjorden ifølge på beregninger i 1985, 1992 og 1998, gået ned med ca. 54 % og ca. 75 % for henholdsvis kvælstof og fosfor. Nedgangen i eksporten af kvælstof har ingen sammenhæng med udviklingen i tilførslen fra land. Konklusionerne er ikke entydige grundet det ringe antal beregningsår.

Limfjorden eksporterer i reglen flere næringssalte til Kattegat, end den modtager fra Nordsøen. Beregningerne af transportforholdene siden 1990 viser ingen tendens for eksporten af kvælstof, mens eksporten af fosfor til Kattegat er faldet siden 1990. Undtagelser herfra var 1994 og 1997, hvor der var omfattende iltsvind og dermed øget frigivelse af fosfor fra fjordbunden.

Nedgangen i koncentrationen af fosfat og total-fosfor i de åbne indre farvande er fastholdt også i 1998. De observerede fald er dog for store til udelukkende at kunne skyldes den forbedrede rensning af spildevandet som følge af Vandmiljøplanen fra 1987. Faldet kan eventuelt være forårsaget af ændringer i vandudvekslingen mellem Nordsøen/Skagerrak og Østersøen. Problemstillingen er endnu ikke klarlagt i detaljer.

En analyse af de tidsvægtede koncentrationer af nitrat+nitrit-kvælstof i vinterperioden viser for perioden 1989-98 en svagt faldende tendens på 10 ud af 12 stationer i Kattegat, mens der ikke er en signifikant ændring i Bælthavet og Øresund.

Næringssaltbegrænsning

Vurderes alene spørgsmålet om det antal dage, hvor væksten er begrænset af næringssalte, uden at tage hensyn til, om det er kvælstof eller fosfor, viser det sig, at antallet af dage med denne begrænsning primært afhænger af områdets belastningsgrad. De stærkest belastede områder har færrest antal dage med næringssaltbegrænset vækst, mens de mindst belastede områder har flest dage. I Bælthavet varierer det fra ca. 100-180 dage, mens det i Kattegat ligger noget højere, fra 220-250 dage om året (Markager m.fl., 1999).

I Odense Fjord er det årlige antal dage med næringssaltbegrænsning opgjort til ca. 40 inderst inde og til 180 dage yderst i fjorden. Siden 1990 er antallet af dage med næringssaltbegrænsning steget markant. Det skyldes faldet i belastningen med næringssalte igennem perioden.

For Kattegats vedkommende kan der ikke registreres en ændring i antallet af dage, hvor væksten har været begrænset af næringssalte. Der kan imidlertid registreres en ændret balance i næringssaltbelastningen, som kommer til udtryk i en stigning i antallet af dage, hvor begge næringssalte er begrænsende for væksten. Årsagen til at balancen mellem næringssalte har ændret sig er det generelle fald i koncentrationerne af fosfat, jf. figur 5.8. En vurdering af hvilket af næringssaltene, der begrænser planteplanktonets vækst i fjordene, viser, at det generelt i foråret er begrænset af fosfat og af nitrat fra tidligt i sommerhalvåret og året ud (Markager m.fl., 1999). Grundet den markante reduktion af tilførslerne af fosfor fra byernes renseanlæg er der i de fleste fjorde, i de kystnære områder samt i de indre åbne farvande igennem de senere år sket en stigning i antallet af dage, hvor fosfat er det potentielt begrænsende næringsstof. Dette stemmer overens med eksperimentelle studier, som viser, at kvælstof er det primært begrænsende næringssalt for åbne dele af de indre danske farvande (Graneli m.fl., 1990).

Antal dage med potentiel nitrat-begrænsning, potentiel fosfat-begrænsning og potentiel begrænsning for både nitrat og fosfat for station 925 ved Anholt i Kattegat i perioden 1989-98 (efter Markager m.fl., 1999).

