Kemikalier i tekstiler

5. Kemiske analyser af udvalgte tekstiler

5.1 Valg af analyseparametre (kemikalier)
5.2 Valg af tekstiler
5.3 Resultat af de kemiske analyser
5.3.1 Biocider
5.3.2 Blødgørere og fikseringsmidler
5.3.3 Opløsningsmidler og nonylphenolethoxylater
5.3.4 Carriers
5.3.5 Farvestoffer
5.3.6 Supplerende organiske stoffer
5.3.7 Metaller
5.4 Sammenligning af analyseresultater med miljømærkekriterier og Öko-tex
5.5 Opsummering

For at undersøge om nogle af de kemikalier, som forventes at kunne forekomme i det brugsklare tekstil, reelt er tilstede på det danske marked, er et antal tekstiler indkøbt og analyseret.

Nedenstående er først beskrevet hvilke kemikalier og derefter tekstiler, som er udvalgt til analyse. Sidst i kapitlet er analyseresultaterne behandlet.

5.1 Valg af analyseparametre (kemikalier)

Der er ved udvælgelsen af stoffer til analyse lagt vægt på, at de ved husholdningsvask sandsynligvis vil kunne ende i spildevandet. De stoffer, der er tildelt scoren A (dvs. de er uønskede i kloaksystem), er endvidere som hovedudgangspunkt udvalgt. Som beskrevet i afsnit 4.3 drejer det sig bl.a. om carriers, biocider og tungmetaller. Hertil kommer stoffer, som er under mistanke for at udvise hormonlignende effekter (bl.a. visse phthalater).

Da projektet omfatter tekstiler med hyppig hudkontakt - herunder kropsnære tekstiler - er det af humantoksikologiske grunde valgt at analysere for hudsensibiliserende farvestoffer, dvs. visse dispersefarvestoffer, som blev udpeget i Miljøprojekt nr. 416 (Brarup et al., 1998).

Af andre farvestoffer er det valgt at analysere for Direct Blue 78, Acid Black 194 og Acid Blue 113, fordi disse farvestoffer vurderes at kunne udvaskes i betydende mængder under husholdningsvask og samtidig vurderes til at være giftige over for vandlevende organismer (se bilag 3).

Selvom formaldehyd er mærket med R40 (og derfor scores A) og tillige er meget giftig over for vandlevende organismer, er stoffet let nedbrydeligt under både iltrige og iltfattige betingelser. Formaldehyd forventes kun at have en levetid på timer til få døgn i vandmiljøet. Brugen af antikrølmidler - der afgiver større mængder formaldehyd - er ifølge Notat af Torkil Menné (Menné, 1994) tilsyneladende kraftigt reduceret, hvis antallet af registrerede kontaktallergitilfælde forårsaget af formaldehyd fra tekstiler lægges til grund. Denne vurdering støttes endvidere af en amerikansk undersøgelse fra 1998 (Scheman et al., 1998). På baggrund af ovenstående betragtninger er det valgt ikke at medtage formaldehyd (og hermed formaldehyd-releasere, dvs. flere antikrølmidler) i analyseprogrammet.

Udover at blive anvendt ved forbehandlingen af tekstiler forekommer optisk hvidt (stilbenforbindelser) i vid udstrækning i vaskepulver (Freilich et al., 1990; Tryland & Haraldstad, 1991). F.eks. anvendes halvdelen af Sveriges årlige forbrug i vaskepulver. Det vurderes derfor, at emissionen med vaskevand af optisk hvidt ved husholdningsvask primært stammer fra vaskepulveret, og kun ved førstegangsvask bidrager tekstilet betydende. Optisk hvidt indgår derfor ikke i analyseprogrammet.

Da det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt med miljødata til at kunne karakterisere permanente brandhæmmere (fosfoniumforbindelser) med hensyn til miljøfarlighed, er det valgt ikke at medtage disse i analyseprogrammet.

I tabel 5.1 findes en samlet oversigt over de stoffer, det er valgt at analysere for i de indkøbte tekstiler. Listen skal dog suppleres med andre relevante, organiske stoffer (bl.a. arylaminer), som bl.a. blev medtaget, fordi de uden større ekstra indsats indgår i den anvendte analysepakke, se afsnit 5.3.

Tabel 5.1    Se her...
Stoffer udvalgt til analyse af tekstiler (materialeanalyser)

En detaljeret beskrivelse af udvælgelse af stoffer til analyse og forventet forekomst mm. fremgår af bilag 3.

5.2 Valg af tekstiler

For at få verificeret (på stikprøvebasis) om nogle af de udpegede stoffer reelt er tilstede i tekstiler, der sælges på det danske marked, er et antal tekstilprodukter indkøbt. Tekstilerne er efterfølgende analyseret for indhold af stofferne, se afsnit 5.3.

