Miljøindsatsen i Arktis 1998 

1. Indledning

1.1 Inddragelse af de oprindelige folk i Danceas arbejde

De oprindelige folk i Arktis har igennem mange generationer udviklet en holistisk traditionsrig viden om landet, naturressourcer og miljø.

Deres evne til at deltage fuldt og helt i bæredygtige udviklings-processer har imidlertid været begrænset som følge af faktorer af økonomisk, social og historisk natur. I betragtning af de indbyrdes relationer mellem det naturlige miljø og dets bæredygtige udvikling og det kulturelle, sociale, økonomiske og fysiske velbefindende af oprindelige folk, er det Danceas opfattelse, at nationale og internationale bestræbelser på at implementere en sund og bæredygtig udvikling skal have udgangspunkt i at anerkende, muliggøre, promovere og styrke de oprindelige folk og deres samfunds rolle i processen.

De oprindelige folk har oplevet at være adskilt fra dele af deres eget folk under den kolde krig, hvor hverken inuit i Chukotka eller samerne på Kola-halvøen i det vestligste Rusland kunne komme i kontakt med frænder og nære slægtninge på den anden side af jerntæppet.

Jerntæppet satte også hindringer i vejen for de traditionelle årstidsbestemte vandringer mellem rensdyrenes græsningsområder eller jagt- og fangstterritorierne med en materiel og kulturel forarmelse til følge.

Miljøsamarbejdet mellem de otte arktiske lande blev formaliseret i Rovaniemi i 1991 med vedtagelsen af den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (AEPS). Baggrunden herfor var en voksende bekymring for det arktiske miljø og mistanke om, at vind og havstrømme fører farlige stoffer fra de industrialiserede lande til Arktis.

I det arktiske miljøsamarbejde har man fra begyndelsen erkendt, at det er et vigtigt element at inddrage de oprindelige folks organisationer og de oprindelige folks viden om den arktiske natur i arbejdet, hvilket har bidraget til en genoplivning af de kulturelle bånd mellem folk, der ofte taler eller forstår hinandens sprog, og som har samme åndelige baggrund i religion og traditioner.

En stor del af den arktiske befolkning er oprindelige folk, som i århundreder har levet af den arktiske natur. Deres levevis, kultur og identitet er ofte fortsat tæt knyttet til naturen og baseret på udnyttelse af de levende ressourcer. Miljøproblemer vil derfor kunne ramme dem særlig hårdt, ikke alene fordi deres eksistensgrundlag er truet, men også fordi grundlaget for deres kultur og deres selvopfattelse er i fare, hvis naturen og miljøet ødelægges.

Det har været væsentligt for Danmark og Grønland, at de arktiske oprindelige folks organisationer (ICC, RAIPON og Samerådet) blev inddraget i miljøsamarbejdet med de arktiske regeringers repræsentanter, og Dancea har siden 1994 aktivt støttet denne udvikling.

Det var også med sigte på at styrke de oprindelige folks organisationers deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde, at man fra dansk/ grønlandsk side på det arktiske miljøministermøde i Nuuk i 1993 tog initiativ til at oprette et internationalt sekretariat for de arktiske oprindelige folks organisationer, "The Indigenous Peoples Secretariat - IPS". IPS har til huse i Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor og har siden oprettelsen været finansieret af Dancea programmet.

IPS har som sit primære formål at støtte de oprindelige folks deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde og medvirke til at sikre, at de oprindelige folks synsvinkler og traditionelle viden inddrages i processen.

1.2 Arktisk Råd

I 1996 blev Arktisk Råd oprettet. Der var blandt andet et ønske fra Danmark/Grønland om, at det arktiske samarbejde ud over miljøområdet også kom til at dække områder som uddannelse, økonomisk vækst, handel, fangst m.m. Med oprettelsen af Arktisk Råd blev det også vedtaget, at IPS fremover skulle fungere under Arktisk Råd og samtidig støtte de oprindelige folks varetagelse af disse nye opgaver.

De oprindelige folks organisationer har fået status som permanente deltagere i Arktisk Råd (permanent participants). Dette indebærer, at de oprindelige folks organisationer har samme rettigheder som medlemslandene bortset fra stemmeret.

Kredsen af permanente deltagere i Arktisk Råd blev på rådets første ministermøde i 1998 udvidet med the Aleut International Association (AIA), som repræsenterer de oprindelige folk på ø-gruppen Aleuterne mellem Rusland og Alaska.

1.3 Levevilkår i Arktis

Det arktiske område er kendetegnet ved et ekstremt klima med stor variation. De arktiske planter og dyr har ved en hårfin balance tilpasset sig forholdene, men disse tilpasninger har i visse tilfælde gjort dem meget sårbare over for ydre påvirkninger.