Planteplankton

Mængden af planteplankton udtrykt som mængden af klorofyl viser, at værdien var lav i de indre åbne danske farvande i 1998, jf. figur 5.9. I gennemsnit var den 14 % under niveauet for perioden 1977 til 1998 og 21 % under niveauet for perioden 1989-98. Billedet i fjordene og i de kystnære farvande er næsten det samme, men ikke helt så udtalt. En statistisk analyse viser, at der er et statistisk sikkert fald over perioden 1989 til 1998, men at trenden primært beror på de to tørre år 1996-97. Derimod er trenden signifikant stigende hvis udviklingen analyseres for perioden 1977-98.

Giftige alger

De giftige alger bliver normalt først et problem når de optræder i en masseforekomst. Antallet af kendte giftige planktonalger er i de seneste 20 år steget betragteligt, samtidigt med at der hele tiden dukker nye arter op, som ikke tidligere har voldt problemer. Årsagerne hertil er ikke kendte.

Et særligt problem udgør skibenes ballastvand, som i dag anses for at være en væsentlig spredningskilde for giftige alger. I mange tilfælde er algerne sporet tilbage til den østlige del af Asien. Mange planktonalger har et hvilestadium i deres livscyklus, som indebærer, at de kan overleve selv flere års mørke i eksempelvis en ballasttank. Tømmes tanken, kan cysten spire, såfremt vækstforholdene på det nye sted er gunstige. Derfor har den international maritime søfartsorganisation da også udarbejdet en række anbefalinger, som skal mindske den utilsigtede spredning (Kaas m.fl., 1999).

Bundfauna

Individantallet af krebsdyr er mere end halveret siden begyndelsen af 1980erne, mens børsteorme, muslinger og pighude viste høje individantal i begyndelsen af 1990erne, for i slutningen af perioden af falde til niveauet for 1980erne. Det mest markante er den formindskede betydning af krebsdyr. I samme periode blev der registreret en stigning i antallet af bløddyr som siden 1995 atter har været i aftagende. Årsagerne til svingningerne er ikke kendt.

Variationen fra år-til-år på fire stationer beliggende i Kattegat, Storebælt, Øresund og Arkona Havet, hvor der er lange tidserier, viser en tidsforskydelse på 1-2 år til tilførslerne af næringssalte fra land. Relationerne har ikke ændret sig væsentligt igennem perioden, og derfor vurderes miljøtilstanden for bundfaunaen samlet set at være uændret i de åbne farvande igennem perioden 1988-1998.

Bundplanter

For ålegræs er der på landsplan ikke registreret betydende ændringer for dets dybdeudbredelsesgrænse i løbet af perioden 1989-98. Der er imidlertid målt markante år-til-år variationer, jf. figur 5.10. Dybdegrænserne var uændrede gennem første halvdel af 1990erne, men i 1996 og 1997 steg den gennemsnitslige dybdegrænse med 0,5 og 1 m i forhold til 1995, som følge af at der i disse to år var forhøjede sigtdybder og forbedrede lysforhold. I 1998 var dybdegrænsen igen tilbage på samme niveau som i 1995. I forhold til starten af dette århundrede er ålegræssets dybdegrænse væsentligt lavere.

Ålegræssets maksimale dybdeudbredelse (efter Markager m.fl., 1999).

Det afgørende for udviklingen i perioden 1989-98 i udbredelsen af ålegræs og de løstliggende eutrofieringsbetingede makroalger er tilførslerne af næringssalte. Næringssaltene virker ind på planktonalgernes vækst og dermed også lysforholdene. En analyse af år-til-år-variationerne i næringssalte viser, at de høje koncentrationer af total-kvælstof i perioden 1993-95 falder sammen med en lav dækningsgrad af ålegræs i samme periode. I de to nedbørsfattige år 1996 og 1997 faldt koncentrationen af total-kvælstof, mens der i perioden registreredes en stigning i ålegræssets dybdeudbredelsesgrænse. I 1998 er der igen en stigning i koncentrationen af total-kvælstof, som også modsvares af et fald i ålegræssets dybdeudbredelse.