Kriterier for udvælgelsen af tekstiler

Kriterierne for udvælgelsen af tekstiler har været:

1. At så mange som muligt af de udpegede stoffer/stofgrupper er til stede i de udvalgte tekstiler (inden for projektets økonomiske rammer).
2. At de udvalgte tekstiler udgør et repræsentativt udsnit af vaskbare tekstiler.
3. At de udvalgte tekstiler indbefatter et repræsentativt antal boligtekstiler, som har hyppig/tæt kontakt til forbrugeren og/eller som vaskes ofte.
4. At alle udvalgte fibertyper er repræsenteret blandt de udvalgte tekstiler (se kapitel 2).
5. At de udvalgte tekstiler har en repræsentativ fordeling mellem danske og udenlandske produkter (dvs. henholdsvis ca. 15% og 85%).

Af tabel 5.2 ses en oversigt over de udvalgte tekstiler.

Udvalget opfylder alle ovenstående kriterier. Angående kriterium 1 skal det bemærkes, at hvert enkelt udpeget, problematisk stof i teorien er repræsenteret i mindst et tekstil - dog som regel i mere end et. F.eks. er der mulighed for, at den store gruppe af carriers kan være tilstede i 7 tekstiler.

Overordnet om udvalgte tekstiler

I alt 22 tekstiler er indkøbt. Heraf er 15 indkøbt i to supermarkeder, 6 i fem forskellige tøjforretninger samt ét pr. postordre.

Af de 22 tekstiler er 4 danske (ingen er dog mærket "Made in Denmark"), 3 er mærket med oprindelsesland, 4 er mærket "Importeret", og for resten er der ingen angivelse af oprindelse. Det skal understreges, at det ikke har været et kriterium ved udvælgelse af stikprøverne at kunne spore oprindelseslandet. I øvrigt kan et tekstil godt være mærket med "Made in", selvom f.eks. vådbehandlingen er lavet i et andet land. Det skyldes, at mærket "Made in" kan anvendes for det land, hvor konfektioneringen (dvs. opskæring, syning etc.) er foregået. Mærket "Made in Danmark" er i de senere år blevet mindre udbredt, idet den danske tekstilbranche fra starten af 90’erne i stor stil netop har flyttet den løntunge konfektionering ud af Danmark.

Bomuld er repræsenteret i 11 produkter, uld i 4 og silke i ét. Polyester er repræsenteret i 6, nylon i 3, elasthan i 2 og acryl i ét. Viskose og acetat er repræsenteret i et produkt hver.

De angivne tal i tabel 5.2 for salg i Danmark er estimeret på baggrund af data fra Danmarks Statistik. En nærmere beskrivelse af principper for beregning af salgsmængden kan findes i bilag 1 (afsnit B1.2).

De tekstiler, der er udvalgt, vurderes samlet at udgøre ca. 6.200 tons (summen af vurderet årligt salg i tabel 5.2). Dette svarer til ca. 10% af de tekstiler, der er omfattet af projektet (se kapitel 2)

5.3 Resultat af de kemiske analyser

Af de 22 udvalgte tekstiler er de 19 blevet analyseret for indhold af udvalgte, organiske forbindelser, 13 er blevet analyseret for indholdet af farvestoffer, og 22 er blevet analyseret for metaller. De anvendte analysemetoder mm. er beskrevet i bilag 3.

I de efterfølgende afsnit er resultaterne af de udførte analyser på de udvalgte tekstiler gennemgået. Resultaterne er opdelt funktionsgruppevis, og de analyserede tekstiler er angivet med prøvenumre. For beskrivelse af de enkelte tekstiler (opdelt på prøvenumre), herunder kulør, fibertyper mv., henvises til tabel 5.2 eller bilag 3.

5.3.1 Biocider

11 tekstiler blev analyseret specifikt for indholdet af de kendte biocider: naphthalen, o-, m- og p-chlorphenol, 2,4-dichlorphenol, 2,4,6-trichlorphenol, tetrachlorphenoler og pentachlorphenol. Kun 2 af de udvalgte biocider blev fundet i de undersøgte tekstiler, nemlig naphthalen, som blev fundet i tekstilprøverne nr. 10 og 22, og o-chlorphenol, der blev fundet i tekstilprøverne 18, 19, 20 og 23 (se tabel 5.3). At de to tekstiler, hvor i naphthalen er fundet, består af polyester eller polyester/bomuld tyder på, at naphthalen her er brugt som carrier og ikke som biocid. En anden mulighed er, at den fundne naphthalen stammer fra naphtholfarvestoffer eller fra olier eller skumdæmpende midler brugt ved farvning (Textilhilfsmittel katalog, 1994/95). Fundet af chlorphenoler i tekstiler, der indeholder naturfibre (bomuld og uld), tyder på, at disse tekstiler er importeret fra varme lande, hvor problemer med at holde tekstilerne fri for skadedyr kan føre til brug af chlorphenoler som konserveringsmiddel – f.eks. i forbindelse med transport. Det vides om to af tekstilerne, at de er importeret, men ikke hvorfra, mens oprindelsen af de to andre er totalt ukendt.