Livet for de arktiske områders beboere er nært knyttet til de stedlige ressourcer, især ved deres afhængighed af jagt, fangst, fiskeri, rendrift m.v., som i mange områder fortsat er bestemmende for kostsammensætningen. Den arktiske kost er fra naturens side sund. Den har høj næringsværdi, giver den nødvendige dosis af de fleste vitaminer, livsvigtige grundstoffer og mineraler. F.eks. er selenindholdet i kosten stort nogle steder i Arktis, hvilket har betydning, fordi der er indikation for, at selen kan begrænse giftvirkningerne af forskellige metalforbindelser som arsen, cadmium, kviksølv og bly samt virke forebyggende mod kræft. Ligeledes kan man sammenkæde det store indhold af flerumættede fedtsyrer i havpattedyr og fisk med en lavere risiko for hjertekarsygdomme.

Selv om den arktiske kost således indeholder mange beskyttende stoffer og de nødvendige næringsstoffer, har det imidlertid vist sig, at visse arktiske befolkningsgrupper - blandt andet grønlænderne er blandt de mest udsatte i verden for visse forurenende stoffer. De forurenende stoffer føres til de arktiske egne over store afstande, og mange af disse stoffer opkoncentreres gennem fødekæden. I Grønland består en væsentlig del af kosten af dyrearter som sæler og tandhvaler, der befinder sig meget højt i fødekæden. Så selv om havet og luften i Grønland er relativ ren i sammenligning med resten af verden, er grønlændere, som indtager meget traditionel kost, i foruroligende grad udsat for bl.a. kviksølv- og PCB forurening.

Målet for en indsats på miljøområdet, også i Arktis, er derfor at identificere forureningskilderne og nedbringe udslippene af skadelige stoffer. Dette er en langsigtet og global proces, som de arktiske lande ikke kan løse alene. På kortere sigt skal der gennemføres lokale tiltag, som forbedrer situationen, problemernes omfang skal dokumenteres, udviklingen i forureningen skal moniteres, og der skal forskes i miljøgiftes effekt på den menneskelige sundhed, på miljøet og på klimaet, og der skal tilvejebringes et videnskabeligt grundlag for at rådgive befolkningerne vedrørende kostsammensætning.

Det er Danmarks holdning, at miljøsamarbejdet i Arktis samtidigt skal understøtte det sociale, kulturelle, åndelige og fysiske velbefindende, som oprindelige folk nyder ved fortsat at indsamle, fange, fiske, jage, dele og anvende traditionelle fødevarer, alt på et bæredygtigt grundlag. I lyset heraf er det af væsentlig betydning at få gennemført relevante projekter i samarbejde med forskere fra berørte institutioner i alle 8 arktiske lande.

Et tilbageblik viser, at bestandene af fangstdyr skades, hvis jagttrykket bliver for stort, f.eks. hvis for mange jægere får adgang til fangstområderne med langt mere effektive transport- og fangstredskaber end tidligere. Bæredygtig udvikling i Arktis handler derfor også om beskyttelse af naturressourcerne i takt med moderniseringen og udviklingen af samfundene.

Hvalfangst ved Qaanaaq (Thule). Foto: Henning Thing/Polar Photos.

1.4 De oprindelige folks organisationer i Arktisk Råd

1.4.1 Aleut International Association (AIA)

Aleuterne, der befolker ø-gruppen af samme navn mellem Rusland og Alaska, fordeler sig ligesom inuit over både russisk og amerikansk territorium.

Folket har i de sidste ca. 8.000 år beboet Aleuterne. I 1800-tallet blev dele af befolkningen imidlertid tvunget af russiske pelshandlere til at bosætte sig på Commander Islands for at jage havpattedyr for det Russisk Amerikanske Pels Kompagni, og det er efterkommerne efter dem, som i dag udgør den russiske del af aleutbefolkningen.

I september 1998 dannede aleuterne AIA, som er en NGO (non govermental organisation) der arbejder for at beskytte de naturlige ressourcer og miljøet ved Aleuterne, hvilket betragtes som en afgørende forudsætning for fortsættelsen af traditionel aleutisk livsstil.

1.4.2 Inuit Circumpolar Conference (ICC)

ICC er en NGO, der forener inuitter i Grønland, Canada, Alaska og Chukotka i det østlige Rusland. Organisationen arbejder for at beskytte de oprindelige folks rettigheder og mulighed for at udfolde deres traditionelle livsstil.

ICC er optaget på den grønlandske finanslov og modtager årlig støtte fra Grønlands Hjemmestyre. Dancea har også støttet ICC Grønland i det arktiske miljøsamarbejde, bl.a. gennem rejsemidler og tilskud til konferencer, internationale møder m.v. ICC har gennem sin deltagelse i Arktisk Råd og dennes arbejdsgrupper kunnet påvirke de beslutninger, der blev truffet, og repræsentanter for medlemslandene har tilsvarende nydt godt af ICC og de andre permanente deltageres viden om arktiske forhold.