Iltsvind

Der kan generelt ikke fastlægges en entydig udvikling i forekomsten eller hyppigheden af iltsvind i havområderne omkring Danmark. Der forekom alvorlige tilfælde af iltsvind i det sydøstlige Kattegat i 1981, 1985, 1986, 1988 og 1990, jf. figur 5.11. I det sydlige Bælthav forekom der så kraftigt iltsvind, at der i 1981 og 1985 udvikledes svovlbrinte ved bunden.

Udbredelsen af iltsvind i 1981, 1986, 1987 og 1988.

Modelberegninger har vist, at iltindholdet i bundvandet i de indre danske farvande er koblet til kvælstoftilførslen fra land og at en vedvarende reduktion i tilførslen vil forbedre forholdene markant (Ærtebjerg m.fl., 1998).

Langtidsudviklingen (siden 1970erne eller 1980erne) i iltforholdene er blevet undersøgt for Bælthavets og tilstødende fjordes vedkommende (Markager m.fl., 1999). På syv ud af ni stationer er der i foråret fundet forbedrede iltforhold, mens der på syv ud af otte stationer i efteråret er forværrede forhold, jf. tabel 5.6.

Stationer hvor der er fundet en signifikant (5 %) udvikling i ‘forårets’ (april-juni) eller ‘efterårets’ (juli-oktober) minimale iltkoncentration (fra Markager m.fl., 1999).

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

På baggrund af den begrænsede viden om forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller før 1998, er det kun i mindre omfang muligt at vurdere udviklingen i koncentrationerne i det marine miljø. Kviksølvindholdet i skrubber i Øresund er faldet fra 1973 til 1998 med en faktor 4 ved København og en faktor 3 ved Vedbæk (Frederiksborg Amt, 1999). Koncentrationen af alle de undersøgte metaller er nu på samme niveau som i Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelse af tungmetaller i danske kystfisk i perioden 1979-1982 (Levnedsmiddelstyrelsen, 1994).

Udviklingen i Nordsøen viser generelt et fald i koncentrationen af tungmetaller gennem de sidste 10 år. For de miljøfremmede stoffer sker der knap så tydeligt en udvikling (OSPAR, in prep.).

Monitering af effekter omkring boreplatforme

I perioden 1989-1999 er der gennemført overvågning omkring udvalgte produktionsplatforme i den danske del af Nordsøen i henhold til gældende danske retningslinier. Hovedformålet med undersøgelserne har været at kortlægge ændringer i sediment og bundfaunasammensætning og identificere de vigtigste faktorer, de observerede ændringer kan tilskrives.

Undersøgelserne har vist, at udledninger i forbindelse med boringer og drift af offshoreplatforme medfører en vis påvirkning af bundforholdene omkring platformene. Udledning af borespåner med påhæftet borevæske vurderes at være den væsentligste bidragsyder til de forandringer, som kan konstateres.

Således førte udledninger fra boringer på Gorm-, Kraka- og Harald-felterne til en væsentlig påvirkning af havbunden i områder op til 250 m fra platformene. Mindre ændringer kunne spores i afstande op til 1.500 meter. Påvirkningerne kom til udtryk i form af forhøjede niveauer af bl.a. kulbrinter, barium og tungmetaller i sedimenterne samt en reduktion i biomassen og antallet af tilstedeværende bundfaunaarter. Variationen i bundfaunabiomassen kunne korreleres med sedimenternes indhold af kulbrinter og barium.

Formindskede udledninger i forbindelse med ophør af boreaktiviteter har medført reduktion i bundfaunaens påvirkningsgrad, men visse arter, heriblandt slangestjernen Amphiura filiformis, der er et talrigt medlem af bundfaunasamfundene i den centrale Nordsø, ikke er genetableret efter perioder på 2-3 år fra boreophør.

Målsætningsopfyldelse

Miljøtilstanden i de danske havområder opfylder på trods af en række positive udviklingstendenser ikke målsætningerne fuldt ud. Effekten af indsatsen over for landbruget er endnu ikke slået igennem ligesom gennemførelsen nationalt af en række internationale handlingsplaner ikke er tilendebragt. Det må forventes, at når disse foranstaltninger er gennemført fuldt ud, vil dette også kunne spores i målsætningsopfyldelsen.