I ca. en tredjedel af tekstilprøverne blev der "uventet" fundet nikotin i varierende koncentrationer. Alle tekstiler, hvori der blev fundet nikotin, indeholder naturfibre: bomuld, viskose, silke eller uld og for de flestes vedkommende derudover også polyester eller acryl. Nikotin er et "naturligt" insecticid, der bl.a. anvendes som fumigant i lukkede områder (Worthing & Hance, 1991), og nikotin i tekstilprøverne kan således muligvis stamme fra brugen i varelagre eller lignende. En anden mulighed er, at nikotinen stammer fra farvestoffer, idet nikotin forekommer som en sidegruppe i nogle reaktivfarvestoffer, der netop anvendes til naturfibre. Det er dog ikke sandsynligt, at alle fund af nikotin kan skyldes denne form for reaktivfarvestof, idet det ikke er særligt udbredt.

2,4-dichlorbenzylalkohol anvendes som biocid i kosmetiske produkter (Wenninger & McEwen, 1997), og fundet af stoffet i tekstil nr. 18 kan således skyldes, at tekstilet er blevet efterbehandlet med et kosmetisk produkt, f.eks. en sæbe.

Tabel 5.3    Se her...
Biocider fundet i analyserede tekstiler (mg biocid/kg tekstilprøve)

5.3.2 Blødgørere og fikseringsmidler

9 tekstilprøver blev analyseret specifikt for indholdet af følgende blødgørere og fikseringsmidler: dibutylphthalat, butylbenzylphthalat, diethylhexylphthalat (DEHP) og kvaternære ammoniumsalte. Alle de udvalgte blødgørere og fikseringsmidler blev fundet, om end kun i få af prøverne (se tabel 5.4). De prøver, hvor phthalatbaserede blødgørere og fikseringsmidler blev fundet er nr. 1, 9 og 22, hvilket stemmer godt overens med, at alle disse tekstiler er betrykt enten med PVC-tryk eller med almindeligt tryk, hvor phthalater kan indgå i binderen.

i.a. ikke analyseret for

Detektionsgrænsen for dibutylphthalat og diethylhexylphthalat er forholdsvis høj, hvilket skyldes, at disse stoffer forekommer i det solvent, der benyttes ved opkoncentrering af ekstrakterne under analysen.

Tekstil nr. 1, der er en farvet børnesweatshirt af bomuld med PVC-tryk, indeholder foruden de i tabel 5.4 angivne blødgørere også en isomerblanding af diisooctyl-, diisononyl- og diisodecylphthalater. Det totale indhold (inkl. DEHP) er på ca. 6.800 mg/kg, hvoraf diisooctylphthalater (inkl. DEHP) og diisononylphthalater hver udgør ca. 40-45%, mens diisodecylphthalater udgør ca. 10-15%. Endvidere indeholder prøven benzyloctylphthalat, ca. 5.100 mg/kg.

Kvaternære ammoniumsalte blev kun fundet i 2 tekstilprøver, nemlig tekstilprøverne nr. 9 og 19, hvoraf indholdet i sidstnævnte ikke var forventet (ikke analyseret specifikt for stoffet) Det drejer sig om henholdsvis en trykt dug af 100% bomuld og en striktrøje i bomuld og acryl. Saltene viste sig at være N,N-dimethyl-N-benzyl-N-dodecyl-ammoniumchlorid (DDMBAC) og N,N-dimethyl-N-benzyl-N-tetradecyl-ammoniumchlorid (TDMBAC) i forholdet 3:1. De kvaternære ammoniumsalte anvendes ofte i efterbehandlingen til blødgøring af tekstilet, men kan også anvendes som biocider. Yderligere kan de bruges som egalieringsmiddel under farvning af tekstilet, som retarder ved farvning af acrylfibre med kationiske farvestoffer og som efterbehandlingsmiddel til forbedring af farvefastheden for forskellige farvetyper (Textilhilfsmittel katalog, 1994/95). Tekstil nr. 19 er, som angivet, delvist af acryl, og det tyder på, at anvendelsen kan have været som retarder ved farvning.

5.3.3 Opløsningsmidler og nonylphenolethoxylater

Der blev analyseret specifikt for indholdet af følgende opløsningsmidler og nonylphenolethoxylater (NPEO): p-chloro-m-cresol, hexachorbutadien, nonylphenolmonoethoxylater, nonylphenoldiethoxylater og nonylphenoltriethoxylater i 4 tekstiler (nr. 5, 6, 9 og 13). For ingen af de ovennævnte opløsningsmidler kunne der registreres koncentrationer, som oversteg detektionsgrænsen, mens der "uventet" blev fundet nonylphenolethoxylater i tekstilerne nr. 2, 11 og 22.