1.4.3 Russian Association of Indigenous Peoples of the North (RAIPON)

RAIPON samler 30 forskellige befolkningsgrupper i det nordlige Rusland, i Sibirien og den fjernøstlige del af landet. De oprindelige folk i Rusland tæller i alt omkring 200.000 personer, hvoraf de 35.000 tilhører det største af folkene, nenetserne, mens nogle af de mindste folk kun er på nogle ganske få hundrede mennesker. RAIPON består af 29 regionale underorganisationer og spreder sig på den måde over 64% af Ruslands territorium. Den russiske regering har officielt anerkendt RAIPON som repræsentant for de oprindelige folk.

Opbruddet i Rusland for ti år siden er på mange måder den helt afgørende forudsætning for, at der er udviklet et mellemstatsligt og mellemfolkeligt samarbejde i Arktis. Derfor har det også været særligt vigtigt at sikre de russiske oprindelige folks deltagelse i arbejdet i Arktisk Råd. Dermed sikres dels en folkelig forankring af arbejdet og dels en yderligere demokratisering i Rusland samtidig med, at de oprindelige folks viden om miljøtilstanden i det russiske område udnyttes.

Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område og har både enorme uberørte områder og områder med store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer.

Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt. Den forventede levealder er 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning. Ødelæggelsen af de traditionelle jagt- og fangstområder og rensdyrnomadernes områder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. De oprindelige folk har i den situation i en vis udstrækning kunnet drage nytte af deres historiske baggrund ved i nogle egne at vende tilbage til brugen af tidligere tiders jagtmetoder og transportformer. Men situationen er mange steder i Rusland så alvorlig, at mange af de oprindelige folk nu er på kanten af udslettelse. Dancea har ydet en særlig støtte til RAIPONs arbejde, ligesom der er ydet støtte som betyder, at RAIPON kan sende repræsentanter til alle relevante arbejdsgrupper under Arktisk Råd.

1.4.4 Samerådet

Samerne lever i de arktiske dele af Norge, Sverige og Finland, samt i en lille del af Rusland.

I 1956 etablerede de på tværs af landegrænserne Same Rådet, som blandt andet arbejder for at fremme samernes fælles interesser og som forsvarer samernes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i de fire landes lovgivning.

1.4.5 Støtte til andre arktiske NGOer

Under Dancea-programmet er der også givet støtte til andre NGOer med særlig tilknytning til Arktis, herunder til Komiteen Natur og Folk i Nord (NFN), den dansk/grønlandske initiativgruppe (DGI) samt IWGIA (International Working Group for Indigenous Affairs).

Initiativet til oprettelsen af NFN blev taget i 1993 af en gruppe personer fra Danmark og Grønland med det sigte at støtte de oprindelige folk i Nord. Baggrunden herfor var et ønske om at skabe opmærksomhed omkring det grønlandske og arktiske miljø og samtidig skabe forståelse for de oprindelige folk i nords sociale og politiske situation. NFN baserer sit virke på bl.a. RIO-konferencens principper om en bæredygtig udnyttelse af den vilde natur, verdensnaturstrategien fra 1991 "Caring for the Earth", FNs internationale år for Verdens oprindelige Folk fra 1993 samt FNs to menneskerettighedskonventioner af 1966 om borgerlige og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

NFNs formål er at indsamle midler til fordel for den indfødte befolkning i Arktis i deres bestræbelser på at opretholde en sund økologisk balance i samspil med den natur, de lever i og for at opnå det internationale samfunds accept af det traditionelle fangersamfunds fortsatte eksistens.

DGI gennemfører et projekt for at styrke RAIPON som den centrale paraplyorganisation for de 29 oprindelige folks regionale organisationer i Rusland med det sigte, at disse organisationer på sigt kan blive økonomisk selvbærende. En del af midlerne fra den danske støtte i 1998 blev anvendt til et seminar i Moskva for repræsentanter fra de forskellige oprindelige folk i Rusland, hvor der for første gang blev udarbejdet en samlet rapport om, hvordan de oprindelige folk i Rusland oplever, at de arktiske miljøproblemer påvirker deres traditionelle livsstil. Den danske støtte til RAIPON ydes i samarbejde med bl.a. Canada og FNs Miljøagentur, UNEP.

IWGIA-Danmark har gennem en lang årrække arbejdet med miljø og oprindelige folk i Arktis og arrangeret en række konferencer og symposier, bl.a. en cirkumpolar ungdomskonference for oprindelige folk, som Dancea støttede i 1998. Hovedtemaet for konferencen var miljø set i relation til økonomisk udvikling og bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer. IWGIA-Danmark ser ungdomskonferencen som Danmarks bidrag til FN 10-året for oprindelige folk, hvor man nu er midtvejs igennem 10-året.

Fangst af søkonger med ketchernet ved Thule. Foto: Henning Thing/Polar Photos.