Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse

4. Feltforsøg

Formål

Formålet med feltforsøget er at tilvejebringe dokumentation for konstruktiv træbeskyttelse under naturlig eksponering og at verificere resultaterne fra de udførte laboratorieforsøg. Det etablerede feltforsøg bevares i længere tid til løbende dokumentation og demonstration.

Forsøgsopstilling

Feltforsøget, der er udført som en 15 m lang dobbelt facadevæg bestående af en række forsøgsfelter, er placeret på Teknologisk Instituts udendørs forsøgsareal. Facadevæggen er orienteret mod nord henholdsvis syd og geometrien er følgende:

• Mod syd 10 felter á 2350 x 1500 mm.
• Mod nord 3 felter á 2350 x 5000 mm.

Sydfacaden.

Figur 15

Nordfacaden.

Øst- og vestgavlene er lukket med krydsfiner. Placeringen af facadevæggen udnyttes ved valg af forsøgsparametre, således at maksimalt udbytte af feltforsøget opnås, fx anvendes der ingen udhæng på sydfacaden for at opnå størst mulig UV- og nedbørspåvirkning.

Forsøgsemner

I feltforsøget anvendes beklædningsbrædder af 10 forskellige træarter/vedtyper. Halvdelen af de anvendte brædder er handelsvare. Resten er danskgroet træ fra Langesø skovdistrikt på Fyn. Det danskgroede træ er fældet, opskåret og tørret efter normal dansk praksis og standard.

- Handelsvare

Der er indkøbt 25 x 100 mm brædder i trælasthandel af følgende træarter:

• Sibirisk lærk, kvalitet ikke kendt.
• WRC, kvalitet "clear" iht. NLGA.
• Trykimprægneret træ klasse AB iht. NTR jf. DS 2122, kvalitet u/s.

- Træ fra Langesø
skovdistrikt

Processen fra fældning til færdig opskæring varede 10 dage. Derefter blev brædderne tørret i 3 uger. Fældningen foregik den 6. januar 1998. Teknologisk Institut, Træteknik deltog aktivt i alle faser af processen.

• Fældning

Fældningsdata. ÆGR = ædelgran og DGR = douglas.

• Opskæring

De fældede træstammer blev skåret op i ca. 2 meters længder, nummereret med romertal I-IV, hvor I er rodenden. Længderne blev derefter opskåret til brædder i overstørrelse for at tage højde for svind ved tørring.

Opskæringen foregik systematisk efter samme grundprincip med enkelte varianter. Alle brædder blev forsynet med et identifikationsnummer, således at man senere kan finde frem til, hvilken stamme og hvor på stammen det enkelte bræt er skåret af. I de tilfælde hvor der var brug for splint- og kerneved af samme træart, stammer det således fra samme grundmateriale.

Med hensyn til gran er registreringen af splint og kerne, når det er frisk-fældet specielt vigtig, fordi de to vedtyper ikke kan skelnes fra hinanden, når træet er tørret.

• Tørring

Brædderne blev tørret til et gennemsnitligt fugtindhold på 16% med en variation på 4%. Brædderne målte efter tørring ca. 25 x 100 mm.

Forsøgsfelter

Forsøgsfelterne er opbygget om en ramme af 100 x 100 mm stolper med c-c afstand på 1500 mm. Rammen er beklædt med 12 mm krydsfiner. På fineren er skruet 25 x 50 mm underlagslister, hvorpå brædderne er monteret som henholdsvis en-på-to- og klinkbeklædning.

Placeringen af hvert enkelt bræt, der stammer fra Langesø skovdistrikt, er nøje registreret.

Tagkonstruktionen er opbygget af tagelementer med og uden udhæng. Nedbør ledes via tagrender væk fra konstruktionen til et dræn.

Der er monteret et WRC drypkantprofil på 70 mm med hældning 1:4 mellem de enkelte forsøgsfelters to dele.

Påføring og vedligeholdelse af det overfladebehandlede træ er planlagt, således at den behandling leverandøren foreskriver følges, dvs. 1 gang før opsætning, 14 dage og ½ år efter opsætning.

Udformning og opførelse er af almindelig håndværksmæssig standard.

Designparametre og forsøgsvariabler.

- Sydfacaden

På sydfacaden prøves:

• Træarter/vedtyper.
• Ret-, ret/vrang- og vrangside mod påvirkning.
• Med og uden overfladebehandling.
• Lodret og vandret beklædning.
• Med og uden sporing.

Følgende er faste parametre:

• Ingen endefladeforsegling.
• Rustfri skudsøm.
• Befæstelsesafstand fra endetræ 150 mm.
• Ingen tagudhæng.

Brædder af den enkelte træart/vedtype er opsat i hver sit forsøgsfelt:

• Felt S1 - Sibirisk lærk/kerne.
• Felt S2 - Japansk lærk/kerne.
• Felt S3 - Douglas/kerne.
• Felt S4 - Thuja/kerne.
• Felt S5 - WRC/kerne.
• Felt S6 - Gran/kerne.
• Felt S7 - Gran/splint.
• Felt S8 - Fyr/kerne.
• Felt S9 - Fyr/splint.
• Felt S10 - Fyr/trykimprægneret.