For polyester er det almindeligt at anvende dispersionsfarvestoffer til farvning, hvor NPEO ofte anvendes som dispergeringsmiddel (Hansen et al., 1987), og det kan således forklare indholdet af kortkædede NPEO i tekstil nr. 2 og 22. Indholdet af NPEO i tekstil nr. 11 kan også skyldes anvendelsen af dispersionsfarvestoffer, men det er mere sandsynligt, at NPEO her har været anvendt som detergent under efterbehandling af tekstilet.

5.3.4 Carriers

Tekstilprøverne 2, 3, 10, 12, 21 og 22 blev undersøgt for indholdet af udvalgte carriers. De udvalgte carriers var en lang række chlorerede eller methylerede forbindelser, tre phthalater, biphenyl og diphenylether. De enkelte carriers fremgår af tabel 5.1 i afsnit 5.1. Kun i tekstilerne 2, 10, 21 og 22 blev nogle af de udvalgte carriers fundet.

Tekstilprøve nr. 22 indeholder, som det ses i tabel 5.6, store mængder C₃- og C₄-alkylbenzener, som kan være carriers, f.eks. trimethylbenzen og propylbenzen (Linde, 1989). Dette er sandsynligt, idet tekstil nr. 22 er af polyester, men C₃- og C₄-alkylbenzener vil også kunne forekomme i skumdæmpende olier og opløsningsmidler brugt ved tryk samt i spindeolier.

Det forholdsvis store indhold af diethylphthalat i tekstil nr. 22 skyldes formodentlig, at diethylphthalat her er anvendt som blødgører i PVC-trykket. Samtlige tekstiler, hvori der er fundet carriers, er helt eller delvist af polyester, og det er i overensstemmelse med, at carriers netop bruges ved farvning af polyester med dispersionsfarvestoffer.

5.3.5 Farvestoffer

Der blev analyseret for indholdet af 7 dispersionsfarvestoffer (Disperse Blue 124, Red 1, Yellow 3, Orange 3, Blue 106, Orange 76 og Yellow 9) i 7 tekstilprøver (nr. 2, 3, 10, 12, 15, 21 og 22), et direkt-farvestof (Direct Blue 78) i 5 tekstiler (nr. 1, 8, 10, 13 og 20) og to syrefarvestoffer (Acid Black 194 og Acid Blue 113) i 4 tekstiler (nr. 2, 12, 16 og 17). Som det fremgår af næste afsnit, er der desuden analyseret for farvestofferne N,N-dimethyl-4-azobenzen samt Disperse Black 1. Ingen af de nævnte farvestoffer blev fundet.

5.3.6 Supplerende organiske stoffer

Udover de biocider, blødgørere, fikseringsmidler, opløsningsmidler, nonylphenolethoxylater, carriers og farvestoffer, der specifikt er blevet analyseret for, er GC-MS chromatogrammerne blevet kigget igennem for beslægtede stoffer. Der er specielt set efter halogenerede, organiske forbindelser (aromater, alifater mv., herunder polyhalogenerede biphenyler (PBB, f.eks. bromerede flammehæmmere)), substituerede forbindelser af de forbindelser, der er analyseret for, og aromatiske aminer (halogenerede og ikke halogenerede): aniliner, benzidiner, naphthylaminer (beta), aminodiphenyler. Herunder er der søgt efter de aromatiske aminer, der blev analyseret for i Miljøprojekt nr. 416 (Brarup et al., 1998), bl.a. de 20 der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Endvidere er der, som ovenfor nævnt, set efter N,N-dimethyl-4-aminoazobenzen og Disperse Black 1. Der er også set efter phthalater generelt samt alkylphenolethoxylater med op til tre ethoxylatgrupper (1-3 EO) og herudover naphthalener/naphtholer, (sulfonerede og andre afledte samt benzensulfonsyre derivater (f.eks. aminobenzensulfonsyre). Detektionsgrænserne ved denne ekstra gennemgang af GC-MS chromatogrammerne, var for enkeltstoffer 0,5-10 mg/kg og for blandinger (så som PBB) 5-20 mg/kg. Nogle af analyseresultaterne er tidligere omtalt (f.eks. for nonylphenolethoxylaterne), og resten omtales i det følgende.

Arylaminer kan forekomme i tekstiler som rester af mellemprodukter (intermediære) fra farveproduktionen eller som spaltningsprodukter af azo-farvestoffer. Der blev fundet, hvad fra massespektre kunne vurderes at være, 12 forskellige mono-, di- og tri-substituerede arylaminer samt to diphenylaminer (se tabel 5.7). Substituenterne var NO₂, Cl, Br, CN, og CH₃. En eller flere af de nitro-, chlor- og bromsubstituerede arylaminer blev fundet i mange tekstiler (nr. 2, 3, 5, 6, 12, 14, 19, 20, 21 og 22), mens der kun i enkelte tekstiler blev fundet arylaminer substitueret med CN (nr. 3) og CH₃ (nr. 5 og 6). Af de fundne arylaminer er to på listen over spaltningsprodukter fra azo-farvestoffer, der er forbudt i Tyskland (Fünfte Verordnung, 1997), dvs. 6-methyl-3-nitroanilin og p-nitroanilin. De to arylaminer blev fundet i tekstil nr. 5 og 6. Diphenylaminerne blev kun fundet i et enkelt tekstil (nr. 14).

