Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse 6. KonklusionProjektet Projektet har omfattet laboratorieforsøg, feltforsøg og fuldskala demonstration. Det er begrænset, hvad man har af resultater fra feltforsøget og fuldskala demonstrationen. Derfor suppleres med anden viden om effekten af konstruktiv træbeskyttelse, som Teknologisk Institut, Træteknik er i besiddelse af, til at verificere resultaterne af laboratorieforsøgene og til at vurdere metodernes egnethed til prøvning af de enkelte designparametre. Dokumenteret effekt I det efterfølgende kommenteres resultaterne af prøvningerne af de træbeskyttende designparametre, der blev udvalgt i fase 1. - Tagudhængs udformning Der ses en tydelig effekt af tagudhænget på feltforsøget og mock-up’en. Men en formel for effekten som funktion af udhængets dybde kan ikke udledes på nuværende tidspunkt. - Endefladeforsegling Prøvningerne viste, at endefladeforsegling har en betydning for træets varighed. På nuværende tidspunkt kan dog ikke fastslås, hvilke produkter der er bedst egnede, eller hvor stor betydningen er, målt i år. - Drypkanters udformning Anvendelse af en drypkant og udformningen af den har vist sig at være af betydning for træets varighed. Det er vigtigt, at vandet bliver ledt væk fra endefladerne på beklædningen henholdsvis ovenover og nedenunder drypkanten, dvs. at der ikke er bagfald på overfladen af profilet og at der ikke løber vand ind under profilet. Prøvningerne viste, at dette undgås ved en hældning større end 1:5 og ved at lave en not. Udformningen af noten, cirkulær eller skarpkantet, er uden betydning. Dybde og hældning (større end 1:5) har kun betydning for, hvor langt nede under drypkanten regnen vil ramme facaden. Med en given dybde og hældning vil regnen ramme stort set samme sted på facaden hver gang, afhængigt af vinden. Så længe endetræet bliver holdt tørt, har udformningen af drypkanten således kun arkitektonisk betydning, ikke betydning for træets varighed. Dog bør dybden - fremspringet - ikke være mindre end 45 mm. Ved anvendelse af drypkant af træ kan der opnås længere varighed af denne ved overdækning med aluminium, idet prøvningerne viste, at fugtindholdet var mindre ved overdækning. - Vandret/lodret orientering og beklædningstyper Projektet har endnu ikke givet resultater mht. levetid, men erfaringer viser, at en lodret beklædning holder længere end en vandret. Til gengæld er det lettere at udskifte de nederste brædder (der er særligt udsatte) på en vandret beklædning, end at skulle udskifte en hel lodret beklædning ved rådangreb nederst. - Overfladebehandling og Overfladebehandling med den anvendte træolie giver en vandafvisende effekt og holder på træfarven. Effekten er afhængig af vedligeholdelse. Feltforsøget viser, at man kan undgå begyndende skimmelsvampangreb på særligt udsatte træarter/vedtyper fx fyr/splint og gran/splint. Laboratorieforsøgene viste, at der var nogenlunde samme fugtbeskyttende effekt af de prøvede olier, linolie og træolie. Prøvningerne gav ingen sikre resultater mht. overfladekarakter. - Træs varighed Laboratorieforsøgene viste følgende rangorden af træarterne/vedtyperne målt på fugtoptagelse og formstabilitet:
Prøvningerne viste ingen forskel mellem thuja, WRC, europæisk lærk og sibirisk lærk. Resultaterne af laboratorieforsøgene efterlader nogen tvivl om, hvorvidt prøvningsmetoderne, emnegeometrien og antallet af forsøgsemner har været fyldestgørende. Erfaringer viser, at eg har lige så lang om ikke længere varighed end thuja og at lærketræ normalt vrider sig mere end de øvrige prøvede træarter. Dette ses ikke ved prøvning af små emner. Der er en stor variation i kvaliteten af træ, derfor er der brug for mange gentagelser for at opnå et pålideligt resultat. Bortset fra eg stemmer rangordenen overens med, hvad der stort set regnes for gældende. Men ved længere tids prøvning vil WRC sandsynligvis vise sig at holde længere end thuja, afhængig af trækvalitet. Feltforsøget og fuldskala demonstrationen vil kunne afklare tvivlsspørgsmålene og angive varighederne målt i år. - Opsætning ret/vrang Prøvningerne viste flere revner på vrangsiden end på retsiden. Betydningen af dette for forskellige beklædningstyper fx en en-på-to-beklædning kendes endnu ikke. - Sporing Resultaterne af laboratorieforsøgene viser, at det er vigtigt at vende retsiden mod vejrliget, hvis der ikke er anvendt sporing. Resultaterne viser dog også, at det ikke er afgørende mht. formstabilitet, om man vender retsiden eller vrangsiden mod vejrliget, hvis der bliver anvendt sporing - halv tykkelse - på bagsiden. Støjskærmene ved Buddinge vil afklare dette spørgsmål. - Befæstelsesmetoder Feltforsøget viser, at der bør anvendes befæstelse af rustfri stål for at undgå metalafsmitning. Der er endnu ingen data for varigheden af den enkelte befæstelsestype i det foreliggende projekt. - Befæstelsesafstand fra endetræ Prøvningen af facadeelementet viste, at befæstelsesafstand fra endetræ skal være 50 mm eller derover for at undgå betydende revner/flækker til endetræet. Praksis viser, at dette i nogen grad er afhængig af træart, idet man ved træarter med meget tætte årringe, som fx WRC, kan benytte en befæstelsesafstand på 30-40 mm. Opfølgning Feltforsøget og fuldskala demonstrationen bør følges op og evalueres systematisk, for at der opnås det optimale udbytte af projektet fx angivelse af træarters varighed målt i år. Dette er nødvendigt for at kunne foretage en endelig evaluering og verificering af laboratorieforsøgene og for at kunne formidle resultaterne. Videnformidling Der er behov for, at resultaterne af projektet og anden viden om konstruktiv træbeskyttelse formidles til byggeriets parter (dvs. arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og professionelle håndværkere) og gør-det-selv-folk. Teknologisk Institut, Træteknik kunne udarbejde en håndbog om emnet, når tilstrækkeligt med resultater fra projektet foreligger, og eventuelt udgive den som en TOP-pjece. Fremtidige tiltag Der er brug for en simpel afprøvning af træs varighed over jord i naturlige omgivelser, fx Lab-joints kombineret med brædder af samme træart lodret, 45° og vandret orienteret. Ligeledes er der behov for en afprøvningsmetode for endefladeforseglingsprodukters effektivitet.
|
|||||