Forsøgsfelt, sydfacaden. Er der anvendt træ fra Langesø skovdistrikt vil romertallene I-IV angive, hvor på stammen brættet er taget fra, I er rodenden.

Forsøgsparametre for forsøgsfelterne på sydfacaden. Alle forsøgsfelter har indbygget samme forsøgsparametre for hvert enkelt bræt.

• Bræddeopstalt

Den lodrette beklædning er en-på-to, den vandrette er klink. Den svenske anvisning for opsætning af en-på-to-beklædning, hvor underliggeren er vrangvendt og overligger retvendt, er afprøvet (bræt nr. 18-24).

Svensk anvisning af opsætning af en-på-to-beklædning.

• Sortering og opsætning af brædderne

Sibirisk lærk. Alle brædder er af kernetræ med tætte årringe og planskåret. Generelt er de skåret af stammer med lille diameter, dvs. tæt på marv (midterudbytte) og i visse tilfælde er der marv på den savskårne overflade.

WRC. Alle brædder er af kerneved med meget tætte årringe og planskåret. De er skåret af stammer med meget store dimensioner.

Trykimprægneret fyr. Alle brædder er planskårne sidebrædder med kerne- og splintved.

Træ fra Langesø skovdistrikt. Efter tørring er brædderne sorteret i 4 bunker for hver træart/vedtype afhængigt af om det er skåret fra rodenden, andet, tredje eller topstykket (romertal I-IV). Brædderne er opsat efter princip vist i figur 17, således at hvert andet bræt kommer fra samme træ. Der forekommer enkelte afvigelser. Teknologisk Institut, Træteknik har registreret alle bræddernes placering ved hjælp af identifikationsnumrene.

- Nordfacaden

På nordfacaden prøves:

• Endefladeforsegling.
• Befæstelsesmetoder.
• Befæstelsesafstand fra endetræ.
• Tagudhæng.

Følgende er faste parametre:

• Træart/vedtype af sibirisk lærk, WRC og rødgran.
• Retside mod påvirkning.
• Ingen overfladebehandling.
• Lodret beklædning.
• Sporing.

I hvert forsøgsfelt er opsat 44 brædder af hver af de 3 træarter/vedtyper.

Forsøgsparametre for forsøgsfelterne på nordfacaden. Alle forsøgsfelter har indbygget samme forsøgsparametre, dog er tagudhænget henholdsvis 0, 500 mm og 1000 mm for hvert af de 3 forsøgsfelter. Forskel på a-serie og b-serie er kun befæstelsesafstand fra endetræ, endefladeforsegling og befæstelse er den samme.

• Bræddeopstalt

Alle brædder er opsat lodret.

Befæstelse og sporing af brædder.

• Sortering og opsætning af brædderne

Sibirisk lærk. Alle brædder er af kernetræ med tætte årringe. Generelt er de skåret af stammer med lille diameter, og en stor del af brædderne er skåret af midterstykket, således at marven sidder midt i brættet. Teknologisk Institut har registreret, hvor der er anvendt henholdsvis planskårne brædder og midterstykker.

WRC. Alle brædder er af kerneved med meget tætte årringe skåret af stammer med meget store dimensioner. Størsteparten af brædderne er mellemformet (45° -skåret). Det er vanskeligt at vurdere, hvilke sider der er ret og vrang, i tvivlstilfælde er den pæne side vendt udad. Dette er også registreret.

Rødgran fra Langesø skovdistrikt. Efter tørring er brædderne sorteret efter hvilket træ de kommer fra. Brædderne er opsat efter princip vist i figur 19, således at 4 på hinanden følgende brædder er taget fra samme træ (romertal I-IV). Der kan forekomme enkelte afvigelser. Placering er registreret ved hjælp af identifikationsnumrene.

Prøvningsmetoder

Feltforsøgets hovedformål er at tjene til dokumentation og demonstration. Derfor er prøvningsmetoden begrænset til manuelle fugtmålinger på særligt kritiske detaljer og en visuel vurdering af effekten af de testede parametre, som fx tagudhængets effektivitet. Der er udskåret "dummies" af hvert enkelt bræt, der kan anvendes til bestemmelse af densitet og som farvereference.

Resultater

Forsøgsvæggen er færdiggjort februar 1998.

Feltforsøget færdiggjort februar 1998, nordfacaden.

På indeværende tidspunkt er det begrænset, hvad der foreligger af resultater, men følgende kan dog konkluderes.

- Sydfacaden

Det overfladebehandlede træ holder tydeligt på træfarven. Splintved af gran og fyr, som ikke er overfladebehandlet, viser tydelige tegn på skimmelangreb. Den ubehandlede vandrette lærkebeklædning er meget hurtigt patineret til en gråsort tone. Generelt er den vandrette, ubehandlede beklædning mere angrebet af skimmel og har større farveændring end den lodrette. WRC er den af de prøvede træarter der er mindst ændret.

- Nordfacaden

På forsøgsfeltet uden tagudhæng ses tydelig metalafsmitning fra de galvaniserede søm på både sibirisk lærk, WRC og gran. Det er dog mest udtalt for WRC og mindst for gran.

Metalafsmitning fra galvaniserede søm, nordfacaden.