De substituerede arylaminer blev fundet i alle former for tekstiler. Farverne var mørkeblå, rødlig, gullig, sort, mørkerød, brun, hvid, grå og gul, og materialerne indeholdt bomuld, polyester, uld, silke, acryl og polyester med "PVC-belægning" (prøve nr. 12, sandsynligvis polyurethan). Prøverne, hvori substituerede arylaminer blev fundet, inkluderer både trykte og farvede tekstiler og også tekstiler med PVC-tryk. Tekstilerne, hvori de "forbudte" arylaminer blev fundet (nr. 5 og 6), er begge sengelinned af bomuld, henholdsvis trykt og farvet. Arylaminerne stammer efter al sandsynlighed fra farvestoffer (azo-farvestoffer) i tekstilerne.

Der blev fundet enkelte substituerede toluener i tekstiler af kunststof og naturfibre, se tabel 5.8.

Tekstil nr. 12 er fra fabrikantens side angivet at være med PVC-belægning, men fundet af 2,4-toluendiisocyanat, der bl.a. bruges i fremstillingen af polyurethan (Budavari et al., 1996), tyder på, at der i virkeligheden er tale om en polyurethanbelægning. En test, foretaget af Teknologisk Institut, viste i overensstemmelse hermed, at der ikke er chlor i materialet. p-Nitrotoluen kan være en urenhed i farvestof, idet det er et biprodukt ved fremstillingen af forskellige azo-farveintermediære (Howard, 1990).

Der blev fundet 3 benzensulfonamider i 4 tekstilprøver (nr. 3, 10, 13 og 14). Det er uklart, hvad funktionen af disse stoffer har været, men de kunne måske stamme fra produktion af farvestoffer, se tabel 5.9.

I nogle få tekstiler, nr. 10, 14, 20 og 22, blev der fundet enkelte polycykliske forbindelser i form af små PAHer og azarener, se tabel 5.10. Indan og methylindan blev udelukkende fundet i tekstil nr. 22, der er med PVC-tryk, og det kan eventuelt skyldes, at man bruger emulsioner af aromatiske forbindelser til skumdæmpning under tryk (Textilhilfsmittel katalog, 1994/95). Acridin er en komponent i forskellige farvestoffer (f. eks. acridine yellow og acridine orange), og det er muligt, at der kan være rester af ren acridin i tekstiler farvet med disse farvestoffer, som det kunne være tilfældet med tekstil nr. 14, en rød silkepyjamas.

Som det fremgår af afsnit 5.11 blev der i tekstilerne 2, 14 og 22 fundet en række substituerede benzener. 3,5-dinitrobrombenzen, der blev fundet i tekstil nr. 2, kan muligvis stamme fra farvefremstilling, idet f.eks. 2-brom-4,6-dinitro-benzenamin er en bestanddel af bl.a. Disperse Blue 79 og Disperse Blue 130. Tekstil nr. 2 er netop farvet blåt og af polyester, hvor dispersionsfarvestoffer anvendes.

5.3.7 Metaller

Metaller forekommer bl.a. som urenheder i farvestoffer (arsen, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel, bly, antimon, tin og zink) og pigmenter (arsen, cadmium, chrom, kviksølv, bly, antimon og zink) eller som direkte komponenter i farver, såsom kobber i phthalocyanin og chrom i chromfarvestoffer.

22 tekstilprøver blev analyseret for indholdet af metallerne: arsen, bly, cadmium, chrom, cobalt, kobber, kviksølv, nikkel, tin og zink. Herudover blev udvalgte prøver analyseret for indholdet af barium. Se bilag 3 for beskrivelse af analysemetoder og detaljerede analyseresultater.

Analyserne for indholdet af cobalt viste, at i 11 af tekstilerne var indholdet under detektionsgrænsen (0,1 mg/kg tekstil). I 5 af tekstilerne lå indholdet mellem 0,1 og 1 mg/kg og i fire af tekstilprøverne (nr. 3, 12, 14 og 22) lå indholdet mellem 1 og 10 mg/kg. Den sidste prøve (nr. 13) havde et indhold på 110 mg/kg. De lavere indhold skyldes formodentlig urenheder i de anvendte farvestoffer, mens indholdet i prøve nr. 13 må henføres til brugen af et farvestof, som indeholder cobalt. I samme tekstil er der dog sandsynligvis også anvendt et farvestof, der indeholder chrom.

