Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse 1. IndledningBaggrund Hensyn til miljøet har i de senere år betydet fornyet interesse for træ som konstruktionsmateriale inden for byggeri og anlæg, idet træ er fornyeligt og miljøvenligt. Energiforbruget til udvinding og tildannelse af træ er lavt sammenlignet med andre materialer som fx stål, beton og tegl. Desuden er træ et CO2-neutralt materiale. Træ er imidlertid som alle andre planteprodukter biologisk nedbrydeligt. Træ anvendt udendørs bør derfor sikres mod svampeangreb eller fugtpåvirkninger. En metode til at beskytte træet mod svampeangreb er imprægnering med kemikalier. I 1960 startede industriel trykimprægnering af træ i Danmark, hvilket medførte et øget forbrug af træ til udendørs anvendelse. Imprægneringen har siden været gennem en kraftig udvikling befordret af meget effektive imprægneringsmidler af kobber-chrom-arsen typen. Således fik fx fyr med en ellers ringe naturlig varighed en betydeligt længere levetid ved trykimprægneringen. Byggeriet har derfor vænnet sig til, at træ til udendørs brug skal være trykimprægneret for at sikre det mod svampeangreb. Den stigende miljøbevidsthed i befolkningen har betydet, at der nu er stor interesse for at anvende miljøvenlige materialer og i den forbindelse stilles der også krav om "rent træ" som alternativ til det kemisk beskyttede træ. Således er fx arsenholdig imprægnering ikke længere tilladt i Danmark, men er erstattet af mere miljøvenlige imprægneringsmidler. Ved anvendelse af rent træ udendørs kan træet beskyttes konstruktivt mod fugtpåvirkninger - konstruktiv træbeskyttelse. Herved forstås de konstruktive og bygningsfysiske foranstaltninger, som medfører, at træet udsættes mindst muligt for klimatiske og biologiske påvirkninger. Ved konstruktionens udformning søges træet skærmet mod sol og regn og holdt så tørt, at svampe og insekter ikke kan leve i det. Der tages ligeledes hensyn til træets svind og kvældning ved de uundgåelige fugtvariationer, så træet revner mindst muligt, og tætte samlinger forbliver tætte. Tidligere tiders byggerier baserede sig i høj grad på traditioner og metoder, som sigtede på at beskytte træet mod biologisk nedbrydning i selve konstruktionsdesignet. Med muligheden for kemisk træbeskyttelse blev behovet for denne håndværksmæssige kunnen elimineret, idet man ved kemisk træbeskyttelse ikke behøver at tage samme hensyn til beskyttelse af træet i bygningsdesignet. For at samle op på dokumenteret viden om konstruktiv træbeskyttelse gennemførte Miljøstyrelsen i 1995 et projekt "Konstruktiv træbeskyttelse mod biologisk nedbrydning - et forprojekt", der er rapporteret i Miljøstyrelsesrapport nr. 20 1995. I rapporten konkluderes bl.a.: "Forprojektet har omfattet en litteratursøgning, som har afsløret et meget stort materiale om træs varighed under forskellige omstændigheder. Der er dog ikke truffet eksempler på litteratur, som direkte har dokumenteret, hvilken betydning byggetekniske detaljer har for træs holdbarhed – hverken med eller uden anvendelse af træbeskyttelsesmidler." "Forprojektet har også vist, at der er et stort potentiale af muligheder for at udvikle og dokumentere byggetekniske detaljers betydning for trækomponenters varighed samt for at udnytte og dokumentere betydningen af træs særlige opbygning og træarternes forskellige, naturlige varigheder." Ydermere anbefaler forprojektet en række undersøgelser, hvis resultater vil kunne tilvejebringe relevant dokumentation. Forprojektet danner hovedgrundlaget for det foreliggende projekt. Formål Projektet har til formål at reducere miljøbelastningen ved tilvejebringelse af dokumentation for effekten af konstruktiv træbeskyttelse som middel til at hindre/forsinke biologisk nedbrydning af udsatte konstruktioner inden for byggeområdet, idet kemisk imprægneret træ herved så vidt muligt erstattes af rent træ. Projektgennemførelse Projektet er delt i 4 faser:
– Fase 1 I første fase blev prøvningsmetoder og designparametre udvalgt, således at effekten af de konstruktive tiltag kunne dokumenteres i de tre efterfølgende faser. – Fase 2 Da dokumentation af træ og trækonstruktioners biologiske holdbarhed i naturlige omgivelser kræver langvarige forsøg, er der anvendt laboratorieforsøg i form af accelereret ældningstest. – Fase 3 Sideløbende med laboratorieforsøgene er der udført et feltforsøg med samme designparametre. Feltforsøget er udført som en model i 1:1 af typisk anvendte konstruktionsdele i naturlige omgivelser. Det vil efter en årrække verificere forsøgsresultaterne og klarlægger derved metodernes egnethed til prøvningen af de enkelte designparametre. – Fase 4 Resultaterne fra laboratorieforsøgene er anvendt til forbedring af konkrete konstruktionsprojekter i Danmark: et fleretages træhusbyggeri og et støjskærmprojekt. I samme projekter er indbygget varianter til sammenligning, fx er der anvendt forskellige træarter på samme støjskærm. Konstruktionsprojekterne virker således som en demonstration i fuld skala af konstruktiv træbeskyttelse. Projektafgrænsning Der er i projektet ikke taget stilling til arbejdsmiljømæssige spørgsmål. I de prøvninger, hvor der er anvendt brandimprægneret træ, er det ikke undersøgt, om beklædningsbrædderne lever op til myndighedernes krav vedrørende brandimprægnering af bræddebeklædning til udvendig brug. Målgruppe Projektets målgruppe er beslutningstagere og udførende parter i byggeriet og rapporten kan derfor benyttes af træindustrier, byggematerialeproducenter, håndværks- og entreprenørvirksomheder, projekterende arkitekter og ingeniører m.fl. Men den henvender sig i øvrigt også til myndigheder, uddannelsesinstitutioner og videncentre. Bevilling Til projektet er i alt bevilget kr. 1.500.000, fordelt således:
Miljøstyrelsens andel er bevilget af Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Periode Projektet er gennemført fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1998. Ansøger og projektansvarlig Træteknik Projektleder Martin Vestergaard Projektgruppe Flemming Correll Frank, Teknologisk Institut, Træteknik. Styregruppe Miljøstyrelsen:
Arbejdstilsynet:
Danmarks Tekniske Universitet:
Praktiserende Arkitekters Råd:
Træbranchens Oplysningsråd:
Forbundet Træ – Industri – BYG i Danmark:
Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole:
Statens Byggeforskningsinstitut:
Teknologisk Institut:
Foreningen af Rådgivende Ingeniører:
Dansk Industri:
SKAFOR:
Træindustrien:
Følgende har ikke deltaget aktivt, men er blevet orienteret: By og boligministeriet:
Skov- og Naturstyrelsen:
Styregruppen har – med deltagelse af projektgruppen – afholdt 5 møder. Styregruppens opgave Det har været Styregruppens opgave at vejlede og rådgive den projektansvarlige og Miljøstyrelsen, således at projektet gennemførtes i overensstemmelse med forudsætningerne. Dette indebar bl.a.:
Rapportering I forbindelse med projektet er følgende publikationer udgivet: Statens Byggeforskningsintitut (1999) "SBI-rapport 310, Fugtforhold i træbeklædninger – Resultater fra laboratorieforsøg med accelereret ældning" EU-LIFE (1998) "Demonstration and documentation of possibilities for reduction of chemical wood protection through correct wood protection by design" Nordisk Industrifond, Nordic Wood "Træhuse i flere etager" (1997) "Delprojekt P: Etablering af forsøg til dokumentation af biologisk holdbarhed"
|
|||||||||||