Analyserne for indholdet af chrom viste, at i 12 af prøverne var indholdet lavere end detektionsgrænsen på 0,5 mg/kg. Tre prøver (nr. 5, 6 og 10) havde et indhold, der lå mellem 0,5 og 1 mg/kg, andre tre prøver (nr. 1, 3 og 14) havde et indhold, der lå mellem 10 og 100 mg/kg, og de resterende 4 prøver havde et indhold, der lå mellem 100 og 250 mg/kg, bortset fra én enkelt (nr. 16) der lå på 1.140 mg/kg. De 4 prøver med det højeste indhold var nr. 2, 13, 16 og 17. Tre af de sidstnævnte prøver (nr. 2, 16 og 17) indeholder uld og/eller nylon, og det høje indhold af chrom tyder på, at der her er anvendt chromfarvning. Det sidste tekstil med et højt indhold (nr. 13) er af viscose med tryk på, og her anvendes normalt ikke chromfarvning, men chrom kan muligvis indgå i et af pigmenterne i trykket. I samme tekstil er der også et forholdsvist stort indhold af de fleste andre tungmetaller cobalt, kviksølv, kobber, bly og cadmium, hvoraf ihvertfald også cobalt sandsynligvis er en del af et farvestof. Chrom kan også forekomme som urenheder i azo-farvestoffer, og det gennemsnitlige chromindhold som urenheder i azo-farvestoffer er målt af Burg & Charest (1980) til at være ca. 6 mg/kg. Hvis mængden af farvestof i tekstilet er 3%, vil det svare til et chromindhold på ca. 0,18 mg/kg, så urenheder kan kun forklare de laveste koncentrationer. En sidste årsag til forekomsten af chrom kan være, at der er anvendt andre farvestoffer, hvor chrom indgår, såsom direkt (azo-metal) farvestoffer eller reaktiv- (azo-metal) farvestoffer.

Der blev fundet kobber i alle 22 undersøgte tekstilprøver, men indholdet varierede en del. Ca. 8 prøver havde et indhold på under 1 mg/kg, mens ca. 7 prøver havde et indhold der lå mellem 1 og 10 mg/kg. Der var 4 prøver, hvis indhold lå mellem 10 og 100 mg/kg, og de sidste 3 prøver (nr. 1, 6 og 8) havde et indhold, der lå mellem 170 og 320 mg/kg. De tre sidstnævnte tekstiler er alle af bomuld og helt eller delvist farvet blå (nr. 1, 6 og 8). Tekstil nr. 1 er yderligere påtrykt PVC-tryk. Kobber indgår i stoffet phthalocyanin-blå, der ofte findes i blå farve, og den store mængde tyder på, at det er årsagen til fundet af kobber i de tre tekstiler. Kobber forekommer også som urenheder i bl.a. azo-farvestoffer (Burg & Charest, 1980) og bliver brugt ved fiberfremstilling (Linde, 1989), så de lavere koncentrationer kan formodentlig henføres til disse forekomster/anvendelser.

Af de undersøgte tekstilprøver blev der kun fundet kviksølv i mængder, der oversteg detektionsgrænsen (25 mg/kg) i tre tilfælde, nemlig tekstilprøverne 13, 14 og 17. Mængden i de tre tekstiler lå mellem 31 og 48 mg/kg. Tekstilerne 13, 14 og 17 er af viskose, silke, nylon, uld og acryl. Tekstilerne er mørkeblå eller røde og et enkelt er med tryk. Den mest sandsynlige forklaring på fundet af kviksølv er, at det forekommer som en urenhed fra farvefremstillingen.

Der blev fundet nikkel i koncentrationer over detektionsgrænsen i syv tilfælde (nr. 1, 5, 6, 10, 12, 13 og 21). Koncentrationerne, der blev fundet, lå mellem detektionsgrænsen på 0,5 mg/kg og ca. 3,6 mg/kg.

Tekstilerne er af bomuld, polyester, viskose, nylon og én med "PVC-belægning" (sandsynligvis polyurethan). Tre er med tryk og fire er farvede. Et enkelt har PVC-tryk. Mængden af nikkel er umiddelbart for lille til, at der kan være tale om farvestoffer, der indeholder nikkel som strukturel komponent, og det er derfor sandsynligt, at nikkel forekommer som urenheder i farvestofferne.

I 6 af de 22 tekstiler blev der fundet arsen i koncentrationer, der oversteg detektionsgrænsen (0,3 mg/kg). De fire af prøverne (nr. 13, 15, 17 og 19) havde et indhold, der lå mellem 0,3 og 1 mg/kg. Det forholdsvis lave niveau for tekstilerne 13, 15 og 17, der er af forskellige kunstfibre, kan skyldes, at arsen, ligesom en række andre tungmetaller, forekommer som urenhed i stoffer, der indgår i fiberproduktionen. For tekstil nr. 19, der er delvist af bomuld, kunne forekomsten også skyldes anvendelsen af arsen som pesticid eller afløvningsmiddel i bomuldsdyrkningen (Worthing & Hance, 1991). Der er såvidt vides ingen farvestoffer, der indeholder arsen som strukturel komponent, men arsen kan forekomme som urenhed i farvestoffer (Burg & Charest, 1980), og dette kan også være årsagen til fundet af arsen i de nævnte 4 tekstiler. De to sidste af de seks prøver (nr. 2 og nr. 12), der er af henholdsvis polyester/uld samt nylon/formodentlig polyurethan (angivet som PVC), havde et indhold på henholdsvis 14,5 og 11 mg/kg. Den store koncentration gør, at det er usandsynligt, at forekomsten her skyldes urenheder alene. Til uldproduktion kan imidlertid anvendes arsenikholdige pesticider, som fåret dyppes i (Worthing & Hance, 1991), og dette er en mulig forklaring på det høje indhold i tekstil nr. 2.

Cadmium blev fundet i 10 af de 22 undersøgte tekstiler, men i tre af tilfældene var indholdet meget nær detektionsgrænsen. Ni af tekstilerne (nr. 5, 12, 13, 15, 17, 19, 20, 21 og 23) havde et indhold, der lå mellem detektionsgrænsen og 1 mg/kg, mens det sidste tekstil (nr. 1) havde et indhold på 18 mg/kg. Sidstnævnte kan muligvis tilskrives tekstilets PVC-tryk, hvor cadmium kan indgå som stabilisator (Leach et al., 1992; Christiansen et al., 1990) eller i pigment (mindre sandsynligt). For tekstilerne 12, 15, 17 og 19 kan indholdet af cadmium skyldes urenheder fra fiberproduktionen, idet disse alle er af kunststof, eller urenheder i farver og pigmenter.

Der blev fundet bly i 12 tekstiler af de 22 undersøgte. I de 9 af tilfældene (nr. 2, 8, 9, 12, 14, 15, 17, 21 og 22) lå koncentrationen mellem detektionsgrænsen (0,3 mg/kg) og 1 mg/kg, mens de fundne koncentrationer i de tre tekstiler med det største indhold (nr. 10, 13 og 1) var henholdsvis 1,6, 5,2 og 90 mg/kg.

De to højeste koncentrationer er fundet i tekstiler med tryk (nr. 1 og 13), men ellers er alle typer tekstiler repræsenteret. De lavere koncentrationer skyldes formodentlig urenheder i de anvendte farvestoffer, mens de højeste koncentrationer, der er i tekstiler med tryk, formodentlig skyldes, at der har været anvendt blyholdige pigmenter, evt. blychromatpigmenter.

11 af de 22 undersøgte tekstiler havde et tinindhold, hvor mindst en af dobbeltbestemmelserne viste en koncentration, der var højere end detektionsgrænsen. I en del tilfælde afveg dobbeltbestemmelserne forholdsvist meget. Fire prøver (nr. 1, 5, 13 og 14) havde et indhold mellem 0,3 og 1 mg/kg, og fire (nr. 8, 9, 15 og 16) havde et indhold mellem 1 og 10 mg/kg. Flere af disse tekstiler er trykt, og her kan tin forekomme som urenheder i pigmenterne. I tekstilerne af bomuld kan der være tale om, at der er brugt pesticider indeholdende tin, f.eks. organotinforbindelser (Worthing & Hance, 1991), ved dyrkningen. De resterende tre prøver (nr. 12, 18 og 22) havde et indhold mellem 10 og 61 mg/kg. Heraf er den ene tekstilprøve af "PVC" (egentlig givetvis polyurethan), den andet med PVC-tryk (plastisol-tryk) og den sidste af uld. Tin indgår i initiatorer ved polyurethanfremstilling (Naturvårdsverket, 1995) og kan indgå i stabilisatorer i plastisolfarver (Wallström et al., 1996). Tin kan endvidere indgå i biocider, og fundet af en høj tinkoncentration i uldtekstilet kan således skyldes, at der er blevet brugt biocider i uldproduktionen eller under opbevaring/transport, men der er også den mulighed, at tinsalte er anvendt som "weighting agent" (betyngningsmiddel).

Der blev fundet zink i samtlige af de 22 tekstilprøver, og indholdet varierede fra ca. 2 til 910 mg/kg. 14 prøver havde et indhold under 10 mg/kg, mens de 6 havde et indhold mellem 10 og 50 mg/kg. De 2 tekstilprøver med det største indhold (nr. 18 og 15) havde et indhold på henholdsvis 72 og 910 mg/kg. ZnCl₂ og Zn(NO₃)₂ anvendes som katalysatorer ved farvning samt til imprægnering og krølægthedsbehandling. (Hansen et al., 1987; Linde 1989). Det må antages, at de højeste koncentrationer skyldes efterbehandling, mens de lavere eventuelt kan skyldes brugen som katalysatorer

To tekstilprøver, nr. 11 og 13, blev undersøgt for indholdet af barium og begge prøver indeholdt barium. Mængderne var henholdsvis 4,3 og 3,1 mg/kg.

5.4 Sammenligning af analyseresultater med miljømærkekriterier og Öko-tex

De to miljømærker, det nordiske Svanen (Svanen, 1999) og EU’s Blomsten (Blomsten, 1998) samt produktmærket Öko-tex (Öko-tex, 1997) stiller en række krav til tekstiler, for at de kan opnå mærket. Dels er der en lang række krav til produktionsmetoderne og de stoffer, der medgår, og dels er der krav til indholdet af forskellige stoffer i det færdige tekstil. Blomsten har dog ikke krav til det endelige indhold i tekstilet.

Ingen af de pesticider, der er nævnt specifikt i mærkekriterierne for Öko-tex, er fundet i de undersøgte tekstiler, men summen af de fundne biocider (nikotin, o-chlorphenol m.fl.) gør, at en række tekstiler (nr. 10, 13, 18, 19, 20 og 23) måske ikke klarer Öko-tex kravet om ingen biocidimprægnering. Ligeledes gør fundet af chlorphenoler, at tekstilerne (nr. 18, 19 og 20) formodentlig ikke kan leve op til Svanen-kravet om at chlorphenoler ikke må indgå i råvarer eller bruges til konservering under transport og opbevaring. Fundet af alkylphenolethoxylater gør, at tekstilerne 2, 11 og 22 formodentlig ikke kan leve op til Blomsten-kravet, som angiver, at alkylphenolethoxylater ikke må anvendes. Fundene af chlorerede carriers i tekstilerne 2 og 10 betyder, at de givetvis hverken kan opfylde kravene fra Öko-tex, Svanen eller Blomsten. Tekstilerne 1 og 22 kan ikke klare Svanen-kravet om, at der ikke må anvendes PVC-tryk, samt formodentlig heller ikke kravet om, at der ikke må være anvendt råvarer med mere end 1% phthalat. Både Svanen og Blomsten har det krav, at der ikke må være anvendt farvestoffer, der ved fraspaltning kan give anledning til arylaminer, der forekommer på den tyske forbudsliste (Fünfte Verordnung, 1997). Fundet af arylaminer fra den tyske liste i tekstil nr. 5 og 6 kunne tyde på, at de ikke kan opfylde dette krav.

Næsten alle tekstilerne falder herudover for et eller flere af kravene til metalindhold angivet i kriterier for Svanemærket. Det er angivet i tabel 5.12.

* 1 ppm = 1 mg/kg

Samlet kan det anføres, at kun tekstil nr. 7 lever op til de her gennemgåede miljømærkekriterier. Tilsyneladende kan ingen af de øvrige tekstiler umiddelbart vurderet leve op til kravene sat af én eller flere af de tre ordninger Svanen, Blomsten og Öko-tex. Hvad angår tekstil nr. 7, har det dog ved de efterfølgende vaskeforsøg (jf. kapitel 6 og bilag 4) vist sig, at vaskevandet indeholder phthalater, som må stamme fra tekstilet. Tekstil nr. 7 blev ikke analyseret for phthalater, fordi forekomst blev vurderet som usandsynlig.

5.5 Opsummering

På baggrund af bl.a. miljø- og sundhedsfarlighedsvurderinger er der udvalgt et større antal stoffer/stofgrupper (mere end 60), som de indkøbte tekstiler (i alt 22 stikprøver) er blevet analyseret for. De udvalgte stoffer ligger især inden for funktionsgrupperne carriers, blødgørere, fikseringsmidler, farvestoffer og metaller. De indkøbte tekstiler er bl.a. indkøbt på baggrund af sandsynlig forekomst af de udvalgte stoffer/stofgrupper og de i projektet indgående fibertyper. Det vurderes, at de indkøbte tekstilprodukter (som typer) dækker ca. 10% af det årlige salg i Danmark af de tekstilprodukttyper, der er omfattet af projektet.

Ved den kemiske analyse af de indkøbte tekstiler blev der fundet et bredt udsnit af stoffer. Heriblandt en del af dem, der betragtes som uønskede i kloaksystemet og problematiske eller uønskede i forhold til sundhed. Der blev bl.a. konstateret forekomst af naphthalen, o-chlorphenol, nikotin, flere phthalater, kvaternære ammoniumforbindelser, nonylphenolethoxylater, chlorerede benzener, alkylbenzener, 14 arylaminer (heraf to på den tyske forbudsliste), substituerede toluener, benzensulfonamider, polycykliske forbindelser og substituerede benzener. Ingen af de 14 farvestoffer, der blev analyseret for, blev fundet, mens alle metaller blev konstateret i varierende koncentrationer - de fleste i flere tekstiler.

Ved at sammenligne de fundne kemikalier - herunder koncentrationer - med kriterierne i de to miljømærkeordninger Svanen og Blomsten samt produktmærkeordningen Öko-tex er der umiddelbart vurderet sandsynligt kun ét tekstil, der lever op til alle kravene i de kriterier, der indgår. Der blev dog efterfølgende fundet phthalater i vaskevandet fra det pågældende tekstil.